Et helved uden lige..

[Deleted]

Han smed stenen fra sig i sandet igen med et suk og kom op og stå. "Nå...har jeg noget og binde dig med?" han gik igang med, at rode i tasken, men fandt ikke rigtigt noget og tog den op. Tog fat i Jacques og løftede ham op på sin skulder og begyndte at gå. Han håbede bare, at han så kunne nå hele vejen hjem før det var fyren ville vågne. Men i alt fald ville han nok vågne langsomt så han kunne nå og gøre noget ved det hvis uheldet endelig skulle være ude. Han gik dog så hurtigt han kunne med ham på slæb og vidste det nok ville tage nogle timer mindst, men så måtte han bare sætte det lange ben foran!
Han kom væk fra stranden og igennem skov områder og steder der nærmest kun havde græs og buske. Måske et træ i ny og næ. Han vandrede støt og sikrede sig undervejs om hans lille bytte ville vågne op. Havde en sten parat til et slag til hvis det skulle være. Han kom efter en times tid endelig frem til grænsen og så var det halvvejs. Han ville helst væk fra muren før fyren risikerede at vågne op så han ikke så hvor de var. Han fik ham endelig helt hjem og ind. Han havde fået lavet en ny dør siden sidst og låste den. Smed fyren ind i sengen og bandt ham hans hænder og fødder sammen med hinanden så han ikke kunne skille dem af. Han sukkede lidt og først nu tillod han sig selv, at slappe bare lidt af og lagde tasken og satte flaskerne op på plads til de andre før han gik ind i stuen og tog sig en drink og satte sig så ind i en stol i soveværelset og så på fyren i mørket og ventede på han skulle vågne op.

[Deleted]

Jacques var virkelig alt for langt væk, til at han kunne mærke sig af noget som helst lige for øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Den sten havde virkelig formået at skulle slå ham fuldkommen ud og han brød sig bestemt heller ikke meget omkring den tanke på nogen måde overhovedet! At han blev taget fat om og tvunget over Lucians skulder, var noget som efterlod ham fuldkommen slapt. Han var virkelig bare slået fuldstændig ud.
Jacques rørte sig ikke det mindste på turen i retningen af Lucians hjem. Lige hvad der foregik omkring ham, var slet ikke noget som han var meget klar over på nogen måde, men at det ikke var godt eller noget positivt, var noget som han næsten kunne gætte sig frem til og det var bestemt heller ikke nogen behagelig fornemmelse på nogen som helst måde overhovedet! Som han blev lagt ned på sengen, så var det først der, at han måtte røre sig, selvom han ikke decideret måtte vågne endnu. Hans hænder og fødder som måtte blive bundet sammen som havde han været et eller andet dyr lige før det skulle slagtes, var slet ikke en tanke som han brød sig særlig meget om. Han åbnede øjnene stille, selvom det var sløret for hans blik. Det havde virkelig efterladt ham med noget af en frygtelig hovedpine! Næsten helt automatisk, så prøvede han at skulle tage hænderne til sig, selvom… han ikke kunne? Det var først der at det gik op for ham hvad der overhovedet skete! ”Hvad pok..” Han bed tænderne fast sammen, som han prøvede at strække ud i kroppen for at vikle hænderne fri fra den forbinding som holdt ham fast. Han vendte blikket direkte i retningen af Lucian som bare måtte sidde der. ”Slip mig fri!” hvæsede han med en fast tone! Han havde fået nok! Han ville hjem!

[Deleted]

Han så mod ham. Hans blik viste ikke nogen former for medlidenhed eller glæde. Han så ingen grund til, at slippe ham fri allerede, da han jo først kun lgie havde fået ham fanget og han havde sådan set også nogle ting han først skulle have gjort med og ved ham. Alt sammen for at hævne sig på det han havde gjort sidst. Han regnede ikke med fyren ville dø af det, men måske?
Han rystede lidt på sit hoved og tømte langsomt og roligt sit glas uden nogen former for hastværk, da han havde en masse tid. Alt den han skulle bruge. Der var en fordel ved, at han i det imndste havde fået fat i fyren denne gang. Så ville det være sværere at bekymre sig om partneren. Tøsen kom jo nok næppe. Hun kendte ikke vejen. Og hun var ikke vampyr. Han så på ham og satte det tomme glas let fra sig og rejste sig op og gik roligt hen til sengen og strammede bare for en sikkerheds skyld lige kæderne så han lå bedre bundet. Satte sig så og så på ham fra sin nye plads på sengekanten af. "Du kommer ikke fri så længe du er svækket og så snart du er på vej til at genvinde din styrke så hælder jeg blot mere vievand på dine sårbare steder. Så skal du nok holde dig i ro.." Han smilede lidt og løftede hans hoved lidt. "Sulten? Eller har du fået spist noget af det blod der er på dit tøj? Jeg har taget mig den frihed, at skære dit tøj af dig før du kom til at ligge her..du skal ikke svine min seng til med det stads.." han så på ham ganske roligt.

[Deleted]

Jacques var tildels glad for at Yasmya ikke vidste hvor han var ,for dette var virkelig heller ikke noget som hun skulle have lov til at se! Han havde i den grad arvet sin fars stolthed og det var noget som tydeligt måtte spille ind for hans vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det midnste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. At hans tøj var fjernet, var først noget som gik op for ham som Lucian ville nævne det, hvor han kort så ned af sig selv. Han knyttede hænderne fast som han prøvede at trække hænderne til sig. Det ville bare ikke hjælpe ham! Så længe at han havde den svaghed for vievand, så måtte han desværre erkende, at det måtte være ham som havde et kæmpe problem om det jo så var noget som han ville det eller ikke! Han havde heldigvis næret sig før han var gået ned til stranden, så det var ikke fordi at han måtte være direkte sulten – Heldigvis! Han lukkede øjnene let og rystede fast på hovedet. ”Jeg siger det kun en gang… Slip mig fri..” Hans stemme var intet andet end en direkte kontrolleret hvislen, for han var virkelig vred som intet andet overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig mått ekomme til stykket, om det jo så var noget som ma nville det eller ikke. Han kunne næsten gætte sig frem til hvad der ville ske lige nu og her, og den tanke var slet ikke noget som han ville tænke meget over. Han bandede og svovlede i det indre af ren og skær had og frustration, for det var virkelig noget som gjorde ham noget så frygtelig vred. ”Jeg gjorde intet andet end at redde min forlovede din lille mmide, så lad mig gå!” Han gjorde faste ryk, hvilket resulterede i at han nærmest måtte rulle rundt på sengen i forsøget på at skulle få arme og ben fri. Han kunne slet ikke fordrage det at skulle ligge så fastlåst som det han gjorde lige i øjeblikket!

[Deleted]

Han så bare olmt på ham og tog en flaske frem og svingede den let mellem sine fingre i luften foran ham. "Du ved, at jeg ikke har noget imod, at bruge det her..og jeg gør det gerne hvis du ikke hører efter!" Hans stemme hævede sig ved de sidste ord i sætningen og hans øjne lyste op i vrede. "Du er i mit hus..derfor er det mig der laver reglerne og du skal følge dem. Om du så vil være gæst eller ej her. For det er nu engang det du er!" Han lod flasken tippe så et par dråber faldt ned og landede på hans ene håndryg. Han var snart træt af fyren ikke blot forstod han ikke kunne stille noget videre op andet end det ville ramme ham selv hårdt. Meget hårdt. Han var bundet på hænder og fødder bogstavelig talt så hvorfor ikke bare indse det?
Han satte sig på sengekanten nu og lod flasken igen tippe faretruende, men uden han lod noget falde denne gang. Han ville blot se om han efterhånden snart havde lært lektien om hvem der havde styringen. "Jeg slipper dig fri når jeg vil..siden du tog Yasmya før tid så må du jo blot overtage hendes tid i dette hus..så se frem til et langt ophold." hans stemme var faldet til ro igen, men det var tydeligt at høre truslen og alvoren der lå bag hans ord.

[Deleted]

Jacques’ blik faldt direket til flasken som Lucian måtte stå med i hånden. Det var virkelig ikke fordi at han brød sig om at skulle ligge der og som han måtte ligge lige nu, så kunne han hverken bruge arme eller ben og det var virkelig en forbandet frustrerende tanke som intet andet overhovedet! Hans ord og med e få dråber af vievandet som måtte ramme hans hånd, så fik det ham kraftigt til at stivne, som han kraftigt gjorde et vrid for at komme fri, selvom det slet ikke hjalp ham det mindste overhovedet! Han kom med et let og smerteligt udbrud, som han hamret hovedet let ned i sengen.
Bare alene den tanke om at han havde et længere ophold på dette sted at se frem til, var slet ikke en tanke som han brød sig meget om. Han var nu bare glad for at Yasmya ikke var der til at skulle gå igennem det, for det var slet ikke noget som han ville tillade sig på nogen måde! Intet måtte ske hans forlovede! ”Et langt ophold? Et langt ophold!?” Han vendte blikket direkte vredt mod ham. Han havde tydeligvis ingen anelse om hvem han var. Han var for pokker rådgiverens søn, så der ville heller ikke gå lang tid før folk ville lede efter ham! Han knyttede næverne ganske kort og med den samme faste mine. Han brød sig på ingen måder om at skulle ligge der, men det var heller ikke fordi at han havde noget andet valg. Det havde reddet hans forlovede og så var han i den grad også tilfreds. ”Hvad vil du da gøre ved mig? Voldtage mig?” vrissede han med en kortfattet tone. Han sendte Lucian et direkte dræbende blik.
|

[Deleted]

Han så på ham. "Tror du jeg er et kryb der voldtager mænd?" det var han dog, men det behøvede han jo ikke fortælle sit offer. Det ville på en måde vel være sjovere at voldtage ham så han blev overrasket? Han så blot på ham og sørgede bevidst for, at holde flasken så han kunne se den. "og hvem siger jeg ikke bare søger selskab? Jeg bor for mig selv så måske jeg blot vil snakke og lære dig og kende?" Han kunne skam ikke se noget slemt i samtaler. Han lagde dog nok mere i det end så mange andre gjorde. Han fugtede roligt sine læber. "Hvis jeg giver dig tøj på og stiller vievandet til side kan du så slappe af og snakke?" han så roligt på ham og rejste sig allerede op for at stille flasken fra sig et stykke væk så han kunne se han godt ville lade ham få en smule ånderum. Dog havde han ikke i sinde, at spille flink vært og løsne ham fri. Så rendte han jo sin vej den lille. Han så på ham ganske roligt. "men det kræver du så kan tale pænt og holde dig i ro. ellers hælder jeg squ mere af det på dig.." hans ord var nærmest en trussel, men selve stemmen var ganske rolig som om det var vejret han talte om.

[Deleted]

Jacques kneb øjnene lette mistroisk sammen. Han vidste ikke direkte hvad han var oppe imod, men det at blive liggende her og endda blottet på denne måde, var heller ikke noget som han brød sig meget om overhovedet! Al den vievand som han allerede havde fået måtte stadig svide en god del, selvom han virkelig bare prøvede at se væk fra det, så var det bestemt heller ikke nemt for hans del. Han var virkelig vred og det kogte i den grad også i hans eget indre! ”Du virker ellers til at være typen som kunne finde på det,” sagde han ganske kortfattet. Der var ikke meget venlighed at hente i Jacques og specielt ikke når han vidste at denne mand havde gjort hans forlovede ondt! Han ønskede slet ikke at stifte noget som helst form for bekendtskab med denne mand, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert! ”Lære mig at kende? Du pinte for pokker da min forlovede! Skrid af helved til!” hvæsede han af hans lungers fulde kraft som han endnu en gang kraftigt forsøgte at skulle kunne vride sig, så han kunne komme fri. Han ville ikke ligge der! Han havde allerede ligget der mere end det som var godt for ham og det var ikke noget som han fandt særlig behageligt! Han fnøs ganske kortfattet som han endnu en gang bare valgte at opgive at vride sig, for han fik da intet ud af det. ”Du hælder det på mig alligevel, gør du ikke?” Han vendte de mørke øjne direket mod ham og med den samme næsten så vrede mine i blikket. ”Slip mig fri! Og jeg siger det ikke igen!” hvæsede han med en kraftig hvæsen da han igen vendte blikket direkte mod ham. Han havde mildest talt fået nok nu!

[Deleted]

Han gik hen og slog ham hårdt over nakken og greb fat og hev hans hoved bagover. "Det er mig der bestemmer her! Fat det!" Han slog hans hoved mildest talt ind i væggen selvom det medførte han så måtte hive ham med sig fra sengens midte og ud til kanten og så op til væggen. Han så koldt på ham og hældte næsten halvdelen af flaskens indhold i nakken på ham så det løb ned over hans hud og spredte sig. "Jeg havde advaret dig din lus.." han bandede og slog hans hoved ind mod væggen igen. Han gad ikke høre på hans pis mere og så måtte han jo ty til vold og ville slå hans hoved imod så mange gange det krævede før han besvimede.
Han var så ligeglad med hvor ondt det ville gøre på Jacques. Han havde givet manden en chance og han havde ikke taget imod og så havde han fandeme selv bedt om det! han slap ham først igen da han var sikker på han var slået ud og lod ham bare ligge som han faldt. Om han så hang halvt ud over kanten. han gik hen og hældte et glas vin mere op og drak det hele for ligesom at berolige sig selv. Han havde fået nok.

[Deleted]

Slaget over Jacques nakke, var noget som kraftigt måtte få ham til at stivne, for det var slet ikke ventet! Han vendte blikket fast mod ham, selvom han ikke rigtigt kunne gøre noget eftersom han måtte ligge der fuldkommen fastlåst på denne måde! At Lucian tog fat i hans hår og rev det bagud, var noget som faktisk gjorde ondt! Tænderne bed han så fast sammen, at de faktisk måtte ende synlige som blikket vendtes mod ham. ”Hvis du ikke er tilfreds med selskabet, så lad mig da gå!” vrissede han med en ganske fast tone. Ikke fordi at det var noget som han kunne eller ville skjule, det var jo trods alt.. bare sådan at det måtte være! At hans hoved måtte blive slået direkte ind i væggen, var noget som selv fik ham til at klemme øjnene sammen, for det var faktisk noget som måtte gøre ondt! ”Sindssyge stodder..” vrissede han let, hvor han vendte blikket mod ham, selvom han ikke rigtigt kunne gøre noget som helst ved det.
Vievandet som blev hældt direkte ned i hans nakke, var noge som omgående måtte få ham til at stivne, for det gjorde ondt og det brændt som bare pokker! Han klemte øjnene fast sammen, som hans hoved igen og igen måtte blive hamret direkte ind i væggen og med en kraft som han i sig selv faktisk kunne mærke og det var bestemt heller ikke en behagelig tanke på nogen måde overhovedet! Til sidst måtte han bare blive slået ud endnu en gang med de kraftige slag direkte til hans hoved, hvor han blev liggende i sengen som Lucian valgte at give slip på ham. Han rørte sig ikke det mindste. Igen var han blevet slået fuldkommen ud.

[Deleted]

Han kølede sig selv lidt ned med noget mere vin og frisk luft, da han åbnede vinduet i sit soveværelse. Han havde fået sat ny i siden Yasmya havde smadret det med håndkraft ved sit besøg. Det var noget han i sig selv var en del træt af, da det tog tid og penge, at få nyt i. Men han havde jo sådan set stadig lidt på kistebunden endnu så han skulle nok klare sig. Han så hen på ham igen og lukkede vinduet på klem så der stadigvæk kom en smule frisk luft ind og gik så tilbage til sengen og satte sig ned. "Du er ulidelig at høre på..værre end tøsen.." Han rystede opgivende på sit hoved, men det skulle da ikke stoppe ham i at lege lidt. Han lod fingrene glide stille hen over hans ben og arme. For ligesom at tjekke om det måske vækkede ham at blive rørt ved, men det virkede ikke sådan. Han var slået helt ud hvilket var godt. Han lagde sig stille ned og lod fingrene blot fortsætte med at røre ham blidt.. Han ville se hvor meget der skulle til. Han smilede svagt for sig selv og kyssede ham stille i nakken før han fik sit eget tøj af og lagt ned på gulvet. Det fik han ikke brug for lige med det næste. Langt fra. Han lod stille sine arme trække Jacques længere ind til sig så de lå helt tæt. Jacques ville nok langt fra bryde sig om det der nu skulle ske, men det kunne han ikke tage sig ret meget af og lagde sig tæt op af hans ryg før han stille fik løftet hans ben lidt og gjort plads til sig selv og pressede sig stille langsomt op i ham. Intet hastværk. Han tog det stille og roligt. Han havde jo tiden til det. Masser af tid.

[Deleted]

Jacques var virkelig langt væk lige for øjeblikket og det var slet ikke noget som man skulle tage det midnste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. De slag direkte mod hans hoved, var noget som han i den grad også godt kunne mærke sig af, for han mærkede ikke det mindste til at Lucian berørte ham på denne måde. Han lå jo trods alt også fuldkommen bundet, var nøgen, så det var heller ikke fordi at han direkte kunne gøre noget som helst ved det, om det jo så var noget som han ville det eller ikke. At han blev rykket længere ind på sengen og lagt ned. Kysset i den ømme nakke, var noget som svagt fik det til at dirre i ham, for det gjorde faktik ondt. Han havde da for pokker fået en hel flaske vievand tvunget ned i nakken! Armen som sneg sig omkring hans krop, var noget som næsten fik ham til at dirre igen og det var noget som næsten måtte tvinge ham til at vågne igen. Han knyttede næverne ganske let, som han selv måtte spænde fast i kroppen. Det var noget som han gjorde helt automatisk, for han lå bestemt heller ikke behageligt på nogen måde overhovedet. Han trak vejret dybt som han slap et svagt suk. Han havde virkelig ondt i hovedet efterhånden. Han så sig en anelse desorienteret rundt omkring sig, idet han mærkede at hans ben blev løftet. At Lucian måtte trænge op i ham, var noget som kraftigt måtte få ham til at stivne, hvor det næsten føles som hans pupiler måtte trække sig helt sammen. Han gjorde kraftige spjæt med kroppen, selvom Lucian gjorde det langsomt, så gjorde det jo ikke mindre ondt af den grund! ”S-stop..!” hvæsede han dæmpet, selvom det virkelig skar voldsomt i hans indre. Det var næsten som om at ordene ikke kunne komme frem!

[Deleted]

At det endte med han skulle lytte til Jacques beklagelser igen var ikke noget som han var særlig vild med. Han så ikke rigtig andre muligheder end at gøre noget ved ham igen. Han så på ham og tog fat om hans hage og vendte hans ansigt lidt om mod sig. "Stop så..hvis du ikke vil tæskes ihjel eller have smadret dit hoved endnu mere så holder du din kæft nu!" Hans ord var nærmest blot en hvæsen. Han gad ikke høre på han gav ordre uden han faktisk havde magten til det. Han var den der lå bundet og var fanget. Han kunne intet gøre og han var træt af at høre på ham igen og igen. Han kunne ikke nå mere vievand herfra, men det var let nok, at rejse sig og hente det selvom han så skulle trække sig ud igen og han måtte faktisk indrømme, at det var rart, at være i Jacques selvom han ikke just var en særlig venlig ven. Han pressede sig istedet for en smule længere op. en smule hårdere for at straffe ham lidt for atter at give ordre.

[Deleted]

Jacques havde bestemt heller ikke regnet med at det skulle ske på denne måde! Desuden havde han aldrig været vant til at skulle være offeret i en lignende situation. Nu hvor han pludselig kunne sætte sig bare lidt i situationen hvordan Yasmya have haft det igennem hendes lange barndom, så forstod han godt, at det var sådan at hun havde reageret på dette da hun var ankommet til børnehjemmet i udgangspunktet. Han tvang blikket mod Lucian, da han rev til det, selvom det kraftigt fik ham til at spænde og det fik det også til at gøre langt mere ondt end det som godt måtte være i denne situation! Han knyttede næverne let og nikkede blot stumt til hans ord. Det gjorde virkelig for ondt til at han kunne svare på det! Nu vidste han da også hvordan hans egen far havde haft det da Brandon havde voldtaget ham! At han trængte mere op i ham, var noget som svagt fik ham til at svaje i ryggen og det var bestemt ikke fordi at det var behageligt! Det var nyt, det var ukendt og det var i den grad også skræmmende, for ikke at glemme, at han havde en mand oppe i sig! Han havde intet der at lave! At det hele var gjort i en straf, var næsten noget som han kunne gætte sig frem til og den fornemmelse var i den grad heller ikke behagelig, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han gjorde et ryk i hænderne næsten helt automatisk da han kunne mærke det. Tårerne samlede sig i hans øjenkroge for det var ikke behageligt! Han ønskede bare at komme hjem.. Han ønskede da slet ikke at være her! Han peb ganske svagt. Han kunne bare ikke holde det igen!

[Deleted]

At hans vrede udbrud var blevet svækket og han nu peb var helt klart fremskridt som Lucian kunne leve med. Han smilede lidt og slap hans hage igen og lod ham bevæge sit hoved som han nu ville. Lod ham kigge hvor han ville kigge. Han lod hånden igen glide om livet på ham og dermed holde ham fast mod sig. Lod ham ikke slippe væk. Ikke sådan uden videre.
Han lukkede sine øjne halvt i selv og selvom Jacques ikke var et barn så var han god nok. Han var ung nok. Han stønnede sagte ned mod sengen og stoppede først med, at presse sig vej op i hans indre, da han ikke kunne komme dybere. Han var så meget i bund han kunne komme så der var kun en vej at gå. Ud igen. og så tilbage ind. Og om og om igen så længe han ville. Bare tanken i sig selv var fristende. I sit eget tempo og det hele. Åh hvor skulle han nyde det! I det lange drag så ville han blot elske dette øjeblik. Få det til at vare så længe han kunne. Han smilede svagt for sig selv og trak sig lidt tilbage før han igen stødte op i ham og nu en del hårdere end før og i et stød alene selvom det var trængt. Så måtte Jacques bare forsøge at slappe af og dermed mindske sin egen smerte.