You belong with me

[ryan]

Ryan lagde tydeligt mærke til, at hendes hjerte måtte slå hurtigere imod hendes bryst, da han sagde at hun var noget ganske særligt, hvorvidt det var en god eller dårlig reaktion, vidste han ikke helt, for han kunne ikke læse det i hendes blik, der stod lettere usikkert. Da han havde mødt hende til at starte med, havde hun været en selvsikker kvinder der ikke var bange for at sige sine meninger, nu hvor han var kommet tættere ind på hende, havde han fundet ud af at det hele bare var en facade, at hun i virkeligheden var utrolig usikker – specielt ved nye ting. Måske han var en hjerteløs mand, måske han ikke helt forstod sig på de menneskelige følelser, men han havde faktisk lært at tyde en masse via Leah, fordi han var kommet tættere ind på hende. Hun var ikke den eneste der havde åbnet op, for han havde aldrig vist sig fra en sød side af, der var hun virkelig den eneste der havde set den side af ham. At hun valgte at undvige det hele og hans ord, var noget som faktisk måtte irritere ham, for han sagde det virkelig ikke for sjov! Han vidste jo ikke engang om det var godt eller dårligt det han sagde! Han kneb øjnene en anelse sammen, som han betragtede hende lettere opmærksomt. Han endte med at himle svagt med øjnene og sukke lettere højlydt, hvor han hævede den ene hånd, som han lagde mod hendes kind, for at føre hendes hoved tættere mod hans, hvor han skænkede hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys. Han holdt kysset i et stykke tid, næsten for at få hende til at tie stille og et sted også for at fange hendes opmærksomhed. Han brød det ganske let, hvor de dybblå øjne søgte til hendes isblå igen. ”Fint, så glem det der er sket, men jeg mener det når jeg siger, at jeg oprigtigt ønsker at have dig ved min side,” hviskede han sandfærdigt og med en ærlig tone, hvor et let og næsten tilfredst lille smil gled over hans læber.
Måske Ryan havde ondt. Måske de burde hvile og ikke gå videre til omgang nummer to, som det vel egentlig var ved at gå hen imod? Måske de burde holde inde, men det var ærligtalt ikke noget som han tog sig af. Han var virkelig ligeglad med hvad de burde, hvor han derimod bare gjorde det som han ønskede, han ønskede hende. Hans smerte skulle bestemt ikke forhindre ham i en udfordring, og det skulle da slet ikke forhindre ham i at være tæt på hende på nogen som helst måde! Om det så bare var for at holde om hende! Han håbede dog at hun vidste at han ikke bare var sammen med hende, fordi hun var sensuel dæmon og kunne tilfredsstille ham som ingen anden kunne, for han ønskede ærligtalt kun hende. Desuden så havde de jo ikke været tætte på denne måde under hvert møde, for da han havde vist hende lejligheden den første gang, havde han kun holdt om hende, som hun havde bedt ham om, han havde ikke engang gidet at lægge op til mere, netop for at bevise at det ikke kun var det som han ønskede. Selvfølgelig ønskede han at være hende tæt, han nød det virkelig, han nød oprigtigt hendes kys og kærtegn, for de var så anderledes i forhold til alle andre kvinders, hendes kunne sende ham til paradis. Han sukkede nydende, som hun begyndte sin kælen mod hans hals, måske hun gjorde dette med vilje, for at få ham til at trygle og bede, men.. han nød det virkelig oprigtigt! Hånden der gled ned over hans krop, fik hans mave til at spænde, hvor det gav et mindre sug, da hendes hånd kun gled længere ned. Han smilede lettere morende, han var vel på vej ud hvor han ikke kunne bunde? ”Jeg nægter at trygle!” svarede han næsten stædigt og dog med et morende smil på læberne, for han ville ikke bare bukke under! Hun skulle virkelig være god for at få ham til at trygle!

[Deleted]

Leah var virkelig ikke så selvsikker som hun havde udgivet sig for at være i starten. Det hele havde været facade, også fordi at det var stunder som hun var kendt med. Det var ikke nyt og fremmed som dette var – det at ligge tæt på en mand og oprigtigt ønske at have dem så tæt på som de havde været. Det var slet ikke noget som hun havde prøvet før! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Hans ord forvirrede hende og hun havde slet ikke nogen anelse om hvordan de skulle tolkes eller i hvilken retning som det skulle gøres og det var også noget af det som gjorde hende langt mere usikker end det som godt måtte være i den anden ende. Det var slet ikke fordi at hun afveg ham med vilje, men det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for! At han roligt greb hende omkring hagen og fik hende tæt på. Kysset var noget som satte en ellers så voldsom dirren i hende. Hun besvarede det og selv med den største glæde i hendes krop, sind og sjæl. Øjnene gled i, også selvom hun først brød det, idet at han valgte at gøre det. Hans ord denne gang, var noget som hun kun måtte tolke i en retning, hvilket kun fik hendes hjerte til at slå langt mere fast mod hendes bryst! Ved hans side? Ville han have hende ved sin side? Men.. var det så på den måde som hun gik og troede at det var? Hun vendte blikket ganske forsigtigt mod ham. Han havde fået hende til at åbne op, han havde fået hende til at glemme de facader bare en smule, hvilket selvfølgelig også var noget som hun virkelig var glad for. ”Mener du det på den måde som du får det til at lyde?” spurgte hun dæmpet i en rolig hvisken. Hun var rolig omkring ham. Han var også den eneste mand som havde den virkning ind på hende, så det var heller ikke noget som sagde så lidt.
At udfordre hende på hendes hjemmebane var bestemt heller ikke altid en god ide. Men at han havde ondt, var virkelig det som naget hende mest, for hun ønskede det jo ikke. Han havde været igennem nok, men nu hvor han var gået så langt og havde valgt at udfordre hende og endda på hendes egen hjemmebane så skulle han i den grad nok lære det! Hun smilede let, hvor hun selv kunne høre hans nydelse i stemmen ved hendes kærtegn ved hans hals. Det var jo heller ikke fordi at det var slemt som sådan, for hun kunne sagtens starte mildt op. Og nu hvor hun heller ikke brændt inde med den smerte som sådan, så var det selvfølgelig også noget som hjalp hende frygtelig meget. Han havde altid været der for hende på en eller anden mærkværdig måde, hvilket hun heller ikke altid kunne forstå, men han havde altid tilset hendes behov og havde gjort det igen. Hun smilede ganske let. Det var jo heller ikke fordi at der var andet foruden dynen som skjulte ham for hende, hvilket kun gjorde, at hun lod hænderne fortsætte sin opdagelse nedover hans faste mave. Han havde i den grad heller ikke noget som han skulle skjule! Hun grinte mildt. ”Det er vi to om at bestemme, min skat.. jeg skal nok få dig til at trygle om mere..” Hendes ord var en intens og lokkende hvisken. Nu hvor hun selv var røget i humøret og nu hvor hun lå der sammen med ham, så var det også meget nemmere for hendes vedkommende. Hun trak vejret dybt, lukkede øjnene og startede ganske pirrende kælen for ham. Hun kendte punkterne og hun kendte fremgangsmåden. Han skulle nok ende med at trygle for det!

[ryan]

At hun besvarede kysset, fik varmen til at sprede sig i Ryans krop, skønt han forblev lige så kold som normalt, men det var en varme som lå psykisk, som den altid gjorde, når han var tæt på hende, når han var sammen med hende og det var noget som han utroligt nok også nød. Et sted var han gjort helt blød og han førhen havde han ikke brudt sig om det, men efter deres forrige skænderi, hvor han havde siddet fast i en celle i gud ved hvor mange dage, der var det gået op for ham at hans liv førhen havde været utrolig ensartet, alt havde været det samme, med de samme vaner, de samme rutiner, det samme mønster om og om igen, men det hele var blevet brudt da Leah var kommet ind i hans liv og det var gået op for ham at han langt hellere ville gå her på den nye sti sammen med hende, i stedet for at gå tilbage i det samme gamle mønster. De dybblå øjne søgte ganske let til hendes isblå, hvor et let smil gled over hans læber. Han lod hovedet søge en anelse på sned til hendes ord, hvor han kort tænkte over hvad han havde sagt til hende, for det lød vel egentlig til at han ville trække den videre med hende? Han strøg hende ganske blidt over kinden, imens han betragtede hendes smukke ansigt, det ansigt som han så selv i sine drømme. Et let smil gled over hans læber, hvor han trak svagt på skuldrene. ”Tja.. vi har altid opført os sådan, ikke? Vi bor sammen, jeg holder af dig og ønsker kun dig, så.. hvorfor ikke?” spurgte han roligt og ganske stilfærdigt. Han trak en anelse på smilebåndet, som han lænede sig mod hende og skænkede hende et blidt kys. ”Jeg har aldrig forstået mig på de menneskelige følelser, men.. af hvad jeg har hørt, så … elsker jeg dig,” endte han langt mere dæmpet, selvom han stadig havde en rolig undertone. Et sted var han jo bange for at det slet ikke var gengældt, at det bare var ham som var tåbelig, men han var ikke i tvivl om hvad han følte for hende, han var indpræget i hende, hun var hans eneste ene, hans mage, det havde han vidst allerede i lang tid, så hvis hun var det.. så elskede han hende vel også? Det var vel derfor han følte alle de varme følelser når han var sammen med hende?
Smerten var ikke noget som Ryan tog sig af, et sted lagde han slet ikke mærke til den, for hun lagde ikke nogen vægt mod hans bryst, så det var jo ikke fordi at det gjorde ondt, plus at han blev optaget af hendes kælen mod hans hals, hvilket bragte ham nydelse. Han trak på smilebåndet til hendes milde latter, som var som sød musik i hans ører, hvor han roligt lod øjnene falde mod hendes skikkelse, selvom han ikke kunne se hendes ansigt, da det var begravet ved hans hals og skulder. ”Jeg stopper dig langt hellere, end at få mig til at trygle, min egen, så tror du virkelig at jeg lader dig komme så langt?” spurgte han stilfærdigt og lettere morende, hvor han drejede hovedet og bed hende i den bløde øreflip. Hånden hun lod gå på opdagelse ved hans faste krop, kendte vel allerede det hele ud og ind? Det var jo ikke fordi det var første gang de lå hinanden så nær. Et sted var han bange for at hun var ved at kende hans punkter alt for godt, og hvis hun gjorde det godt, så var han bange for at han ikke kunne få sig selv til at stoppe hende, med andre ord, var han bange for at han ville komme til at trygle.

[Deleted]

Det forrige skænderi havde gjort ekstremt meget for Leahs vedkommende. Hun havde fået lov til at erfare på den hårde måde, at hun slet ikke burde eller kunne undvære Ryan. Han havde skænket hendes liv en mening. En mening som hun ikke havde været i stand til at se, hvis han ikke havde været der, så selvsagt var det noget som betød noget for hende. Hans nærvær og at vide, at han slet ikke så på hende som han havde givet udtryk for under deres skænderi, var dog noget af det som lettede hende mest. Hun var ikke bare en ting som man burde kyle væk, også selvom hun vel et sted også måtte frygte at han ville komme til det samme på et tidspunkt? Men lige i hvilken retning at hun skulle tolke det hele, det var det som gjorde hende mest usikker. Hun havde aldrig været ude for, at en mand kunne gøre hende så usikker som det Ryan gjorde. Om det jo så var godt eller skidt, det vidste hun egentlig heller ikke, men det var noget som hun i den grad agtet at finde ud af før eller siden. Hun vendte hele opmærksomheden mod ham ved hans ord, hvor hun selv mere end glædeligt lod hovedet søge mod hans hånd, også som tegn til at han gerne måtte stryge hendes kind. Det var altid rart når han gjorde det, så selvfølgelig så var det noget som hun rigtig godt kunne lide. Det føles næsten som hendes hjerte hoppede et slag over i hendes bryst ved hans ord. Hun blinkede med øjnene idet at hun vendte blikket mod ham. Næsten spørgende til om hun havde hørt rigtigt eller hvad det var som måtte spille ind på denne her måde. Adskillige gange åbnede hun munden for at sige noget, men.. der kom ikke rigtigt noget. Han elskede hende? Hun var helt sikker på at hun havde hørt forkert! ”Du… du..” Hun endte endnu en gang at tie. Det var heller ikke fordi at hun vidste hvad hun skulle sige, hvilket heller ikke gjorde det nemmere på nogen som helst måde overhovedet. Hun sendte ham et stille smil. Følelser havde hun lukket af for igennem disse mange år, men Ryan havde fået hende til at åbne op for det som hun havde brugt så frygtelig mange år til at fortrænge. ”Det er store ord, Ryan.. meget store..” Hun vendte blikket stille mod ham. Han virkede så sikker i sin sag og hun vidste jo samtidig også at han havde en sjov tendens til at klare at modstå hende, så selvfølgelig var det også noget som spillede frygtelig meget ind for hendes vedkommende. ”Men… jeg.. jeg elsker også dig,” hviskede hun stille. Selv ord som hun ikke havde skænket særlig mange, men.. hun mente det. Hun mente det virkelig.
Leah ønskede virkelig ikke at Ryan skulle have ondt, hvis hun kunne blive fri for det. Hun ønskede at han skulle nyde det, også selvom han burde slappe af. Hun kunne sagtens holde den gående nu, også selvom det ikke ville være for alt for lang tid, men det var jo så bare det som man måtte tage med. Hun vendte blikket stille mod ham. Hun kendte hans krop og hun vidste hvor hun skulle tage fat i punkterne henne, hvilket han nok skulle finde ud af før eller siden. Hun smilede let og vendte blikket roligt mod ham og med den samme rolige og kontrollerede mine. Han troede virkelig på det? Det gjorde hun da godt nok ikke. ”Tror du virkelig at du vil få dig selv til at sige stop? Min skat..” hviskede hun roligt, også selvom hun selv tydeligt måtte reagere, da han bed hende i øreflippen. Hun kunne faktisk godt lide det. Det var den lille ekstra effekt når det var ham som gjorde det og det var virkelig.. rart. Hånden fortsatte med at kæle for ham og de nedre dele, så langsomt som hun overhovedet kunne gøre det, netop for at pirre og tirre ham mere. ”Du ved at jeg kan få dig i min magt, Ryan..” hviskede hun mod hans øre, idet hun lod tungen fortsætte lagen ved hans hals og stille nedover hans kraveben i takt med de mange kys.

[ryan]

At Leah endte helt mundlam ved Ryans ord, var noget som måtte more ham, hvor han heller ikke kunne holde den muntre latter igen. Der var ingen hån i den, for det kunne han ikke drømme om! Men det morede ham nu alligevel at hun slet ikke kunne få et eneste ord over sine perfekte bløde læber. Han fortsatte med at stryge hendes kind, som hun lagde hovedet mod hans hånd og så ud til at nyde det. Han havde aldrig forstået sig på de menneskelige følelser, men Leah var grunden til at han oplevede dem, hvilket han et sted også var hende taknemlig for. Han vidste godt at de tre ord, var ganske stor og meningen bag endnu større, men han vidste hvordan han havde det med hende, hvilket han havde vidst i flere måneder efterhånden, men hvordan skulle han dog have fortalt hende det? Han gik ud fra at han havde bevist at han ikke forlod hende, for han havde hjulpet hende ud fra horehuset, han havde faktisk skænket hende et ordentligt liv, ved at købe lejligheden til hende, han havde tilmed sagt god for at bo sammen med hende, netop fordi han ønskede at være sammen med hende! Det sagde vel ikke så lidt? Han havde holdt om hende i mange nætter, uden at lægge op til hendes behov som sensuel dæmon, og han havde nydt hver nat sammen med hende, fordi han havde kunnet mærke hende tæt på sig og vide at det ikke bare var en drøm, han havde kunnet dufte hendes søde aroma, som havde bragt ham ro og tryghed, han havde mærket hendes kys og kærtegn som havde skænket ham varme og behag, noget som han ikke havde oplevet før, i så fald for alt for mange år siden. Han nikkede ganske let til hendes ord. ”Jeg ved det godt,” svarede han dæmpet. Det var store ord, og hun var vel bange for at han ikke kunne leve op til dem? Det var han et sted også selv, selvom.. han havde aldrig før følt den indprægen af nogen som han følte for Leah, men den gav ham følelsen af at ville beskytte hende, holde om hende, være der for hende, bringe hende tryghed og sikkerhed, han ønskede ikke at miste hende, han havde fundet ud af at han ikke kunne undvære hende, og han.. ja han elskede hende, han kunne ikke beskrive det anderledes! At hun så gengældte ordene, var noget som måtte komme bag på ham, hvilket fik ham til at blinke overrasket med øjnene. Et smil brød dog hurtigt hans læber, hvor det slet ikke kunne falme på nogen måder! Han lænede sig frem og skænkede hendes læber et flygtigt og dog lidenskabeligt kys. ”Så kom sammen med mig,” bad han dæmpet og med et varmt smil på de ellers så blege læber.
At hendes hånd blot gled længere ned, fik det til at spænde i hele Ryans krop, hvor han ikke kunne holde et suk tilbage, for han nød det, og kun fordi at det var hende som skænkede ham denne nydelse. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Nej.. det er jeg bange for at jeg ikke kan,” svarede han stilfærdigt og dog med den morende undertone. Hun havde ham allerede i sin magt og kun fordi han nød at give efter for hende. Måske han hadede at være underdanig, han nægtede normalt at trygle og bede! Men han havde ærligtalt intet imod det, når det var med hende, og det var kun fordi at det var hende og ikke nogen anden simpelt tøs. Hånden der kælede for hans nedre dele, var noget som han nød og noget som desværre måtte pirre ham alt for meget! Han lagde hovedet godt tilbage, uden at smilet falmede det mindste. Øjnene var lukket, da han slet ikke magtede at holde dem åbne. ”Du må ikke snyde!” svarede han lettere protesterende. Hun kunne få ham snoet om sin lille finger fordi hun var sensuel dæmon, men.. det var snyd hvis hun brugte sine kræfter!

[Deleted]

Det forundrede virkelig Leah at Ryan ville skænke hende ord af den kaliber, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med. Hun var en ting som man måske kunne holde af, men.. elske? Det var da en langt større ting, og selvfølgelig var det noget som i den grad også gjorde forbandet meget for hendes vedkommende. Hendes hjerte hamrede derud af mod hendes bryst som det aldrig nogensinde havde gjort det før, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Han bragte hende et frygteligt behag som intet andet overhovedet. Det var en tanke som beroligende hende. Men nu hvor hun egentlig kunne tænke over det, så var det kun sammen med ham, at hun følte dette behag, så det var også noget som betød ekstremt meget for hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket vendte hun stille mod ham og ikke mindst med en ganske varsomt spørgende mine. Et sted så måtte hun jo bare være sikker på at han mente det. Hans latter var noget som fik hende til at rødme, hvor hun forsigtigt lagde sig ind til ham, så det ville være svært at se, for det var pinligt nok, når hun blev gjort mundlam. Hun kunne ikke have den tanke, den følelse eller den fornemmelse, netop fordi at det var flovt! Han havde gjort meget for hende, som han i den grad også havde gjort meget mod hende. For ikke at glemme at han havde skænket hende et liv, fået hende ud af Horehuset og skænket hende en mening med det hele, et liv med ham, et hjem med ham og det hele, også selvom han mildest talt havde kastet hende fra det som det rene ingenting og det var noget som virkelig havde gjort noget så frygtelig ondt. Ikke fordi at det var noget som hun ville dvæle ved mere, for han havde sagt undskyld, at han ikke havde ment det og hvis han virkelig elskede hende.. som han fremstillede det som, så.. så var det egentlig også forståeligt at han havde reageret som han havde gjort. Hun vendte blikket mod ham ved hans ord. Komme sammen med ham? Ikke i sine vildeste drømme havde hun forestillet sig det, men.. alligevel så vækkede det en frygt. En ældgammel en som hun ikke havde oplevet i årevis. ”Du.. du må ikke svigte mig, Ryan..” Næsten med en tryglen i stemmen som hun ikke kunne skjule. Det var jo det alle havde gjort. Alle simpelthen.
Et stille smil gled over Leahs læber og med den tydelige tilfredshed. Hun nød og elskede tanken om at det var hende som kunne få ham til at reagere sådan, også fordi at det var tydeligt at han kunne lide det. Hun nikkede roligt. ”Det tænke jeg nok,” hviskede hun roligt. Der var jo heller ikke nogen grund til at skulle hæve stemmen på noget tidspunkt. Ikke nu hvor hun igen kunne ligge tæt på ham. At se hans nydelse var noget som selv automatisk måtte prikke til hendes egen sult. En sult som ikke fast næring ville være i stand til at give hende, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde ondt. Hans saglige smil og hans mange suk var alt sammen noget som virkelig kun appellerede til hende selv, også selvom hun virkelig prøvede at bide det i sig. Hun ville og hun skulle have ham til at tigge og trygle om det! Trygle om at komme hende tæt på endnu en gang! ”Jeg kunne da aldrig finde på at snyde..” Selvfølgelig var det en løgn. Den sensuelle tiltrækning var ikke noget som hun kunne styre bare sådan, hvilket var noget som hun var klar over. Det var ikke noget som hun gjorde med vilje! Hun vendte blikket mod ham, hvor hun uden at stoppe sin kælen for ham som hun kun gjorde så langsomt som det var hende menneskelig muligt, idet hun lænede sig frem og skænkede hans læber et dybt og intenst kys.

[ryan]

At hun lagde sig ind til Ryan og tilmed rødmede ved hans latter, fik blot smilet til at brede sig på hans læber, hvor han fik et drilsk skær i de dybblå øjne. Han kluklo kort, som han strøg en hånd igennem hendes hår. ”Det næsten helt kært, som du gemmer dig væk,” svarede han med det muntre smil om læberne, hvor han drejede hovedet en anelse, for at se om han kunne få øjenkontakt med hende. ”Og hvad er det? Rødmer du?” spurgte han videre og lettere drillende, som han lod hånden stryge fra hendes hår ned mod hendes kind, imens smilet blot bredte sig på hans læber. At hun blev flov kunne han tydeligt fornemme på hende, men noget som han faktisk nød at mærke og høre, var hendes hjerte der måtte hamre af sted mod hendes bryst, selvom det et sted også gjorde ham en anelse bekymret, for det var ikke normalt at det skulle slå så hurtigt. Han vidste godt han havde valgt at skænke hende ret store ord, og måske en anelse for store når de kom fra hans mund, men han ønskede ikke at svigte hende. Han vidste godt at han havde gjort hende meget uret, og selvom de havde skændes, selvom han havde sagt så mange ting, så var han her jo endnu, han havde ikke svigtet hende helt, han havde ikke givet op på hende, så det sagde vel også en del? Han fortsatte med at stryge hende ganske blidt over håret, hvor han blot lod hende lægge sig ind til ham, for han nød når han bare kunne ligge og holde om hende, tale med hende som et individ, indsnuse hendes søde duft, som næsten kunne give ham følelsen af at hans hjerte måtte slå imod hans bryst, selvom det for evigt ville ligge tomt i hans bryst. Han rynkede brynene en anelse til hendes ord. Han vidste godt at hun var blevet svigtet, hun havde jo selv vist ham sin halskæde med den lange række af vielsesringe, forlovelsesringe eller hvad det nu alt havde været. Han havde set hvor mange mænd der havde svigtet hende og det gjorde faktisk ondt på ham at vide. Han havde fået hende til at slippe fortiden for at hjælpe hende igennem fremtiden, han havde skænket hende et helt nyt liv, og han fortrød det ikke på nogen måde. Han sendte hende et roligt og betryggende smil. ”Leah.. Jeg har været et svin overfor dig, kaldt dig ting, jeg godt nok ikke har ment, men som alligevel blev sagt, jeg har såret dig, jeg har tilmed voldtaget dig og efterladt dig som enhver anden mand, som havde du været et objekt, vi har skændes, været tæt på at rive hovedet af hinanden, men.. jeg er her endnu. Jeg fik dig til at glemme fortiden, jeg lovede dig at hjælpe dig videre i livet, og nu har jeg skænket dig et helt nyt liv, ved at tage dig væk fra horehuset og givet dig lejligheden som er jeg måske betaler, men den er din. Jeg ønsker ikke at svigte dig Leah, og jeg ved virkelig ikke hvad fremtiden bringer. Jeg er sikker på det ikke var vores sidste skænderi, for.. det er vel normalt? Men jeg kan forsikre dig om en enkelt ting Leah; mine følelser vil aldrig ændre sig for dig! Jeg allerede så dybt indpræget i dig,” svarede han i en rolig og dæmpet tone, uden at han stoppede sine strøg mod hendes hoved. ”I vampyrernes verden, ville du være min mage. Min mage for livet.”
Måske de allerede havde haft en omgang, men Ryan var nu alligevel sikker på at hun ikke var helt mættet – også som hun selv havde givet udtryk for. Men det sagde heller ikke så lidt, når hun havde haft så ondt, som hun havde. Det var selvfølgelig noget som måtte irritere ham at hun var så afhængig af en mands nærvær, for hun havde allerede gået bag om ryggen på ham én gang.. selvom de ikke havde været sammen, men det føltes sådan! Han havde ment det, når han havde sagt at han ville være den eneste, han elskede at være hende nær, på alle måder og former! Om det så var ham som skulle være underdanig og trygle og bede om mere! Så længe det blot var ham som tilfredsstillede hende på den måde. Han slap en kort og dog munter latter. ”.. ærligt? Så tror jeg godt du kunne finde på at snyde,” svarede han stilfærdigt og med det morende smil. Men om hun snød eller ej, så var han sikker på at han ville komme til at nyde hvert et eneste sekund! Hendes langsomme kælen, var noget som gav ham sug efter sug i maven, hvor han kort måtte svaje i ryggen, imens et suk brød hans læber. Det var virkelig rart! Og dog var det så.. pirrende! Han nåede kun lige at vende blikket mod hende, da han blev mødt af hendes perfekte læber, hvor han med største fornøjelse besvarede det og fulgte hende i det dybe og intense kys.

[Deleted]

Leah hadet virkelig at være mundlam på denne her måde. Ikke fordi at det var noget som skete særlig ofte, men det var virkelig også det som gjorde det hele, også for hendes vedkommende. At han så bed sig fast i at hun lå og rødmede der ved siden af ham, var ikke noget som gjorde det bedre eller nemmere på nogen måde! Hun gemte hovedet en anelse mere ind mod ham, næsten desperat efter at skjule det, også selvom han allerede havde lagt mærke til det. ”Hold op!” endte hun med en morende stemme og helt ind mod ham, idet at han lod hånden stryge mod hendes kind, hvilket kun gjorde det hele så meget værre for hendes vedkommende. Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan. Det var faktisk utrolig rart at man kunne smide alle hæmninger fra sig på denne her måde, så det var heller ikke noget som sagde så lidt. Hun vendte blikket endeligt roligt mod ham endnu en gang. Selvom hans ord var noget som virkelig forundrede hende, for.. det skræmte hende næsten at det var sådan at han havde det. Han kendte til hendes fortid, han vidste hvor mange gange at hun havde forsøgt sig med at finde en vej ud af det hele, men aldrig kommet videre, og det var noget som selv i hendes øjne, var direkte skræmmende og det var virkelig rigtig skræmmende! Hun vendte blikket stille mod ham og til hans ord, også selvom det ikke gjorde det meget nemmere for hendes vedkommende. Endnu en gang måtte hun ende fuldkommen mundlam, idet hun let rystede på hovedet. ”M-måske at.. at det ikke bliver det sidste skænderi mellem os, men.. at skændes med dig, det gør ondt.. meget ondt, Ryan. Måske at det du har gjort, er svinsk, men det ændre ikke noget for mig. Jeg opsøgte dig jo stadig ved Arenaen.. Jeg savnede dig.. jeg længtes efter dig.” Der var virkelig ikke nogen grund til at være ærlig overfor ham. At vide hvordan hans slags havde det med kærlighed var ukendt for hende, også selvom det et sted.. lettede hende? Var hun virkelig hans mage for livet? Den eneste ene som han skulle være sammen med? ”Din.. din mage.. for livet?” Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme stille smil, som hun endnu en gang måtte rødme voldsomt op.
Leah var på ingen måder udmattet. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun ville sige åbent eller direkte, for det var der virkelig ikke nogen grund til. Der skulle umådelig meget til for at mætte hende, også fordi at hun havde undværet det så længe, men det var trods alt også hendes eget valg. Det var ikke fordi at hun ville stoppe sine kærtegn, for det var tydeligt, at det også var noget som påvirkede ham. At han faktisk godt kunne lide det og det bedste var at det var hende som kunne give ham det behag, så det var noget som kun gjorde det hele så mange gange bedre! Hun smilede ganske let. ”Hvem siger da, at jeg ikke må.. snyde?” hviskede hun med den lokkende stemme mod hans øre. Den rolige og langsomme kælen var noget som hun fortsatte med lige så langsomt og pirrende. Hun kunne slet ikke få sig selv til at stoppe! Hun holdt kysset med ham, lige så dybt og intenst, krævende og længselsfuldt. Alt sammen på samme tid. Tungen strøg hun roligt over hans læber. En ting var at hun skulle trække den videre, men hun skulle i den grad også nok få ham med til det! Få ham til at bede og trygle om at trække den videre!

[ryan]

At hun gemte sig ind til Ryan på den måde, var noget som virkelig måtte more ham gevaldigt! Han slap en munter latter som det var tydeligt at hun ikke kunne have at han bed mærke i hendes rødmen, selvom han slet ikke forstod hvorfor. Det var menneskeligt at rødme, et sted ville han give alt for at prøve bare at være menneskelig for en dag, vide hvordan det var at leve, vide hvordan det var at være varm og kunne fryse, vide hvordan det føltes at have et bankende hjerte i sit bryst. Men det var noget som han aldrig ville komme til at føle. Halvblodsvampyrer der blev omgjort var faktisk heldige, for de havde været levende førhen, de vidste hvordan det var, det gjorde fuldblods ikke, det gjorde han ikke. ”Hold da selv op! Det klæder dig kun! Du ser så.. livlig ud, som om en rød glød hviler om dig og lyser dig op,” svarede han sandfærdigt. Hun havde virkelig ingen grund til at skjule sig! ”Desuden er du.. perfekt,” tilføjede han i en lavmælt og dog kærlig hvisken. Det var jo faktisk ikke engang løgn. Hun var perfekt skruet sammen, og det ændrede hendes rødmen virkelig ikke på! Et sted gjorde hendes rødmen kun at hun mere mindede om en der ikke var perfekt, det fik næsten den sensuelle glød til at falme, hvilket faktisk klædte hende. Han sendte hende et muntert smil, da hun valgte at vende blikket mod ham, for hun havde virkelig ikke noget at skjule for ham! Han rynkede brynene ganske let til hendes ord. ”Det gør også ondt på mig Leah.. jeg ønsker ikke at miste dig, og tro mig, jeg er umådelig glad for at du kom tilbage! Selvom jeg på ingen måde har fortjent det.” Han vendte roligt blikket mod hende og sendte hende et prøvende smil, som han løftede den ene hånd og strøg den over hendes kind, ”jeg har aldrig nogensinde savnet nogen så meget i hele mit liv, som jeg gjorde dig.” Sandt var det. Han havde også længtes efter hende, han havde manglet hende hos sig, hendes stemme, hendes duft, hendes blide kærtegn, det hele! Han havde savnet de smukke isblå øjne, der kunne få ham til at blive helt blød i knæene! Det charmerende skær i dem, den måde hun tiltrak ham på, ikke hendes sensuelle udstråling, nej hendes.. personlige udstråling. Han nikkede ganske roligt til hendes ord. ”Mhm.. min mage for livet,” medgav han, som smilet bredte sig på hans læber ved den tanke. ”Det var det som jeg prøvede at forklare dig ved restauranten. Vampyrer er ganske nok kolde og hjerteløse væsner, men der er en enkelt person i hele verden for hver vampyr, som de kan blive indpræget i. Normalt er det en vampyrs eneste ene, altså deres mage for livet. Når man finder den person, vil man gøre alt for ham eller hende. Det er en vampyrs måde at føle kærlighed på,” forklarede han roligt, som han lod sin hånd stryge igennem hendes hår, hvor hendes lokker måtte skille sig som vand mellem hans fingre.
Hendes langsomme og pirrende kælen, var noget som Ryan ikke kunne andet end at nyde. Det fik de små suk til at bryde hans læber, selvom der virkelig skulle langt mere til før han direkte ville trygle om mere. Hvis han skulle trygle, så var det fordi han virkelig ønskede hende tæt på sig, så var det fordi hans krop ville skrige efter hendes krops nærvær, men det var noget som han aldrig rigtig havde følt, han tog normalt bare hvad han ville have, han havde aldrig tryglet eller bedt om det, men det var anderledes med Leah, måske han havde gjort det en enkelt gang, men han nægtede at udnytte hende, som under første møde, igen! Han trak smilende på læberne ved hendes lokkende hvisken, der fik det til at løbe ham koldt ned over ryggen. ”Der er ingen regler, så.. det er der ingen der siger,” svarede han stilfærdigt og dog med den morende tone, måske han et sted gjorde det lettere for hende, men.. et sted ønskede han at mærke hendes kælen, for det føltes virkelig godt! Tungen der strøg over hans læber fik ham til at smile drilsk. Han bed ganske blidt og dog drilsk i hendes tunge, for at holde den fast. Måske han skulle trygle, men han ville i den grad også gøre en smule oprør! Let skulle hun jo ikke have det!

[Deleted]

Alene at vide at Leah var på vej ind i noget stort, skræmte hende. Det her var virkelig stort og langt støre end noget andet som hun nogensinde havde stået med i næverne før. Det var en ganske speciel følelse som det efterlod hende med. Det var dog ikke første gang at hun havde følt det og det var nok også noget af det som skræmte hende. Et sted så ønskede hun at han ville sætte sig mere i det med følelser, mere i det med forståelse, også selvom det i sandhed glædet hende at han passede sådan på hende som han gjorde. Hun fik lov til at føle sig feminin og hun fik lov til at være en kvinde, så selvfølgelig var det noget som havde en ekstrem stor betydning også for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og det var faktisk kun.. behageligt. At hun ikke burde have søgt efter ham, var noget som hun et sted var ligeglad med. Uanset hvordan man vendte eller drejede det, så havde hun virkelig savnet ham og manglet ham og det at vide at han skulle i kamp på liv og død, var virkelig noget som havde skræmt livet af ham! ”Fortid er fortid, Ryan..” sagde hun stille og vendte blikket stille mod ham endnu en gang. Hun sendte ham et stille smil. ”Fortjent eller ikke.. så ville jeg stadig se hvordan det gik dig, fordi.. ja, jeg bekymrede mig for dig.” For en gangs skyld, så åbnede hun en smule op for ham, også selvom det var en anelse prøvende, for det var virkelig ikke noget som hun gjorde hver dag, det var helt sikkert! Han fik hende til at føle sig som noget ganske særligt og det var noget som hun rigtig godt kunne lide, også selvom den tanke i sig selv, var noget som faktisk måtte skræmme hende og endda frygtelig meget endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Hun vendte blikket stille mod ham og selv ved hans behagelige kærtegn, så lyttede hun i den grad også ekstra godt til hans ord. Hun rystede med et stille smil. ”Vidste du det allerede dengang? At… at jeg er din mage..? Eller er det bare noget du tror jeg er?” spurgte hun. Hun ønskede jo at finde ud af det, også mest for sin egen skylds. Ikke fordi at hun ikke stolede på ham, men hun var bare nødt til at være fuldkommen sikker.
Ryan tog måske bare hvad han ville have, ligesom han havde gjort ved hende i starten, selvom det var anderledes nu. Hun elskede ham og det at vide, at det var sådan at han også havde det på den måde, var virkelig noget som måtte glæde hende og endda noget så frygtelig voldsomt. Hun ønskede at bringe ham det behag, hun ønskede at skænke ham den nydelse og så samtidig vide, at det kun var hende som kunne give ham den! At hun var den eneste som kunne påtage sig retten til det på denne her måde! At se ham ligge der som havde det været i ren ekstase, var noget som tydeligt morede hende. ”Lige præcis.. Mine regler.. jeg bestemmer..” Hun blinkede let til ham. Hun kunne tvinge ham om lillefingeren som det rene ingenting, hvis det var det som hun ville. Fingrene lukkede hun ganske roligt omkring de nedre dele, idet hun lod fingrene gøre det hele i en meget langsom og stille massage. At han bed sig fast i hendes tunge, også selvom det var så mildt, var noget som kun fik hende til at smile. ”Mh-hm!” endte hun med en mindre protest. Hun forblev tæt på ham, lod læberne forblive fanget mod hans nærmest i et kys, idet hun åbnede øjnene ganske varsomt. Hun nød generelt bare at være tæt på ham. Selv skulle hun nok få ham til at trygle og bede!

[ryan]

Ryan havde intet imod at Leah gerne ville være sikker i sin sag, sikker på ham, for han vidste hvor mange gange hun var blevet svigtet, han havde jo selv set den lange række af ringe som hun var gået rundt med, selvom de lå et sted i Parken og han tvivlede på at hun nogensinde ville finde dem igen, men det var vel også kun bedst? Som hun selv sagde, fortid var fortid. Hun burde lægge det hele bag sig, for de mænd var ikke længere i hendes liv, han kunne selvfølgelig ikke vide sig sikker på om han ville ende med at svigte hende, men han vidste hvad han følte for hende, han vidste at hun var hans eneste ene, hans mage for livet, for ellers ville han ikke føle på denne måde som han gjorde. Det var derfor hun havde fanget ham på den måde som hun havde, det var derfor han havde opsøgt hende om og om igen, det var derfor hun havde fået ham til at føle sig så menneskelig, så blød og så varm som han til at starte med havde hadet, men som han nu faktisk nød. Han havde fundet ud af at det ikke var dårligt at åbne sig op, desuden var hun jo også den eneste og det var faktisk rart at have en enkelt person i sit liv som man kunnen være sig selv omkring, for det kunne han nemlig når han var sammen med hende. Selvom han var blød, løsnede op, så hånede hun ham ikke, hvilket han rigtig godt kunne lide! Han kunne være sig selv, den rigtige Ryan Van Scott. Sammen med hende var alt perfekt for hans vedkommende. At hun havde bekymret sig for ham, var noget som faktisk glædede ham, og utrolig meget endda! ”Jeg er kun glad for at du dukkede op ved mig,” svarede han stilfærdigt og sendte hende et varmt og muntert smil. Havde hun ikke gjort det, så var han jo heller ikke kommet til at ligge her sammen med hende, fortælle hende alt det som han følte, alt det som han brændte inde med, som han endelig havde fundet modet og chancen for at fortælle hende, at hun så også gengældte hans følelser og faktisk elskede ham gjorde ham helt.. varm indeni! ”Leah, måske det kun sker en gang, men når det endelig sker for en vampyr at han eller hun finder sin mage, så er man heller ikke i tvivl. Jeg ved det. Og jeg har vidst det i et godt stykke tid, ja,” svarede han sandfærdigt og lettere bestemt, så hun ikke kunne være i tvivl!
At hun lukkede hånden om de nedre dele og nærmest måtte begynde en langsom og pirrende massage, var noget som måtte tvinge et støn over hans læber, som det næsten kom bag på ham, selvom han virkelig måtte indrømme at han nød det! Han ønskede kun at det var hende som skænkede ham dette behag, hun var den eneste kvinde han ville ligge med i øjeblikket, hun var den eneste han ønskede så tæt på sig! Han slap en munter latter til hendes ord. Hendes regler? ”Udmærket.. så må vi se om jeg gider at spille efter dine regler,” svarede han drillende og dog lettere anstrengende, som han prøvede at skjule nydelsen i hans stemme, selvom hun vel allerede havde sporet den? At hun selv måtte protestere da han fik fat i hendes tunge, var noget som morede ham. Han åbnede selv øjnene halvt, hvor de faldt til hendes isblå med et drilsk skær. Han lod sin tunge søge let frem og strejfe hende. De kunne skam sagtens være to til denne leg! ”Mhm..” mumlede han drillende, som hans øjne igen gled i af ren nydelse.

[Deleted]

Ryan var den som kendte Leah bedst og det var noget som selv sagde meget. Hun havde aldrig nogensinde åbnet sig så meget på så kort tid for en mand, men han havde så også vist sig at stadig holde ved hende, så selvfølgelig var det også noget som betød uendelig meget for hendes vedkommende. Han vidste hvad hun havde været igennem, hvad hun havde haft at slås med og hvorfor hun gjorde sig disse tanker som hun gjorde sig, for det var virkelig ikke noget som hun havde gjort med vilje! Det var ganske enkelt bare gået galt for hende og når hun blev kastet ud i situationer som dette, så blev hun først for alvor usikker på sig selv, og det var noget som skabte hende et direkte ubehag. Hun åbnede op for ham, som han også åbnede op for hende og det var bestemt heller ikke fordi at hun ville håne ham for at gøre det, for det var da noget af det sidste som hun kunne finde på! Hun elskede ham jo.. Og hun ønskede jo bare at han skulle have det godt, ligesom han også fik hende til at føle sig, også nu hvor han havde rettet op i det som han havde gjort, netop ved at lukke hende tilbage ind i favnen, også selvom hun virkelig var bange for at det skulle gå galt alligevel. ”Jeg kunne ikke få mig selv til andet,” sagde hun stille. Sandt var det. Hun var taget af sted og uden at tænke, idet at hun havde hørt at det var Ryans tur til at stå i Arenaen, for det havde virkelig skræmt hende! Ganske vidst, så var hun klar over at han havde warlock i blodet, men han var jo ikke fuldblods af den grund, så hun havde jo været bange for, at det ville tage hans liv alligevel! Så sikker som han måtte lyde i sine ord, så var det noget som faktisk kun gjorde Leah mere rolig. Han skulle nemlig ikke bare gøre det af medlidenhed for hende, netop fordi at hun vidste at hendes liv på ingen måder havde været enkelt, for det var da noget af det sidste som man kunne sige, at det måtte være. Hun sukkede stille og næsten med en tydelig lettelse i minen, idet at hun vendte blikket mod ham. ”Så forstår jeg det jo,” sagde hun stille og med et svagt smil på læben.
At se Ryan næsten krumme sammen under hendes behandling af ham, var noget som virkelig gjorde hende.. stolt et sted? At vide at hun kunne bringe ham et behag på denne her måde, var virkelig noget af det bedste af det hele, så det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun smilede let for sig selv, selv ved lyden af hans støn. Det var vel egentlig også ment som et skridt i den rigtige retning? Nydelsen som måtte melde sig i hans stemme, var noget som hun i den grad godt kunne fornemme, for det var noget som selv tydeligt havde en påvirkning selv af hende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Hun smilede let igen og med en tydelig tilfredshed. ”Jeg kan da altid.. stoppe?” foreslog hun. Spillede han ikke efter hendes regler, så stoppede hun behandlingen af ham. Såre simpelt, også selvom hun vidste, at han ville blive træt af det, hvis hun stoppet. Hun kendte jo selv ham efterhånden, så det var vel heller ikke noget som kunne forundre nogen som sådan? At han holdt fast i hendes egen tunge, også selvom han gjorde det så mildt, at det ikke gjorde ondt, så var det noget som selv påvirkede hende. Hun nød det jo faktisk selv, også selvom han bare ikke skulle have lov! At han så ikke ville slippe den, gjorde hende nu heller ikke noget. Hun havde slet ikke noget imod at skulle arbejde lidt for det. Slet ikke. Hun lod det af tungespidsen som hun nu kunne, stryge over hans, idet at hun igen lukkede øjnene. Grebet om de nedre dele strammede hun bare en anelse selv uden at stoppe. Hun skulle nok få ham til at tigge og bede. Det var hendes mål!

[ryan]

Det var måske store ord som Ryan kom med, men han mente det. Han vidste at hun var hans mage for livet, og med alt det hun fik ham til at føle, den måde hun fik ham ændret på, så var det vel også et tegn på at han elskede hende? Han holdt jo utrolig meget af hende, ønskede hende ikke ondt, selvom han var alt for god til at såre hende, han ønskede at bringe hende behag og tryghed, han elskede tilmed når han fik hende til at føle sig som et individ og ikke bare et objekt som så mange andre gjorde. Han elskede at skille sig ud fra alle andre når det kom til hende, være den eneste. Han havde været frygtelig bange for at han havde mistet hende helt, efter deres skænderi, men at hun var kommet tilbage var noget som virkelig havde lettet ham uden lige! Han havde taget et stort skridt i dag, åbnet sig fuldstændig og hun havde tilmed gengældt hans følelser og ikke bare hånet ham – noget som glædede ham! ”Det er jeg umådelig glad for Leah.. ellers ville jeg ikke ligge med dig her og nu, hvilket ville have været en frygtelig skam,” hviskede han stilfærdigt, som han sendte hende et skævt og muntert smil. Han havde ikke gjort andet end at tænke på hende, efter deres skænderi, det var gået op for ham at han ikke kunne undvære hende, han havde manglet hende, savnet hende og tilmed længtes efter hende at det havde været helt uudholdeligt! At hun så havde bekymret sig så meget, at hun var taget hertil for at sikre sig at han var i live, var noget som måtte varme hans ellers så døde indre. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor han strøg hendes kind ganske blidt. ”Det er godt.” At hun forstod ham, var kun noget som glædede ham, for han vidste godt at det kunne lyde en anelse kompliceret, men han ønskede også at hun skulle vide hvordan han havde det med hende! Han ville ikke svigte hende! Han kunne ikke give slip på hende! Det havde han jo set så mange gange. ”Så kom sammen med mig,” bad han roligt. Han ønskede hende, kun hende, ingen andre!
Leahs behandling af Ryan, var noget som han ikke kunne andet end at nyde! Måske han ikke brød sig om at være underdanig og han hadede da at skulle trygle! – men han kunne heller ikke få sig selv til at stoppe hende, for han nød jo alt det som hun gjorde ved ham, så hvorfor skulle han overhovedet? Han vidste desuden at hun kunne få ham til at trygle på et hvilket som helst tidspunkt, hvis hun da brugte sine kræfter på ham, for så var han jo faktisk chanceløs. Han trak på smilebåndet til hendes ord. ”Tja.. Stopper du, så får du mig jo ikke til at trygle skat,” påpegede han morende, næsten også et forsøg på at få hende til at fortsætte, for han nød det hun gjorde og ønskede ikke at hun skulle stoppe! Men det vidste hun vel også allerede? At hun strammede grebet omkring hans nedre dele, var noget som fik et støn til at glide over hans læber, hvor han tilmed måtte krumme i tæerne, for det var virkelig rart! Han slap ikke hendes tunge, skønt han dog lod sin egen tungespids strejfe hendes blot for at drille hende en anelse, for en smule oprør kunne han vel godt gøre? Han endte dog med at slippe hendes tunge, så han kunne lade sin tunge sno sig kælent op ad hendes, uden at han brød det intense kys. Han lod armene glide omkring hende, blot for at trykke hende tættere på sig, for han ønskede at mærke!

[Deleted]

Leah vidste udmærket godt, at hun burde have holdt sig langt væk fra ham, efter det skænderi, da de havde mødtes sidst, men.. hun kunne bare ikke holde sig væk. Det var langt nemmere, når hun vidste at han var okay, men det at han skulle i Arenaen og kæmpe for sit liv, gjorde det hele straks meget værre og det var noget som hun var udmærket godt klar over. Hun var ikke så selvsikker som hun havde vist sig i udgangspunktet, men igen, det at være tæt på en mand var jo heller ikke noget nyt, det at de tog hvad de ville have og lod hende ligge, var det som hun havde oplevet igennem stort set hele hendes liv. Der var aldrig nogensinde nogen som havde tænkt på hendes velbehag – før han var dukket op. Hun vidste virkelig ikke hvad det var at han havde gjort ved hende, men det var noget som hun faktisk godt kunne lide, selvom det var nyt, fremme dog i den grad også skræmmende for hendes vedkommende. Hun vendte blikket stille mod ham. Han var frygtelig god til at såre hende og gøre hende ondt, også selvom han var lige så god til at gøre det modsatte – nemlig at holde hende tryg og sikker og faktisk også gøre hende glad, så det var jo heller ikke en nem sag at skulle finde ud af på denne her måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun holdt virkelig af Ryan og hun mente det i den grad også når hun sagde at hun elskede ham. Måske at hun havde trukket den så langt med så mange andre, men dette var virkelig anderledes. Det var faktisk noget som hun havde oprigtig lyst til! Hans strøg over hendes kind, var noget som gjorde hende godt, for det var virkelig rart at have ham så tæt på sig, som det hun havde nu. Et sted så følte hun virkelig at hun havde fundet sin plads i sit liv og det var bare.. rart! Hun trak vejret dybt. ”Det ville virkelig være en skam.. Så ville jeg tilbringe endnu en nat i en gyde,” sagde hun stille. De isblå øjne vendte hun stille mod ham og med den rolige mine. Hun klandrede ham ikke for det. Han havde vel bare gjort hvad han havde fundet som en nødvendighed? Det var jo heller ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre det mindste med i den anden ende, om det jo så var noget som hun ville eller ikke. Hun endte med at nikke. ”Det.. det vil jeg gerne.. Meget gerne,” hviskede hun stille.
At bringe Ryan den nydelse var noget som hun godt kunne se havde en klar effekt af ham. Hun kunne fint og med lethed holde til en omgang mere, men det var mere om det var noget som han kunne. Hun vidste at han havde ondt og det var heller ikke fordi at hun direkte ønskede at han skulle gøre det, kun fordi at det var nødvendigt for hende. Måske at hun ikke havde fået det optimale ud af den forrige omgang, men hun kunne ligge ved hans side, hun havde ikke ondt mere, så det var i den grad hvad hun ville definere som det vigtigste på nuværende tidspunkt. Hans suk og støn var noget som virkelig morede hende, for hun kunne fint tvinge ham om lillefingeren hvis det var det! ”Måske at jeg så ikke får dig til at trygle.. men du får heller ikke nydelsen,” påpegede hun med en rolig hvisken. At han kaldte hende for skat, var noget som hun i den grad også godt kunne lide, for det var virkelig, virkelig rart og endda på alle tænkelige måder overhovedet. Legen med tungen var noget som hun bare måtte nyde noget så frygtelig godt af, det var helt sikkert. At han endelig slap den, kun for at få hende tættere til sig, var virkelig noget af det bedste af det hele! Tungen lod hun kælent sno sig omkring hans, idet at øjnene gled i af det rene behag. Den frie arm lagde hun roligt omkring hans nakke, kun for at komme tættere på ham, mens den anden kun fortsatte med at klemme i den pirrende og intense behandling af ham.

[ryan]

Deres sidste skænderi, var noget som Ryan fortrød, måske de var vant til at skændes, men det var alle de ting han havde kaldt hende, de ting som havde såret hende, som han virkelig fortrød! Det var slet ikke fordi at han ønskede at såre hende på den måde, give hende et liv, som han så bare tog fra hende så let som ingenting. Han var dog umådelig glad for at hun var kommet tilbage til ham, for det beviste da at hun stadig holdt af ham og bekymrede sig for ham, noget som han faktisk godt kunne lide, for det var han slet ikke vant til. Han var vant til at passe sig selv, han var vant til at han var den eneste der bekymrede sig for ham selv og det var ikke engang fordi at han gjorde det, han kom altid ud i klammerier, var ligeglad med om det kunne koste ham livet, så han var slet ikke vant til nogen former for omsorg, derfor havde det også undret ham at hun var kommet tilbage til ham, specielt efter at han havde sagt at han ikke ville se hende igen. Han trak ganske let på smilebåndet til hendes ord. ”Ja og det kan vi jo ikke have, det nytter ikke noget at du stinker så meget at du ikke kan tiltrække en mand,” svarede han drillende, som han prikkede hende let på næsetippen, imens han blinkede til hende, inden han slap en morende latter. Hun havde virkelig været beskidt og et sted gav det ham dårlig samvittighed, for det var hans skyld. Han havde fået hende væk fra horehuset og der havde hun i det mindste haft en seng og været ren, men det var heller ikke meningen at hun skulle forlade lejligheden, for den var hendes! Måske han betalte for den, men det var jo også kun så hun kunne få sig et ordentligt liv! At hun gerne ville komme sammen med ham, så de faktisk kunne gå for at være et par, kalde dem et par og også opføre sig som et, var noget som faktisk glædet ham! De havde jo faktisk hele tiden gået rundt og mindet om et, holdt i hånd, holdt om hinanden, kysset, kærtegnet, så et sted var det vel kun på tide? Smilet bredte sig kun på hans læber, hvor han lod hånden stryge fra hendes kind, ned mod hendes hage, så han kunne få hendes hoved tættere mod sig, hvor han skænkede hende et dybt, intenst, lidenskabeligt og noget så længselsfuldt kys.
At være Leah så tæt, var noget som Ryan virkelig nød! Det var ikke bare fordi at hun var en kvinde, eller fordi at hun var en sensuel dæmon, nej, det var fordi at det var hende! Det var måske en bonus at hun var sensuel dæmon, men.. det var slet ikke det som han gik op i, det var hendes person, det var den hun var, som han elskede så inderligt og oprigtigt højt! Han var faktisk ligeglad med om hun var sensuel dæmon eller ej, for det skulle ikke undre ham at det hele ville være lettere, hvis hun faktisk ikke havde været det, for et sted var han jo bange for at hun ville gå til en anden mand, fordi han ikke lige var der en enkelt gang. Det var dog ikke noget som han ville tænke på i øjeblikket, han ville langt hellere nyde at hun skænkede ham denne form for nydelse! ”Skal du tale hele tiden?” spurgte han drillende og lettere afvigende, for han ønskede ikke at hun skulle stoppe, det måtte slet ikke komme på tale! Hendes tunges sensuelle dans mod hans egen, var noget der fik det til at krible i hele hans krop! Måske han havde en anelse ondt, men det var en smerte han glemte, når hun bragte ham denne form for nydelse. Hendes behandling af hans krop, fik sukkene og enkelte støn til at bryde hans læber, for det var virkelig rart! Han lod sin egen tunge fortsætte med at gnubbe sig kælent og lokkende op ad hendes i den sensuelle dans, som han ikke kunne få sig selv til at stoppe på nogen måde, for han nød det.