Finaly home

[Deleted]

Aimée kom rigtig nok tilbage, "godmorgen" hun så på ham og skynde sig at hjælpe ham med at komme op. "pas på.. du var ved at falde" hun så på ham og bare lig kort børst ham af, før hun tog sin kappe og tog den på igen. hun samle det mad sammen der var tilbage og bandt det fast under kappen hvor der var en snor til at finde ting fast til kappen, hun så på ham og lag forsigtig en arm over hans skulder for at støtte ham. "okay.. hvilken vej" spurte hun så stille og så på ham mens hun hade roligt om hans skulder for han hade så meget støtte så muligt.

[pacman]

Seth kom op på benene med hjælp fra Aimée, helt nemt var det ikke men Seth klarede sig lige. Han tog godt fat i sin stav og støttede sig op af den. Der stod Seth pænt og afventede Aimée så de kunne komme aftaed.
"Den her vej"
DSeth vidste lige præcis hvilken vej han skulle gå at for komme hjem til sig store savnet hjem. Bare at kunne stå med alle sie ting i hænderne igen var en vidunderig tanke.
Dom Seth støttede sig til Aimée, kunne han ikke undgå at bemærke hvordan hun duftede, samt små detaljer ud af øjnkrogen af hendes udseensende, der var sikkert nogle der ville havet afslået hvad de tænkte nu ved eks at smile fjoget. Men Seth skjulte det helt automatisk og lignede sig selv mens de gik.
Du virker ikke bange for at være her i skoven?" sagde Seth lidt spørgerne for at blive sikker på om Aimée var bange for skoven eller ej. Selv om dagen kunne det her sted være ganske uhyggeligt.

[Deleted]

Aimée begyndt roligt at før Seth den vej han nu hade sagt, hun lag ikke mærke til han så på hende hun hade travlt med at sørger for han ikke faldt og de gik den rigtig retning. "jeg ikke god til at udtrykke følelser.. men skoven her gør mig dog lidt utryg.. men.. det ikke så slemt når de er her" hun så på ham og sendt ham et lille smile før hun gik hvider, hun så rundt lage mærke til mange ting der rørt på sig, både dyr og planter der rørt på sig på grund af vinden, det var jo rigtig skoven var faktisk meget uhyggeligt men nå han var der så var det jo ikke så slemt igen, hun holdt godt fast om hans skulder og søger for de roligt kom hvider og i et tempo som Seth kunne følge med i.

[pacman]

Seth var lidt langsom i forhold til hvilket tempo han normalt kunne gå i. Trods det kom de da fremad.
"Det er der heller ikke nogen grund til så længe jeg er her" sagde Seth beroligende, men i virkeligheden var han nu selv lidt nervøs. Seth var jo godt afkræftet og hvis der kom for mange problemer på deres vej ville de helt sikkert have et problem. Men det var bedere at Aimée følte sig sikker end usikker i den her skov.
Seth kunne ikke lade hver med at gengælde det lille smil med sit eget. Aimée smil var beroligende i sig selv, hvilket gjorde Seth lidt mere tryk med den lille rejse de havde foran sig.
"Hvordan kan det være du er endt op og rode dig ud i at blive eftersøgt?" spurte Seth om efter lidt tid. Han vidste godt at hun havde dræbt nogle vagter og soldater, men det var mere om hvorfor hun var kommet til at gøre det. Det var jo ikke alle der kunne tage andre menneskers liv, så hvad var Aimée for en. Seth havde som altid en stor nysgerighed og det vidste han godt, derfor sagde han kort efter "Altså hvis det er noget du fortæller.. bare sig til hvis jeg spørger for meget"

[Deleted]

Aimée så roligt på ham, og smile lidt skævt. "jeg har altid leve af andres sjæle.. det bare naturlig for mig.. " hun forsatte bare med at føre Seth frem af mens hun holdt øje med om der kom fjender eller andet der kunne, komme til at stå i vejen for dem. "jeg har ikke noget i mod spørgsmål.. " hun så på ham og smile lidt igen, hun forsatte roligt med at gå sammen med ham. hun håbe ikke der ville komme nogle stor forhindring, hun hade en følelse af at han ikke ville kunne tage det så godt han var jo ikke frisk, og hun selv var ikke den bedste kæmper de vagter og soldater hun hade dræbt var mere held ind forstand, hun så kort mod træ toppen før hun så lige ud igen og hade roligt fast om seths skulder.

[pacman]

Så Aimée levede af sjæle, det gav da en afklaring på hvilken race hun havde
"Det nytter ikke at tage min.. Der er ikke meget tilbage af den" sagde Seth og lo lidt. Det var ganske rigtigt, Seth havde opdelt sin sjæl flere gange så han havde kun en lille del af den tilbage i den krop han havde nu. Det var en slags forsikring imod døden. Skulle Seth dø ville han blot indtage en ny krop hvor der var gemt en del af hans sjæl.
Seth stoppede kort op med at gå og så sig omkring. Der var noget her som ikke var helt som det skulle være.
"Nu hvor vi taler om sjæle..... Jeg tror der er et par fortabte af slagsen i nærheden"
Seth var ikke sikker men hankendte den her skov så godt som nogen kunde og her var blot en sjæle energi som normalt ikke ville være der.
Seth var helt stille og lyttede ud i stilheden.. Han kunne høre.. nogen der sang,, en kvindelig stemme der sang med en blidt stemme.. Det var en vuggevise af en art.
"Vi kan prøve at gå udenom eller direkte forbi" sagde Seth som han tænkte højt for sig selv.

[Deleted]

Aimée lo svagt, "bare rolig.. jeg skal ikke have sjæle igen før om en 2 uger" hun smile og syntes enlig det var ret sjovt, hun så på ham da han stoppe. var der noget galt? hun lytte og kunne svagt selv høre noget, "fortabte sjæle?" gentor hun underne og hør hvad han ellers sag, "mund ikke vi skulle gå uden om.. vis nu der bliver ballade vis vi går lig forbi" hun så på ham og holdt lidt ekster om hans skulder, hun ville nødig have der blev mere ballade ind nødvendig.

[pacman]

Seth nikkede stille og sagde stille "Det er nok den bedste ide vi kan gøre.
Det ville nok tage lidt ekstra tid at komme uden om men det var det mest sikre.
"Fortabte sjæle, en slags spøgelser, de bliver på vores side i stedet at gå over til den anden side, de hænger fast i deres egne minder og derved gentager de sig selv, ofte gener det ikke nogle, men forstyre man dem kan de hurtigt blive voldelige" forklarede Seth som de begyndte at gå igen i en anden retning.
"Normalt ville jeg kunne havde gået lige forbi, men desvære ikke i min tilstand lige nu" sagde Seth og han virkede lidt til at skamme sig over at han havde tilladt sig selv at komme i denne tilstand.

[Deleted]

Aimée lytte og så på ham, "stakkels dem" sag hun stille og begyndt at gå uden om sammen med ham.
"men hvorfor skulle de dog vælge at blive her.. vis de bare gentager sig selv?" hun så på ham,
men hun tænkt på kvinden der nynne vugge vise, mund hun hade mist sit barn? eller båd sig selv og et barn? hun fik faktisk ondt i hjerte ved tanken, hun hade jo også miste sin mor på en måde men det var,
ikke noget der sådan så ud til at have påvirke hende. hun gik hvider mens hun kigge ned i jorden og forsatte med at gå, "Seth.. har du nogle familie?" spurte hun stille og så på ham mens de gik hvider.

[pacman]

Seth måtte kort stoppe op og sukke efter vejret lidt. Han rystede lidt på hoved før han igen forsatte med Aimée.
"Det er ikke til at forklare, det sker bare.. man kan hjælpe dem videre nogle gange, men tit skal de tvinges videre med en uddrivelse svarede Seth til hvorfor disse væsner blev hængene.

"Nej det har jeg ikke, mine forældre døde mange år siden" svarede Seth mens han støttede sig godt op til Aimée.
"Hvad med dig Aimée" spurte Seth om da han ikke lige kunne komme på noget bedre at spørger om i den her sammenhæng. Det virkede måske lidt intet sigende at spørger om det samme, men hvorfor ikke.

[Deleted]

Aimée så på ham, "min mor forsvandt for mange år siden " sag hun bare stille og så lig uden og så ikke ud til det påvirke hende, "min mor holdt mig skjult på værelset.. en dag kom hun ikke hjem.. jeg sad og vente i 2 uger låst inde.. til en tyv åbne min dør.. han blev bange for mit udsende.. og da jeg ville spørger ham om han vist hvor min mor var fik jeg kyle en lysestage i hovede" aimée smile skævt, hun så på ham og forsigtig gav hun ham et lille kram før hun begyndt at gå hvider med ham og så rundt efter flere fortabte sjæle.

[pacman]

Seth grinte lidt af hvad hun fortalte da hun kom til delen om tyven og lysestagen som han fik i hoved. Seth kunne lidt forstille sig for det, men det andet var ikek sjovt.
"Undskyld jeg ville ikke grine, men kan bare lige forstille mig en få en lysestage i hoved.
Seth klukkede lidt for sig selv før han igen endelig kom til sig selv igen. Det var nu også længe siden han havde grint. Det var ikke lige hver dag i et fængsel der skete noget sjovt.
"Og hvad er der at blive bange for ved dit udseende?" spurte Seth om da han intet kunne finde at blive bange for overhoved. Men var det bare ham eller hvad?
Han betragtede lidt Aimée mens de gik og kunne ikke finde noget på hendes udseende der skulle skræmme nogle.. Måske hun var lidt bleg, men det var han selv så det kunne han ikke sige noget til.

[Deleted]

Aimée så på ham, "det var ikke just sjovt da jeg fik den i hovede" hun så på ham men kunne enlig også se det sjov i det nu hvor det var så mange år siden det skete. hun gik hvider da han spurt om hendes udsende, "mh jeg jo temmelig hvid.. ikke mange bryder sig om et helt hvid væsen.. der også er halv dødsnymfe" hun gik hvider og så rundt, "men for det meste er det min øjne.. de lyser temmelig koldt nå jeg lige.. har spist" hun så på ham, "tror folk beder kan lig at piger skal have.. lidt farve" hun så kort ned af sig, selv om den sort kappe dække hele hendes hvide krop og tøj kunne hun lige skimte de nøgne fødder, Aimée var 1.70 høj og ja hun var jo hvid fra top til tå sådan var hun født og hun hade altid haft det bedste i hvid andre farver gjorde hende.. usikker.. hun så på ham, ganske roligt og kom med et lille smile igen før hun så lig ud "er vi på rette kurs " spurte hun stille og kigge rundt.

[pacman]

"Nej kan jeg godt forstå, men det er ikke det værste man kan komme ud for her i verden heldigvis" sagde Seth opmuntrene. Han havde selv set døden i øjne en enkelt gang og det var ikke en rar oplevelse og Seth var kommet ud af den oplevelse med en masse ar på sin krop. De ar havde kun gjort ham mere magtfuld og derved havde han blot lavet endnu flere ar. Men alle de ar var gemt godt væk under Seth's tøj.
"Det er jo deres fejl" sagde Seth opmuntrene til hvordan andre så på Aimée til tider, det var jo næsten syndt at det var sådan.. Nej hvad var det nu han tænkte på. Seth blev selv overrasket af sine venlige ord, måske havde den lyse side bare påvirket ham lidt mens han sad i fængsel der over.
"Ja det er vi, vi burde snart være henne af hvis vi forsætter i det her tempo" svarede Seth venligt og smilede venligt. Ja den lyse side måtte have gjort bare et eller andet. Eller var det bare tanken om at han kendte til Aimées verden om ikke passe helt ind.

[Deleted]

Aimée smile lidt "lyder godt" sag hun med hensyn til at de snart måtte vær der hen af, hun så på ham og smile stille hun hade en behagelig følelse af at vær sammen med ham. mund hun kunne hjælpe mere nå hun fik ham hjem ? måske lave mad til ham ? eller gør lidt rent? måske have arbejde? altså vis han hade en have.. "skal jeg lave noget du kan spise.. når vi når der hen? eller gør lidt rent?" hun så roligt på ham, og lag armen lidt mere midt på hans ryg mens den anden hånd lag sig på hans skulder mod hende og ført ham hvider, mens hun holdt øje med vejen og omgivelserne.