Finaly home

[Deleted]

Aimée så på ham "mælk, svampe og så ellers bare lidt krydderi tak" hun så på ham som han fik trylle det hun skulle brug frem, mens han var dybt koncenret rumster Aimée list hun var en smule klods i et køkken og man hørt tit et bumpe fordi hun var snuble eller faldet på enden med noget køkken gear. hun fik dog snitte svampene og mælken op at koge som hun fik putte svampe i, og en gulerod hun hade i posen sammen med et løg og det krydderi Seth hade trylle frem til hende, hun fik snitte frugten og lag på et lille fad og gik ind til ham med det, "her lidt frugt til at starte med Seth" hun så på ham før hun trippe i køkkenet igen og rørt rundt i suppen før hun skar det brød hun hade tilbage ud i skiver til at dyppe i suppen når den var klar.

[pacman]

Seth var dybt koncenteret og lagde først mærke til at Aimée var kommet ind med noget efter hun faktisk var gået ud af rummet igen. Seth tog en bid af lidt frugt, som godt nok ikke normalt var hvad han spiste men det var da helt fint.
"Mange tak" fik Seth sagt lidt højt så det kunne høres ude i køkkenet hvor Aimée var gået ud igen.
Seth spiste lidt mere og begyndte igen at rumstere rundt, han manglede lige en enkelt ting... Og! der var den.. det var det og færdig. Seth lod en lille amulet glide ned imellem hans fingre og betragtede sit arbejde, nu var det bare lige at ligge den på papiret, og med en enkelt håndbevægelse begyndte den at lyse. Nu var det bare at vente på at Aimée kom ind igen.

[Deleted]

Aimée stod og kigge ned i suppen den begyndt at dufte godt "nu må jeg håbe den ikke giver ham mad forgiftning" mumle hun da hun ikke var så god til det med det huslige, hun fandt nogle dybe tallerkner der lige skulle vaske af, da det var gjordet hældte hun lig suppe op i begge to og fandt to skeer og forsigtig bar hun de dybe tallerkner ind med suppen i, "så der mad" hun smile skævt og fik forsigtig sat tallerkner på sofa borde og var glad for hun ikke var snuble med det hele, "håber den smager bare lidt godt.. jeg har aldrig lave mad på den måde før" hun bed sig i læben.

[pacman]

Seth ventede pænt til Aimée kom ind igen fr han satte sig ned i sofaen. "Jeg er sikker på det nok skal smage godt" sagde Seth venligt og vendtede pænt til han fik lov til at tage noget. Manere havde Seth da når han ville.
Seth blev helt sulten af duften fra maden der spredte sig i stuen. Det duftede godt så kan kunne ikke se der skulle være noget galt med maden overhoved.
Seth rakte forsigtigt den lille amulet han havde rodet rundt med til Aimée. Den var lavet af søvl og selve amuletten lignede en halv måne.
"Som en tak for du har hjulpet mig" sagde Seth og regnede med hun ville tage imod den, han ville i hvertfald insistere på hun tog imod den.
"Jeg er sikker på du kan finde den brugbar, den kan altmuligt, lyse op selv på den mørkeste vej, beskytter imod ånder, og alverdens andet.. Hvis du er i fare kan dens magi helt sikkert hjælpe" forklarede Seth.

[Deleted]

Aimée satte sig og så på ham, "bare spis du må vær sulten" hun smile og tog forsigtig noget af sin.
hun syntes selv den var god når man tænkt på det var første gang hun lave det.
hun så på amuletten og tog den ganske forsigtig og lod fingeren rør den, "det behøve du virkelig ikke"
hun så på ham og smile, og lag armen om ham og gav ham et kram og der efter et enkle lille
kys på kinden som tak, "men hvordan lær jeg at bruge den?" hun kigge på amuletten og kunne godt lig
den line en halv måne den var yndig syntes hun, hun tog den om halsen så nu hade hun sin halskæde med krystallen i, og en amulet til huset og en amulet til at beskytte hende og mere til.

[pacman]

Seth tog gerne for sig af maden, han øste en potion op til sig selv og en til Aimée. Han sagte lidt på suppen der smagte ganske udemærket i forhold til hvad Seth var vandt til. For skygge væsner kunne bestemt ikke lave mad havde han fundet ud af for lang tid siden.
Seth Blev næsten helt forlegen da Aimée gav ham et kram og et kys på kinden og han vidste ikke lige hvad han skulle gøre af sig selv. "Men jeg ville gerne selvom jeg ikke behøves" sagde Seth venligt.
"Du skal holde den sådan her i hånden" sagde Seth og tog forsigtigt fat i hendes hænder, førte dem op til amuletten og holdte dem her så hænderne var i en skåleform sammen. Han tog forsigtigt fat i amuletten og lagde den i hænderne på hende og sagde så "Så tænker du blot hvad du gerne vil have hjælp til, vil du have lys tænk på det, vil du have et skjold så tænk på det vil du have hjælp så tænk på hvem... Selvfølgelig har den et hvis omfang den virker med, men magien er stærk og den vil automatisk beskytte dig imod normal magi et lille stykke tid sagde Seth og holdte stadig fat i Aimées hænder.

[Deleted]

Aimée fuldt godt med i hvad han sag, og kigge på sin hænder han forme ved hendes bryst.
hun nikke og smile "mange tank seth" hun smile og klemt blidt om hans hænder.
hun hade ikke noget i mod han holdt hendes hænder, "du må heller spise før det bliver koldt"
hun smile blidt og slap hans hænder blidt før hun lig så kort på amuletten og der efter begyndt
at spise af suppen, mens hun ind i mellem kigge på seth men hurtig kigge på sin mad igen så han ikke så hun sendt ham små blikke.

[pacman]

Seth kom lidt tilbage til denne verden og slap Aimées hænder igen. Det var rigtigt han havde stadig suppe han måtte spise. "Det var så lidt Aimée" svarde Seth. Han tog skeen op til munden, pustede lidt på suppen og spiste den så. det var lang tid siden at nogen anden havde lavet mad til Steh på den her måde. Seth havde nærmest glemt alt om hvordan det var.
"Det snager godt" sagde Seth venligt og dyppede brødet ned i suppen før han tog en bid af det.
Aimée var en af de få der havde fået en amulet af Seth uden der lå en pris bagved men den detalje fortalte Seth jo ikke.
Seth kiggede selv nogle gange over på Aimée, men rettede hurtigt blikket væk som hun så over på ham. Det var noget underligt noget men Seth ville ikke blive beskyldt for at stirre.

[Deleted]

Aimée smile og så på ham "er glad for du kan lig den" hun smile og spiste selv hvider og tog et stykke
brød og dyppe i suppen, hun så på ham da hun var færdig. "jeg vil med glæd lave mad til dig når jeg kommer forbi en anden gang" hun smile og satte sin tallerken fra sig og så bare på ham ind i mellem, mens hun pille ved sin finger negle og så lidt rundt i rumme igen for at se de små detaljer og den slags.

[pacman]

Seth fik hurtigt spist færdig, og kunne mærke vvarmen fgra suppen sprede sig i sin krop. Det var rart med noget andet end fængsels mad. Men han skulle ikke have mere, det ville Seths mave ikke kunne tåle.
"Tak for mad Aimée "/b] sagde Seth og stillede den dybe talerken fra sig på bordet.
"Det må du meget gerne, det er bedere end hvad jeg selv kan lave" sagde Seth og det var meget sandt, Seth havde store egenskaber som warlock, men i et køkken var han bare en klods. Man kunne vel undre sig over hvorfor han ikke havde ansat nogle til at lave mad for ham som mange andre ledere havde, men Seth nød den ro der var i huset og ønskede ikke en eller anden tjener løb rundt.
Dog var det noget andet med Aimée, det var blot behaligt selvskab.
"Du skal ikke tænke på at ryde op, det klare mine væsner senere"

[Deleted]

Aimée så på ham "jeg ville ellers godt ryd op vis det var" hun smile lidt og så bare på ham før hun kvalt et lille gab, hun var godt træt det hade vær en udmatten dag syntes hun. hun så på ham og smile lidt, og en smule træt hun læne sig tilbage i sofaen og endt med at døs en smule hen, hvor hendes ansigt igen gled over et det blide engle ansigt der ingen bekymringer hade. hun trak bene lidt op under sig og putte sig en smule ind mod seth og hade hænderne på maven og så ud til at hygge sig rigtig godt der i sofaen op af seth.

[pacman]

"Det er det jeg har skygge væsner til" sagde Seth venligt, hvilket var sandt nok. Dog blev de samme væsner også brugt til at dræbe toturere og andet hvad Seth nu kunne finde dem brugbare til.
Seth vidste slet ikke hvad han skulle gøre da Dog var det noget andet med Aimée, det var blot behaligt selvskab.begyndte at putte op imod ham. Han var mere eller mindre lidt paf.
"Du må godt låne en seng for i nat hvis det er" sagde Seth tilbydene og ganske stille. Han fortrød entelig at han havde sagt det lige nu for så ville hun sikkert rykke sig.. Og hvorfor tænkte han nu på det. Det gav bare en rp Seth ikke havde mærket i flere 1000 år.

[Deleted]

"mh det behøves ikke.. sofaen er helt fin" hun gabt lidt og nusse ganske forsigtig kinden mod hans skulder, "b...bare sig til vis jeg skal flytte mig" sag hun midt i et lille gab, mens hun lod hånden glide op om amuletten han hade lave og lukke let hånden om den ganske forsigtig mens hun blev liggen, ind til han sag hun skulle vågne eller flytte sig "du sød Seth" sag hun ganske stille og gabt igen.

[pacman]

"Det gør ikke noget" sagde Seth stille og ville på en måde ikke have hun rykkede sig da det gav en god ro i kroppen. Forsigtigt lagde Seth en arm omkring Aimée for at side lidt mere behaligt.
"Det er du en af de eneste der syntes" sagde Seth roligt og lo lidt indvendigt. Der var ikke mange der kunne sige Seth var sød. han var normalt ganske ond imod alt og alle. Men Aimée havde hjulpet ham mens han lå ned og var der stadig.. Af en eller anden grund var det kun når Seth var sårret han kunne være sød imod andre og kunne binde bare nogle bånd.

[Deleted]

Aimée smile lidt og mærke han lag armen om hende, "mh jeg syntes du sød seth" hun endt med at døsse helt hen og lå bare op af ham, mens hun sov halv tungt og hade om amuletten og bare nød hans selvskab. hun trak vejre tungt og ville ikke opdage vis seth rejste sig eller rørt hende, hun smile bare et lille sødt og simpel smil mens hun hade om amuletten og lå ind til ham.