Et helved uden lige..

[Deleted]

Det var ved at være eftermiddag og Jacques var stadig voldsomt præget af kampen med dragerytteren. Han havde formået at slå vedkommende ihjel, men det havde bestemt heller ikke været uden konsekvenser for hans eget vedkommende. Han havde et tydeligt brændemærke på brystet og det var i den grad voldsomt! At lege med drager var bestemt heller ikke noget som man skulle gøre bare sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han tog sig let til brystet. Hans krop var dækket af blod, selvom han virkelig konsentrerede sig om ikke at stikke fingrene i munden for at få det væk. Det ville først ende med at gå galt når han endelig ville få blod på tanden og det var bestemt heller ikke noget som han selv ønskede sig. Hans krop rystede og dirrede af vrede. Efter at han havde fået sin forlovde væk fra den mand, så havde det været svært for ham at falde til ro. Det var udelukkende også af den grund at han gik rundt nede ved havet og nede ved stranden. Han kunne afreagere og det var sjældent at der i det hele taget ville komme nogen mennesker hernede og specielt i denne årstid! Han sukkede dæmpet, strøg hænderne igennem håret og fortsatte sin lette usikre vandring. Han havde ondt allerede, men lige nu ville han bare hjem, hjem og melde det mord som han faktisk havde begået, forklare at det hele var sket i forsvar, ellers havde det været ham som var død i dag! Forbandet være alt det som måtte hede dragerytter! Tænderne bed han let samme som det næsten måtte føles at hans ben måtte kollapse under ham. Nej! Han måtte tage sig sammen og det skulle i den grad også være lige nu og lige her! Han vendte blikket mod bølgerne idet han gik mod dem og uden det mindste tøven, endte med at træde ud i det. Det iskolde vand havde ikke den effekt på ham i og med, at han var både vampyr og vanddæmon. Det lå naturligt til ham. Blodet vaskede han af, selvom han blev stående og stirrede ud i vandet. Hvad ville Yasmya ikke sige, hvis hun vidste, at han faktisk havde slået ihjel? Det var hans første gang og det var virkelig ikke noget som han brød sig om. Hans trøje var ødelagt, hans bukser var møgbeskidte og nu også våde, selvom han nægtet at tage sig af det. Det var kun på tide, at man for alvor måtte tage sig sammen omkring det her! Han måtte og skulle stå som den stærkeste af dem! Også for Yasmyas skyld.. Den kære unge pige som var hjemme og med deres fællesbarn.. Nu hvor han pludselig længtes noget så voldsomt efter dem. Han vendte om næsten uden at tøve, forlod vandet igen, nu mere våd end før, men dette var trods alt bedre end at komme hjem fuldkommen dækket i blod. Det sidste som han ønskede var at forskrække hans kære forlovede yderliger end det som var sket igennem den sidste stykke tid også på grund af Lucian! Den mand ville miste hovedet hvis Jacques skulle ende med at stå ansigt til ansigt med ham og det var ikke bare en trussel.. det var et løfte!

[Deleted]

Solen havde atter forladt himlen og overladt den til månen der overtog for at gøre plads til natten. Stjernerne skinnede over det mørke tæppe som i et eventyr. Lucian havde været hjemme det meste af tidne og undersøgt hvad han var oppe imod. Hans nye ærkefjende. Vampyrfyren der havde taget sin forlovede tilbage. Han havde bestemt gjort sig mere klar til et møde med nattens væsen. Vievandet var blevet til større dosis for at sikre sig det var nok næste gang. Hvis og når han løb på fyren igen. Han burde vel et sted bare have dræbt dem begge eller i alt fald Yasmya da han havde chancen, men han havde nydt af sit legetøj. Nu måtte han finde sig et nyt. Stort besvær. Især om vinteren, da de fleste blev inde i varmen. Han kunne dog af andre grunde godt lide denne årstid. Sneen var smuk og uskyldig og kunne selv gøre Dvasias som et ondt land af blod og had til et smukt landskab. Sne havde bare den magiske evne. Dog var kraftig is på søer og have et stort problem. Han kunne godt undvære det, men elskede nu stadigvæk, at kunne svømme i sin egen sø eller en tur i havet måske. heldigvis var det ikke så koldt endnu så en dukkert i havet var en mulighed som han havde valgt, at tage sig tid til på denne lille vandre tur. Et stykke væk fra sit hjem, men det var bare en mindre sideting.
Han skubbede sig op af det kølieg vand og op i det fugtige sand. Pelsen var helt glat og skinnende af effekt fra vandet og så månens skær ned over vandet og ham. Sådan set alt jo. Han elskede at være i denne skikkelse! Han smilede svagt selvom man vel ikke kunne se det sådan helt, da han jo var et dyr. Han regnede med, at vøre alene, men man kunne jo aldrig vide. Havde hna troet ved søen også og der havde han så fundet Yasmya og hendes forlovede. Ak ja det var nogle uger siden nu, men han var stadig meget vred over hvordan det var endt med, at forløbe.

[Deleted]

At det kun måtte blive mørkere og mørkere, var nu noget som Jacques var fuldkommen ligeglad med. Han kunne færdes ude som han havde lyst til, om det var midt om dagen eller om det var på den koldeste nat, så var det slet ikke noget som rørte ham det mindste på nogen måde overhovedet. Det var nu heller ikke fordi at dette direkte måtte siges at være nemt for ham. Det var ikke længe siden at Yasmya var fundet og selvom hun kun havde været væk for nogen timer, så havde det været mere end nok til at påføre hende så megen en skade, at det havde skræmt ham selv fra vid og sans! At livet kunne være så sårbart var aldrig noget som han rigtigt havde fundet ud af før nu, før han havde set sin forlovede så tæt på døden, med hendes blod på hænderne, så kunne han igen kun takke sin far for at han i det hele taget havde formået at skulle falde til ro igen. Ikke fordi at det direkte måtte siges, at kunne komme bag på nogen, for han satte virkelig pris på alt det som hans far gjorde for ham på denne måde. De havde ikke haft hinanden igennem hans egen barndom, men nu.. Man kunne vel snildt sige, at de tog til sig af alt det tabte? Det glædet ham virkelig!
Jacques endte med at sukke og dumpede ned i den kolde sand. Han kunne ikke tage hjem før han var faldet til ro, for han endte vel bare med at skulle gøre et eller andet som han ville fortryde i den anden ende. Det havde været Yasmyas blod som havde drevet hende til det sted hun var blevet holdt fanget, hvem og hvad han havde været oppe imod, havde han slet ikke været sikker på, men pointen for hans vedkommende, var at han havde fået Yasmya derfra og at hun havde det godt nu. Hun var og blev den som han satte foran alt det andet og det var i den grad også sådan at det hele skulle være også for hans eget vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Blikket vendte han stille i retningen af den ille sæl som kom kravlende op på land. Ikke det dyr som man så mest til mere og da specielt heller ikke heromkring. Hovedet lod han søge let på sned, som han bed tænderne let sammen. Nej! Han måtte slet ikk tænke i de baner for tiden, det ville han slet ikke få noget som helst ud af når det endelig måtte komme til stykket. ”Jacques.. Så tager vi os sammen, ikke..” mumlede han let for sig selv, som han let knyttede hænderne. Han var virkelig ude hvor han knapt kunne bunde og den tanke i sig selv, var noget som faktisk måtte skræmme ham.

[Deleted]

Lyden af en stemme lidt væk fik ham dog til, at se op. Han havde vel et sted lidt svært ved at se klart i mørket, men heldigvis var himlen da skyfri og månens lys kastede sig grundigt ned og gjorde det lettere for så mange, at kunne se mere end hvad de ellers ville have kunnet. Han lagde sit hoved lidt på skrå og lod sine luffer hive og skubbe ham vraltende rundt til siden og så længere frem så han kom frem sidelæns i forhold til vandet. For at komme tættere på og se hvem det var. Stemmen virkede nemlig bekendt og skikkelsen også lidt. Et par meter var nok til, at han kunne se hvem det var og han mærkede sine lille pelsede krop stivne for en stund. Af ren vrede. Hans små sorte perle agtige øjne fik i et nano sekund et skær af rødt. Ren had. Til denne mand alene fordi han havde tyvstjålet hans kæledyr. Han fandt sig altså ikke i sådan noget! Han så hurtigt lidt rundt, men nej pigen var her vidst ikke. Fint..passede ham godt. Han vendte atter sin opmærksomheden mod fyren som han ikke kendte navnet på, men det var heller ikke vigtigt. Han havde ikke troet det ville blive så let at finde ham. Men han beholdt sin sæl skikkelse lidt endnu, mens han ventede på det rette øjeblik, at udføre sit træk.

[Deleted]

At Jacques faktisk måtte sidde overfor den mand som faktisk havde ødelagt så meget af Yasmya som der måtte være sket, var slet ikke e ntanke som han brød sig meget om at skulle tænke på på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Det gjorde ham virkelig bare vred at skulle tænke på det! Han knyttede næverne let. Det var virkelig noget som måtte plage ham som intet andet overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han vendte blikket endelig væk fra sælen som have trukket sig op på land. Det forundrede ham end ikke at det væsen havde valgt at melde sin ankomst her på stedet, for der var vel heller ikke noget som man direkte kunne gøre for at forhindre det ene eller måde. Han sukkede let af sig selv. ”For pokker da også..” Han tvang sig endnu en gang op på benene, som han vendte ryggen til det lille væsen som måtte være bag ham. Det var en sæl.. hvad skulle den da kunne gøre ved ham? Ingenting! Han rystede igen på hovedet. Hvorfor pokker kunne han ikke bare tænke klart når det var så nødvendigt for ham som det måtte være?! Han begyndte at gå.. bevægede sig væk fra sælen af og uden at skænke den så meget som en tanke mere. Han havde virkelig bare brug for at finde ud af alle disse tanker og frustrationer, samt alle de følelser som han måtte brænde inde med på dette øjeblik, for det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde overhovedet! Han måtte hjem nu.. Han havde været væk længe og han have det mord som han måtte melde for ikke at ende ud med alt for meget ballade. Igen vadende rundt i sine mange tanker, så glemte han det lille væsen som befandt sig bag ham.

[Deleted]

At der blev vendt ryg mod ham kom vel et sted kun som en god ting. Han smilede lidt for sig selv og lukkede sine øjne i. Lod sandet under sig tage af for hans vægt, da det var hans krop naturligt blev tungere da han blev sig selv. Strakte sig lidt og vred sin krop lidt for at få lidt følelse tilbage i den. Han så hen mod ryggen der gik væk fra ham og morede sig lidt over hvor mange der lod sig fange i fælden på grund af en nuttet lille sæl de ikke troede kunne gøre skade.
Han gik stille hen mod ham mens han tog en flaske frem som var større end den sidste gang og tog så en til så der var en del ekstra. Han tog propperne af og smed dem i sandet så han kunne hælde bedre. Gik lidt hen og kastede den ene flaske hen i nakken på ham så den ville gå i stykker og vie vandet ramme ham. I nakken så ville den komme direkte ind i kontakt med huden under håret så ville gøre ondt. og så kunne han stoppe ham i tid nok til, at komme hen og hælde den anden på ham også. Det var da en plan og han måtte jo så hurtigt lave noget nyt hvis det var, at han ikke fik det som han ville. Han ville gøre ham så forsvarsløs som muligt for at få lavet sin straf og hævne sig på ham. Han forsatte med, at gå hen mod ham så han hurtigst muligt kunne få hældt mere vievand udover ham. Jo mere jo bedre chancer for, at holde ham i skak!

[Deleted]

At denne sæl faktisk måtte være den mand som Jacques måtte hade mere end noget som helst andet, var slet ikke en tanke som faldt ham det mindste ind på nogen som helst måde overhovedet. Det var slet ikke en tanke som han så meget som overvejede at tænke! Han måtte bare væk, han måtte hjem og det var nu heller ikke noget som kunne gå hurtigt nok for hans vedkommende. Der var bare alt for mange tanker i hans hoved til at han på nogen måde kunne formå at falde til ro og det var bestemt heller ikke særlig sjovt, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket!
Jacues var endda for uopmærksom til at overhovedet lægge mærke til det som måtte ske bag ham. Han mærkede sig end ikke af det på nogen måde! Det var vel bare den lille sæl som måtte larme og gøre ved bag ham? Ikke at det var noget som han direkte måtte tænke meget over når det endelig måtte komme til stykket. Hans tanker blev dog omgående revet tilbage til den virkelig verden, da flasken med vievand måtte ramme ham direkte i nakken og knuse. Han spærrede øjnene kraftigt op, som et halvvejst skrig måtte bryde hans læber, idet at hans ben endnu en gang måtte tage af under ham så han røg direkte ned i sandet. Hans hænder fløj mere eller mindre til hans nakke som han kunne mærke, at det næsten måtte ætse sig ind i hans hud! Det gjorde virkelig ondt! Han vendte blikket over sin skulder, hvor han endte mere fast i minen. Den mand genkendte han kun alt for godt! ”Din lille…!” vrissede han let, som han prøvede at kæmpe sig op at stå igen. Vievandet løb ned af hans nakke og nedover ryggen og det gjorde i den grad ondt! Det var jo trods alt heller ikke fordi at han var helt på højkant efter hans møde med dragen!

[Deleted]

Han smilede bare og gik helt hen og skubbede ham ned i sandet med sin ene fod, da han havde forsøgt at rejse sig op. "Så så tal pænt...du vil vel ikke have mere af det her rare vand på dig? Det er ikke lige din bedste ven jo." Han lagde sit hoved på skrå og viste den anden flaske frem som han havde åbnet og gjort klar til, at hælde ud over ham hvis det blev en nødvendighed og bare lige for at understrege sine ord så lod han den tippe lidt så et par dræber faldt ud og ned mod Jacques og ramte ham på den ene arm. Han ville se ham vride sig i smerte. Det gjorde faktisk godt lige nu, at se og høre. Han kunne få sin hævn tidligere end han faktisk lieg havde forventet og det var kun en stor fordel. Så kunne han få løsnet op for alle de ting han havde kørende.
Han lod flasken falde tilbage i lodret position så der lige nu ikke faldt mere ud. Han så ned mod ham og smilede stadigvæk en smule. Ikke et glad og venligt smil. Mere...ja halvt ondt og halvt sejrende. Det var nok det der beskrev det mest som tingene stod lige her og nu. "Det gør ondt ikke? Men det er jo en måde jeg kan holde dig i ro på og det er jeg nødt til..ellers farer du i struben på mig.." han så ned på hans ansigt og holdt øje med hans udtryk.

[Deleted]

Foden mod Jacques krop, som måtte tvinge ham helt ned at ligge igen, var nu noget som han måtte give efter for, for det andet gjorde virkelig ondt! At se den selv samme mand som havde gjort hans kære forlovede fortræd, var slet ikke noget som gavnede dem på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han knyttede næverne noget så tydeligt og med en direkte vrede at skulle spore i hans eget blik, så var der heller ikke noget som han direkte kunne gøre noget som helst ved det når det endelig måtte komme til stykket. Han fnøs kortfattet. ”Rare vand..” Han himlede let med øjnene. Det brændt for pokker og det gjorde i den grad også noget så frygtelig ondt! At dette var en del af en hævn, var næsten noget som han kunne gætte sig frem til og det var i den grad også noget af det som gjorde, at han var tvunget til at hoppe direkte i forsvar. Det skræmte ham faktisk.
Hvad denne mand ville, vidste Jacques endnu ikke, men det var i den grad også noget som han agtet at finde ud af før eller siden, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Dråberne som måtte ramme hans arm, fik det omgående til at sitre i hans krop og tvang ham til at spænde helt. Det var jo tydeligt, at det nærmest måtte ætse og at det gjorde noget så frygtelig ondt! ”Jeg slår dig ihjel personligt, om det så skal rive mig med i faldet!” Igen var det hans vrede som måtte tale for ham, for han kunne virkelig ikke formå at holde nogen som helst form for kontrol på sig selv. Ikke så længe, at han havde det på denne måde, som han havde det lige netop nu, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Hans hænder var så kraftigt knyttet, idet han kraftigt gjorde et udfald for at skulle få fat i hans ben, så han ville ryge af, så rollerne kunne byttes om. Jacques nægtet at ligge nederst!

[Deleted]

Han løftede det ene øjenbryn. "Så det gør du? og efterlader den lille pige helt alene tilbage? Jeg er nok ikke den eneste der har set muligheden for at overgribe hende..måske en anden er ved et forsøg nu?" han grinede lidt og sagde det kun for at pirre ham. Prikke ham med en skarp genstand. Vride kniven i såret og pine ham psykisk også. Åh hvor han dog elskede de her lege! At han så endte med, at ryge ned selv var en ting han lidt blev overrasket af, da han havde troet han havde gjort det klart nok. Men åbenbart ikke. Han hvæsede lidt og slog flasken mod hans arm så den blev knust og så vredt på ham og forsøgte at skubbe ham væk så han kunne komme op igen. Han ville og måtte have kontrollen igen over ham. Han havde ikke i sinde, at lade sig kue på den måde og det skulle han nok give udtryk for!
Han vendte sig væk og kom op og sidde igen i sandet og rystede det værste af sig med et irriteret suk og så hen mod ham. [/B]"og tænk lige..hvis du lader hende være alene så kan alle og enhver i fremtiden kaste sig over hende..du kan ikke beskytte hende som død!"[/B] han kastede en håndfuld sand i hovedet på ham.

[Deleted]

Alene den tanke om at denne mand havde gjort hans forlovede ondt, var mere end grund nok til at Jacques valgte at reagere som han gjorde det ,for det var virkelig en mere end grund nok til at gøre denne mand ondt også! Han havde ikke slået ham ihjel sidst, ganske enkelt fordi at det ville gå for meget ud over ham selv, men nu hvor han slet ikke kunne formå at tænke i de baner, lige nu hvor den dvasianer måtte være oppe i ham, så var der ganske enkelt ikke rigtigt noget som han kunne gøre ved det, uanset hvor meget man ville ønske det eller ikke! At han fik manden væltet, var noget som glædet ham på alle måder, selvom hans brug af vievand, var ham noget af en torn i øjet! Han kom med endnu et halvkvalt skrig, som han omgående måtte trække sig væk fra ham og blev liggende i sandet og med den klare dirren, da han havde taget omkring sin arm. Det gjorde virkelig ondt! ”Jeg kan garantere dig for, at hun er helt og særdeles tryg..” Han knyttede næven fast omkring den ring som han måtte bære på fingeren. Det var den som de delte. Den kærlighed som der måtte hvile mellem dem og så hans trang til at gøre alt for at holde hende så tryg og sikker som det var ham overhovedet muligt. Det var om muligt så bare sådan, at det skulle være og på alle måder endda, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han tvang sig op at sidde, selvom han stadig holdt fast omkring hans arm. Det var virkelig noget som gjorde forbandet ondt! Han bed tænderne fast sammen, som han prøvede at rette fingrene ud. Det gjorde virkelig forbandet ondt! Han vendte blikket dræbende mod hende. ”Du ved ikke hvad du har gjort ved hende!” hvæsede han endeligt som han gjorde endnu et kraftigt udfald mod manden. Han skulle dø og det var lige nu og lige her!

[Deleted]

Han nikkede. "Jo jeg ved udmærket hvad jeg gjorde..jeg var der jo...det er dig der ikke ved det, da du ikke var til stede.." han lagde roligt sit hoved på skrå. "Og tro mig...ingen er nogensinde komplet sikre..se bare hvordan det gik med hende, da I var ved den sø...hun blev bortført...selvom du var ganske nær så kunne du ikke hjælpe hende...før senere..før hun var skadet...og hvad vil du så gøre hvis du er død? Så kan du jo slet intet gøre...Alle har deres svage punkter og alle kan udsættes for farer.." hans stemme var kølig, men uden at være ond. Den var nærmest...ja rolig og fattet som om han vidste hvad han talte om. Vis.. Han så på ham igen og lagde sit hoved stille til siden. Ganske lidt dog kun. "Og hvis jeg ætser hele din hud væk og dræber dig med vievand i dit blod..ja så er den historie slut..men det vil jeg nu ikke gøre...medmindre du beder mig om det eller forsøger på nogle narrestreger..jeg kender jer vampyrer.." han fnys lidt og satte sig med en flaske vievand mere parat i sin hånd. bare for en sikkerheds skyld. "Nå...opfør dig pænt og du kan gå herfra i live...og jeg vil ikke plage dig eller din pige igen..så er alle glade." han smilede lidt og strakte sine ben i sandet.

[Deleted]

Jacques var virkelig ikke noget som helst andet end direkte rasende og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han blev liggende i sandet denne gang. Hans nakke og ryg måtte virkelig brænde og hans arm med, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Han klemte øjnene let sammen, som han blev liggende og lyttede til hans ord. Hvad pokker var det at manden måtte være ude på? Han forstod det virkelig ikke?! Han trak vejret dybt og slap det i et svagt fnys og himlede ganske let med øjnene. ”Og du tror at du ville kunne gøre det? Uanset hvad, min fine ven, så kan jeg garantere at ingen nogensinde vil komme tæt på hende igen!” vrissede han let. Hun sad indelåst på værelset og det var kun familien som kunne komme tæt på hende, for det var også de eneste som hun faktisk lukkede ind på denne måde, ikke fordi at det var noget som man skullet tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på nogen måde. Han sukkede dæmpet som han hamrede hovedet direkte ned i den kolde sand, selvom manden måtte sidde der tæt på ham. Han var tvunget til at være opmærksom, for han ville ikke få noget som helst ud af det med ham, for han skulle bare langt væk og hele vejen til helved! ”Hvad er det du vil med mig?” vrissede han let. Dette var slet ikke noget som man skulle tage fejl af, for han kunne ganske enkelt ikke fordrage det! Den mand skulle bare holde sig langt væk fra ham og hans familie, det var vel heller ikke at sætte kravene for højt?

[Deleted]

"jeg gider ikke gentage mig selv...Hvor godt hun end er beskyttet skal en eller anden en dag nok få adgang til hende.. Du kan ikke beskytte hende til evig tid om du så låser hende inde. Hvilket ikke just er en måde man burde behandle sin forlovede på? Eller det mener du måske?" han fnys og havde lyst til at kaste en flaske mere på ham, men han måtte holde lidt igen og kun bruge det til hvis han ikke havde andre muligheder. Han havde jo for fanden da ikke ubegrænset afgang til det! Derhjemme var der altid flasker parat, men han kunne jo ikke bare lige valse hjem og hente flere når dem han havde var opbrugt. Og han kunne ikke trylle dem frem. Desværre. Men han sørgede da så til gengæld for, at have en del. Han havde vel 20 flasker i alt? Måske flere. Alt efter hvad tøj han havde på og hvor de kunne gemme sig. Han havde til tider en taske med også. Faktisk havde han en mindre taske med hvori de lå. Den lå i sandet knap en meter fra ham hvor han havde lagt den efter at have kastet første flaske.
Han spyttede ned i sandet ved sin side med et suk. "hævn.." det var vel svar nok? Han ønskede hævn hvilket mange nok fandt sært når det nu var ham der havde været kidnapperen og voldtægtsmanden, men han ønskede hævn alligevel. Han forlangte ikke folk forstod hans synspunkt, men han var blevet bestjålet et kært eje; som godt nok til en start ikke var hans eget, men det var en mindre detalje som han ikke kunne ligge alvor i. Ikke ret meget i alt fald. "jeg var ikke parat til, at lade din lille pige vende hjem. Hvis hun bare havde holdt sig i ro eller du havde holdt dig væk så havde vi alle endt med, at være lykkelige..Hun var kommet hjem eftern oget tid og I kunne være lykkelige og genforenet. Og jeg havde fået det jeg ville. nu....ja...du må overtage hendes plads.." Han tog en sten op og slog ham på tindingen med den. Ville slå ham bevidstløs; helst i første slag så der lå lidt kraft bag det, men dog ikke nok til, at slå ham ihjel. Det ville ikke være en god ting.

[Deleted]

Jacques havde slet ikke bedt Yasmya om at låse døren derhjemme, det var noget som hun selv gjorde helt automatisk og det var slet ikke noget som han havde med at gøre. Hun kunne ikke være sig selv når han ikke var i nærheden og tildels så var det også noget som direkte måtte frustrere ham noget så frygtelig voldsomt! Han kneb øjnene let sammen. Han var udmærket godt klar over at han burde komme hjem i stedet for at ligge her, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det lige nu? Han havde ondt mere eller mindre overalt efter det møde med den drage tidligere på aftenen og det var virkelig noget som måtte gøre ondt lige for øjeblikket og sammen med det vievand, så gjorde det kun det hele værre for ham! ”Tror du virkelig at jeg låser min forlovede inde?” vrissede han med en fast tone. Det var da noget af det sidste som han nogensinde kunne finde på!
Hvad det var at Lucian var ude på foruden hævn, var det som Jacques ønskede at vide, for det var det som gjorde ham usikker. Han vendte blikket ned mod armen. Han havde ondt i den, selvom han som vampyr faktisk måtte heale mere eller mindre automatisk, så var det noget som foregik langsomt eftersom han jo heller ikke måtte være ved fuld styrke. Han havde slet ikke ejet Yasmya! Han havde ønsket sin forlovede i trygge hænder og det var det som han stadig måtte agte den dag i dag! Han kneb øjnene fast og let sammen. ”Du kidnappet hende!” Han nåede kun lige at skulle vende blikket direkte mod ham, idet at han blev slået i tindingen med en sten, hvilket automatisk måtte føre til at han gik ud som intet andet end et lys. Han røg direkte ned i sandet igen som han endte ud i en form af besvimet tilstand. Eftersom man kunne så folk ud ved at ramme helt rigtigt mod deres tinding, så var det også det som ramte Jacques lige for øjeblikket. Han kom ikke rigtigt nogen steder for nu.