venter kun på dig..

[Adeline Magarita Jakson]

Dagen hade være lang for adeline der hade knokle siden damon var fløjen på arbejde igen, Adeline hade både hente sit tøj på kroen og andre små nips ting der rigtig pynte i huset, hun hade også gjorde rent da hun syntes gulve trængte til at blive feje og der efter vasket, sengen var redt pænt og hun hade ind da være heldig at finde nogle vilde blomster der nu pynte i vindues karmen, hun smile og mærke hun var træt men det var en rar følelse i kroppen, nu var mørket falden på og hun hade søger for at tænde lys så kildaria kunne se huset, hun stod og kogte kartofler og hade fået fat i en god kyllinge der nu hygge sig i ovnen, og der dufte rigtig godt i den lille hytte nu. hun nynne og glæde sig til damon ville træde ind i hytten, deres fælles hjem. hun rødme og kunne godt lig tanken om det var deres hjem! hun så ud af vinduet og sukke "mund de snart kommer" mumle hun før hun trippe hen til kartoflen og løste på låget for det ikke skulle koge over, hun smile og tænkte hun nok snart måtte begynde på sovsen så alt var klart, borde var dækket til dem så det eneste der mangle var hendes elske damon, uden for var det begyndt at blæse noget mere, og det kunne se ud til regne og måske lidt torden også, det bekymre dog ikke adeline så meget da hun viste kildaria ville passe på ham så de nok skulle komme sikkert hjem igen, hun hade åbne et vindue lidt for at lufte ud så nu dreng duften af kylling ude i skoven, hvilke adeline ikke tænkte over da hun bare ville søger for der ikke blev for varmt i hytten og at alt ikke kom til at lufte af kylling.

[Deleted]

Damon ville bestemt ikke sige nej til kylling lavet i en flot stenovn og kogte kartofler, for efterhånden så var han i de grad også ved at være godt sulten, men det var heller ikke fordi at han havde haft stort andet valg når det endelig måtte komme til stykket, for.. Der var bare ikke noget at gøre ved det, for hans arbejde skulle jo trods alt passes og det var også noget som han agtet at gøre det. At han havde været væk i det som måtte minde om hele dagen var nu heller ikke noget som han havde regnet med, men denne gang var der ikke gået noget galt på vejen. Nok herskede der en eller anden markant form for uro rundt derude, men det var nu ikke noget som gjorde ham noget sådan rigtigt, for det var bare noget som man vænnede sig til når man befandt sig i hans branche. Kildaria havde fløjet tappert fra det ene store rige til det andet og nu kunne han sige tak for sig og tage hjem og være lidt sammen med sin kæreste. Det var i den grad også noget af det som han havde set mest frem til mere eller mindre hele dagen i dag for han savnede hende virkelig noget så frygtelig voldsomt! Kildaris høje brøl var end ikke noget som man skulle kunne tage fejl af som de nærmede sig skove efter det sidste visit på kongehuset. At de selv måttte være urolige, var noget som han godt kunne forstå, for der var noget pågang derude. Lyset i den lille hytte var noget som hurtigt faldt dem begge i blik. ”Så min pige.. Så er vi hjemme..” Han klappede den store drage på siden af halsen idet at hun gik ned for landingen, hvor hun landede adskilllige meter fra huset af og landede tydelig tungt og med et mindre brag. Damon kravlede stille ned fra sadlen og hen til hende, hvor han strøg hende over den massive snude. ”Det har du gjort godt.. hvil nu bare,” bad han stilfærdigt. Kildaria betragtede ham. *Smut du ind til Adeline, Damon.. Hun har sikkert ventet på dig hele dagen,* sagde hun kortfattet som hun gav ham et let puf mod huset i stedet for. Hun lagde sig roligt ned, hun havde klart brug for hvilen nu.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade lidt tage lidt vand fra kartoflerne og lidt fast fra kyllingen til sovsen, da hun hørte brøle fra det åbne vindue. "Damon!" nærmeste vine hun og smile stort og rørt i sovsen, og mærke også tydelig da kildaria lande flere meter vær, hun tørte hænder i forklæde hun hade på og smile. hun skynde sig hen til døren og trippe ud og hen til damon og lag armen om ham, hun smile og var glad for at se han var hjemme i et stykke. hun sendt et takken smil til kildaria før hun så på ham, "du kommer lige til maden" sag hun glad og tog hans hånd, "håber du sulten jeg har lave kylling" hun smile glad og håbe kyllingen ville smag godt hun hade gjort alt det der stod i koge bogen, for at være sikker på det ville lykkes og der ikke gik noget galt, hun tog roligt damon med ind i den varme hytte og lukke døren efter dem, "bare sæt dig så sætter jeg maden på borde" hun kysse ham på kinden og slippe hans hånd og trippe hen og helt vandet fra kartoflerne og putte dem i en skål så han kunne tag dem med gaflen, kyllingen fik hun ude og pille kyllingen for kød, og lag det på en tallerken og der efter fik hun lave den brun sovs og helt den over i en sovse kande, hun smile og satte alt på borde "bare tag for dig håber det smager.. jeg brugt min kogebog så det blev helt rigtig" hun smile og satte sig ned overfor ham og smile glad, og vente med at tage til han hade fået noget første.

[Deleted]

Bare tanken om et normalt hjemmelavet måltid, var noget som virkelig fik Damons tænder til at løbe i vand, for det var i den grad også skræmmende lang tid siden at det var noget som han havde fået lov til at skulle opleve, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Det var jo heller ikke fordi at han havde været i stand til at skulle lave den selv, for han havde jo slet ikke været i stand til at skulle se noget som helst! Han vendte sig kun lige tids nok til at skulle se Adeline komme ham i møde. Næsten som han måtte lyse helt op bare alene ved tanken om at have hende så tæt på sig igen, for han kunne stadig ikke begribe at hun havde fået en ny chance! Han slog armene roligt omkring hende og trykkede hende helt ind til sig. ”Det er virkelig godt at være hjemme,” sagde han smilende. Han var nærmest som en helt anden mand og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. Han vendte blikket mod hende. Nok var hun stadig en anelse utydeligt, men pointen var vel at han kunne se noget i det hele taget? For det var i den grad noget af det som gjorde det hele til noget af det bedste som man overhovedet kunne tænke sig frem til på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket! ”Det lyder virkelig, virkelig godt, Adeline.. Jeg er ved at dø af sult..” Han tog hendes hånd og gik med indenfor, hvor han roligt tog plads ved bordet. At Adeline havde været her, kunne man slet ikke være i tvivl om! Det var virkelig forandret fra da han var taget afsted i løbet af formiddagen. Duften af kylling var noget som hang tydeligt i hele huset og det fik nærmest hans mave til at knurre, for han var virkelig sulten! Han slog let mod sin ene side og med det muntre smil. At se det hele var virkelig bare.. en fantastisk følelse! ”Hvis det smager som det dufter, Adeline, så har du virkelig gjort det fantastisk!” sagde han stilfærdigt. Han tog sin tallerken og begyndte at tage for sig. Han var virkelig sulten!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham og smile, "så håber jeg virkelig det smager godt" sag hun glad og nød han rigtig meget han var komme hjem i god behold, hun tog selv lidt mad efter ham og tog gaflen og kniven og begyndt at spise, hun smile og så på ham. "Hvad syntes du kære mangler den noget?" hun så på ham og spiste lidt mere hun syntes det smagt ubemærket, det kunne nok blive beder men det her var det hun kunne præster lige nu, hun så på ham og spiste bare roligt hvider mens hun kigge på damon med tydelig vis forelsket øjne, hun hade glæde sig til at spise med ham lige siden han tog på arbejde. hun spiste op og så på damon, "håber det mætter dig kære" hun rejste sig og begyndt at rydde op og vaske tingen af og tørte af og satte på plads, hun sukke glad og lukke vinduet da der var lufte ud, og gik hen til damon der sad i sofaen. hun stod lige bag ham, mens han sad i sofaen og nusse hans skulder og kysse ham på kinden, "jeg har sådan savne dig damon" hun lag armen blidt om ham bag fra mens han sad i sofaen og nød bare at han var hjemme, hun kom i tanke om resten af kyllingen "må heller give kyllingen til kildaria så hun også får lidt godt, jeg kommer om lidt" hun kysse ham på kinden og trippe hen og tog resten af kyllingen på tallerken og trippe ud til kildaria, "her min ven der var kyllingen til overs syntes du skulle have det" hun smile blidt og satte det på jorden så kildaria bare kunne spise det, "jeg henter tallerken i morgen nat min ven" hun trippe inde igen og satte sig i sofaen ved siden af damon, "savne mig" spurte hun og fnise og kysse ham på kinden.

[Deleted]

Damon måtte virkelig erkende, at det i den grad måtte smage himmelsk! Han havde virkelig savnet smagen af hjemmelavet mad, for det var ikke noget som han havde fået igennem så skræmmende mange år, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Det var jo heller ikke fordi at dette var noget som gjorde det bedre, for han måtte virkelig erkende, at det var rart at han endelig var kommet hjem igen. Han havde brug for at slappe lidt af igen efter det hårde arbejde, for det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for ham. Han spiste roligt op og nikkede mod hende. Det både smagte og det mættet utrolig godt! ”Jeg tror du har givet mig for meget.. Det mætter virkelig,” sagde han muntert. Han var langt mere munter end det som han havde været igennem så frygtelig lang tid, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde. Han rejste sig roligt som hun dog sig af opvasken og gik hen på sofaen og satte sig. Han nægtet simpelthen at tro på at han kunne komme op igen, for han var virkelig træt! Han spændte fast som hun tog omkring hans skuldre, for han var også øm. Godt nok gik meget af arbejdet på at sidde på Kildaria og flyve fra rige til rige, men det kostet frygtelig mange spændinger alligevel! Han vendte blikket mod hende, så hun kysset hans læber i stedet for hans kind, hvor han sendte hende det tydelige drillende smil. ”Jeg har også savnet dig, Adeline,” sagde han stille og med det rolige smil på læben. Han satte sig roligt tilbage og nikkede. ”Jeg venter,” sagde han stilfærdigt, som hun gik ud til Kildaria med maden som allerede tydeligt begyndte at skulle tage for sig, for det var også tydeligt, at hun måtte være sulten efterhånden. Han vendte blikket mod hende. Det var jo lige før at han sad og sov! Han lagde armen let om hende og med et let grin. ”Jeg undrede mig over at du var væk så længe,” påpegede han drillende. Han kyssede hendes tinding.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og fnise og nød at side i sofaen med ham, "du en være drille pind damon" lo hun og nød hans kys mod sin tinding hun så på ham, "du virker træt søde.. måske du skulle tage et bad og så krybe i seng og hvile dig.. du har også så frygtelig mange spændinger " hun så på ham og hade godt lagt mærke til spændingerne i hans skulder, og syntes det var synd han var så anspændt. "vis du vil kan jeg masser dig og prøve at fjerne lidt af din spændinger du har.. det ikke sundt at være så anspændt" hun kysse ham på kinden, "ved du godt hvor højt jeg elsker dig" spurte hun med en drillen under tone, og lag hovedet mod hans hovede og slappe af i hele kroppen og kunne selv nemt falde i søvne, hun gabt og endt med at rejse sig. "uha det vist senge tiden.. i morgen er det mig der skal på arbejde" hun så på damon og kørte hånden igennem hans hår og smile, "jeg går ind og ligger mig.. jeg venter med at sove til du kommer" hun smile og gik ind i soveværelset, hvor hun begyndt at klæde om så hun kunne krybe i seng og vente på damon, og glæde sig til at få en god nat søvne med ham ved siden af sig.

[Deleted]

Damon var træt og han vidste skam udmærket godt, at han var utrolig anspændt, selvom det virkelig ikke var noget som han rigtigt kunne gøre noget ved, om det jo så var noget som han ville det eller ikke. Han var bare glad for at være hjemme. Han sendte hende et stille smil og lod hende komme så tæt på ham som det nu var at hun havde lyst til. For det var virkelig ikke noget som gjorde ham det mindste overhovedet. Bare det at få bekræftet at hun sad der, var i den grad også det hele værd for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du kender mig da,” sagde han med en munter stemme. Ikke fordi at det var noget som han ville skjule for hende direkte, for… det var bare sådan at det nu måtte være for hans del. Han tog imod hendes mange kærtegn og hendes mange kys og med den samme muntre smil på læben, for det var end ikke noget som han ville kunne skjule for hende om det var noget som han ville eller ikke, så var det bare ikke noget som lå til ham! Han rystede smilende på hovedet. Dette liv kunne han da meget hurtigt vænne sig til, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han vendte blikket mod hende. ”.. På arbejde?” gentog han næsten undrende. Det havde hun jo ikke nævnt noget om? Også selvom han vidste at hun arbejdede på kroen inde i byen, så ønskede han bare at hun skulle være forsigtig, for han kunne ikke passe på hende altid. Der gik dog ikke lang tid, inden han selv kom ind på soveværelset. At få noget søvn, var i den grad noget som var så frygtelig tiltrængt! Han fjernede skjorten og bukserne, kun for at kravle op i sengen ved siden af hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile da han sag arbejde, "ja nu har jeg ikke et farlig arbejde så nu kan jeg forsætte med at arbejde" hun nød at ligge i sengen og da damon kom var hun ind nu mere glad, hun så på ham og begyndt at nusse hans skulder og prøve at fjerne spændingerne "du godt nok træt søde" sag hun stille og kysse ham på kinden, mens hun nusse hans skulder og nød at rør ham hun så på ham og blev ved i 5 minutter før hun slap igen, "fik tage lidt men det kræver en aften jeg kan masser dig beder" hun putte sig under dynen og op af ham og tog blidt hans hånd og flette deres finger, "sov godt damon" hviske hun og lukke øjne før hun faldt i en dyb søvne. om morgen vogne hun før damon, det regne uden for men det gjorde det hele mere hyggeligt, hun smile og ville ikke vække damon, hun liste ud af sengen og klæde om til en top og et par bukser. og liste ude i køkkenet, hun fandt mælk, æg, mel og vanilje og blande det sammen til pandekage dej, snart dufte der af pande kager i stuen hun lave dem små så der var flere og vis damon ville kunne han spise nogle sener eller tage med sig som en mad pakke, hun smile og stod roligt i forklæde og bagt pande kagerne og nynne ganske stille for sig selv.

[Deleted]

Damon havde nu ikke noget imod at Adeline havde noget at beskæftige sig med i løbet af en dag, for det glædet ham faktisk bare, at hun havde noget at skulle bruge tiden på, på denne måde, for.. han bekymrede sig faktisk langt mere for hende når hun ikke havde noget at lave end det som hun havde haft nu, hvilket heller ikke var ord som direkte måtte blive sagt, for det var heller ikke noget som han ønskede at få frem bare sådan uden videre. Han lagde armene om hende, hvor han selv roligt lod hende nusse ham, for det var virkelig, virkelig en rar fornemmelse at skulle sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han prøvede at undgå at spænde, selvom det virkelig ikke var nemt, for han var virkelig anspændt. Han nikkedde blot roligt til hendes ord, ikke fordi at det var noget som han kunne skjule for hende og det var så sandelig heller ikke hans hensigt. Han elskede hende og det var i den grad også med hele hans hjerte! Han kyssede let og stille hendes pande, som han lukkede hende tættere ind i favnen. ”Jeg er også træt min kære.. Det har været en lang dag,” forklarede han stilfærdigt. Det var jo heller ikke fordi at han lavede meget, men det han lavede, gjorde mere end rigeligt ved ham!
Morgenen efter sov han faktisk selv temmelig tungt. For det var heller ikke fordi at han rigtigt kunne få sig selv til at gøre noget andet lige nu. Han var virkelig bare.. træt! Duften af pandekager var dog noget som næsten måtte tvinge ham ud af den behagelige søvn, for det duftede virkelig godt! Han satte sig op, strækkede sig inden han roligt rejste sig op og gik ud i køkkenet til hende, efter at være kommet i bukserne igen. Han kunne ikke lade være med at smile. Han gik roligt hen til hende, hvor han forsigtigt sneg armen omkring hendes liv. ”Her står du som en anden husmor.. Det klæder dig,” hviskede han drillende mod hendes øre, som han skænkede hendes kind et let kys.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline opdage slet ikke damon kom listen inde til hende, hun gav et lille gispe i overraskelse da damon lag armen om hendes liv, hun så på ham og rødme. "jeg kan jo lige så godt lære at være husmor ikke sandt" sag hun drillen og kysse ham på munden, "sov godt" hun kigge på pande kagerne igen og putte ny dej på panden og nynne hvider og nød rigtig han holdt sådan om hende, og det kunne ses på hende, da hendes kinder var rosa og øjen stråle i glæde det her kunne bare ikke blive beder. "jeg har lave nok så du kan tage nogle sener vis du vil eller vis du skal arbejde tage nogle med så du ikke sulter" hun smile og vente pandekagen og nød selv duften der fyldt hendes næse, og gjorde hende glad og tilfreds. hun nynne og fik lave de sidste og så på ham, "vil du have en tallerken eller bare stå her og spise " hun vente sig rundt i hans arme og kysse ham blidt og ømt på munden før hun vente på hans svar, hun ville gerne dække bord til dem vis han heller ville side, hun lag blidt armen om hans hals og så ham roligt ind i øjen, hun hade længe drømt om at se ind i hans øjne da hun var blind og nu kunne hun enlig se inde i hans smukke øjne.

[Deleted]

Damon kunne ikke komme udenom at det virkelig klædte hende at stå der som intet andet end en husmor. Han var virkelig glad for, at det var ham som kunne kalde hende for sin kære, for det gjorde det hele så meget bedre også for hans del, for han kunne virkelig ikke klare sig uden hende. Nu havde han prøvet og han havde jo set hvad det havde gjort ved ha; Han var virkelig gået helt ned. Han havde slet ikke troet at man kunne være så afhængig af en anden, men nu havde han jo så set, at det kunne man jo altså godt og det var slet ikke noget som han ønskede at skulle gå igennem endnu en gang. Duften af de mange pandekager var noget som tydeligt måtte hænge i luften, og det var virkelig en rar fornemmelse, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var da også helt sikkert! Han trak vejret stille og dybt uden at smilet falmet af hans læber. ”Det er jo såmænd også rigtigt..” hviskede han stille mod hendes øre, hvor han roligt mødte hende i hendes kys som han besvarede med selv den største glæde, det var slet ikke noget som han ville skjule for hende, det var da helt sikkert! ”Jeg har fri i dag min kære.. Så jeg skal nok sørge for at spise dem inden du kommer hjem.” Han blinkede let til hende som hun vendte sig i hans favn, hvor han roligt lod hænderne falde mod hendes hofte, hvor hans blik faldt til hendes. Så smuk som hun var. Hun var virkelig en engel set i hans øjne. ”Jeg vil gerne sidde ned.. Sammen med dig,” hviskede han roligt og tæt ved hendes øre, idet at han kyssede hendes kind.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham, "du simpel hen så dejlig.. at jeg kunne være væk fra dig i et år.. fatter jeg ikke" hun så ham i øjne og kysse ham ømt og trykke sig blidt ind til ham og holdt kysset lidt, "vis vi skal side må du heller slippe mig så jeg kan dække bord" hun smile og nusse hans kind og hade rigtig savne at nusse hans dejlig kinder, hun kram ud af hans arme og dække borde og satte sukker på borde og bær vis han ville have dem i, og der efter pandekagerne. "så der morgen mad" hun smile og satte mælk på borde, og satte sig på sin stol og lod ham tage først hvor efter hun tog en og putte bær ind i sin, og rulle sammen og begyndt at spise. "mh de faktisk bleven gode.. " sag hun overrasket over at de faktisk lykkes hende, hun så på ham og smile forsigtig "kan du lig dem" spurte hun og så på ham og håbe han kunne lig dem ellers måtte hun prøve igen en dag.

[Deleted]

Damon sendte hende et stille og roligt smil, hvor han smilte derefter et grin. Han så stille på hende. ”Tja, det er lidt meget at kræve af mig, synes du ikke?” spurgte han drillende, selvom han dog til sidst endte med at skulle give slip på hende og lade hende gøre de sidste forberedelser før at maden kunne ende på bordet. Han var ikke den som var bedst til det at skulle spise morgenmad, men det var vel noget som han ville blive bedre til nu hvor han havde fået hende igen? Han elskede hende virkelig og han ville i den grad også gøre absolt alt for hende som det skulle kræve i den anden ende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han blinkede let med øjnene som han satte sig ned og begyndte at tage for sig af pandekager og de friske bær, rullede det sammen og begyndte at spise. ”De er fantastiske, min kære,” sagde han muntert. Han spiste op og tog en mere. Normalt spiste han ikke så meget til morgen, men dette var nu noget som han ville nyde noget så frygtelig godt af på alle måder overhovedet!

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile stort da han sag det smagt så godt, "det glæder mig at høre" sag hun glad og spiste glad hvider til hun hade spist 4 stykker, "jeg har tidlig fri i dag så skal nok komme hjem og lave aftens mad til dig" sag hun glad da hun atter stod og vaske op, pandekagerne hade hun sat væk og dække så han bare kunne tage dem når han ville, hun nynne glad og tog forklæde af og tørt de våde hænder. hun gik så hen og hente sin brune kappe og tog over skulderen, "skal af sted nu men jeg hjemme tæt ved 13 tiden okay" hun gik hen til damon og kysse ham på kinden, "hav en god dag kære" hun smile og gik uden for hvor hun slog vingerne ud og satte kursen mod kroen, efter hun hade vinket til kildaria. hun smile glad mens hun fløj på arbejde og tænkt over hvad hun dog skulle lave til aftensmad, og hvad de skulle lave sammen når hun kom tilbage, hun smile og hade ideer om de skulle side og snakke og hygge sig med at give hinanden et kram og et lille kys hun tænkte ikke vider over hvad de kunne lave, hun hade nok i damon bare holdt om hende og snakke til hende det var dejligt at hvide nogle elske hende mere ind noget andet, hun kunne mærke det på ham det var hun sikker på.