Et helved uden lige..

[Deleted]

Jacques prøvede virkelig at forholde sig så roligt som det var ham menneskelig muligt. Nok var han ikke noget barn, men han var heller ikke helt voksen set i manges øjne. Som han måtte ligge der, så længtes han kun mere og mere efter det at skulle komme hjem. Han spændte i hele kroppen og selv, så var det fuldkommen umuligt for ham at skulle falde bare en smule til ro, for han kunne virkelig ikke! Det gjorde ondt!
At Lucian måtte trænge så meget op i ham som han overhovedet kunne, var virkelig noget som var smerte nok i sig selv og behageligt, det var det da bestemt heller ikke. Hans hjerte slog fast i retningen af hans bryst og med blikket som mere eller mindre bare måtte stirre direkte ind i væggen som han prøvede at finde fokus på noget andet end det som skete. Han kunne bare ikke slappe af og specielt ikke i den stilling som han var tvunget til at ligge i! Han kunne da ikke bare slappe af! Armen omkring hans liv, var noget som næsten helt automatisk tvang ham til at trække maven sammen og med det tempo som han begyndte, så var det et sted… smerte og nydelse blandet sammen. Han vidste ikke hvilken smerte som måtte være størst, men det at han tvang sig så dybt i ham, var som at ramme det punkt som man kunne ramme ved enhver mand på denne måde. Han spændte kraftigt i hele kroppen, som han igen svagt forsøgte at vride sig. Han bed de smertelige suk i sig. Den tilfredsstillelse skulle denne mand ikke have!

[Deleted]

Han tog sig ikke af at fyren skjulte sine lyde. Om de så var af nydelse eller smerte. Han tog sig ikke af det. Han fik jo det han ville have så alt andet var ham mere eller mindre ligegyldigt som sagerne stod. Han lod fingrene let glide hen over hans nakke. lidt med vilje for at røre der hvor vievandet bestemt havde sat sine præg fra de gange han havde hældt det på. Lod kun fingrene røre lidt før han fortsatte med sit hovedformål af tingene.
Han lukkede øjnene i mens han blot stødte videre. Sørgede for at han kom så langt ind han kunne. Om han ramte punkter eller ej var han i tvivl om, men i alt fald kunne han selv mærke nydelse. Han kunne nok alligevel ikke få den kære fyr til at nyde det så hvorfor forsøge? han løsnede dog hans hænder og fødder fra hinanden så de kun var bundet enkeltvis, men han for nu var i stand til at strakke sin krop lidt mere ud så han ikke lå krøllet sammen som et stykke papir men ville smide ud fordi man måske havde skrevet forkert.

[Deleted]

Jacques var ikke rigtigt i stand til at skulle nyde noget som helst, som han måtte ligge der lige netop nu. Han var tvunget til at ligge i en stilling, hvor han mere eller mindre automatisk var tvunget til at skulle spænde og ligge mere eller mindre stram, så der ikke var alverdens plads at gøre godt med. Han prøvede bare at fokusere på de mange andre ting i stedet for det som skete ved hans bagparti, selvom smerten måtte blande sig med nydelsen, så var det klart også det faktum, at det gjorde ondt, som gjorde meget ved det og sådan som han lå nu, så kunne han jo heller ikke gøre det mindste modstand.
Tårerne samlede sig i hans øjenkroge, som han bare prøvede at bide det i sig, for det gjorde virkelig noget så frygtelig ondt! At han stadig måtte køre i ham, hvor han selv tydeligt måtte krumme tæerne, for han ville virkelig gøre alt for at få den mand væk fra sig. At han nærmest måtte kærtegne ham i nakken, var noget som selv gjorde ondt, hvor han blev liggende mere stiv. ”S-stop..” bad han endnu en gang. Selvom stemmen denne gang var betydeligt lavere end det som den normalt ville have været, så prøvede han bare at bide det i sig så godt som det nu måtte være ham menneskelig muligt at gøre det. Som han lod hænderne og fødderne komme en anelse fri, så trak han dem stille til sig. Han ville bare hjem og helst så hurtigt som muligt! Han trak vejret tydeligt dirrende, som han gjorde alt for at bide de støn i sig. De skulle bare ikke komme frem. Han klemte øjnene fast sammen. Nej! Han nægtet at være Yasmya utro på denne måde! Armene svang han direkte over nakken for at ramme Lucian, idet han gjorde faste ryk med hele kroppen for at komme væk!

[Deleted]

De svingende arme kom faktisk til bad på ham og han gav et hvæs fra sig. Koldt og gav ham en lussing før han tog fat om hans hænder igen. "Her ville man give dig lidt snor.. være en smule sød og så ber du selv om, at jeg tager det igen." han kradsede ned over nakken med sine negle før han førte hænderne ned til fødderne på Jacques igen og bandt dem sammen før han fik rykket dem fri igen. Han måtte få det på den hårde måde så.
Han strammede rebet godt til denne gang og så på ham. Han fortsatte i en kort periode mere før han til sidst trak sig ud. Han havde mistet lysten. For nu. Han satte sig op og så ned på ham. "Nu er jeg for irriteret til, at fortsætte.. men bare rolig min kære..jeg skal nok få tid og lyst til dig igen..meget snart." han grinede lidt og kyssede hans hals og rejste sig op fra sengen af. Han ville lige lade sig selv køle lidt ned før han forgreb sig på ham igen og måske han så kunne få fyren til at være mere udkørt. Jo længere han skulle bruge energi på, at være vågen jo mindre modstand ville han gøre. Han lod blot sit tøj ligge og trak gardinerne fra vinduet. "Nu er du jo ikke fuldblods vampyr..men solen er vel stadig ikke alt for sund for dig vel?" han så hen mod ham. Den ville snart stå op så det ud til så det var efterhånden sidste chance for at få den friske luft ordenligt ind i værelset.

[Deleted]

Jacques så ikke noget forkert i at skulle forsvare sig selv, for det andet var virkelig bare ved at gå ham noget så frygteligt på nerverne! Han ville ikke ligge her og lade sig blive misbrugt på denne måde! Nej! Han havde kun en som han ville give sig fuldkommen hen til og hun ventet på ham hjemme.. hjemme på deres værelse, hvor han vidste, at hun først ville åbne døren når han stod der! At hans hænder igen måtte blive bundet, var noget som han dog ikke var tilfreds med! ”Dit usle dyr!” hvislede han fast, selvom han tydeligt måtte stivne med neglene i hans nakke, for det gjorde virkelig ondt! Hans hud var let forbrændt og det var bestemt heller ikke nogen behagelig fornemmelse!
At grebet denne gang måtte blive mere og mere stramt, var noget som han tydeligt kunne mærke og han var bestemt heller ikke meget for det! Han kunne ikke holde ud at ligge på denne måde! Kysset i hans nakke og med det hele, var noget som satte en frygtelig ubehagelig sitren i hans egen krop og sind. ”Jeg er ikke din kære..” vrissede han med en kortfattet og næsten vred stemme. Han vendte blikket mod ham. Det var ikke fordi at sollyset direkte skadet ham.. Heldigvis! Men det gjorde ham utilpas, det skar ham i øjnene og det fik det til at prikke ubehageligt i huden, selvom det nu ikke var noget som han ville fortælle til Lucian! Han ville ikke give ham den tilfredsstillelse!”Du skulle bare vide… Hvis du regner med en mindre brand og aske, så må jeg desværre skuffe dig,” vrissede han kortfattet. Han rev i hænder og fødder igen, alt for bare at komme fri!

[Deleted]

Han trak lidt på sine skuldre. "Hvis det var tilfældet så ville jeg kun udsætte dig for sollys hvis jeg var ude på at slå dig ihjel. og det ønsker jeg helst ikke det sker før jeg er helt færdig med dig." han gik det faktisk næsten til at lyde som om han ville misbruge ham alt det han lystede og så blot dræbe ham når han var færdig. og så slut på den omgang og så straks ud efter den næste. Men han dræbte sjældent sine ofre. Det betalte sig næsten ikke. Dem han normalt voldtog var børn og nok var han pædofil, men ikke børnemorder! Han vidste også børn ikke kunne gøre den store skade mod ham, men dette var en ung mand så måske han måtte lide døden? Det måtte han jo se til når han kom til det stykke af sin plan.
Han lod gardinet glide tilbage på plads efter en del tid. Næsten en halv time faktisk og lukkede vinduet på klem igen før han satte sig ned ved siden af ham på sengen og strøg ham ganske let over håret. "Du har været oppe længe..det er snart dag..og før eller siden vil du løbe tør for energi og søvnen vil vinde over dig..Så kan det være jeg kan få lidt ro." han sukkede lidt og lagde sig ned og trak dynen over sig og lidt hen over ham. At de så lå under samme dyne måtte Jacques finde sig i. Desuden var der jo ikke just mange hemmeligheder med hensyn til kroppen mellem dem mere. Han lagde sig roligt selv på siden og lukkede øjnene. Jacques rendte ingen steder og selv var han små træt så lige et lille hvil med øjnene gjorde godt.

[Deleted]

Jacques havde allerede været oppe igennem pænt lang tid, så han var ved at være træt allerede. Det var ganske enkelt hans egen frustration som måtte gå ud over Lucian i øjeblikket. Hans ord fik det til at lyde som han ville dø uanset, hvilket han bestemt heller ikke bifaldte! Han havde aldrig nået nogen af de mål som han havde og det var slet ikke noget som han måtte tillade sig! Han knyttede næverne let, som selv solen måtte ramme hans skikkelse. Han kneb øjnene fast sammen .Solen skar ham i øjnene og det prikkede i huden, men det var heller ikke fordi at der skete noget foruden det. ”Solen kan ikke tage mit liv.. Der må jeg desværre skuffe dig,” vrissede han let. Han knyttede næverne ganske fast og gjorde et fast ryk for at komme fri. Det ville bare ikke som han ville!
At han måtte ligge i en halvtime med solen direkte i ansigtet, var slet ikke behageligt! Nok var han en Holy Grail, men han foretrak så sandelig også mørket frem for solen, selvom han kunne gå ude. Han blinkede let med øjnene som var blevet en anelse røde af det kraftige sollys mod hans ansigt. De strøg over hans hår, fik ham tydeligt til at spænde. Han ville ikke have noget med den mand at gøre! Han blev bare liggende på siden da Lucian måtte tage pladsen ved siden af ham. Bare alene den tanke om at han lå der – Den selv samme mand som havde voldtaget og gjort hans forlovede ondt, var noget som gjorde ham vred! Jo længere som han måtte ligge der, jo mere døsig måtte han ende med at blive, hvor han selv endte med at skulle give efter for en ganske så let søvn. Ikke en tung søvn, for det kunne han slet ikke i den stilling som han var blevet tvunget til at ligge i!

[Deleted]

At søvnen havde positive og negative vendinger for dem begge var et fedt. For Lucian var det positivt, at han fik ro og stilhed og negativt at Jacques jo nok genvandt noget styrke når han fik hvilet ud. Og for Jacques selv var tingene lige omvendt. Men alt kunne jo ikke være harmoni for alle. Han lå selv i en let søvn og det var faktisk selv rart, at få noget søvn, da han selv havde været oppe i snart et helt døgn og det var i sig selv utroligt nok, at han ikke sov tungt. Han strakte sig lidt og fik dynen lidt mere over sig og af ren vane og refleks lagde han sig en smule mod sin sidemand som jo nok så ham så langt væk som muligt, men han var dog en type der godt kunne lide, at putte selvom han var en temmelig modsat type i visse tilfælde jo nok. Han mumlede lidt i søvne og trykkede sig en smule ind mod ham med et ganske svagt smil og lå til sidst med den ene arm hen over ham.

[Deleted]

Jacques fandt det virkelig ikke behageligt at skulle ligge i denne situation som han gjorde nu. Han ville ikke kunne falde fuldkommen til ro før at han vidste at det var Yasmya som han måtte ligge ved siden af. Han manglede hende virkelig. Han længtes virkelig hjem! Han var virkelig vred! Som Lucian måtte skubbe sig tættere på ham, så var det noget som rev ham ud af søvnen. Det var nu heller ikke fordi at han frøs, for hana kunne ikke fryse, men mærke ubehaget når han lå der og knapt nok var dækket til. Armen som sneg sig omkring hans liv, var noget som kraftigt måtte få ham til at stivne som han tydeligt måtte trække maven sammen. Han klemte øjnene let og stille sammen, som ubehaget kort skyldede ind over ham. Han kunen vel tydeligt konstatere at han ikke var til mænd efter det her? De skulle bare holde sig langt væk fra ham! Han bed tænderne tydeligt sammen og med en kraftig dirren i kroppen. Han vendte blikket over sin skulder og direkte mod ham. At han kunne få sig selv til det, var jo direkte væmmeligt! Han prøvede at skubbe sig en anelse væk fra ham. Han var for træt til at gøre for meget modstand efterhånden og han hadet det virkelig! Han hadet den fornemmelse af, at det var ham som skulle ligge der som det svage led, når han vidste, at det slet ikke var sådan at det forholdt sig i det virkelige liv! ”For pokker da..” mumlede han let for sig selv. Det her var virkelig noget af det værste som han nogensinde havde prøvet og været igennem!

[Deleted]

At Jacques forsøgte lidt, at trække sig væk fik bare Lucian til at flytte sig med mod ham igen. Han kunne skam godt sove alene uden problemer, men når der lå nogen i hans seng hos ham så skulle han altså bare ligge tæt. Om folk så ville have det eller ej. Det var en svaghed hos ham på en måde vel? Han ville bare ligge tæt. Han gabte lidt og mumlede nogle lyde og lod sin arm stramme dens greb en anelse og gned sin kind mod hans ene skulder og snart lå hans ene ben en smule over ham også. En måde hvorpå han vel forsøgte at holde sit bytte i ro? Han havde lige nu bare selv brug for at hvile øjne og krop og så snart han havde fået noget mere energi så ville han fortsætte fra hvor han var stoppet. Det var en ting der var sikker. Han sagde dog intet højt omkring det, da han jo helst gerne ville holde knægten hos sig uden han skræmte ham fra vid og sans så han lå og var på vagt. Selvom han nok var det alligevel, men det var jo ikke sikkert. Han åbnede sine øjne en lille smule og gned sine øjne svagt og så på ham gennem et meget sløret blik følte han, da han knap kunne se klart på trods af han faktisk var lige foran ham.

[Deleted]

Jacques lå mere eller mindre fuldkommen stiv som intet andet, da armen gled omkring ham, trykkede ham tættere ind til Lucian og så det ben som faldt omkring ham, var noget som fik det til at gå fuldstændig i stå for hans del. Han stirrede mere eller mindre bare ind i væggen, for det at gøre modstand, det havde han fundet ud af, måtte være nytteløs. Han knyttede hænderne med en tydelig fast og nærmest vred mine og med øjnene som han kun kneb en anelse sammen, bare for at holde sig i skindet, for nemt, det var det i den grad ikke! Han trak vejret dybt. Ja han havde tildels brug for luften, da det kun måtte være i vand, at han kunne holde vejret i ekstrem lang tid. Han lukkede øjnene. Lidt søvn ville vel også gøre godt for ham at få? Det prikkede voldsomt i hans nakke efter mødet med vievandet, for det var da noget som han bestemt ikke kunne tåle! Det var heller ikke fordi at Jacques var skræmt. Han var mere vred end det som han kunne være noget som helst andet overhovedet for dette øjeblik, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han fnøs let for sig selv og åbnede øjnene igen og med blikket mod hans hænder og fødder som var bundet sammen. Det var virkelig en ubehagelig stilling som han måtte ligge i! Han prøvede igen let at vride sig fri af Lucians greb. Ha nvar simpelthen for tæt på!

[Deleted]

Der gik noget tid hvor Lucian simpelthen bare sørgede for, at ligge sig tættere på Jacques hvis denne kom bare lidt væk fra ham. Han ville ikke sådan lige give slip på sin kramme bamse. Agtig noget. Han gabte op til et par gange mens der gik en time og så en til. til sidst stod han op, men lod knægten blive liggende for nu. han var selv udhvilet lidt mere og følte sig frisk nok til, at stå op. han gik ud fra soveværelset af og tog sig et køligt bad i søen i form af sin elskede lille nuttede sæl skikkelse som så mange slet ikke gennemskuede som ondt. Han var væk i mindst en halv times tid og var tørret da han kom ind igen. Han havde ligget i lidt tid på en sten i solens milde, men dog stadig lidt effektive skær og fået tørret den hvide pels før han havde skiftet form igen og var gået ind i sin hytte. Han var nu atter i soveværelset og så på ham. "Nå...du er vel sulten? Eller vil du stadigvæk ikke tage føde til dig?" han lod sig dumpe ned på sengens kant og rakte roligt sit ene håndled frem mod ham. "Jeg kan jo ikke have du sulter dig selv...så bliver du svag og kan ikke gøre modstand overhovedet. Og jeg kan gøre lige hvad jeg lyster med dig.." Han lagde stille hovedet på skrå med et roligt blik som han så på ham.

[Deleted]

Tanken om at Jacques skulle have en mand så tæt på, var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre, for han kunne virkelig ikke fordrage det! Den eneste som burde ligge så tæt på ham, var hans forlovede.. Hvor han dog måtte længtes hjem og tilbage til hende! At Lucian endelig måtte kravle ud af sengen, var nu ikke noget som han havde det mindste imod, for han havde virkelig brug for at ligge lidt alene. Han vendte blikket ned mod sine reb. Han havde vel allerede været væk i det som måtte svare til flere timer? Det bekymrede ham, for han havde lovet at komme hurtigt hjem igen. Han vidste dog i så fald at de måtte søge efter ham hjemme.. han håbte i hvert fald på det! Han kneb øjnene fast sammen som freden måtte blive spoleret da Lucian endelig måtte komme hen til ham. Han vendte blikket mod ham. Han var umådelig fristet til at bide ham, men det var kun med en tanke; At slå ihjel. Den mand skulle ikke have lov til at gøre flere ondt end det som han allerede havde formået at gøre det! ”Giv mig dit håndled og jeg suger dig tørrere end Saharas ørken!” hvæsede han med en fast tone. Han ville slet ikke have den mand tæt på, det kunne da heller ikke være så svært at forstå! Han trak igen i sine hænder som han prøvede at skubbe fra med sine ben, for han ville bare gerne fri og væk herfra! Han sendte ham et direkte dræbende blik. Jo hurtigere han kunne komme herfra, jo bedre ville det jo trods alt også blive. Solen skar ham i øjnene og det var virkelig ubehageligt! ”Du vil have mig til at nære.. Og folk kalder mig for et bæst?” Han gjorde et kraftigt udbrud i vridninger, for at komme fri, selvom han bare ikke kunne! Han havde fået nok af at ligge der!

[Deleted]

Han tyssede stille på ham. "så så...ikke så vild..vil du ikke gerne have noget mad?" han lagde sit hoved blot roligt på skrå mens han betragtede ham lige så stille. Strøg ham en smule over håret. "men hvis du tror, at du kan dræbe mig ved det så prøv da?" grinede han lidt og rakte håndledet mod hans mund igen. "Jeg gider dig jo sådan set lov så du kan jo blot prøve." han smilede lidt og vidste ikke om han ville forsøge sig med det eller ej. "Men hvis du ikke tør..og du hellere enten vil sulte eller spise noget fast føde så er det op til dig." han trak på skuldrene med et svagt suk og tog hånden til sig igen og gjorde klar til at rejse sig op. "Nå hvilken en af dem bliver det så til?" han så ned på ham igen og lagde armene let over kors og ventede blot på han valgte.

[Deleted]

Jacques var ved at blive sulten, men han måtte ikke nære sig på noget levende og han vidste det jo godt. Selvom han var mest fristet til at tage livet af manden som måtte stå foran ham, så vidste han også hvad levende menneskeligt blod gjorde ved ham, netop fordi at han ikke kunne styre det og han ønskede ikke ud i det samme som hans far havde været tvunget til at slås med. Han kneb øjnene fast sammen og vendte blikket væk som han igen førte håndleddet mod ham. Han måtte bare ikke gøre det! ”Jeg skal ikke have noget som du serverer for mig!” hvæsede han fast, idet han næsten desperat prøvede at sparke ud efter ham, som han selv havde rejst sig. Fordømt! Han knyttede næverne og bed tænderne næsten desperatsammen. ”Hold op med at frist mig..” Ordene var mere hentydet til hams selv, end det som det måtte være noget andet. Han måtte virkelig tage sig selv i nakken nu, for ellers ville det ende med at gå galt og det var noget af det sidste som han måtte ønske sig lige nu. Han prøvede at få sig vendt om, som en tydelig afvisning ved at ligge med ryggen til ham. ”Slip mig fri og lad mig gå,” vrissede han fast.