So you are a rocket scientist?

[Deleted]

Luft blev suget ind mellem hendes fortænder. Elridge begyndte at gå efter hende. Hun kunne høre hans fodtrin in søllet, men hun gik ikke hurtigere af det. Nej, hun nærmest paralyserede, indtil han befandt sig bag hende og greb fat i hendes skuldre. Hun gispede højt og lagde sin ene hånd op på hans, så hun kunne være klar til at flå sig løs, hvis han prøvede på noget. Hun skilte læberne i protest og kiggede ømt og forskrækket op på ham…indtil han stod stille. Helt stille. Han bed sig i læben. Førte sine bøjede pegefinger op under hendes hage og tiltvang sig derfor at deres øjne mødtes. Hun var lidt stille endnu, men så løftede hun langsomt pegefingeren op til hans mund og strøg den langs hans underlæbe, mens hun satte hovedet på skrå. Hun sukkede lavt.
”Bid ikke. Du får bare sår… Elridge.
Det bliver jeg ved med at være. Hvis du har troet andet må jeg skuffe dig kære. … For så synes jeg du bør gå. Mens du stadig kan. Du kommer til at hænge fast ved mig. Det gør alle. Jeg kan ikke gøre for det.”
Hun kørte hånden fra hans læbe og op mod hans kølige hud, på hans kind. Kærtegnede aede hånden videre langs hans hår.
”Har du nogensinde set eller mødt nogen kvinder som mig? Nogle andre trolde måske? Tænkt dig godt om Elridge. For så dum er du jo ikke. Det kan jeg se.. Du har måske stødt på min slags i bøger, eller jævnligt, mens du har gået rundt for dig selv. Du har bare ikke vidst det, for enten har de mindet om så mange andre, eller også har de ikke ønsket at du skulle vide de var andet.

Alt der her… Er det måske derfor du laver det lysshow for mig? En lille trold. Det er et eller andet sted sødt, men skulle jeg være flatteret eller bange? Det ved jeg nu ikke Elridge”

Hun stilte sig på tæer. Langsomt trådte hun op på spidsen af hans støvler. Yderst forsigtigt, for ikke at påføre ham nogle smerter Hun strakte sin hals. Så nærmede hun sit ansigt mod hans. Indtil hendes pande hvilede mod hans. Hun lukkede øjnene og trykkede forsigtigt spidsen af sin næse ind mod hans.

[Deleted]

hendes finger kørte over hans underlæbe han slap den med tænderne og spredte læberne lidt så han kunne få så meget ud af det blide støg som muligt og hun kiggede lidt forslået, næsten sørgeligt op på ham og sukkede, "dårlig vane" sagde han som om det havde været et spørgsmål hun fortsatte og han skød hoved lidt fortabt bagud, han vidste godt hvad hun var og han vidste godt hvorfor folk endte med at hænge fast ved hende.
Eldridge vred nakken så den sagde 2 små knæk, så kunne han mærke hendes hånd på hans kind og mærke at den strøg hans hår, han undrede sig lidt over hvorfor hun virkede som om hun ville beskytte ham fra at hænge fast ved hende og hvorfor hun virkede opgivende.
"jeg ved godt du er dæmon ..." han sukkede, og gad ikke gøre sætningen færdig, sensuelle dæmoner prydede gamle bøger som væsner næsten umulige at tilfredsstille, myter om dem voldtage mænd i deres drømme og andre lignende historier var skrevet ned i utallige legender, Eldridge glemte situationen og begyndte at gå bøgerne på biblioteket igennem i hans hoved, det var utroligt så mange ligegyldige ting folk skrev ned, hvor ville han gerne læse en sensuel dæmons side af sagen, måske var det ikke udelukkende sødt at være sensuel dæmon, mulighederne for noget særiøst måtte være svært fordi folk kiggede på en som legetøj.
Eldridge kiggede ned ad sig selv, han var lidt en player, han havde været med sin del, men det betød ikke at han ikke ønskede noget fast, ønskede at stifte familie engang, lige nu var tiden måske til en masse flirten og en masse ligegyldige piger men om 5-10 år? Alt det gik mest igennem hans hoved for ikke at føle sig som et nummer, selvom det vel egentlig var det han var, yewande skulle ikke gøre meget for at få opmærksomhed og han var jo selv hoppet i med begge ben.
Eldridge førte blikket rundt på hende, *det er det værd* han indså ikke rigtig at det bare var at acceptere at han var gået i fælden, han smilede "kan du ikke lide mit lysshow? ...
det er fint!" hun trådte op på hans støvler og hendes pande hvilede på hans, deres næser mødtes og han kunne ikke lade være at lægge hoved på skrå og kysse hende, han lade hånden han havde på hendes skulder om hendes hals og ventede på en reaktion

[Deleted]

”Gør du det?... Så ved du også hvad du er ved at gå med t--!” Predkede hun, kun for at blive afbrudt. Hun havde kigget Elridge ind i de mørke øjne, da han trykkede sine læber i møde med hendes. Hun spærrede øjnene lidt op. Ikke vildt forbavset, meen..
Han lagde blidt sin hånd om hendes slanke hals. Hun blinkede et par gange, dog uden at bryde kysset. Med et dybt suk blinkede hun en del gang og vendte det vide ud af øjnene. *Mmmh! Jeg har ikke tid til det her. Nej! Lad nu bare væææ..*
Hendes fingre på hans hår begyndte at sitre og bøjede sig op og ned et par gange, som om hun prøvede på ikke at knuge hans hår. Forbandet være hendes race. Svimmelheden i hendes hoved syntes at forsvinde. Alt forsvandt. Hun syntes ikke at kunne tænke. Det plejede det at gøre. Hun var så modtagelig. Langsomt følte hun sig varmere i maven. Hun sænkede sine bryn, som om hun var ved at blive vred igen. Brummede, men så lukkede hun hårdt hånden om en lok af hans hår og gengældte kysset. Hun rev sig løs fra ham, men holdt stadig fast. Blinkede spørgende og studerede hans ansigtsudtryk. Hendes øjne rullede ud til siden med et hævet øjenbryn inden hun overvejende slikkede sig hen over sine læber, som var han noget delikat hun lige havde smagt.
Hurtigt gjorde hun et lille hop, svingede armene om hans nakke og slog benene op over hans hofter. Smilende tippede hun hovedet på skrå og slikkede ham hen af læberne med tungespidsen. Der gik end ikke et øjeblik inden hun med nærmest en snerren havde genoptaget kysset- Grådigt. Hendes fingre famlede hen over hans hals og mørke hår, som kunne de ikke finde hvile. Havde hun knuget en lok af hans hår gik der ikke længe inden de igen fo'r rundt, indtil de stoppede på hans ryg og trykkede sig hårdt ind mod jakken, for så at kradse ham langs rygraden og endte ved skulderbladene placering, dog ikke uden at sikre sig hun ikke bare sådan faldt af ham og mistede sit tag i ham. Hendes vejrtrækning blev hurtigere og mindre kontrolleret, som passionen i kysset tog til.

[Deleted]

Eldridge havde ikke lagt noget i hvad hun havde sagt inden han kyssede hende, som om hendes holdning til hvorvidt han var tiltrukket af hende var ligegyldig, om ikke andet følte han ikke at han behøvede hendes bekræftelse på at han var gået lige i fælden, det var lettere at ignorere, at glemme og bare nyde øjeblikket. Han ville ikke acceptere at det her skulle gøres til at han var faldet for et trick, for han nød det, og det var lige så meget nysgerrigheden omkring hendes umulige personlighed, han ville elske at læse hende som en åben bog, som det var hendes skønhed, dog havde han nok ikke været interesseret hvis hun var super mystisk men grim, men den tanke lod han ligge, hun var jo gude smuk.
Eldridge kunne ikke lade være med at opfatte at hun slog øjnene op, hvor end han gerne ville have et super intenst kys med lukkede øjne og pigens ene ben der bøjede, som i et rigtig eventyr, havde han aldrig kunnet lukke øjnene helt under et. At hun slog øjnene op og vendte det hvide ud bekymrede ham lidt men han holdt kysset, og prøvede at koncentrere sig om hvordan hendes hænder rystede om hans lok hår.
Eldridges bekymring døde dog da hun gengældte kysset, han lade ikke mærke til at hun havde lukket hånden om hans hår for hun trak ikke i det. Snart efter rev hun sig væk, det gik op for ham at hun havde grebet hans hår på grund af et let ryk, det gjorde ikke ondt og det ødelagde ikke det lidt dumme smil hans ansigtigt var trukket op i på grund af kysset. En smule selvtidfreds og med færre tanker end før hun gengældte kysset beundrede Eldridge, Yewande, han lagde ikke meget i at hun slikkede sig om munden, hun havde bestemt lov til at være lige så selvtilfreds som han følte sig.
"jeg hjælper stadig gerne med den blomst" nåede han at få sagt inden hun havde slået benene om ham, slikket hans underlæbe og genoptaget kysset, *men det er ikke så vigtigt, og kan vente, de går ingen vejne!!!* Eldridge lagde armene om hende, for at hun ikke skulle falde mod jorden hvis hun mistede grebet, og for at han kunne have lige så meget at sige om hvornår hun slap som hun havde om hvornår han gjorde, han gengældte kysset, og hans puls steg, ligenu betød regnen ingenting, hans hoved var næsten tomt for tanker, og han befandt sig så langt væk at han ikke lagde synderligt mærke til hvor hendes hænder befandt sig, han havde dog stadig øjnene på klem, som altid.

[Deleted]

Yewande trykkede sig ind mod Elridge. Hun ønskede at komme ham nær og nære sig ved hans varme.. Hun vidste bare at hun ikke ville kunne gøre det helt som hun fandt mest naturligt og som hun vidste han nok regnede med. Hvis hun var en ganske normal sensuel dæmon af slagsen ville hun have flået tøjet af Elridge for et stykke tid siden, men den usynlige sfære hvilede, som en rustning om hendes hud, og derfor ville hun også trække den så længe hun kunne... Hun havde bestemt ikke tænkt sig at skære det ud i pap hvad der var galt med hende, men Elridge nød det jo som en jubelidiot, så hvorfor skulle hun skifte den behandling nu hun var i gang. Selv om hun hurtigt kom til at ønske sig mere, måtte hun så vel som ham nøjes med at holde sig på kærestefolkets niveau. Måske bare en heavy version?
Hun pressede sit bryst ind mod ham og sit skød mod hans.
Hun afbrød kysset igen og gispede et par gange, inden hun gav sig til at kysse elridge på halsen. Hun nappede ham blidt i den, strøg sine læber langs hans sener, for så at ende på forsiden af hans hals hvor hun slikkede ham hen over adamsæblet. Hun samlede hans hår i hånden og hev ham blidt i det, men så han kunne mærke at hun var lidt reagerende.
”vil du det Elridge? Det havde jeg bestemt også regnet med.. God dreng” Hun grinte og sukkede. Hun kunne høre hans puls gennem hans hals og det fik hende på en eller anden måde opstemt yderligere. Når nu hun alligevel havde godt fat om ham kørte hån sin ene hånd ned af hans arm, greb fat i hans hånd og førte den prøvende op på hendes bryst, hvor hun trykkede den mod det. Hun hvilede sin kind mod hans skulder og følte sig tryg over at blive holdt om af en stor fyr som Elridge. Mænd havde en eller anden effekt på kvinder.. Hvad skulle man ellers bruge dem til, så meget andet end avlsdyr? Hendes øjne sendte ham blikke op mod hans ansigt.. Udfordrende. Uden ord.

[Deleted]

Eldridge strammede grebet om hende da hun trykkede sig ind mod ham, men han kunne godt mærke at han var en smule irriteret over hendes dominerende fremgangsmåde.
Han forsøgte at se igennem fingre med det, hun var trods alt sensuel dæmon og hvad havde han forventet, at han skulle styre hvilken som helst kvinde der dumpede ind i hans liv? Sådan havde det været indtil nu, og han var egentlig meget glad for at være den dominerende, men måske var Yewande netop spændende fordi hun gav ham en smule modspil, også fordi hun var smuk. Ellers virkede hun ikke til at være den type pige Eldridge normalt lagde op til, han havde det med at falde for piger med problemer, og trods Yewandes lidt svingende humør, virkede hun ikke på Eldridge som en pige med store problemer.
Han mærkede hendes skød mod hans og hendes bryst der pressede sig ind mod hans brystkatte, men selvom hun meget tydeligt lagde op til noget var han opmærksom på så mange andre ting at han kunne nyde opmærksomheden men ikke finde gnisten frem, han ville gerne, RIGTIG gerne, men regnen der styrtede ned over dem, tordenvejret der lyste himlen op og bragede, generede ham. Der ville udentvivl være for mange ting til at forstyrre ham for meget til at holde den stående til han var færdig, hans behov for at have overblik over alting og kontrol gjorde at han var let distraheret og for at han ville kunne spille lige så meget op og faktisk gøre noget ved det, ville kræve mere forudsigelige rammer. Han kunne han jo ikke forudse skybrudene og uden rigtigt at ville indrømme det, så trak alle gravende også i ham. Han var trods alt necromancer og han kunne mærke de livløse under jorden, som om de bare ventede på at han kastede sin magt efter dem og bad dem underkaste sig hans vilje.
Eldridge kiggede ud over kirkegården, ikke så langt fra de ukendtes grav lå et træ med lave grene og under det var jorden ikke så mudret, men dækket af en smule græs. Der ville nogle at ting der kunne distrahere ham lukkes ude, grenene ville beskytte dem fra regnen og skygge en smule af for lynenes blinken. Det ville hverken gøre noget ved ligene eller bragende. Men ligene var han van til, ligegyldig hvor i Dvasias man befandt sig var der altid nogle der var drættet om. Og bragene kunne han muligvis lukke øerne for. Nu manglede han bare en måde at få hende lokket derover.

God dreng? Eldridge strammede grebet igen en smule irriteret, men det var kun til Yewande strøg hans arm og førte hans hånd op på hendes bryst, måske havde hendes dominerende natur alligevel lidt en virkning på ham, for han blev helt grebet af momentet, og begyndte at kærtegnede og undersøgte hendes bryst. Som hun hvilede hoved på hans skulder følte han sig tilpas, det var rart og bekræftende at hun også kunne virke stille og rolig i hans nærvær, han tog den arm han stadig havde om hende og lagde hånden på hendes hals for at holde hende tæt ind til sig, mens han med den anden stadig kærtegnede hendes bryst.

[Deleted]

Hver gang Eldridge strøg sine hænder hen over stoffet på Yewandes kjole kom hun med en lav, bekræftende brummen. Hendes vejrtrækning var lidt langsom, men en gang imellem kom hun med små gisp, når hun noterede en uventet bevægelse mod hendes kvindelige former. Med lukkede øjne begyndte hun igen at kysse ham ned af den lyse hals, mens hendes hånd nussede opfordrende over hans håndryg. Hun gjorde sig umage for ikke at komme i vejen for ham, men endte med at tage fat i kanten af sin udskæring og hive ned i den, for at give ham større frihed. Langsomt og kun et lille stykke af gangen fik hun frigivet mere og mere blottet hud. Hun værdsatte den lidt tilbedende ømhed der kom hen over ham i det øjeblik hun startede at gejde ham. Han mindede hende om et lille barn der lige havde fået et nyt tøjdyr og som fik fortalt at han/hun skulle passe på det og ikke måtte ødelægge det.
Hun trykkede sine lår tættere omkring ham. Hun ville da for alt i verden ikke dumpe af ham. Og slet ikke nu. Med sine hænder så fuldt beskæftiget af så meget andet, mere eller mindre livsnødvendige aktiviteter fandt hun det pludseligt meget nødvendigt at gribe til noget lidt andet. Atter viklede hun forsigtigt sin hale rundt om hans ben, dog var hun lidt på vagt efter hans sidste tilsyneladende forsøg på at slå hende på den. Fra hans ben sneg den sig op af hans våde jakke, for så at glide ned i hans lomme, hvor hun mødte hans dukke. I et langsomt snuptag, som havde den været en slange viklede hun halen to gange rundt om dukken og hev den op på siden af sig, hvor hun med sammenknebne øjne undersøgte fundet af diverse dukke og eventuelle nøgler plus lommeuld med mere, som han nu måtte have der nede.
”Hvad er deeeeet?” Hun ruskede dukken brutalt frem og tilbage med halen, så glasperlerne dunkede ind mod dukkens garn. Egentlig ikke for at provokere, blot for at få ham til at kigge på den og fordi hun havde en ide’ om at det ville få ham til at svare hende hurtigere.
Brummende kiggede hun fra dukken og op på Eldridge, med et lidt spottende tandpasta smil inden hun med en nysgerrig og hvislende stemme spurgte ”Er du gift? Du stjæler måske fra små børn kære Eldridge? Du ligner nu ikke typen”

[Deleted]

Eldridge blev en smule opstemt af Yewandes brummen. Den fik ham til at glemme tordenvejret en smule og hendes gisp fik det hele til at synge som en let stønnen i hans øre. Han kunne næsten forudsige hvornår hun ville sige hvordan, ud fra hvad han gjorde med sine hænder. Som hun nærmest blottede sit bryst for ham, klemte han det kærtegnende og lod hånden glide i området omkring, hendes tydelige kraveben, hendes slanke skuldre, også tilbage på hendes bryst. Det virkede på ham som om hun nød det, men han havde stadig ingen tegn fra hende på underkastelse, og for at vise at han var mand nok og for at hun ikke skulle styre hele legen stammede han grebet om hende, førte den hånd han ikke havde på hendes bryst op ad hendes ryg og tog fat lidt under hendes hals, dog ikke så godt fast at det ville gøre ondt. Som hun trykkede sine lår ind mod ham og derfor holdt bedre fast om ham, justerede han sin stilling så han stod bedre fast i den våde jord. Han nød Yewande i fulde drag, omgivelserne distraherede ham dog stadig en smule og for at skjule at han havde åbne øjne og koncentrerede sig om mere end hende slog han hoved lidt tilbage og og trak vejret dybt for at indikere at han nød hendes læber mod hans hals.
Eldridge mærkede hendes hale om hans lår, men havde for travlt med hendes bryst, så han vippede bare hoved frem og forgav at kigge på hendes bryst. Da hendes hale temmelig hurtigt gav slip igen var hans blik faldet ned af sig selv, men eftersom at de var så presset sammen var det let for Eldridge at lade som om han betragtede Yewandes bryst og han kærtegnede det lidt ivrigere og i cirkel agtige strøg for at lade som om der var et mynster.
Han så hendes hale på hans jakke *tyvetøs slog det ham da den gled ned i hans lomme, men han udbrød det ikke da han ville se hvor det her første hen, Yewande havde trods alt ikke virket synderligt utroværdig indtil videre, og hvorfor stjæle fra ham når han nu havde lovet sin assistance i hendes søgen på hendes blomst. Da hendes hale i et snuptag for op ad hans lomme med hans dukke slap han hendes bryst og rynkede panden. Som hun ruskede dukken vippede dens hoved frem og tilbage som et rusket barns og medaljonen den havde om halsen klappede mod dens bryst. Hans blik var meget bestemt stivnet på dukken og det fulgte den som Yewande ruskede den.
Han rystede på hoved og kiggede på hende ”Gift? Hvad? Hvorfor er det det første der falder dig ind? Og nej jeg stjæler ikke fra små børn!” Han tog bedre fat i hendes nakke, som om hun var en uartig killing, også rakte han ud efter dukken. ”taak!” han vendte hånden så den så mere modtagende end rækkende ud, han havde ikke i sinde at hyle hende ud af den igen ved at tage fat i hendes hale.

[Deleted]

Yewande nød fornemmelsen af Eldridges håndflader mod sin hud. Regnen gjorde den et sted mere følsom for berøring, idet den langsomt blev kølet ned, dog formåede den at holde en anelse lunken temperatur. Lige akkurat nok til at det var til at holde ud, derfor udnyttede hun også den kropsvarme hun kunne få fra Eldridge uden videre. Rent instinktivt vidste hun hvad han prøvede på, den måde han klemte hende med sit greb. Hun fandt det lidt ukonfortabelt, da hun altid havde været en frisindet kvinde, men et sted elskede hun det. Hun var blot ikke helt typen der bare sådan ville falde ind i den naturlige rolle i samspillet mellem mænd og kvinder. Hendes stædighed kom let til syne. Ikke kun når hun var sammen med andre kvinder, hvor hun oftest gik fra at være den passive til at være den ledende, men også over for mænd. Hun følte at hun havde ham et godt stykke på krogen og vidste, næsten stensikkert at Eldridge ikke bare sådan slap igen. Og siden han lige frem ville reagere hende, ville hun pr. stolthed ikke gå ind i den rolle.
Hun blottede sine hjørnetænder, rystede på hovedet og sendte ham et blik – ikke videre imponeret.
Trodsigt strakte hun sin hale vandret bag ud med dukken, så langt den kunne komme ud af hans rækkevidde. Hun skulede med en mørk brummen. ”Hvorfor – har du en dukke i din lomme Eldridge?” – skulede men ikke fordi hun var sur. Hun ville vide hvor hun havde ham, og han skulle vide det. Skuffet over at hans hænders kærtegn stoppede sænkede hun sine slanke bryn. Hvis han havde i sinde at fryse hende, som en anden hunkat gik det ikke helt som han måske havde i sinde. Det havde hun under alle omstændigheder besluttet sig til det ikke ville komme til. Hun viftede sin hale tilbage et par gange. Hun var et sted ikke sikker på om han ville tage fat i den igen. – Eller dukken.

[Deleted]

"Vær sød at give mig den" Eldridges hånd hang stadig modtagende i luften, men hans fingre var begyndt at sitre en smule irriteret, og han overvejede da også om han på nogen måde kunne gribe dukken, eller Yewandes hale uden der ville ske noget pludseligt og uforudsigeligt, Han var en smule sårbar for hendes bevægelser når hun sådan hang på ham, til hans fordel kunne han også skubbe hende af.
Yewande var svær at læse, hun sænkede øjnbrynene og hendes stemme blev mørk, Eldridge kunne godt lide hendes modspil. Det fik ham ned fra hans høje hest og selvom han var en smule irriteret over ikke at kunne dominere Yewande, så kunne han godt overfor hende acceptere at være en ligeværdig. Dog begyndte hans irritation at blomstre hver gang hun ville tage hele styringen. Selvom Eldridge nød at lege med Yewande og nød hendes modspil, brød han sig ikke om denne situation, dukken var det eneste han havde fra sin søster, og han kunne ikke rigtig definere Yewandes hensigt, med at spørge til den og ruske den rundt i luften. "Giv mig den, også skal jeg fortælle dig hvor jeg har den fra" hans stemme lød meget overbevisende men han var allerede gået igang med at tænke mulige historier igennem. Ville yewande købe at den var en del af et ritual? folk i dvasias var jo mystiske og dukker var ikke sjældne i hesksekunstens brug. Måske var dukken for fin til at være til et ritual, den lignede næsten en lille pige og var fint dekoreret med hår og søsterens hanssmykke. Han rystede lidt på hånden og for at skjule det vippede han den lidt fram og tilbage for at vise at han gerne ville have den tilbage med det samme.
"Skal jeg også begynde at stille spørgsmål?" Det var et skud i tågen, og yewande ville sikkert ikke føle sig truet, den blomst hun ledte efter her på kirkegården kunne jo bruges til mange ting og Eldridge kendte hende ikke så godt at han havde noget på hende, Han håbede på at kunne smede hende sammen med nogle af dvasias' rygter, og kriminelle handlinger og at det måske ville skræmme hende lidt hvis han vidste noget.

[Deleted]

((mobilsvar - undskyld ved ikke hvor langt det bliver.))Yewande smilte i trods og sænkede langsomt sin hale ned over egen skulder, som var Eldridge en fisk hun ville fange. Hun svarede ikke, men viftede dukken langsomt frem og tilbage, med halen viklet rundt om den flwere gange (selvfølgelig). "Du har den meget kær den lille dukke. Hvem siger jeg vil give dig den igen bare sådan?- Nej. Fortæl mig om den, så skal jeg se om du har fortjent den igen." Yewande lænede sig langsomt frem mod Eldridge. Hendes næse var kun kort afstand fra hans. Hun lavede dådyr øjne og blinkede, som var hun en personificering af uskyldens selv. "hvilke spørgsmål? Nu ikke så sur Eldridge. Du ryster jo" hendes stemme blev lysere, som talte hun ned til et lille barn og med læberne spidset var det fuldendt. hele hans reaktion opilede hende. Med en rullen med handledet klaskede hun storsmilende sin hånd op i hans, flettede fingre med ham. Hun kyssede ham i en hurtig bevægelse på munden, hev op i sin udskæring, strøg sin tungespids over hans læber med lukkede øjnene og sprang af ham, hvor hun løb hen over de ukendtes grave. Græsset gik hende til lidt over anklerne. Hun standsede op og knugede dukken ind i sin favn. Sendte ham et afventende blik.

[Deleted]

Eldridge havde blikket meget bestemt låst fast på dukken, men kan rakte ikke ud efter den da Yewande dinglede den over hendes skulder, han sænkede blot sin modtagende hånd en smule og kigge kort på hende med et et nærmest skummelt blik. ”Det siger jeg. Hvad gavn har du af den? Igen, giv mig den, så skal jeg nok fortælle dig hvad der er med den” han rystede en smule på hoved og låste igen bliket fast på dukken, han havde besluttet sig for en historie, han var ikke sikker på om Yewande ville købe den men han var god til at lyve, så han troede på det.
Hendes dådyr øjne irriterede ham bare yderligere, hendes hoved var i vejen for hans blik på dukken og han lagde egentlig kun mærke til hende ud af øjenkrogen. Lige indtil hun klaskede sin hånd op i hans, den havde hængt i luften nogen tid og havde samlet regn som var hans håndflade en lille skål, og da hun klaskede hendes hånd mod hans, fløj små vandperler rundt i luften. Det trak hans opmærksomhed fra dukken og på hvad der foregik, et kort øjeblik efter kyssede hun ham, trak op i sin udskæring og sprang af, det var som om det hele var slet i et split sekund og i enhver anden situation var han nok blevet en smule forskrækket og hendes spring ville have væltet ham. Men lige nu havde han været så opmærksom at han næsten havde forudset at hun ville hoppe af, han havde dog håbet at få dukken tilbage først.
Som hun løb ind i græsset, stod Eldridge bare og så til, han havde ikke tænkt sig at fare efter hende i frygt for at hun ville rive dukken i stykker eller forsvinde med den. Som hun stod og knugede den sukkede han opgivende, han var sikker på at hun forventede et kæmpe drama, og hvis det var det hun ville have så skulle hun da slet ikke få det. Han gik et par skridt imod hende og mødte hendes blik. ”Vær sød at aflevere?” Han havde ikke lagt synderligt meget i at hun talte ned til ham, men det havde smittet af på ham og spørgsmålet lød nok mest af alt som en venlig ordre til en legesyg hund. Han kørte en hånd igennem håret, og ændrede på hans holdning så at han stod godt fast. Han koncentrerede sig en del for ikke at hans øjne skulle skifte, der var ingen tvivl om at han følte sig provokeret. Men af en eller anden grund fandt han det en smule opstemmende, selvom hun nok så på det som at hun havde magten, så var det ham der fik lov at jage hende, og når han først havde fået fat på hende var hans plan at gøre hende bare en smule mere underdanig.

[Deleted]

”Jamen Eldridge. Den er da til mig,” Som om hun prøvede at manipulere ham til at forære hende den, var tonefaldet i hendes stemme sødet og blødt. Hun kørte en finger igennem håret på dukken. Den var meget fin og detaljeret. Hun huskede at hun havde haft en lignende, da hun stadig var en lille pige. Yewande førte sin hånd op af dukkens overkrop, indtil den stødte mod medaljonen. Hun dunkede let sin ene klo mod den og frembragte nogle klak, som hun prøvede at analysere materialet med.
”Flot smykke. Det ser dyrt ud” tilføjede hun smilende. Medaljonen begyndte hun at vikle af dukkens hals. Langsomt og pludselig havde hun fået den fri, hvorefter hun mageligt satte den op over sit hoved og ned over hendes egen hals, hvor hun betragtede den og så dukken igen. ”Den må være meget speciel siden du så gerne vil have den.” hendes hår var stadig under medaljonens kæde, så det blev trykket ind mod hendes hals. Det passede hende ikke, så hun lukkede øjnene rystede kraftigt på hovedet og løsnede håret ud over kæden i en håndevending.
”Hvad gavn?” Der placerede hun sin ene hånd på hoften og hævede øjenbrynet.
”Den er smuk. Og du vil gerne give mig den Eldridge. For det er din gave til mig, fordi jeg er så dejlig” grinte hun. At han bare blev stående og bad hende aflevere den irriterede hende på det groveste, så hun trådte en anelse tættere på ham. Hun var omkring tre meter væk fra ham og begyndte at lave fagter med den arm der nu en gang holdt dukken, så den igen fik verdens største svingtur, i takt med at hun ’forhandlede’. ”nej nej nej. Fortæl mig din historie, så skal jeg bedømme om du har fortjent at få den igen Eldridge - Med halssmykke!”
Hun afsluttede og bøjede sig forover med dukken mod hendes mave, spændt fast af hendes ene arm, mens hun støttede sig mod sit lår. Hendes smil blottede hendes rovdyrstænder. De var perlehvide og tilføjede noget bittert til det lidt hoverende smil. Han var jo i færd med at ødelægge hendes leg – DET ville hun ikke tillade ham. Så skulle han få kamp til stregen.

[Deleted]

”Den er ikke til dig!” Hans stemme var meget bestemt og bar uden tvivl præg af at han ikke brød sig om Yewandes leg. Han holdt godt øje med hver bevægelse hun lavede, og som hun kørte hænderne rund på den prøvede han virkelig ikke at virke irriteret, det ville jo kun gøre at hun fik sin vilje og fik lov at skabe drama. Da hun begyndte at vikle medaljonen af dukkens hals, kunne han dog ikke holde koncentrationen og hans øjne skiftede til en grå tone. Ikke meget, og muligvis ikke nok til at det ville kunne ses på afstand, bare nok til at han godt selv kunne mærke at han snart ikke havde fuld kontrol over sine handlinger længere.
Eldridge svarede ikke på Yewandes kommentar om smykket. Han var godt selv klar over at det var unikt og meget værdifuldt og den glæde ville han ikke give hende. Dog var affektionsværdien MEGET større, smykket havde jo tilhørt hans søster og det betød derfor en hel del for ham. Da hun lagde smykket om halsen på sig selv, nærmede sig en smule og igen påstod at det var hans intention at forære hende den sænkede Eldridge panden og stirrede stift på hende. Dog smilede han fordi han følte at hun ved at opføre sig sådan, egentlig bare var desperat efter at være den dominerende part igen, det ville han ikke lade ske, og han ville ikke glemme hvad de var igang med bare fordi hun ændrede situationen for en stund.
Da hun svang dukken i luften og 'forhandlede' og begyndte han bestemt at gå hen imod hende, det tog ikke længe eftersom hun kun var 3-4 meter væk og han stoppede op ikke så langt fra hende. Hans øjne var rettet direkte på hendes ansigt og han pustede sig op ved at hæve skuldrende og lade hans øjne lyse helt op. ”Giv mig den!” Denne gang var det en meget dyb og næsten psykotisk stemme der undslap hans læber, den bar ikke præg af at tale ned til hende, det var bare en meget bestemt ordre. Hendes tilbud om at få den tilbage ved at spytte ud ignorerede han fuldstændig, mest for at ødelægge hendes leg ved at bukke under for hendes krav, men også for at få hende ned med nakken ved ikke at høre hende. Det her skulle ikke foregå på hendes måde.
Da Yewande foroverbøjet blottede sine tænder, trak han et skummelt smil op og smilede af hende. Han beundrede medaljonen om hendes hals. Huskede synet af hendes arm-smykke der let havde kliret i vinden. Måske kunne han appelere til hendes forfængelighed. Eldridge åbnede sin jakke og stak hånden i inderlommen. Han hev noget ud der kort glimtede i månens skær, men gemte det så i hånden, både for at beskytte det fra regnen og for at Yewandes nysgerrighed skulle pirres. Hans øjne lyste stadig, men han havde sænket skuldrende en smule. Han kunne mærke hvordan ligene trak i ham. Og eftersom at han ikke havde i sinde at skade Yewande ville det nok være smartest ikke at bruge al for meget energi på at puste sig op og mærke hvordan de døde bare ventede på at underkaste sig hans vilje, det var før sket af for megen fustation havde vækket noget uden at det var planen.
”giv mig den!” Hans stemme var præget af den psykotiske klang og hans skumle smil fik ham ikke til at virke mere indbydende. Han knyttede hånden yderligere om det han havde fisket op ad inderlommen og stirrede stift på Yewande med sine nu klare hvide øjne.

[Deleted]

Yewande rettede sig op og lagde sine arme over kors med næsen i sky. "hvor skuffende eldridge." hun kiggede sig over skulderen og betragtede det store græsbeklædte område bag hende. Hun lagde også mærke til træet med de sænkede grene og den næsten uberørte jord under det. Eldridges nu formørkede stemme fik hende til at fare i flint. Hun hævede armen med dukken op i luften og kylede den igennem mørket mod ham. "så tag den dog dit fjols! Jeg har bedre at spilde min tid på end dette!"
Han træk noget frem fra sin jakke. Hendes mund formedes til et rundt o, som hun spørgende sætte pegefingeren op til.
Tingen han nu gemte i sin hånd glimtede smukt i månelyset og det formildede hende, som om hendes ods for at få det at se var større hvis hun blev lidt mere bly. Hun blinkede charmerende med et mildt og faktisk varmere smil inden hun nynnende, nærmest helt kælent kaldte "Eldriiidge? Hvad har du der?" som om han ignorerede hende. På trods af hans lysende øjne, dunkle stemme og rovdyrssmil som hun instinktivt kendte og betød fare, begyndte hun at træde tættere på ham med blikket mod genstanden i hans hænder.
Som en killing der bliver lokket med en snor havde hun glemt alt fornuft, for nu havde hun fået noget nyt hun OGSÅ kunne hugge eller smigre til sig. Hun stoppede foran ham i en afstand af tre skidt, noget som eldridge hurtigt ville kunne ligge bag sig, hvis han ville gribe fat i hende, taget hans højde og dermed også længden af hans ben i betragtning. Hun kunne skimte genstanden mellem hans fingre, og det lys månen kastede på den blev reflekteret i hendes øjne. Hendes pupiller blev større i takt med at hun nærmest blev hypnotiseret og mere nysgerrig. Hun havde næsten glemt alt om medaljonen om hendes hals, men hun gik ikke tættere på. Hendes hale viftede interesseret frem og tilbage og hun kneb øjnene lidt sammen for bedre at kunne se hvad han gemte for hende.