So you are a rocket scientist?

[Deleted]

Eldridge slap grimassen og smilede mere venligt, og med et kunne ikke holde et lavt suk af Yewande tilbage da hun skød næsen i sky som en forkælet lille pige. Det ville være løgn at påstå hun ikke var charmerende når hun sådan spillede kostbar. Hun var ikke så forudsigelig som andre kvinder. Eldridge holdt øje med hendes bevægelser og da hun kastede dukken imod ham fik han da også grebet den med sin frie hånd, mens han klemte lidt bedre om smykket han havde hevet op ad inderlommen med den han havde smykket i. Dukken blev nu placeret i hans inderlomme, der var den lidt sværere at få fat i. ”Så langt så godt” mumlede han, hans stemme var blevet lidt mildere. Den var Ikke helt rolig, eftersom hun stadig havde medaljonen om halsen, men mindre psykotisk, så det ikke virkede som om han ville gå til angreb når som helst.
Efter at have lagt dukken i lommen var han igen optaget af hvordan Yewande bevægede sig og reagerede, og det var tydeligt at hendes nysgerrighed blev pirret af smykket i hans hånd. Han overvejede oprigtigt at give Yewande smykket også selvom der ingen garanti var for at han nogensinde ville se hende igen. Han havde ingen gavn af det selv, ville ikke selv kunne bære det. Det var 'bare' en af hans relikvier, rettere en 'gave' fra en af hans ofre. Han åbnede hånden en smule og en grøn smaragd der nærmest blev omfavnet af hænder formet i hvidguld hang som vedhæng på en fin kæde der boltrede sig i hans håndflade og blev kort blottet for måneskinnet.
Som Yewande nærmede sig lyste hans øjne lidt mere op. Han havde forventet hende at tage mere afstand, hun havde trods alt lige kylet hans dukke efter ham og virket til at være godt irriteret på ham. Han knuede hånden sammen om smykket igen og lagde hoved lidt på skrå, som om han bare ventede på hende. Da hun stod i en afstand af blot 3 skridt trådte han et langt skridt frem og rakte ud efter medaljonen om hendes hals med hans frie hånd. Han trak ikke i den af frygt for at kæden ikke ville knække og han dermed ville gøre skade på Yewande. Han stod bare og holdt fat i den, og kiggede med sine næsten hvide øjne på hende som om han forventede at hun lige ville bøje sig så han kunne trække den af hende. Han havde ikke svare yewande, som bare stod og virkede helt optaget af smykket, som om hun havde glemt regnen og kun kunne koncentrere sig om smykket i hans hånd, og han var ikke sikker på at det var nødvendigt, det kunne være det bare ville slå hendes koncentration ihjel. Han kiggede lidt ned på hende, hun var trods alt ikke helt så høj som ham, nærmede sig lidt mere og forsøgte at kysse hende i panden, tænke ikke over at hun måske ville trække sig og enten rive medaljonen ud af hans hånd, knække kæden eller kort få en følelse af at blive kvalt i den.

[Deleted]

Yewa trippede lidt frem og tilbage på stedet, som et lille hyper barn juleaften. Da hun så hvidgullet glimte i måneskæret blottede hun måbende sine hjørnetænder i et lidt måbende smil. Hun kom tilmed med en lille, legesygt brummende lyd ala ”Brrrrrr!” og rakte ud efter den, men så snart Eldridge greb fat i halskæden om hendes hals, greb hun fat om hans håndled og nappede ham i hånden.. Ikke hårdt, men så han kunne mærke spidserne af hendes skarpe hjørnetænder presse mildt mod hans hud. Med sænkede øjenbryn og munden fuld kom hun med en knurrende lyd.
Da Eldridge så kyssede hendes pande gav hun sig til at trykke sine kløer lidt ind mod hans hud og gumlede ham på hånden, lidt advarende og begyndte at trække langsomt bag ud med halsen, påbegyndende en ny knurren, men Eldridge havde ikke muligheden for at slippe halskæden, for hun blev ved med at holde fast i hans hånd med kløer og bid. Så stoppede hun brat op, kradsede ham på armen med den ene hånd, mens hun holdt fast med den anden og begyndte at ruske hans hånd frem og tilbage med sit bid, som havde hun været en hund der ville flå et dyr fra hinanden.
Kort efter stoppede hun igen. Hun lavede øjenkontakt med ham, sendte ham dræberblikke og dunkede så hovedet ind mod et sted mellem hans brystkasse og mave, igen med en knurren. Som om hun var en ged begyndte hun at gå ind imod ham, med hovedet mod hans torso og skubbede derfor af sted med ham.
Stadig med kløerne og hjørnetænderne plantet på hans hud.
”MMMRRRR!”

[Deleted]

Eldridge smilede ad Yewande da hun trippede rundt som en lille barn, men det blev hurtigt til en ligegyldig mine da hun nappede ham i hånden og knurrede ad ham. Fordi han nu ikke kunne slippe halskæden valgte han at stramme grebet. Yderligere strammede han grebet da hun rev ham og med sit bid ruskede hans hånd rundt som en glubsk ulv, alle musklerne i han hånd var spændt, og hans blodåre på håndryggen var blevet meget tydelige givet at de pumpede en masse blod ud til hans hånd på gund af de spændte muskler og bidet.
Da hun endelig holdt op og lagde panden mod hans brystkasse lod han sig skubbe bagud og reagerede ikke synderligt, som han heller ikke havde reageret særlig meget på at være blevet bidt. Der gik ikke længe før Eldridge ikke længere var sikker på hvor langt han var blevet skubbet, han mærkede Yewandes pande mod hans brystkasse og han havde helt glemt at koncentrere sig om alt hvad der foregik omkring ham, og var nærmere sunket i en slags trance. Han virkede ikke længere truende eller psykotisk, dog viste han heller ingen tegn på glæde og han havde stadig fat i smykket om Yewandes hals og havde fortsat sin ligegyldige mine på.
Efter at være blevet skubbet et godt stykke sænkede Eldridge hoved så hans pande hvilede på Yewandes baghoved og han lod sig fortsat skubbe bagud. Hendes ”MRR” lyd virkede beroligende på ham og selvom han følte en trang til at kigge sig omkring så lod han bare hoved hvile og lod sig skubbe. Han løsnede tilmed grebet om smykket om Yewandes hals, måske ville hun frivilligt aflevere det hvis han stoppede med at være på ivrig efter det?
Med et vågnede han lidt op ”du er en stædig lille en” mumlede han og trak vejret dybt, først gennem munden også igennem næsen, på trods af den våde lugt fra regnen og den våde muld Yewande tidligere havde været i nærkontakt med duftede hendes hår rent og han trak i et lille smil.
Eldridge åbnede hånden med smykket af hvidguld lidt og regnede med at Yewande havde udsyn til det som hendes hoved var placeret på hans brystkasse ”skal vi bytte?” sagde han lavt, stoppede op og lagde vægt imod for at Yewande ikke skulle skubbe ham omkluld.