venter kun på dig..

[Adeline Magarita Jakson]

hun fnise da hun ramt ved siden af, "det var kun fordi du rykke hovedet" på pege hun og fnise, hun rødme en smule da han lag armen om hende og trak hende ind i stuen. "men jeg stresser aldrig i køkkenet" sag hun stille men da hun først sad i sofaen tæt op af ham, eller hun lå nærmest op af hans bryst, hade hun ikke længer lyst til at rejse sig op igen for at lave mad, "mh okay.. så bare i dag" hun lag hånden på hans bryst og en på hans arm og nød han holdt om hende, hun lytte stille til hans hjerte slag mens hun følte hvor træt hendes krop enlig var efter den tur bag hesten, hun fik helt ondt bare ved at tænke på det. hun så op på ham som han strøg hende over kinden og fik en lok af hendes våd hår om bag øret, hun kysse ham igen ganske blidt på munden, mens hun nusse hans arm ganske blidt. hun så på ham og brød kysset til sidste med et lille gisp hvilke fik hende til at rødme, normalt gispe hun ikke efter et kys, hvorfor gjorde hun det så nu!?

[Deleted]

Damon lavede faktisk ikke sjov med dette. Nej, for ham så var dette virkelig alvor uden lige, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han ønskede bare at hun skulle slappe lidt af, sidde i hans varme og trygge favn og falde fuldkommen til ro igen, for det var også sådan at han selv ville have det bedst med det hele. Han vendte blikket mod hende og med et stille smil på læben og selv så tydeligt tilfredst nu hvor hun gik med til at tage en dag med ren og skær ro, hvilket han bestemt heller ikke havde det mindste imod, for det var vel bare sådan at det nu måtte være når det nu endelig måtte komme til stykket? Han lod armene roligt falde omkring hende og med blikket hvilende på hendes skikkelse. ”Det var straks bedre,” sagde han med en rolig og let tilfreds mine i ansigtet, for det var slet ikke noget som han ville skjule for hende. Det glædet ham, at hun ville være i stand til at skulle falde lidt til ro, for det var gså noget som smittet af på ham selv og det var noget som i den grad også måtte glæde hende noget så frygtelig voldsomt, det var der så sandelig helelr ikke nogen tvivl om overhovedet. Han holdt og besvarede mere end glædeligt hendes kys og selv med det ellers så bankende hjerte som omgående måtte begynde at skulle hamre mere og mere mod hans bryst, for det var virkelig så behageligt som intet andet overhovedet! Han brød det stille som hun endte med at bryde det selv, og selv med et.. gisp? Han kunne ikke lade være med at sende hende selv det blideste og lille smil. ”Jeg elsker dig, Adeline..” hviskede han stilfærdigt. Han mente det i dets ramme alvor!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så op på ham og hade røde kinder, hun smile ved hans ord og lod en hånd søge hans kind og nusse den blidt "elsker også dig Damon" hviske hun stille til ham og kysse ham blidt igen og hade blidt hånden på på hans kind hun holdt kysset lidt længer før hun brød det og lag hovedet mod hans krave ben og kunne mærke hans hjerte der banke hvilke fik hende til at smile glad, gud hvor hun dog elske ham! det var der sandelig tydeligt for en vær at hun tilhørt ham om hun så skulle gå med et skilt hvor det stod på, hun glædet sig enlig til at få en lille dag fri fra arbejde, at bare gå hjemme vaske tøj fejet lidt og lave mad og bare hygge dig var noget hun godt kunne vende sig til. *mund man skulle lave en lille køkken have* tænkte hun stille for sig selv mens hun nød at side op af den varme damon der næsten fik hendes hjerte til at smelt "skal du arbejde i morgen?" spurte hun stille og kigge op på ham og gav ham et lille drillen kys på halsen og så uskyldig op på ham og smile sødt.

[Deleted]

Damon havde virkelig bare brug for at hun kunne slappe af og det at hun gjorde det lige i øjeblikket, var noget som han faktisk måtte være frygtelig glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak vejret let og dybt og med blikket som måtte hvile på hende. Han elskede hende virkelig og det var med hele hans hjerte, hele hans sind og i den grad også med hele hans sjæl og med alt hvad det nu måtte indebære, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han kunne ikke lade være med at smile til hendes ord. Det var simpelthen ikke noget som han kunne lade være med når det endelig måtte være, for han elskede hende virkelig og det var en glæde uden lige, at vide, at det faktisk også måtte være gengældt i den anden ende. Kysset besvarede han selv med den største glæde, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte være, for han ønskede at bekræfte hende og dette var vel også den mest perfekte måde at gøre det på? Han nikkede stille. ”Hver anden dag. Jeg havde fri i dag, så skal jeg afsted i morgen,” svarede han roligt, hvor han let måtte lade hovedet glide let på sned. Smilet forblev dog på hans læber alligevel. Han var efterhånden så meget inde ih ans eget arbejde, at han vidste hvad han skulle og ikke skulle. ”Det vil gå hurtigt denne gang,” tilføjede han roligt, blot for at bekræfte for hende, at han ikke ville være længe væk denne gang. Hendes kys mod halsen, fik det til at sitre i ham, hvor han blottede den let for hende. Han smilede et frydende smil.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og så på ham, "lyder rigtig dejlig kære vil glæde mig til du kommer hjem igen" hun så på ham og kysse ham op af halsen og fnise nær han siter, "du så kær" hviske hun og kysse ham til sidste på munden og nusse blidt hans bryst, og så ham i øjne med et kærlige blik. hun holdt kysset længe før hun brød det, og lag hovedet mod hans skulder. hun smile og nød sådan at side hos ham det var dejlig varmt og beroligene, "en ide til noget vi kan lave sammen når du kommer hjem?" hun så på ham og nusse hans bryst og mave blidt og roligt mens hun lå godt ind til ham og smile glad og var så lykkelig som hun nu kunne blive lige nu, uden for begyndt det at blæse en kold vind og skyerne trak sig sammen, det kunne både blive regne vejre eller sne vejre så det var lidt spændende syntes hun vis der var sne kunne hun lave sne engle eller en sne mand, hun smile og så på ham og kysse ham på hagen og lå ellers bare og beundre ham med et stille suk.

[Deleted]

Det lettet virkelig bare Damon at han nu var i stand til at skulle beskytte hende langt mere end det som han havde gjort til nu og det var virklig bare rart at tænke på! Han blottede halsen for hendes rolige kys, hvor han ikke kunne lade være med at sitre, for det var virkelig en dejlig, elskværdig og gemen bare noget af det bedste som han længe havde oplevet, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det nu endelig måtte komme til stykket. Han sukkede dæmpet og vendte blikket mod hende med et næsten englesmil på læben. Hvorfor skjule det for hende? Det ville han slet ikke få det mindste ud af overhovedet. Han betragtede hende roligt. ”Kær? Du mener jeg er kær? Jamen lille kæreste dog..” Han rystede smilende på hovedet og trykkede hende godt og trygt ind til sig i stedet for, hvor hun kunne sætte sig. Han besvarede glædeligt hendes kys og holdt hende godt og trygt ind til sig. Det var ikke fordi at han kunne få sig selv til noget som helst andet lige for øjeblikket. ”Jeg har virkelig ingen anelse.. du har jo flere timer til at tænke over det i, mens jg er væk,” tilføjede han roligt. Han greb efter et mindre tæppe som han kastet omkring hende. ”I dag så skal du bare sidde her sammen med mig..” tilføjede han roligt. Han lagde den ene hånd under hendes hage, vendte hendes blik roligt op mod sig, idet han skænkede hendes læber et dybt kys.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme og nød sådan kysset og trykke sig ind til ham, "men du er kær" sag hun stille og rødme. "og med engle smil så er du mindste lige så nutte" hun så på ham og mærke tæppet om sig og smile "lyder som en god dag" svar hun og kysse dybt igen og lag en hånd let om hans nakke, og nød det meget og så bare på ham med halv åbne øjne, hun så på ham og holdt kysset længe før hun brød det. "hvordan er du bleven så god til at kysse" spurte hun drillen og rødme meget, det kys var som at være tilbage i himlen blot at have var med der oppe. hun sad praktisk tal helt oppe på hans skød nu, og nød at side der hos ham der var varmt og rart i sær når han hade armen om hende det var så varmt og betrykken at det var helt uhyggeligt. hun kysse ham på halsen og nusse ham blidt på bryste mens hun bare nød at side der hos sin dejlig kæreste.

[Deleted]

Damon elskede virkelig sin kære Adeline, for hun var virkelig noget af det mest værdifulde i hans liv. Om det havde vist sig at blive nødvendigt for ham, så havde han givet sit liv for hendes skyld og det var også det som han havde tænkt sig! Han elskede hendes kys, hendes kærtegn, ja hele hendes stolte væsen, for det var i den grad også noget af det som han måtte anse som noget af det bedste som nogensinde var sket for ham, det var der s sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han kunne slet ikke forestille sig et liv uden at have hende ved sig længere, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Tvært imod! Han holdt kysset selv til hun ville bryde det, hvor han ikke kunne lade være med at grine gansle let. ”Det kommer vel med træning? Når man har den perfekte kæreste ved sig.. de mest perfekte læber..” Han lod en finger roligt stryge over hendes læber og med den tydelige tilredse mine. ”så kan man da heller ikke lade være..” tilføjede han roligt. Han lod hende lægge armene om ham hvor han let trykkede hende tæt ind mod sig. Han elskede hende virkelig. Det gjorde han! Og han ønskede i den grad også at skulle vise hende hende det og dette var vel også den perfekte måde at gøre det på. ”Jeg kan ikke undvære dig, Adeline.. Du er virkelig min himmel,” hviskede han roligt mod hendes øre, selv uden at smilet falmet det mindste overhovedet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham og rødme da han lod en finger stryge hendes læber, det kild og fik hende til at sitter lidt. "j-jeg kun perfekt fordi jeg har dig" hviske hun og rødme da han kysse hende igen, hun trykke sig bar helt ind til ham og nød at side oven på hans skød, hun så på ham da han sag hun var hans himmel hun rødme meget og så på ham "og du er min himmel damon.. jeg elsker dig" hviske hun i hans øre og kysse ham dybt igen og nusse hans kind blid mens den anden hånd var på hans skulder, det her var bare så dejligt! hun hade aldrig fået så god kys i sit live og at det var ham hun kysse var simpel hen fantastisk, han var den meste fantastiske kæreste i verden! i vært fald i hendes øjne, hun ville ønske man kunne kysse for evigt men så ville de nok blive en smule benet og tør i det, hun holdt kysset længe før hun brød det og nusse ham i nakken, "jeg træt" hviske hun hun måtte ind rømme at hun var temmelig træt efter den oplevelse "men jeg har ikke lyst til at flytte mig.. jeg sider så dejlig her" hun nusse ham i nakken og så ham i øjen og nusse ham over kinden og om i nakken.

[Deleted]

Damon mente hvert eneste lille ord som han havde valgt at skænke hende, for hun var virkelig fuldkommen fantastisk i hans øjne! Der var ikke nogen anden beskrivelse end ordet; Perfekt. Hun var alt som an nogensinde havde turde at drømme om og det var virkelig ikke så lidt, for han havde virkelig ikke haft troen på at han nogensinde skulle være så heldig, at han kunne finde en som hende, hvilket han i den grad også måtte være noget så frygtelig glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ønskede det eller ikke. At hun rødmet så meget, var kun noget som virkelig måtte få ham til at smile, for det var i den grad også noget af det bedste som han længe havde oplevet. Hun havde brug for nogt at smile af og han ønskede virkelig at være den som gav hende den følelse og den fornemmelse som han kunne se og tolke ved hende i dette øjeblik, den følelse af velvære og det at blive bekræftet. Han rystede stille på hovedet. ”Uden dig, så ville jeg slet ikke føle mig så.. hel,” hviskede han roligt, som han igen valgte at besvare hendes kys og mere end glædeligt tog han imod hendes mange kærtegn. Nok kunne han kun se hende klart og tydeligt nu hvor hun faktisk måtte sidde så tæt på ham, hvilket han bestemt heller ikke måtte have det mindste imod overhovedet. Han lagde tæppet roligt omkring hende og med det samme kærlige smil på læben. ”Så læg dig til rette her sammen med mig,” hviskede han roligt og nærmest som en opfordring. Han ville elske at holde om hende mens hun lå og sov, bare det at han var i stand til at beskytte hende, var klart noget af de bedste ved det hele!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham og rødme og så bare på ham, hun kysse ham på panden og smile. "jeg elsker dig så meget damon" hviske hun og lod hånden kørte over hans øjne, som hun blidt lod de healen evner for beder hans syn en smule mere. hun smile og lag sig til rette hos ham og lag hovedet på hans skulder og smile stille, "elsker dig damon.. så meget" hviske hun stille og lukke øjne og trak vejer stille og roligt, varmen fra tæppe og damon gjorde hun var helt træt og helt igennem tryg ved det hele. hun sov snart tungt hos ham og hade lukke hånden lidt om hans trøje og nød bare at sove hos ham i hans skjorte og trusser, skjorten var dejlig stor og luftig og behagelig at sove i syntes hun. hun vågne første næste morgen, faktisk sener ind hun pleje. hun vågne i sengen og satte sig op og gned sig i øjne og så rundt, "damon?" spurte hun for at se om han var tage på arbejde, hun kom ud af sengen og lod hele kroppen heale resten af sårene og skaderne og gik ud i køkkenet.

[Deleted]

Damon ønskede virkelig at gøre alt for at skulle beskytte sin elskede Adeline og det var virkelig med alt det som det nogensinde måtte indebære, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han vendte blikket mod hende, selv uden at hans smil måtte falme det mindste fra hans læber, for det var slet ikke noget som det kunne! Ikke når hun var i hans nærhed! Han lukkede øjnene stille, som hun igen måtte heale dem, også selvom de var nødt til at tage det skridt for skridt, for han ønskede jo trods alt heller ikke at skulle gøre det hele værre for hendes del. Hun havde lige så meget brug for den styrke som det som han havde. ”Jeg elsker så sandelig også dig, min kære.. Sov du bare..” hviskede han roligt og tog fat om tæppet for at få det godt og trygt omkring hende, blot for at lade hende sidde helt ind mod hans favn. Som hun var faldet godt i søvn, så lod han roligt den ene hånd søge til hendes ryg og til hendes knæ og bar hende med sig ind i sengen, hvor han roligt lagde hende ned i den bløde seng og lagde sig selv ved siden af, hvor han lagde dynen roligt over hende i håbet om at hun ikke ville vågne.
Som det nærmede sig den næste dag, så var Damon den som var oppe tidligst. Han var ude ved Kildaria som var lige udenfor, som Adeline måtte vågne, så han havde derfor heller ikke ligefrem hørt at hun måtte kalde på ham. Han smilede stort som han strøg Kildaria roligt over snuden og krammet let omkring den. Han snakket med hende omkring Adeline. Han kunne jo ikke få nok af hende!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline gabt og kom ind i stuen, stadig iført hans skjorte og sin egne trusser. hun kigge rundt, men så ham ikke i køkkenet var han heller ikke, hun gik hen til vinduet og fik øje på ham hos kildaria. hun smile og gik væk fra vinduet hun ville lade ham hygge sig lidt med kildaria, i mens begyndt hun at lave bolle dej. hun nynne stille og ælde dejen roligt, hun slappe godt nok bedste af i køkkenet. hun smile og forme dejen til en potion boller på ca 15 stk, måske lidt for mange men så kunne de gennem dem, da de her ville kunne holde sig et stykke tid. hun fik gang i sten ovne og tænkte ikke over at skifte tøj men hun skulle også første vaske alt tøjet og nu hun tænkt over det mangle hun en tørre snor til tøjet, uden for var der et lille lag sne efter nattes stormen, hun smile og puste lidt da det var hårdt arbejde det her men hun nød det, snart var ovne godt varm og bollerne blev sat inde og hun sad nu og vente på de blev bag færdig.

[Deleted]

Kulden var nu ikke noget som generede Damon det mindste. Han var efterhånden vant til det og nu hvor han havde været sammen med hans elskede partner og drage igennem så skræmmende mange år, så skulle det vel egentlig bare mangle? Ikke fordi at det var noget som direkte var noget som rørte ham elv det mindste, for han havde virkelig brug for at få det afbræk i tide og utide, og det var også det som han gjorde på denne måde, og det var vel også det som måtte tælle direkte positivt for hans eget vedkommende? *Du er helt besat af hende, Damon* konstaterede Kildaria med en rolig stemme i hans hoved. Damon vendte sig direkte mod hende. Han ville ikke sige det var besættelse at ønske at beskytte dem som man måtte elske og holde af. Det var medfølelse, også selvom han ikke kunne gøre andet end at give hende ret, for han elskede hende virkelig. Han nikkede. ”Det har du vel helt ret i, min ven,” sagde han roligt. Han lagde hovedet let mellem hendes øjne på hendes næseryg og strøg hende over snuden. Kildaria selv frøs ikke og havde heller ikke gjort det igennem natten. Det skulle der faktisk skræmmende meget til før hun ville og det var så sandelig ikke det som var sket i denne nat. Hun lukkede øjnene tydeligt nydende. *Sover hun endnu?” fortsatte hun. Damon nikkede blot stille. ”Jeg lod hende sove.. Hun så ud til at kunne bruge det,” sagde han roligt. Han hævede blikket stille og vendte det så mod hende igen. Kildaria gjorde et meget mildt kast med hovedet mod huset. *Jeg tror nemlig hun er oppe nu,* tilføjede hun roligt. Damon vendte blikket dermod. Han kunne ikke lade være med at smile. Han kunne jo skimte hendes skikkelse i vinduet!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og sad bare pænt og vente, mens bollerne hæve og bagt inde i sten ovne. hvilke var nok den bedste oven men kunne have, en sten ovne gjorde bare maden beder syntes hun. da bollerne var bagte fik hun dem forsigtig ud, og putte dem i en kurve nu var der også dejlig varmt i huset, og der dufte godt ude af ovne og op gennem skorstene. "aaah de ser god ud" hun smile og satte dem på borde og dække rolig bord, og putte pålæg på borde og smile. "mmh ser godt ud nu mangler jeg bare min engle" hun rødme og smile glad mens hun trippe hen og åbne døren, "damon! der morgen mad" kald hun og smile som en lille sol tros det skyet vejre. hun frøs ikke så meget da hun hade et varmt hus i ryggen og kulden i mod fronten, hun smile bare og hade skam lagt boller til siden til kildaria, hun skulle også have lidt andet inde det hun selv fange selv om det nok ikke fyldt så meget i det store dyrs mave.