At home after a successful hunt.

[Cassie Imirachi]

Hvis der var noget som virkelig formåéde at fustrere Cassie, så var det når han blot afveg hendes utallige skældord og så på dem som komplimenter, for der var faktisk en grund til at hendes stemme var hævet når hun råbte dem af ham. Det var som om han var blevet langt mere overbærende med hende, han lod sig ikke så let irritere, han virkede af en eller anden grund ikke nær små desperat, sikke en forandring på blot et par dage. Lige nu og da følte Cassie virkelig at hun var på bar bund, hun kendte jo absolut intet til hendes nye liv, og hun var ganske sikker på at der var meget som Alex ville udnlade at nævne for hende her i starten, for at det selv ville komme til hans fordel senere hen, dette bæst var trods alt et som han måtte kende ud og ind. Tungedpidsen strøg over de synlespidse tænder, de var virkelig bare i vejen! Ville hun overhovedet kunne vænne sig til denne tilstedeværelse!? Måske det var egoistisk ikke at tænke på hans sult, men igen hun havde ingen idé om hvordan pokker det måtte fungere, og det var jo ikke fordi han virkede ude af kontrol, eller blottede de sylespidse tænder, eller havde mord stående i hans blik, nej han virkede ærlig talt ikke særligt sulten, så var det jo heller ikke til at vide for hende. De isblå øjne betragtede ham nedefra. De lysende øjne var nok til at give hendes følelsen af hjertebank,s elvom hun udemærket godt vidste at den slags var slut. Et sted var det noget som måtte ærge hende, hun savnede faktisk den dunkende følelse når han rørte hende. Tankerne omkring de tre s’er hvilede i hendes sind. Hun kunne ikke acceptere den sidste, selv som nymfe havde hun fint undværet det, hvorfor pokker skulle hun pludselig lyste det nu? Han undervurderede hende! Tænderne var fast bidt sammen, hun sendte ham et næsten såret blik ”Jeg har ikke lyst til at det skal være mit liv, Alex.. Det her er ikke mine veje. At være gift med dig er okay.. Men stadig ikke iorden eller fair!” tilføjede hun ganske hurtigt efter, han skulle nødig tro at dette var en overgivelse ”.. Men jeg har ikke lyst til at sidde om grevinde, og som offer for en masse forventinger, det var meningen at det skulle være dit arbejde, det er det du er god til, jeg vil bare danse, det er det jeg er god til..” hun trak svagt på skuldrene. Det var jo sandheden.. Hun ville bare danse, hun havde opgivet alt for hendes passion, det her var virkelig ikke hende. Blikket lod hun stille hæves mod hans, hans berøring fik det til at sitre helt ned i tærerne. Hun kommenterede ikke hans ord, istedet bed hun sig af gammel vane i læben, noget som kun måtte skabe det lille hul. Blodet strøg hun væk med tungen uden overhovedet at tænke over det. Hun vidste at uden ham så ville hun falde fra, og den tanke i sig selv skræmte hende, hvad nu hvis han fandt noget bedre? Hans ord tvang hendes øjne store som tekopper, farven forsvandt en smule fra hendes kinder, mens hun næsten krævende så på ham ”Hvad gjorde jeg?!” hendes stemme dirrede krævende for svar.. Hvilke håb havde hun nu skænket til den mand? Hun huskede absolut ingenting, og det var noget som virkelig måtte gå hende på, hun huskede ikke selv at hun var blevet viet, hendes bryllupsnat var blevet brugt på tømmermænd! Armene gled på kors over hendes bryst hun sendte ham et yderst stædigt blik ”Jeg ville ikke håbe for meget hvis jeg var dig, du ender med at blive skuffet” et lille smil endte dog med at spille over hendes læber. Selv hun formåede at være sød, og et sted måtte hun også erkende at hun virkelig værdsatte de ting han gjorde, hun havde bare svært ved at vise det, specielt når han ikke rigtigt lod til at repsektere hende før nu, det gjorde det heller ikke bedre.

[Deleted]

Alex var intet andet end stolt af det væsen som han var blevet med tiden og det dyr som han var, for han levede virkelig efter de 3 gyldne s’er og han vidste så sandelig også godt, at det ville forblive et spørgsmål om tid inden de også ville ramme hende, uanset hvor meget hun var for at skulle indrømme det eller ikke, så var der virkelig ikke noget som de kunne gøre ved det lige nu. Hun havde selv valgt at lege med dyret og nu måtte hun endelig tage konsekvensen af det, for han havde bedt hende om at droppe det så mange gange, selvom det virkelig havde vist sig at være som at snakke til en dør og afvente respons – Med andre o rd, så var det noget som bare ikke skete, uanset hvor meget man ville have det eller ikke, så var der virkelig ikke noget som man kunen gøre ved det. De lysende øjne hvilede roligt på hendes skikkelse og med det svage træk på mundvigen. Hvis det var sådan her, at det skulle forblive dem imellem, at de faktisk kunne snakke sammen, så ville det virkelig ikke være noget som gjorde ham det mindste, for nu var det jo trods alt også ham som havde overtaget, for det var ham som var den erfarende i øjeblikket. Det var ham som vidste hvordan det var at være hvad hun nu også måtte vise sig at være og hun vidste det også godt. Det var også derfor, at det ville være sværere for hende, at skulle tirre og pirre ham nu, for han havde i den grad forstand på hvad det var, at han måtte snakke om, det var slet ikke noget som man kunne drage det mindste i tvivl om. Han måtte smile mere bredt ved hendes ord. ”Og nu er det pludselig okay at være gift med mig? Jeg takker meget, Cassie,” sagde han roligt. Hun var grevinde nu, hun var faktisk mere magtfuld end ham selv, selvom han nu ikek havde noget imod det som sådan. Nu måtte han bare vænne sig til tanken ved, at hvad hun sagde var lov, selvom det var ham som tydeligt måtte have styr på alt det som måtte sker i huset, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Nok var han en meget spontan mand, men han ville stadig have styr på tingene! ”Jeg gør jo arbejdet for os begge.. Du skal ikke tro, at jeg har noget imod det. Du kan skam stadig danse som du altid har gjort det,” sagde han stilfærdigt og med et svagt træk på skuldrene, som betød det ingenting. Det næsten morende glimt måtte tydeligt melde sig i hans øjne ved hendes ord. Hun huskede intet fra den aftenen og det var sikkert også for det bedste? ”Som du søger svar, så skal du nok få dem.” Han nikkede sigende som han slap hendes hage. ”Jeg sad for mig selv.. med min whisky.. Du ved jo hvor meget jeg elsker det stads. Du kom hen til mig, satte dig på bordet, blot for at glide ned i mit skød og startede det, som du ellers afviser, at du ønsker at gøre ved mig:” Han blinkede let med øjnene. Nu hvor han vidste hvordan hun ville blive når hun var fuld, så kunne det virkelig ikke gøre noget andet end at more ham noget så frygteligt! ”Jeg må ærligt erkende, at jeg nød det,” tilføjede han roligt og med den klare morede mine i ansigtet, selvom det nu var ord i deres sandhed set fra hans side af, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han himlede svagt med øjnene og rystede på hovedet. ”Jeg tror jeg kender til det smukke dyr mere end du gør, kæreste.. En måned og du vil være ved at gå ud af dit gode skind,” fastoholdt han med et let træk på skuldrene. Han så ikke nogen grund til at skulle lægge mere i det eller lægge det op til en diskussion, for lige her, så vidste han, at han havde ret!

[Cassie Imirachi]

Noget der virkelig måtte undre Cassie, var at der skulle så meget til at pirrer ham. Normalt ville han sidde og snerre af hende nu over hendes manglende entusiame over deres ofrhold, over det liv som han havde skænket hende, han virkede næsten i skræmmende godt humør, når man tænke over at det måtte være ham. Han var et dyr, et bæst og han erkendte det selv uden problemer, det i sig selv var ikke en tankegang hun forstod sig på, ikke når hun selv virkelig måtte hade at være hvad hun var. De tre s’er var slet ikke noget som hun havde tænkt sig at lade ramme hende, sove kunne hun da acceptere, det var altid rart bare at give sig hen til den søde drømme verden, spise var som sådan også iorden, så længe hun ikke vidste hvis blod det var, men den sidste lille del der krævede en mands nærhed, den ville hun undvære.. ikke mindst fordi at Alex var den eneste der kunne give det til hende, uden at gøre hende til en grøntsag. Blikket hvilede i hans, med tydelig nysgerrig mine. Han var den altvidende, og på sit vis gav det dem noget at snakke om, og tvang hende sammentidig til bare at droppe den forbistrede stædighed, også selvom det betød at hendes sind var langt mere åben for ham end det ellers plejede at være. Et sted kunne man vel sige at hun blødte mere op, og rent faktisk lukkede ham en smule ind istedet? Cassie vendte øjne ved hans ord og trak på skuldrene, hun måtte da erkende at det kunne have været værre ”Det føles ikke som et ægteskab så..” hun sendte ham det stille smil, også selvom det var ærligt. Havde det ikke været fordi at Alex da ud og dag ind skulle påpege for hende at hun var hans hustru, så var hun end ikke sikker på at hun ville huske det. Ganske let strøg hun lokkerne væk, de irriterede blot i den stilling hun måtte ligge i, hun nød det. Han holdte hende tryg også selvom hun på alle måder nægtedes at vedkende det. Selv den klamme futgie kælder, virkede ikke længere når så uvelkommen og skræmmende, ikke når de lå som sådan, og snakkede som var de nære venner, noget som aldrig havde været tilfældet, om ikke andet så havde det altid været skjult, for det var jo ikke fordi hun ikke holdte af ham. Cassie slap et mindre suk og nikkede. Hun vidste jo at han havde ret, det var hendes egen samvittighed og et også respekt for ham, der forbød hende bare at danse som hun altid havde gjort, hun var jo rent faktisk også begyndt at forsøge sig med opgaverne, men hun var langt fra den bedste til at læse! ”Det er mig de forventer det af, det er forkert” mumlede hun blot og rystede en smule på hovedet. Nysgerrigheden var tydeligt at sporer i hendes mine, hun så mod ham med stoere øjne. Han vidste at hun absolut intet huskede fra den aften, det var den første og ike mindst sidste gang hun havde drukket. Et kort øjeblik følte hun et kraftigt spor af ren pinlighed, det havde hun bestemt ikke gjort!!! Ting der indebære præcist hvad?” spurgte hun næsten stakåndet, i ren overraskelse og ikke mindst allerede nu, så benægtelse. Hans tilfredse glimt og det smørrede smil, var så heller ikke noget som hjalp hende synderligt meget! At han så havde nydt det, var en tanke og et billede som havde tvunget en rødmen frme om det var muligt. Emiley havde kælet for hende, og Cassie havde ønsket at det var hende at han så sådan på, at det var hende som ville fremtvinge det glimt i hans blik og den næsten drømmende mine, hun var slet ikke god nok til den mand ”Jeg er ikke dig” påpegede hun med et forbandet hurtigt svar og næsten desperat tone. Det nægtede hun virkelig at vedkendes, det var også helt sikkert!

[Deleted]

Lige nu skulle der en hel del mere til før man kunne irritere ham, og specielt fordi at der ikke rigtigt var noget som kunne pirre ham mere end hendes kærtegn lige for øjeblikket og det var jo trods alt også noget som han kunne vente sig, at hun slet ikke ville give ham. De lysende øjne hvilede på hendes skikkelse. Han havde sit på det rene og hun af alle burde da vide, at han ikke løj? Meget kunne han gøre og meget kunne han finde på, men det at skulle lyve, var slet ikke noget som faldt ham det mindste ind! Han lod hovedet søge let på sned. At hun var langt mere rolig nu, var kun noget som glædet ham, for han vidste godt, hvordan hun havde haft det med mørke kælderrum og hun havde faktisk siddet her temmelig længe alene, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovdet, det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af overhovedet. I det store og hele, ville hun også komme til at leve det samme liv som det han selv gjorde det. Det var bare noget som hun ville være tvunget til at skulle leve med og acceptere. Det var jo trods alt også kun overfor hende, at han var som han var lige i øjeblikket, for det var kun hende som kunne tvinge vildyret i bur og holde ham på måtten som nu. Hun kunne sidde i hans favn og uden at gøre noget som helst andet end bare at.. sidde ind til ham og være tryg og beskyttet, for det var virkelig også det som han ønskede at ksulle give hende af følelse. At han faktisk også var der for hende. ”Det kan det jo komme til,” påpegee han roligt og med en stilfærdig mine. Han kunne ikke lade være med at smle ved hendes ord. Det var slet ikke noget som han kunne lade være med. Han rystede stile på hovedet. ”Det er ikke bare dig som de forventer det af… Nu hvor vi er gift, er det også et ansvar som tilfalder mig,” påpegede han roligt og med en ganske stilfærdig stemme. Han havde virkelig intet imod at sørge for det arbejde, eftersom det slet ikke var noget som hun havde det mindste styr på, så det var heller ikke noget som han direkte krævede af hende. Så længe, at de ville være i stand til at finde ud af det sammen, så var han virkelig ligeglad med alt det andet, for det var slet ikke noget som havde nogen betydning som sådan. Han var faktisk en yderst ansvarsfuld mand når han endelig kunne tage sig sammen til at få det lavet, så blev det så sandelig også lavet! Nu hvor hun havde spurgt, så skulle hun så sandelig også få sine svar og det var lige netop alt det som hun havde gjort ved ham den aften, og han kunne virkeligi kke komme udenom, at han virkelig havde nydt det! Hans smil bredte sig tydeligt tilfredst over hans læber. Han kunne virkelig ikke lade være når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du vil vide hvad det indebar?” Han tog hendes hånd ganske roligt i sin egen. Nu hvor hun var langt mere rolig omkring ham, så var det vel heller ikke så galt igen på den måde? ”Du strøg mig her..” Han førte hendes hånd til sit kind ganske roligt. ”Og her..” Han førte den roligt videre mod hans bryst og med den samme muntre mine. ”Nedover her..” Han strøg fra hans bryst og ned mod hans buksekant. ”Og.. Ja, det sidste sted kan du vidst godt regne ud,” afsluttede han roligt, som han let blinkede til hende. Han var slet ikke noget misforster eller bæst, men et stolt dyr og det var så sandelig også noget som hun meget hurtigt skulle blive, det var i den grad også helt sikkert og på alle måder!

[Cassie Imirachi]

Kælderen var klam og fugtig, det var slet ikke noget som Cassie rigtig lod sig mærke af, kulden nåede hende ikke og fugten var hende aldeles ligegyldigt, nu hvor hun ikke behøvede at trække vejret. Den eneste tanke der krydsede hende, var hvordan pokker Alex pludselig kunne være so rolig i hendes selvskab, de plejede at sende direkte dræbende blikke og det var sjældent at de overhovedet var i stand til at fører en samtale med en normal stemmeføring som nu. Desuden så var han alt for let at irritere og pirrer, hun vidste at hun legede med dyret, og at hun gjorde det ukonsekvent, et sted var det vel også derfor hun valgte ikke at klage ovet det at han var endt med at sætte tænderne i hende, ikke mindst fordi det altid var hvad hun havde ønsket. At han ikke skulle være i stand til at kende hendes hjerteslag, men nu savnede hun dem næsten, savnede den varme følelse og fornemmelse. De isblå øjne betragtede hans gyldne, hun følte sig betaget, men det var ikke så slemt nu hvor de bare lå som sådan, og hun rent faktisk også var i stand til at tænke på andet. Sandheden avr at sporer i hans blik og et sted var det vel også det som måtte skræmme hende? Han var forbandet roligt, det var først nu det faktisk gik op for hende at hun nød bare at ligge her og snakke med ham, og at hun rent faktisk følte sig både trygt og beskyttet. Cassie sendte ham et ganske stille smil, det gav hendes ansigt næsten uskyldige træk. Hun vidste at deres ægteskab kunne ende som den sødeste dans på roser, at han kunne give hende hvad hun faktisk måtte drømme om, men hun turde ikke. Tanken om at lukke ham så tæt på, om ikke andet så kunne hun da slet ikke gøre det uden hans respekt! ”Måske.. Men jeg burde ikke bare se til på sidelinjen desuden.. Hvad skal alt den opmærksomhed gøre godt for, jeg kan jo ikke gå nogen steder mere, folk tiltaler mig som var jeg noget ekstraordinært, det er sygt” hun rynkede let på panden, hun kunne virkelig ikke fordrage at føle sig så fornem, hun savnede Imandra, hun savnede bare at være Cassie, for hun havde aldrig ønsket sig at skulle være noget større end det, overhovedet. Hendes blik var på sekunder forvandlet fra det alvorlige og til det næsten direkte paniske, hun var end ikke sikker på at hun ønskede at vide hvad pokker hun havde haft gang i! Næsten forsigtigt nikkede hun til hans ord, også selvom hun straks fortrød idet han tog hendes hånd, dette kunne da ikke fører et sted hen der ville være godt, overhovedet? Ganske stille lod hun hånden fører over hans kind. De ru skægstubbe kradsede mod hendes silkebløde håndflade, det i sig selv var en følelse der kun fik hende til at sitre. Hun sank en klump da hånden stille strøg videre ned over hans bryst, også selvom hun nød den følelse af, at det var hende som måtte skænke ham alle de kærtegn og ikke deres kære hushjælp eller Emiley, hvad skulle han overhovedet med hende når han havde kvinder som dem, der forgudede ham og end ikke lagde skjul på det? Øjnene blev direkte store da han lod den stryge hele vejen ned over hans maveparti, og langsbuksekanten, det kunne hun ikke have gjort! Hun havde jo ingen idé om hvordan man skulle kæle for en mand, hun vidste ikke engang hvordan man skænkede et kys rigtigt! Hans muntre tone og det glimt i hans blik, var heller ikke nogen hjælp. Det sitrede i mere eller mindre hele kroppen, det var som en længsel satte sig i hendes bryst, en anden form for.. Sult? ”Du mener...” hånden strøg ganske stille over hans underliv ”...Her” hun hævedet et spørgende slankt øjenbryn mod ham, før hun endte med at trække hånden til sig som havde hun fået stød. Med et sæt satte hun sig op, holde hånden tæt ind til brystet. Det lange mørke hår var faldet over hendes ene skulder, hvorfor pokker havde hun gjort det? Den overraskelse over hendes egen handling var næsten tydelig at sporer i blikket, den følelse var hende ukendt. Han kunne simpelthen ikke have ret, det nægtede hun at tro på!

[Deleted]

For Alex, så raget det ham virkelig hvor han måtte være. Så længe, at han var ude hvor solen ikke kunne ramme ham, så havde han virkelig intet at skulle sige til det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Der skulle pænt meget til for at tirre ham og nu hvor han valgte at tirre hende på alle måder, som selv et dyr ville gøre det, så var det også nu at han selv var tvunget til at bide tænderne noget så voldsomt sammen, for intet af det andet ville gavne hende på nogen måde, som det heller ikke ville gavne ham. At hun var langt mere rolig nu, var noget som selv måtte glæde ham, for det var også det som automatisk måtte gøre, at han selv var i stand til at holde sig mere på måtten. Det var faktisk rart, at de kunne snakke for en gangs skyld i stedet for at skændes, for det var virkelig noget som han måtte være noget så frygtelig træt af efterhånden, for det var ikke noget som de fik noget godt ud af, nogen af dem! De gyldne øjne måtte hvile på hende og selv med det svage smil på læben. Ikke at han kunne eller ville skjule det for hende på noget tidspunkt når det endelig måtte komme til stykket. Han rystede stille på hovedet. ”Du er jo noget ekstraordinært, Cassie,” påpegede han. Hun stod jo trods alt som grevinde, så det var vel også noget ekstraordinært i hendes øjne, som det også måtte være i hans? Han var selv stolt af den stilling som han stod i, netop også fordi at han vidste, at det var pænt svært for mænd at skulle holde fast i deres status nu om dage, men det var noget som han faktisk kunne? Det var da noget at være stolt af! ”Du behøver jo heller ikke stå og se til fra sidelinjen.. Jeg hjælper dig, hvis det er noget som du ønsker,” sagde han roligt. Det var nok langt fra første gang, at han havde gjort eller sagt det, for det var intet andet end sandt på alle måder, for han ønskede virkelig ikke at det hele skulle forsvinde som sand mellem hans fingre – Ergo, at det ville være noget som man ville kæmpe for at holde oppe, selvom det virkelig bare måtte vise sig, at være fuldkommen umuligt! Han kunne ikke gøre andet end at moe sig over hendes reaktioner ved at være ham så tæt og så tæt på ham som hun havde været, var kun noget som måtte gøre det hele så meget bedre for hans eget vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hovedet søgte let på sned, som han næsten kunne fornemme hendes helt overraskende mine og udtryk. Det var jo lige præcist hvad hun havde gjort og han løj bestemt ikke overfor hende! Det var slet ikke noget som han havde nogen grund til! At hun selv lod hånden søge til hans underliv, var noget som kraftigt måtte få ham til at spænde, for det var noget af det sidste som han havde ventet. Han nød det.. Han nød det virkelig, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert! Hans smil endte næsten helt saligt, hvor han roligt nikkede. ”Det var lige præcist det som du gjorde.. og mere til.. hvis jeg må demonstrere det?” Han vendte sig mod hende og næsten med det glimt i øjet som bare Alex kunne få frem ved en situation på denne måde. Han hævede roligt hånden. Bare det at gøre det på den måde, så fik hun også lov til at smage af hvordan det var at være et dyr, ligesom det han selv var. Han var stolt af det, og det var i den grad også noget som hun nok skulle vise sig at lære, det var han så sandelig slet ikke i tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Du vænner dig til det.. Dyret melder sig, min kære,” tilføjede han roligt og med det næsten muntre træk i den ene mundvige.

[Cassie Imirachi]

Solen ville ikke længere være noget som Cassie ville være i stand til at nyde af, faktisk var det noget af det hårdeste, at leve under den store måne, og de mange stjerner, hun savnede solen der måtte brænde mod hendes hud når hun næsten desperat sad udenfor under et træ, og forsøgte at træne den læsning som hun forsøgte at lærer. Hun var ikke specielt god til hverken at læse, stave eller regne, det gjorde jo heller ikke ligefrem papirarbejdet meget nemmere, det eneste hun ville var at danse! Det var ikke fordi at det endnu var gået op for Cassie, hvad pokker Alex havde gang i. Han var ikke til at tirrer og pirrer, fordi det nøjagtig var hvad han gjorde med hende, med andre ord så tvang han direkte dyret frem i hende, legede med det, udfordrede det, ligesom det hun selv havde gjort med ham så forbandet mange gange. Det var som at føle en anden form for puls, ikke en i fysisk form, men som om følelsen af fornuft forsvandt en smule, det var også det som havde fået hende til at reagere så sanrt hun var kommet helt til sig selv igen! Hun formåede at forholde sig forholdsvis roligt, udelukkende fordi han selv gjorde det. Som det stod nu så behandlede han hende rent faktisk med lidt menneskelig følelse, frem for som en form for slave, for det var det hun nægtede, hun var en stædig kvinde, men der skulle heller ikke meget til at byrde den og nå ind til hende, hvis først man vidste noget om hvordan pokker man skulle bære sig ad. Cassie betragtede skiftevis hans smil og hans blik, som hun nu måtte sidde op næsten forskrækket over sig selv. Hånden der kort havde valgt at stryge over hans underliv blev holdt tæt ind mod hendes krop, det sitrede stadig, hun ønskede at gøre det igen, hvorfor det?! Hun rystede blot afvisende på hovedet til hans ord ”Ikke mere end alle andre” fastholdte hun. På trods af den stilling hun måtte bære, så så hun ikke sig selv som bedre end andre, hun ønskede den ikke, hun havde ingen idé om hvad hun egentlig burde gøre, hun ville bare danse.. ”Sandheden er at jeg ikke ved hvad jeg ønsker, Alex. Noget hen af det velkendte.. Ingen stor status, ingen forventninger, den samme intensitet i dansen.. Dig.. Selfølgelig kun til at have nogen at råbe af” tilføjede hun hrutigt, selvom der var noget der mindede om et drillende glimt i hendes isblå øjne. Alex kendte udemærket hendes reaktionsmønster når hun var tæt på ham, endelig var hun ebgyndt at komme en smule til sig selv igen. Armen faldt tilbage langs hendes side, frem for at knuge den ind til sig.Hans smil og hans blik varmede hende. Hun kunne se den fryd og den saglighed hun skænkede ham og pludselig følte hendes hænder næsten.. Magiske? Det var hende og ikke den ekstremt kønne kvinde til Emiley. Uden at tænke videre over det endte Cassie med at nikke til hans ord. Kunne hun uanset have gjort noget værre end det, også selvom hun næsten nægtede at tro det? Nu havde hun endda valgt at skride til handling selv i ædru tilstand, det kunne for pokker da ikke passe! For et kort øjeblik sendte hun ham årtiets mest dræbende blik ”Jeg er ikke et dyr” mumlede hun sammenbidt, og et sted stadig forsøgte at overbevise sig selv om, at det var sådan det måtte forholde sig, hun nægtede at blive kategoriseret som et dyr.. måske hun havde følt et kort øjeblik med lyst, men det var jo ikke unormalt for en ung kvinde, hun var ikke død uden endnu hun skulle nok klare sig ude, det var helt sikkert! Blikket gled i hans, forbandet intenst som havde det været midt i dansen. Der var så mange ting som hun ikke længere måtte tænke over, hun handlede på det rene instinkt, og et sted var det faktisk behageligt.

[Deleted]

Alex kunne virkelig ikke gøre noget andet end at more sig over dette, netop kun fordi at det var hende som måtte være tæt på ham. Han var ganske rolig så længe, at hun selv var det og nu hvor der ikke var noget bankende hjerte, til at skulle gnere ham, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. At hun var så rolig som hun var sammen med ham, så kunne det virkelig ikke være bedre o hans øjne! Han skulle nok vise hende den skønhed i månen og de mange stjerner, som måtte hvile over dem, for solen den havde hun desværre mistet, selvom man vel heller ikke kunne komme udenom, at det jo faktisk måtte være selvforskyldt? Hun havde trods alt valgt at lege med dret på en forbandet uheldig aften, det var heller ikke noget som man skule kune lægge det mindste skjul på når det nu endelig måtte komme til stykket. At hun ikke kunne læse og skrive, det var vel også noget som han kunne hjælpe hende med? Det var jo selv noget som han havde været kraftigt tvunget igennem allerede fra dengang han havde været ganske ung, så han havde i den grad styr på de evner og egenskaber, selvom det måske var lidt rustne med det matematiske, så havde han da fin styr på alt det andet. Han trak let på smilebåndet. Han var stolt over den stilling og den status som han havde og det var slet ikke noget som hun skulle have lov til at ødelægge påd en ene eller den anden måde. Det ville han simpelthen bare ikke finde sig i! ”Tro om igen, Cassie.. Du sidder her som en grevinde som jeg sidder her som en greve,” begyndte han ganske kortfattet. Hun havde fået den plads hvor andre ville give sin venstre arm for det! Hun havde fået det foråret og det at han skulle stå der som den som måtte hjælpe med dette ansvar, var slet ikke noget som han havde det mindste imod. ”Du er nok som alle andre med et liv, et hjerte og en mening og holdning, men din vejer meget mere end alle andres,”afsluttede han ganske kortfattet. I sig selv, så var det jo ikke noget andet end ren sandhed. Det var jo bare noget som hun måtte leve med! Han legede med dyret i hende, hvor han selv kraftigt måtte bide tænderne sammen for sit eget. Han måtte og skulle vise hende, at de nu måtte være af samme race, noget som han i den grad også måtte anse som noget direkte ædelt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Han betragtede hende roligt, som hun næsten måtte knuge fast omkring sin hånd ,som havde været nede ved hans underliv. Han måtte virkelig erkende, at han ønskede, at det skulle ske endnu en gang! Dog selvom det ikke var ord som han kunne få sig selv til at sige på nogen måde overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage meget fejl af når det endelig kom til stykket! Han kuklo ved hendes ord. ”Du ønsker mig ligefrem så du har noget at råbe af? Kan du ikke bare indrømme, at du ikke kan undvære mig Cassie?” Han hævede sigende det ene bryn. Han vdste ikke hvor længe de skulle fortsætte med at køre rundt i det her, for det var virkelig ikke noget som de ville få det mindste ud af når det endelig måtte være og han vidste det jo godt. De kom jo aldrig videre derfra! Han smilede et næsten morende smil, som han lod hånden stille stryge mod hendes kind. ”Du er et dyr om du vil det eller ikke.. og det klæder dig ivrkelig,” påpegede han roligt og med en klar stemme. Det var jo bare sandhed. Han nikkede blot. ”Så luk øjnene kæreste.. Så skal jeg vise dig helt nøjagtigt hvad du gjorde,” afsluttede han roligt. Han blev roligt siddende, til hun havde valgt, at skulle lukke øjnene. Han havde vel allerede gjort det klart, at han ikke ville hende noget ondt? Han smilede let, som han lænede sig frem, hvor han ganske forsigtigt lod læberne berøre hendes, ganske roligt og intenst hvor han holdt det for et stille øjeblik, hvor han roligt brød det, for at fortsætte ned over hendes hals, selvom han nok gjorde det mere tirrende.. Han ville se det dyr i hende!

[Cassie Imirachi]

Cassie elskede virkelig at være tæt på ham, men for pokker hvor var hun træt af at hun stadig skulle reagere som hun gjorde. Den indre kamp med sig selv, kun for at overbevise sig selv om at hun intet havde for den mand, at det eneste hun følte var ren og skær irritation, den var efterhånden ved at krakkelere og det var som om Alex næsten vidste det. På dette tidspunkt, havde hun jo så også valgt at lukke ham en smule ind, lade ham nå ind til hende, som de nu roligt sad og førte en samtale, også selvom der lå mere i det, de kærtegn, et sted så måtte hun fortryde at hun overhovedet havde spurgt, lige hvad angik det så var det nok bedst at leve i uvidenhed, men det kunne hun ganske simpelt ikke få sig selv til, hun måtte vide præcis hvor meget hun havde valgt at dumme sig. Ligeså mørkt som der var herned,e ligeså ville det være udenfor, og det vidste hun. Solen ville aldrig være noget som hun ville få at se igen, det syn var mistet, hun vidste udemærket at hun til dels selv var uden om det, men han havde valgt ikke at lytte på hendes fustrationer, specielt den eneste dag hun fastholde var hendes og at hun bar retten til at nyde det, og selv han vidste at når hun først var vred så var hun vred, og tænkte slet ikke over det dyr som han måtte bære. Det var noget helt andet nu hvor hun selv måtte stå i nøjagtig samme situation. Næsten opgivende sukkede Cassie til hans ord ”Men jeg..” hun tav og rystede på hovedet, hun gad end ikke til at diskutere det med ham, ikke når han slet ikke lod til at forstå. Hun var hverken i stand til det skriftlige, ikke på særligt højt plan om ikke andet, desuden så lystede hun ikke at besidde den stilling, hun var bare ikke en kvinde bygget til magt. Det eneste hun ønskede var at danse, at være hende selv, få folk til at beundre hende for talent frem for stilling. Der var så mange andre som ønskede at stå i hendes sted, og som nok også ville få meget mere ud af det, end det som hun formåede, og Cassie selv nægtede at se sig selv som mere værd end nogen anden, det sted hun var endt var jo slet ikke frivilligt.. Det var som han blev ved at vælge hendes veje for hende, selvom der var helt konkrete ting hun havde fravalgt i sine tidligere år, kun for den passion hun virkelig måtte brænde for... Den lidenskab, som nu til dels var taget fra hende Hånden søgte igennem det lange mørke hår ”Jeg vil ikke veje mere” mumlede hun stadig en smule sammenbidt. Det ville uanset være hende umuligt at forklare ham det, og få ham til en forståelse, sådan var han bare ikke, og det kunne man være træt af, men det ville ikke ændre sig. Den mentale puls dunkede stadig, i tide og utide gav den hende en følelse af at slippe kontrollen, gav hende lyst til at give slip på det hele selvom alle vidste hvor meget hun nød at holde tingene i tøjler, men han fik hende til at længes.. Som et rovdyr på jagt efter føde, men bare efter noget ganske andet.. Hun vendte øjne ved hans ord. De vidste selv at det var sandheden, hun var ikke i stand til at undvære ham, af så mange årsager, noget var tomt ”Det ville du håbe på ja” svarede hun blot een smule skarpt tilbage. Igen kunne hun rødme så var det sket ”Jeg er intet dyr” hviskede hun næsten håbløst, det gik ikke specielt godt med at overbevise sig selv. Cassie betragtede ham indgående, lettere mistroisk. At skulle lukke øjnene bare sådan.. Turde hun næsten? Hvorfor hun gjorde det vidste hun ikke, men næsten forsigtigt gled de isblå øjne i skjul bag hendes mørke øjenlåg. Hun fornemmede at han kom nærmere, det sitrede i mere eller mindre hele kroppen, gav hende en lyst til at springe efter ham. Læberne mødte hans, selvom hjertet ikke hamrede så følte den yderst intense følelse, gengældte ganske forsigtigt og hun nød følelsen, den søde smag.. Havde hans læber altid været så bløde...? Perfekte..? Det var næsten med ærgelse da han trak sig, det var dog uventet at han lod dem fortsætte langs hendes slanke hals, hun blottede den. Mærket efter hans tænder var endnu synlige. Hun greb om ham.. Fingerspidserne borrede sig kraftfuldt ind mod hans skulder, noget som næsten per automatik tvang hende tættere på ham. Hun forsøgte at stoppe sig selv, forsøgte virkelig at stoppe dyret, men det var som havde hun intet valg.. Selv bæstet forlangte sin føde!

[Deleted]

Alex skulle nok vise hende lige hvad det var, at hun var blevet til, netop ved at han havde bidt hende. Hun havde leget med det dyr som han måtte være så mange gange, men lige den aften, så var det virkelig blevet for slemt til at han selv var i stand til at skulle kontrollere det i længden. Et sted var han jo selvfølgelig ked af, at han havde frarøvet hende det liv som hun havde haft, for hun havde elsket solen, hun havde elsket den intensitet i dansen, selvom hun nok skulle finde ud af, at den måtte være meget mere intens end det som den havde været nogensinde før. Nu var de på lig linje, det var nu at det først for alvor kunne gå hen og blive sjovt, selv set i Alex’ øjne, så det sagde i den grad heller ikke så lidt. Han var den grad kendt med dette dyr og det var nu at han havde muligheden for at skulle komme ind på hende for alvor, det var da heller ikke en ting som han ønskede at se bort fra på nogen måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var i den grad også helt sikkert. At diskutere det med ham, var direkte dumt, for han bakkede ikke ud på denne her, det havde hun vel også efterhånden fundet ud af allerede for længst? Det var jo slet ikke fordi at det var noget som rørte ham som sådan. Ville hun have hælp, så skulle hun bare åbne munden og bede om den, selvom han var kendt med den forbandede stolthed som hun måtte brænde fast med i det indre, for det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. De kunne sagtens få det til at køre, hvis det var det som de måtte ønske – Han ønskede det om ikke andet selvom han stadig manglede at få hende med sig endnu, hvilket faktisk også måtte frustrere ham en smule. Stadig den dag i dag. ”Du har intet valg, kæreste… Vil du have hjælp til at finde ud af de mange ting som det kræver.. Så sig til,” sagde han stilfærdigt. At hun ikke kunne læse eller skrive, var ikke noget som hun ville kunne kæmpe med på egen hånd og et sted, så vidste hun det vel udmærket godt? Han smilede et tydeligt smil ved hendes ord. Hun prøvede stadig at komme så meget udenom den, at man skulle tro, at det måtte være løgn! Han rystede stille på hovedet. Han kunne læse hende som det rene ingenting og hun befandt sig virkelig i den klare og tydelige benægtelse. Det var heller ikke noget som ville gavne nogen af dem på denne måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg ved at det er sådan, min kære.. Du kan ikke undvære mig..” fastholdt han med en let stædig stemme. Hvorfor løbe fra sandheden? Der var jo intet pinligt ved den? Ikke set i hans øjne. Var det måske ikke bare på tide, at de to opførte sig som et par voksne i stedet for et par umulige unger? ”Åh jo du er,” tilføjede han roligt. Han mente det og han skulle så sandelig også vise hende det! At hun gjorde som han sagde, lukkede øjnene og endda besvarede hans kys, var noget som virkelig måtte glæde ham! Han smilede let som hans kys fortsatte over det bidemærke som han allerede havde skænket hende – Hun tilhørte ham og hun skulle nok lære at acceptere det før eller siden! Armene søgte omkring hende, som hun selv nærmest knuget ham selv ind til sig, hvilket i den grad kun måtte gøre det hele så meget bedre for hans vedkommende! Det var ganske enkelt utroligt hvad det kunne føre til også i hans øjne. Han valgte dog selv at trække den ud, for… han nød det.. Han nød virkelig, at hun endelig havde valgt, at byde ham velkommen og så tæt ind til sig, som det hun måtte gøre lige netop nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovdet. Han trak sig endeligt, selvom det blot var en smule og ikke meget. De gyldne øjne vendte han stille mod hende. ”Du må godt åbne øjnene nu,” afsluttede han stille, som han hævede hånden og strøg hendes kind.

[Cassie Imirachi]

Hvad hun var, var slet ikke noget som Cassie ønskede at skulle vedkendes. Hun vidste et sted præcist hvad hun var, for hun havde levet med en af samme slags de sidste forbandet mange år, og hendes billeder fra det, var langt fra altid gode. Hun var blevet et bæst.. Et dyr.. Alex havde gjort hende til det bæst hun blot for ganske få dage siden så brændende ønskede at blive, kun for at skjule hendes hjertebank for ham, og et sted også for at være i stand til at tilbringe den evighed i hans selskab, hun hadede tanken men hun nød det, nød lyden af hans stemme og hans blide berøringer, nød den måde han formåede at sætte hendes krop i flammer, selv nu hvor den til dels var gået i døden. Nu legede han med hendes dyr, som hun altid havde leget med hans, både bevidst og ubevidst. Under dansen kunne man ikke ligefrem sige at hun gjorde det med vilje, selv der rev lidenskaben hende med, noget som skete forbandet sjældent i sig selv. Men de gange hvor hun direkte valgte at skulle provokere hans tanker og sind, pirrer det dyr i ham kun for at lokke ham væk, så måtte hun erkende at hun havde trykket på de punkter som lå kendt for hende, for der var også forbandet mange ukendte. Neglene borrerede sig ned i hans skulder. Hvorfor havde hun overhovedet valgt at lukke øjnene? Hans læber brændte stadig mod hendes egne, det var sekunde siden han havde valgt at forlade dem, sulten sad der, gav hende en følelse af svimmelhed. Den varme han skænkede hende, bredte sig helt til det yderste, varmede selv hendes mørke hud som havde det været solens stråler der kastede sig over hende, på en varm sommerdag. Selvom det uden tvivl var et syn som hun måtte savne, så måtte hun om ikke andet erkende at hun savnede de blide slag fra hjertet endnu mere. Der var ingen rytme at følge i hendes dans mere, der var ingen intensitet eller glidende overgange, det gjorde hende vanvittig! Hun var faktisk ved at falde af på den? Halsen lå blottet for hans næsten, alt for søde kys. Cassie klamrede ham ind til sig, de isblå øjne var halvt om halvt gledet i skjul af den rene fryd. Hun havde næsten glemt at det faktisk var hende som havde gjort alt dette ved ham, og at dette i det store og det hele blot var en demonstration fra hans side. For blot en gangs skyld valgte hun at åbne sig, valgte at lukke ham en smule ind, selvom hun i den grad forsøgte at stoppe sig selv! Det var på ingen måde meningen! Tankerne omkring deres diskussion var væk for længst, de ville aldrig blive enig, hun ønskede ingen hjælp, og det havde intet med stolthed at gøre, men alt med hende at gøre. Hun kunne ikke leve som noget så stort, hun kunne bare ikke.. Det at han forsøgte at trække sig var næsten noget som tvang hende til at gribe en smule mere fast og desperat om ham, også selvom hun ganske hurtigt valgte at slippe ham alligevel, igen som var det først nu det gik op for hende hvad der var sket. Alligevel hvilede ordene lige på tungen, hun ville ikke stoppe, hun kunne stadig føle de intense kys der kun vakte den evige sult efter at smage på ham. Langsomt lod hun blikket glide op, betragtede hans skikkelse, og følte den hånd imod hendes kind. Hun elskede følelsen, ikke mindst de arme omkring hende. På et eller andet punkt havde hun ikke følt sig mere... Kvindelig end det som hun gjorde nu, han vækkede ting som hun igen nægtede at skulle vedkendes. Læberne skiltes for at bryde ud med ord, også selvom de bare ikke ville. Der var ingen mulighed for at løbe, hun ønskede ham, manglede ham når han ikke var der, men hun var for bange til at blive voksen for alvor. Næsten desperat skubbede hun ham en smule ind mod sig, som et klart tegn, ordene sad fast, hun kæmpede virkelig med sig selv på alle måder, og det kunne ikke blive mere tydeligt!

[Deleted]

Alex vidste udmærket godt, at Cassie ikke havde meget andet valg end bare at tage imod det som det måtte komme, for hun var nu et dyr og det var noget som hun bare måtte vænne sig til, for alt det andet var slet ikke noget som man kunne bruge til noget som helst. Han skulle nok vise hende hvordan det hele skulle tackles og hvordan man skulle tage det hele når det endelig måtte komme til stykket, for han vidste at det nok ikke ville være det nemmeste nu hvor hun var vant til en helt anden form for liv, så var det jo bare noget som man måtte acceptere og lade komme med tiden. Han havde jo så også den fordel at han kunne tirre dyret frem i hende og hvis det var noget som han havde muligheden for at gøre, så var det så sandelig også noget som han agtet at få det gjort, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når de nu endelig måtte komme til stykket. De gyldne øjne hvilede i hendes og med det stille smil på læben. Han nød selv at de kunne sidde og snakke som de gjorde det lige i øjeblikket, for det var en meget dejlig og ikke mindst utrolig behagelig fornemmelse når det nu endelig mått ekomme til stykket. Han sendte hende et roligt smil. Alt det intense som også havde været ved hendes dans, var stadig noget som hun ville have ved sig, også selvom han måtte erkende, at dette dyr var noget som faktisk måtte klæde hende langt bedre end alt det andet og nu hvor han vidste hvordan dyret skulle tirres frem, så kunne han samtidig også vise hende lige præcist hvad det var, at hendes dans måtte gøre ved ham! Nok var han langt mere erfaren end hende, så han var i stand til at skulle bide tænderne fast sammen, men han måtte i den grad erkende, at det ikke var nemt altid, ikke når hun stod der og nærmest måtte lokke ham tættere på sig ved de flydende og elegante bevægelser! En måde for ham at tackle det på,var netop at danse med, for så var han virkelig ikke så lysten som det han altid havde været ellers ved at stå og se på. Det var jo heller ikke fordi at han lagde op til andet når dansen endelig måtte være der og det var derfor, at det frustrerede ham, at hun stoppet hver eneste gang han bare måtte lægge en finger på hende! Som han havde valgt at stoppe sine kys, selvom han godt kunne mærke hvordan hun nærmest måtte knuge omkring ham ,for at få ham tætter på sig.. Hun ønskede vel at han ville fortsætte det? Dum var han ikke. Gjorde han det uden at ordene ville komme, så ville han få smæk for det før eller siden. Det var jo heller ikke fordi at hendes slag gjorde ondt som sådan, men der var lidt en forskel på om man var en nymfe eller om man var en vampyr.. Styrken var jo helt anderledes! ”Ønsker du at jeg skal fortsætte, min kære? Så sig det.. lad mg høre ordene,” opfordrede han med et stille smil på læben. Det var slet ikke noget som han ville skjule for dem, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, uanset hvor meget han så end ville det eller ikke, så kunne han virkelig bare ikke få sig selv til det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hovedet søgte let på sned, som han fortsatte de rolige strøg mod hendes kind. Dyret var fremme i hende i øjeblikket og et sted, var det jo selvfølgelig noget som i den grad også måtte more ham noget så frygteligt! Armene sneg han roligt og forsigtigt omkring hendes krop, for at lade hende komme så tæt på ham, som det var hende overhovedet muligt. Han lagde hovedet stille mod hendes skulder og med sine læber helt tæt ind mod hendes hals. Han gjorde dog intet endnu. Han havde jo ikke fået noget klartsignal og han havde ikke hørt hende sige ordene, så ville der heller ikke ske mere end dette. Han ville jo heller ikke ende med at få smæk for ingenting.. Ikke når det var noget som hun faktisk ønskede, at han skulle gøre ved hende.

[Cassie Imirachi]

Et sted var det som at føle personligheden blive splittet I to. Det dyr som måtte kæmpe og slide for at bryde ud, vise sit sande ansigt frem som det bæst hun var blevet gjort til, skjult bag det kønne ansigt og de isblå øjne. Han legede med hende, som at kaste en pind og forvente at hun ville hente det som det rene ingenting,og så et andet sted.. Det var ikke mere end blot et øjeblik siden at det var bæstet han havde haft fremtvunget, der var ingen kontrol, dog var den ganske hurtigt blevet genvundet. Det var trods alt også det værste ved det hele, hun var menneskelig.. Det var ikke et vildt ukontrolleret dyr som måtte styrer hendes sind, men udelukkende de menenskelige følelser som hun ville besidde i flere år endnu, om ikke andet så som hun havde forstået det. Hendes blik var fyldt med saglighed, fingerspidserne borrede sig endnu desperat ned i hans skulder, knugede ham tæt på sig, som et klart tegn til hvad hun måtte ønske. Det brændte stadig på hendes silkebløde hud, Cassie forestillede sig endnu hans læber berøre de steder, sætte hendes krop i ilt og næsten få hende til at sværge at hun et eller andet sted måtte føle de kraftige hjerteslag. Nu var det ikke længere hende som måtte være i stand til at tirrer ham, men i den grad omvendt. NU kendte han hendes mange svage punkter, han vidste hvor han skulle trykke, noget som var tydeligt i og med at det jo faktisk var lykkedes ham at komme så ganske tæt på hende. Et sted var det vel.. Begær? Længsel? Længsel var en en ting der var blevet bygget op over så forbandet lang tid, hun havde altid længtes efter ham, altid lystet at hvile i hans favn, men det var aldrig rigtigt gået op for hende hvordan det faktisk måtte føles at være der.. Hun kunne ikke give slip, en yderst fustrerende tanke faktisk! Modsat ham var Cassie endnu ikke erfaren nok til at bide tænderne sammen, hun vidste at hendes dans forførte, hun vidste at den bragte lidenskab, ikke mindst når han selv valgte at deltage, der var en grund til at hun som oftest var begyndt at nægte ham det, hans hænder over hendes krop på den måde, det glimt i hans blik der selv vækkede den lyst i hende, hun kunne ikke tillade det, men nu var skaden i den grad sket! Kinden gled i hvile mod hans skulder, alt i hende brændte efter mere, en mærkværdig følelse, for hun plejede ikke direkte at huske det som en så vanvittig sult. Hvad der holdte hende tilbage var tanken omkring sådan en som Emiley.. Ville hun lukke ham ind, og så snart hun åbnede øjnene ville han være væk? Ville han opfylde den drøm som hun måtte bære, kun at give sig hen til en mand som måtte elske hende ligeså meget som hun elskede ham? Læberne fornemmede hun så tæt ved hendes hals, det vippede hende kun ud over en afgrund, som hun et sted frygtede og et andet sted elskede, kun på grund af den spædning og længsel det måtte sætte i hende, hun var nysgerrig efter at se hvad der hvilede for hendes fødder, og nu havde un fået dne lille smagsprøve der vækkede hendes appetit. Den ene hånd strøg næsten med uskyldighed mod hans nakke, lod de slanke fingre stille danse hen over som ingenting. Læberne spaltes en sidste gang, blikket hvilede i hans han var i stand til at se den flamme som måtte brænde ”Hver rar ikke at stoppe” hendes stemme var blot en hæs , intens hvisken mod hans ører, men om ikke andet forlod ordene hendes læber. Og efter alle de år med stædighed, efter alle de år hvor hun virkelig havde forsøgt så kunne hun ikke mere.. Nu ville hun endelig føle hans kærtegn og give sig selv lov til at nyde dem, kun fordi hendes hjerte ikke gav hende et andet valg.

[Deleted]

Alex vidste at dyret måtte være i hende. Det var bare et spørgsmål om tid, for at få det til at kigge frem og det var også det som var hans mening med det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om hun ønskede det eller ikke, så var hun et dyr nu og han skulle nok vise hende det smukke i det hele, for der var ikke noget bedre end det i hans øjne om ikke andet. Dyret var en skønhed og det var nogt som skulle kræve den respekt som han også gav hende lige i dette øjeblik. At trække den videre bare sådan uden videre, var slet ikke noget som han ønskede bare sådan, netop fordi at han vidste, at han ville få så meget smæk for det uden lige, hvis han bare gjorde det uden at hun sagde god for det, og et var noget som han var klar over. Han kendte hende jo udmærket godt efterhånden, det var er heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Sådan som hun måtte knuge omkring hans skulder, var det blot noget som måtte få ham til at smile, for han vidste, at hun ønskede det. Det eneste som måtte mangle, var at hun sagde det med ord. Han kunne sagtens vise hende hvordan det hele kunne gøres og uden at hun ville få ondt eller noget som helst, for han vidste udmærket godt, hvad det var at han måtte gøre ved hende lige netop i dette øjeblik, og det var i den grad også det som gjorde det hele så meget sjovere for ham. Han smilede et næsten hoverende smil. Ikke at det var noget som man kunne skjule eller noget som elst, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, dte var også helt sikkert. Han havde erfaringen til at bide tænderne sammen og den havde hun ikke.. Det var måske også det som gjorde, at han kunne holde sig så rolig som det han kunne lige netop i dette øjeblik og han måtte ærligt erkende, at han måtte nyde noget så frygtelig godt af det når det endelig måtte komme til stykket. Det var ikke Emiley eller deres tjenestepige som skulle gøre det ,selvom han vidste, at han havde gået til netop de til tider, men det var ku fordi at dyret havde været for meget fremme i ham og med det, så fulgte lysterne jo i den grad også med, det var ligesom også det som gjorde lidt det hele for hans vedkommende. Hans smil bredte sig tydeligt, som hun endelig måtte bede ham om ikke at stoppe. Han nikkede roligt til hendes ord. ”Og husk.. denne gang har du selv bedt mig om det,” påpegede han med en rolig hvisken. Han kunne virkelig ikke skjule det uanset hvor meget hun ville ønske det, for hun nød det, og det kunne han mærke på hende! Han kunne se det i hendes blik, så hun ville heller ikke være i stand til at skulle løbe fra det, uanset hvor meget hun ønskede det eller ikke. Han trak hende helt tæt ind mod sig. ”Slap af.. og nyd det,” hviskede han roligt mod hendes øre, som han roligt bvægede sig til hendes hals, hvor han fortsatte sine kys, ganske så roligt og tirrende. Han ønskede at bringe det dyr frem i hende og han vidste lige hvordan det skulle gøres, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hans ene hånd strøg hende roligt og stille over hendes side og over hendes lænd, som han trykkede hende tættere på sig i samme omgang. Det var ikke fordi at han ikke gjorde det med vilje, for det gjorde han. Han ønskede at have hende tæt på sig. Alt det andet var virkelig ligegyldigt! Han bevægede sig over den forreste del af halsen og over mod den anden side, for at bevæge sig op og over hendes kind, for igen at møde hendes læber ganske så intenst og med en form af længsel alligevel. Ikke at han kunne skjule det for.. bare den korte ventetid som det havde været så ønskede han at møde hendes læber igen!

[Cassie Imirachi]

Alt I hende hungrede, det var først og fremmest det som matte skræmme Cassie, for I det store og det hele var det ikke ligefrem en ukendt følelse. Det var den samme hunger der borede sig vejen mod hendes bryst når hans hænder gled over hendes krop under dansen, den samme hunger som den aften i tronen, blot uden den samme frygt denne gang, det var ikke dyrisk, eller det føltes om ikke andet ikke som sådan. Hendes sind var vågent, hun var lagt i en eufori, men sindet fungrede som altid, hun var det samme tænkende væsen, med de samme følelser, forbandet sentimental på alle måder, nøjagtig som Alex måtte kende hende. Hendes fingerled føltes underligt ømme efter at have knuget ham på den måde i flere minutter, det var som om hun forsøgte at kontrollere de følelser som overvældede hende, som den kontrol kvinde hun måtte være på alle måder. Skønheden var forsvundet, hun sad i en mørk og fugtig kælder, følte ingen frygt, følte absolut ingenting, med hensyn til det vel og mørke. Solen var væk, død for hendes blik, nu var månen det eneste hun ville komme til at nyde godt af, dansen var blevet trost, ensom og kedelig, hun kunne ikke finde den rytme der plejede at betage hende på den helt særlige måde, hvor var skønheden helt præcist i det? For det så hun ærlig talt ikke. Grebet om ham løsnedes en smule, de isblå øjne, betragtede hans gyldne med et næsten tiggende glimt. Det var tydeligt at han selv måtte nyde at hun blot gav sådan efter for ham, endelig lod hun blot hendes ønsker komme til udtryk, som hun altid havde villet det, men ganske enkelt været for stædig til, det havde aldrig været nemt bare at se gennem fingrene med det, at bide tænderne sammen på den måde, men nu var det hende bare.. umuligt.. Hun ville ikke mere, det var blevet for hårdt, og et sted så kunne hun ikke fordrage den tanke! Cassie nikkede blidt, der var et mindre smil at ane i hendes mundvie, hun vidste at hun ganske ofte skældte ham ud for det ene eller det andet, men lige denne gang bad hun direkte om det, den måtte hun selv tage på sig. Cassie endte helt ind til ham, hun lod blot kroppen tage hvile tæt mod hans, allerede nu sitrede det i enhver lille del af kropen, bare ved at være tæt på ham. Hun satte sig med et ben på hver side af ham, armene lagde sig roligt omkring hans nakke og hals. Endnu engang måtte blikke stille glide i skjul. Hun nød følelserne af de brændende læber mod hendes blege hud. Halsen blev endnu engang blottet for hans søde kys, kys der næsten tvang en følelse af hjertebank i hendes krop. Det gjorde på ingen måde hendes sult bedre, hun ville have mere! Længtedes efter at smage, røre og at føle, som når et dyr måtte finde det perfekte bytte. Hans fingrer brændte sine berøringer ind, en fryd som kun fik hende til at slippe et suk. Cassie var klar over at hun burde stoppe det inden hun ville lade sig rive med, bryde det princip som hun så et andet sted ikke ville bryde alligevel, hendes løfte lå der endnu, den mand hun gav sig hen til ville være den mand som ønskede at delre resten af hendes dage med, og løgn var det bestemt heller ikke. Den ene hånd slap stille grebet omkring hans nakke, og gled forsigtigt ned over hans skulder og over det faste bryst hun følte et sted bagved klæderne. Læberne mødte hans ganske velvilligt, det var virkelig ikke disse punkter hun var særligt erfaren i, lige her var det rene instinkter som måtte fører hende frem. Hun kyssede ham med længsel, smagte på hans læber, og formåede ikke at slippe igen. I flere sekunder sad hun blot, nød den følelse, før hun endnu engang trak sig som havde hun fået stød, slap ham og rakte hænderne op i tegn på overgivelse ”Jeg må stoppe” hviskede hun åndeløst. Ordene var henvendt til hende og ikke som en skideballe til ham, hvilket i sig selv måtte være noget nyt. Stopped ehun ikke ville hun hungre kun endnu mere, det måtte virkelig.. Stoppe?! Om hun ønskede det eller ej..