Finaly home

[pacman]

Det var nu seks måneder siden Seth havde været her i denne skov. Den lignede sig selv, dyster, dunkel, mørk, kært barn havde mange navne. Mørkets skov var lige hvor Seth gerne ville være igen og nu var han her. Det var ikke længe siden Seth var blevet befriet fra sine mange måneder i fangeskab og det var stadig til at se på ham. Han så mindst 10.000 år ældre ud end han var i warlock år. Han manglede sul på kroppen, hans hud var bleg, og han havde mørke render under øjne.
Det var ganske sent på aften, men der var som altid mørkt i skoven. De fleste dyr var begyndt at komme ud og der var en del lyde i skobven. Det var helt som at være hjemme.
Seth havde slået lejer med et lille bål for at holde hvil. Han sad lænt op af et træ med lukkede øjne og nød varmen fra bålet. Seth stav stod lænt op af samme træ inde for en arms rækkevidde, så han kunne nå at tage den hvis noget der skulle turde at komme tæt på ham.
Flugten fra lysets slot havde taget hårdt på ham og Seth var sikker på det ville tage ham flere uger at komme sig over den lange fangeskab der han havde været i.

[Deleted]

ikke langt fra Seth gik en kutteklædt pige rundt, hun hade en lille pose med mad med. hendes ansigt var skjult under den tydelig alt for stor kutte, hænderne der holdt posen var næsten hvide som ny falden sne, og så man rasten af kroppen ville det vær det samme. hun bevæge sig roligt, dog lidt langsomt da hun var meget træt, nu hade hun vær eftersøgt i nogle dag efter hun hjalp en ven, der åben bart ikke var velkommen i Majon hvilke var ført til hun selv var smutte til Davise for at komme i "sikkerhede" selv ingen steder just var sikker nogle steder, hun så rundt og kunne skimte et bål. hun nærme sig forsigtig, i disse tider var det ikke sikkert at nærme sig fremme og slet ikke i så mørk en skov. hun stilte sig bag et træ et par meter væk fra ham og bålet, til højre for ham så var man mere præcis, hun kigge på manden der tydelig vis ikke så helt frisk ud. hendes isblå øjne skinde let gennem mørket, hvilke var på grund af hun fornylig hade fået frisk sjæle og det hade fået hendes øjne til at lyse let op.

[pacman]

Seth var faldet lidt i søvn op af træet, drømmende bragte ham tilbage mage år til sidst han havde været såret. Dengang havde han haft det værre end han havde det nu, men der havde været en der plejede ham til live igen. Men hun var her jo ikke mere.
Seth vågnede med et sæt. De drømme han havde var altid så livlige. Det hav af minder strømmede ind over ham og han rystede på hoved for at få dem ud. Det hele var fortid og ikke noget der rørte ham mere, eller lidt gjorde det. Ja den her warlock havde ogs en god side af sig selv, men han gav den bare aldrig lov til at vise sig frem. Men så svag han var nu havde han ikke engang lyst til at skulle slå nogen ihjel.. underlig tanke.
Seth strak sig lidt og lod sit blik gå fra side til side. Han følte sig overvåget.
"Er der nogen?" spurte Seth hæst, han lød mindst 20.000 år ældre i warlock år end han entelig var. Men han havde ikke brugt sin stemme i meget lang tid.
Seth tog fat i sin stav og fik med besvær rejst sig op fra jorden igen. Det var ikke normalt men Seth var godt på vagt, han havde ikke meget energi så var hvad end der var i mørket fjentelig havde han nok lidt problemer.

[Deleted]

Aimée så på ham hele tiden, fuldt med i vær bevægelse og vær en lyd. da han vågne og talte mærke hun dybt inde i sig selv sin engle side hive i hende for at hjælpe ham, det var jo en engles natur? men hun var jo kun halv engle og hendes dødsnymfe gener sag hun heller skulle æde hans sjæle eller efterlade ham, hun så på ham og tråde så roligt frem. hun trak hætten af og man kunne se det helt hvide hår, hud og de isblå øjne. hun gik roligt nærmer, hun var ikke bange for ham. han så syg ud, hvilke var mere skrammen i sig selv syntes hun, hun gik bar hen til ham så der var en halv meter mellem dem. hun tog posen frem med mad og hev et stykke brød op og rakte ham, "du må vær sulten" sag hun stille, hendes stemme var blid som en engles og smuk og let forføren som en dødsnymfe. hun så bare på ham med de isblå øjne der lyste klar båd af sig selv og med hjælp fra hans bål, mange var enlig bange for hende på grund af hendes udsende og mange valgt at undgå hende helt.

[pacman]

Seth stod helt stille da an betragtede kvinden træde frem fra skyggerne. Hun var noget ukaratiristisk for hvem man normalt mødte i skoven her. Men Seth valgte blot at lade hver med at kommentere på det, men stadig gav det ham en undren hvem hun var.
Seth kiggede lidt undrene på brødet, hun var kommet ud af mørket blot for at tilbyde ham brød, det virkede lidt underligt. Men Seth kunne mærke sin egen mave knurre og hvordan han dannede mere mundvand ved synet af brødet. Ja han var sulten, han havde ikke fået noget ordenligt at spise i lang tid. Så Seth tog ganske forsigtigt imod brødet, satte sig ned og kom med et udmattet suk.
Seth gjorde pænt tegn til hun kunne sætte sig ned. Han havde ikke lyst til at lege stor styg warlock ligenu. Det hjalp faktisk en del at han ikke var tvunget til det af en titel som leder, for den var jo væk nu.
"mage tak..." fik Seth indelig sig selv til at sige. Og hvem der nu kendte Seth måtte falde om af overraskelse for det var ikke tit han sagde lige de ord til nogle.

[Deleted]

Aimée stod roligt med brødet og så på ham, da han tog brødet kom et lille smile frem på hendes hvide læber. hun satte sig roligt ved bålet og kigge ind i flammerne, hun hørt godt han sag tak og det var enlig rart at hør en sig det, det var ikke tit folk lige frem takke hende for noget. hun åbne posen og fandt lidt frem, både lidt frugt og mere brød og lidt tørt kød, hun lag det hele på posen som underlag. hun så på ham "spis" sag hun stille og hade selv tage et æble og bed lidt af, hun var ikke så sulten og hun kunne jo altid købe mere vis det var det, hun så på ham hun ville ikke kommenter hans nu væren udsende han så bare utrolig træt ud, hvilke var en smule skrammen. hun så lidt rundt og kunne hør dyre pusle rundt og fugle der svagt pippe et sted i det fjerne.

[pacman]

Seth tog en bid af brødet og tykkede på det. Han vidste han skulle spise langsomt ellers ville det bare komme op igen. Hans mave havde det bare svært ved at skulle gå fra den usle fængsles mad til noget der faktisk var spiseligt.
"tak" sagde Seth igen stille og bed endnu en lunds af brødet. Det var da næsten som hun var blevet sendt fra him... nej vent ikke himlen det var lidt forkert at tænke sådan som warlock. Det gav i hvertfald ikke mening at sige det.
"Hvad laver de her ude på denne tid?" spurte Seth pludselig om ganske hæs som han nu var for tiden.
Det var vel blot af almen nysgerrighed han spurte og måske lidt bare for at få en samtale igang så her ikke var så stille.
Seth måtte pludselig blinke et par gange for sig selv og ryste på hoved, flere minder kom ind i hans hoved. Det var underligt som den her situation lige nu kunne minde så meget om Seth fortidige oplevelser.. Han kunne ikke sætte finger på om det var en god eller dårlig ting.

[Deleted]

Aimée så på ham, da han spurte hvad hun lave helt her ude. "prøver at finde et sted at vær i sikkerhed" sag hun stille og så ind i bålet igen, mens hun ind i mellem så på ham og kom med et lille smil. men det forsvandt hurtig igen, "og dem.. ?" spurte hun roligt og så på ham. hun hade et meget roligt blik, ikke mange følelser i dem hun due ikke til det med følelser, hun så på ham og studer ham kort bare for at se hvad han var for en. hun bed af æblet mens hun kort så ind i bålet, hun hade ikke rigtig hjulpet nogle før ude over hendes ny ven, hun kigge på æblet og så der efter på ham.

[pacman]

Seth kunne ikke forstå logikken i at skulle opsøge mørket skov for sikkerhed. Men det kom jo så meget an på hvad man søgte sikkerhed fra.
"Jeg prøver at komme hjem igen... ikke været der længe" sagde Seth stille og kiggede ind i bålet lidt. Det havde taget Seth et par dage før han kunne tåle det skarpe lys igen. De mange måneder i mørke havde gjort Seth øjne lidt sarte over for lys, men han kunne godt klare at se ind i bålet.
"Hvad søger de sikkerhed fra?" spurte Seth pludselig om. Han sad og overvejede om han skulle tilbyde hende hjælp, hun havde jo lige givet ham mad.. Seth tog sin ene hånd op til hovede og gned sig i sine øjne lidt og førte den ned igen. Hvad var det han tænkte, han tilbød jo aldrig at hjælpe uden bagtanker, og nu.. Hvor meget skade havde han lige taget af at sidde i fængsel i seks måneder.

[Deleted]

Aimée så på ham, "brug for hjælp.. til at komme hjem?" spurte hun stille og så bare op ham med hovede liggen på sin knæ, da han spurte hvem hun søgte sikkerhed for kigge hun i i bålet. "jeg eftersøgt i majon.. jeg hjalp.. en ny ven.. med at slippe væk.. det koste hun et par vagter og soldater live" hun så helt roligt på ham som om det ikke påvirke hende, men inde i var hun lidt bange og i panik om hun kunne holde sig selv sikker, hun så ind i bålet og lag armen om ben der var lige så hvide som hendes arme, hun var sikkert heller ikke i sikkerhed her men hvor skulle hun tage hen hun hade jo intet hjem, og ingen hade haft brug for hendes spion evner lige for tiden så hendes penge ville heller ikke holde evigt.

[pacman]

Seth sad lidt og overvejde tingene lidt. Han kunne godt bruge lidt hjælp til at komme videre, han havde ikke helt nemt ved at gå selv.
"Ja tak... det må de gerne.. hjælp mig hjem og de kan være der i sikkerhed hvis de ønsker"
Seths hjem var alligevel ret stort, nærmest mere et bibliotek frem for et hjem men der var plads nok.
og havde han lige tilbudt en komplet fremmede at kunne være der.. ja noget for noget, men stadig det her lignede ham bare ikke helt. Men stadig var det jo fair.
"Hvis de altså har lyst. ingen tvang" sagde Seth så stille og lod sit blik betragte hende lidt. Hun var godt bleg, Seth var selv bleg da han intet sollys havde fået i et halvt år men han var sikker på hun stadig var noget blegere end han selv var, så det var da utroligt, eller næsten.. Der kunne være så mange grunde til det,

[Deleted]

Aimée så på ham og smile lidt, "tak.. men det bliver kun kort.. jeg nød til at holde mig i bevægelse" hun så på ham og var et sted glad for han tilbød hende at vær hos ham, selv om han slet ikke kendt hende. "jeg hedder Aimée" sag hun stille, hendes navn var fransk men det var ikke noget hun selv sådan lag meget vægt på. hun så ind i bålet og kvalt et lille gab, hun lukke øjne bare lig for at hvile dem lidt. hun hade fået uden stop i næsten 14 timer, og hun var virkelig træt. hun endt også med at fald i søvn siden, hendes ansigt line en engle når hun sov, helt fredfyldt og uden tegen på bekymringer selv om at hun var meget bekymret for at blive fanget, hun vælte til siden og land med hovedet lidt fra Seth's ben, ben var op inder hende men måske en smule tæt på bålet men varmen så ikke ud til at gør ondt på hende, det kort hvid hår stritte lidt nå hun lå sådan og kappen lå halv over hende, man kunne se den hvide kjole og næsten hele kroppen og det var let og se nu hun ikke var en lille pige men en vel forme voksen.

[pacman]

Seth nikkede til at hun kun ville blive kort, det var også helt fint, de kendte som sådan ikke hinanden særligt godt, men siden hun ville hjælpe ham, var det kun pænt?.. Gud ja den lyse side måtte da have påvirket ham bare lidt. Eller var Seth bare ved at blive flink.
"Mit navn er Seth"
Seth valgte ikke at sige sit efternavn da der hang meget i det navn.. Dem der kendte til hvem Seth var ville kun kunne sige dårlige ting, undtagen Joshua der ville sige så meget andet om hvor dum Seth var, men det var så også den forbannede dødsengel.
Seth rev sig ud af sine tanker og lagde mærke til at Aimée var faldet i søvn. Hun så helt fredfyldt ud som hun lå der. Det var den anden person Seth havde set i sit liv der lå og sov fredfyldt på den måde. Han smilede lidt for sig selv før han lænede sig lidt frem og rettede hendes kappe så den lå helt over hende. Forsigtigt lod han kort sin hånd ae hendes hår før han igen lænede sig op af træet med et lille suk.
Seth var ikke specielt træt lige nu så han kunne bare våge over Aimée som lå og sov. Hvilket i denne skov også var bedst.

[Deleted]

Aimée sov tungt, hun mærke dog godt noget rørt ved hendes kappe og ae hende over håret. hvilke bare gjorde hun svagt smile i søvne og krøb sammen, næste morgen var Aimée tidlig oppe. hun sov ikke særlig længe i sær ikke når hun var et fremme sted, hun satte sig op og gned sig i øjen og kørt hænderne gennem håret. hun rejste sig, hun var tørstig. hun så på Seth og smile en lille smule, hun tog sin kappe af og lag den over ham hvor hun stille list rundt om træet og ledt efter en lille sø eller lille bæk hun lig kunne få lidt vand fra, hun fandt en lille bæk til sidste hvor hun satte sig på hug og med hænderne fik lidt vand op hun roligt ført til læberne og drak ret hurtig da hun regne med at hun hurtig måtte tilbage til seth så han ikke troede hun bare var smutte fra ham.

[pacman]

Seth sad det meste af aften vågen men endte selv med at falde i søvn, han var stadig svag så han havde brug for det. Drømmende væltede straks ind over ham, det var marit, sjovt nok var det et marit om at blot sidde i det død kedlige fængsel han lige var sluppet ud af.
Seth sov dog igennem. Han vågnede med et sæt og kiggede sig omkring. Aimée var ikke lige i nærheden, bålet var gået ud men han havde da lidt varme da han nu havde Aimées kappe over sig.
Han kunne hære noget lidt væk. Seth forventede lidt det var Aimée der var på vej tilbage, og ganske rigtigt.
"Godmorgen" fik Seth sagt ganske sløvt og hæst som han strakte sig. Seth kom lidt på benene ved hjælp af sin stav men var lige ved at falde på vejen op.