At home after a successful hunt.

[Deleted]

Det nærmede sig den klare solopgang. Efter lat det som var sket på stripklubben, havde han hurtigt søgt hjem med Cassie, for at få hende lukket inde i et kælderlokale, så han var sikker på, at hun var hvor han placerede hende, ellers ville det først gå galt. Jagten havde for hans vedkommende været vellykket, også selvom han havde været tvunget til at skulle nære for to, så hun kunne få af ham når de kom hjem. Så snart, at hun ville have en kontrol over det som måtte ske med hende, så ville han tage hende med sig ud og lære hende at jage, for det var virkelig forbandet at hun skulle lære det, ellers ville det virklig ikke gavne hende i det store forløb, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fel af når det eendelig måtte komme til stykket. Han havde valgt at søge indenfor lige så snart at fornemlsen omkring den opgående sol havde ramt ham, for han ønskede virkelig ikke at noget skulle ske med hende og han vidste jo, at han ikke kunne stå der til at beskytte hende evigt og altid! Han tvang dørene i med det samme, at han måtte indenfor. Hans skjorte var dækket af blod, for det havde virkelig været noget som var sket så hurtigt som det havde været ham muligt. Overfaldt det første som han kunne finde og det havde virkelig ikke gået smertefrit for sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var helt sikkert. Et vel forslået ribben eller to var han sluppet med og det var noget som han tydeligt kunne mærke. ”Få låst af her g gør mit soveværelse klart.. Jeg tager mig af hende i aften,” vrissede han ganske let af den første som han måtte passere tjenestefolkene her på stedet. Han bevægede sig mod kælderen som de hurtigt måtte haste ovenpå for at gøre det hele klart. Han søgte direkte ned til det kælderlokale som han havde placeret hende i. Han vidste, at hun ikke ville have haft nogen former for jordisk mulighed for at skulle søge derfra, så det var vel også noget som i sig selv, bare var et positivt tegn når det endelig måtte komme til det? Hans blege ansigt havde nærmest fået en glød af alt det blod som han havde fået, selvom det mere eller mindre havde været for hendes skyld, for hun havde i den grad mere brug for det, end det som han selv havde. Så længe at hun var under forvandlingen, så ville det være slemt nok i sig selv og det var også helt sikkert når det endelig måtte komme til stykket. Faklerne passerede han med hurtige skridt og så til at skyggerne bare måtte blive kastet langt foran ham. En tanke som han fandt morsomt, det var sådan her, at han var vant til at skulle leve livet. Han holdt forbandet meget af Cassie og nu var hun jo trods alt direkte afhængig af ham for sin egen overlevelses skyld, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Tanken morede ham selvfølgelig. Han åede døren og åbnede den forsigtigt. Nok var han snavset fuldkommen til, men det var jo ikke første gang hun ville se ham efter en vellykket jagt? Det var i sig selv, temmelig sjældent at han måtte fejle i det hele taget og det var i den grad også noget af det bedste. Han kunne nærmest garantere at hun ville kunne gå mættet i seng.

[Cassie Imirachi]

Natten var evig.. Stadig var det mørkt, stadig stod stjernerne et sted ud i det fri og blinkede og funklede så prægtige som de måtte være, så hellige et sted, og den store måne kastede sit skær ned over stedet som intet andet. Det var stadig mørkt, og det ville altid være mørkt. Cassie vidste at hun ville leve i evigt mørke. Alex havde placeret hende i kælderen efter de var kommet hjem fra stripklubben, hun vidste at hendes egen gave, skænket til ham, avr blevet ødelagt af hende selv, men man kunne vel ikke ligefrem sige at det var hendes skyld? Tilstedeværelsen som vampyr, var stadig ukendt for hende på så mange områder, der havde ikke været nogen rumlen i maven eller noget andet der fortalte hende at det var sulten som præget, kun den intense følelse af besættelse. Selvom Cassie nu havde sat i denne forbistrede kælder i virkelig lang tid, så kunne hun stadig fornemme hvilken følelse det måtte være, at føle Emiley’s hjerte banke mod hendes. Hendes duft hang stadig i hendes næsebor og gang på gang så hun den slanke hals for sit blik. Besættelsen var endt med at sætte ind, og det irriterede hende virkelig kun at Alex ikke havde ladet hende smage på det søde blod, som hun havde været i stand til at dufte selv på en god afstand. Fra et sekund til det andet, var ethver spor af jalousi forsvundet, hendes intense blå øjne havde holdt øje med hvert eneste lille kærtegn som Emiley måtte skænke Alex, og for hver gang han havde rørt hende igen, var det som at få stukket en kniv i brystet. Pludselig var det ikke længere følelsen, pludselig interesserede Alex hende på ingen måde, det havde udelukkende været den kvinde og hvilken intens følelse det ikke var! Den første tid havde hun været i stand til at gøre sig selv rolig ved hjælp af dansen. Det var ikke fordi her var nogen former for lys, men hun havde intet problem med at se, det var som om at selv hendes nattesyn var blevet langt bedre end før. Der var intet hernede, gulvpladsen var enorm. Der var ikke gået lang tid før de skarpe tænder hun var ved at få, virkelig begyndte at gøre ondt så intenst, før følelsen af hunger havde sat sig hele vejen ned i hendes krop, og uden der var noget forsvar, savlen var strøget, som et barn der netop fik sine første tænder, og det var forfærdeligt, kosekvenserne ved det bæst hun var blevet var mange, og alligevel hun var i live, Alex kunne med lethed havde slået hende ihjel, selv vidste hun jo hvor få han i virkeligheden omgjorde, han bed for at slå ihjel, men stadig var hun i live, det måtte da betyde et eller andet? Det var ikke fordi hun var udmattet, hun havde sovet i mere end et døgn, faktisk sad hun bare rastløst i et hjørne, helt kympet sammen. Det borrede sig dybt ned i hendes indre, og det var virkelig ikke længere behageligt, det skræmte hende. Tårer havde rent ned af hendes kinder, de sidste menneskelige følelser som sådan skulle slettes og for at det kunne lade sig gøre så måtte hun jo være forbandet sentimental. De himmelblå kjole var krøllet i siderne, efter hun for en time havde sat og knuget fast omkring den, bare for at have noget at holde ved, hendes ringfinger var hævet, efter den var blevet strammet mens hun tog så hårdt fat, og deres vielsesring var blevet udfyldt lidt for meget. Cassie lyttede til de skridt der nærmede sig hende, og med opmærksom lytten, hun ville ikke sidde hernede mere! Blikket gled mod hans velkendte skikkelse, af en grund følte hun en vis form for lettelse, det blev slettet ved lugten af blod der var over hans tøj, den rev i hende. Hun blottede tænderne, hvæsede en smule uden rigtigt selv at ligge mærke til det, det var sent for en nyfødt at få sin føde, derfor længtedes hun virkelig også nu, stadig en umådelig skræmmende tanke!

[Deleted]

Alex vidste udmærket godt, at det virkelig var meget at kræve af hende, at skulle sidde der så længe, men de menneskelige følelser skulle helst så langt væk som det var dem muligt at komme, før han selv ville træde til i denne rolle igen. Han havde været ude efter en vellykket jagt og han havde haft nogen til at stå i døren for at holde øje med, at hun ikke ville ende med at stikke af alligevel, for det ville først for alvor være farligt hvis en nyudklækket vampyr kom ud af kontrol. Nu var det ham som stod der, det var ham som skulle holde hende under forvaring, selvom det virkelig ikke altid kunne være nemt. Han vidste det jo trods alt også, det var ham som skulle passe på hende fra nu af, for denne tilværelse var helt ny for hende, og han ønskede virkelig også at skjulle vise hende, at det også var noget som man kunne nyde godt af. Se det smukke i, selvom det virkelig var noget som måtte kræve forbandet meget og han var jo allerede udmærket godt klar over det, for det sagde så sandelig heller ikke så lidt når det endelig måtte være, det var der heller ikke nogen tvivl om. Jagten havde været intens, for det havde virkelig bare været forbandet vigtig for ham, at skulle finde noget føde. Hun skulle lære at kontrollere det indre bæst. Nu hvor man fint kunne sige, at jo længere tid at hun ville gå i denne tilværelse, jo værre ville det blive for hende, at skulle holde fast i det menneskelige og det ville forsvinde før eller siden, ligesom han selv var kommet til verden helt uden den følelse eller fornemmelse og det var noget som han ellers bare så tydeligt ville være i stand til at skulle kunne mærke det første lange stykke tid. Besættelsen havde allerede sat ind og han vidste, at hun ikke ville kunne slippe den før Emiley var død. Den tøs betød jo så i bund og grund heller ikke noget for ham i det store og hele. Det var Cassie som havde den selv største betydning for ham når det endelig mått ekomme til stykket og det var virkelig ikke noget som ville ændre sig bare sådan uden videre. At høre hende direkte hvæse af ham, fik ham virkelig bare til at smile. Han bed normalt kun for at slå ihjel, ellers brugte han aldrig tænderne. Hun havde været noget ganske andet, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Ikke bare hans kone af tvang set ude fra, men hos ham, så var det i den grad også med hjerte, det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. Han lod hovedet søge let på sned, som han roligt trådte indenfor og lukkede døren efter sig. Det skulle være under kontrollerede forhold, så måtte man jo trods alt starte hernede, få dæmpet hendes sult og så få hende med op i seng, så hun kunne hvile og lade forvandlingen gå hele vejen igennem. Han så roligt på hende, selvom hans blik var noget så frygtelig intenst. Han førte håndleddet roligt op til sine læber, hvor han roligt snittede en længere rifte. Han gik mod hende. ”Du må være sulten min kære,” sagde han sandfærdigt. Han havde trukket tiden ud, selvom det havde været mest for hendes skyld, end det som det havde været nogen andens. Han ønskede virkelig ikke at noget ondt skulle ske hende, men han ville så sandelig også have kontrol på hende, også selvom dette ville kræve, at han var lidt hård med hænderne. Han nåede hende, tog fat omkring hende for at sætte sig ned og med hende helt tæt ved sig. ”Drik min egen,” bad han hende stilfærdigt, som han førte håndleddet til hendes læber. Blodet flød allerede, selvom der var mere end rigeligt at tage af. Det var virkelig sjældent, at det selv for hans vedkommende, var en så vellykket jagt, men nu var der jo trods alt også mange andre meninger bag; Han var tvunget til at skulle jage for to, så gjorde han det så sandelig også. ”Drik hvad du kan rumme,” afsluttede han kortfattet, som havde det været en ordre. Hun skulle virkelig ikke have lov til at hoppe sulten i seng.

[Cassie Imirachi]

Det var ikke så meget det at hun var tvunget til blot at sidde i den mørke kælder, det lagde hun nu ikke meget til, men alle de nye følelser og sanser der overvældede hende, forvirrede hende. De menneskelige følelser forsvandt langsomt fra hendes sind,s pecielt nu hvor hun var så langt inde i forvandlingens om hun nu var, om et døgns tid ville det være slut, og hun ville være en fuldendt vampyr, også selvom hun virkelig ikke vidste hvor vidt hun brød sig om den tanke eller ej. Med årene ville hun leve sig ind i det, med årene ville hendes medmenneskelighed forsvinde hvis ikke hun lærte at holde fast og knuge om den, og det var i sig selv en tanke som virkelig måtte skræmme hende, udelukkende fordi hun altid havde været af den uskyldige kaliber, den sødmefulde, og det var også den kvinde hun ville være, det var den vkinde som Alex elskede, og hun ønskede at han skulle elske hende,s om hun elskede ham, også selvom det ikke var noget som hun direkte ønskede at erkende. Cassie lyttede til de skridt som måtte nærme sig, og hun vidste at det var Alex’s skridt, han havde været ude, skaffe deres føde for i aften, og hun behøvede det også i den grad. Suklten nagede hende helt op i det bryst der ikke længere havde et hjerte til at holde sig igang på, det var en direkte forfærdelig følelse, i øjeblikket kunne man roligt sige at hun ikke var bedre end et dyr. Hendes lange negle var delvis flået og flækket efter at hun havde forsøgt at kæmpe sig ud, enhver tanke var væk fra hendes sind, hun var et dyr, hun var ikke Cassie. Tilstedeværelsen var ny for hende, hun var afhængig af ham, og mere end hun brød sig om ikke nok med at hun ikke havde nogen idé om hvordan pokker hun skulle gøre sit arbejde, nu kunne hun end ikke skaffe sin eegn føde, hun vidtse intet om hvordan hun skulle begå sig, eller hvad dette bæst i virkeligheden indebar, uden ham ville hun falde væk og gå bort, og til tider så var hun faktisk usikker på om det overhovedet ville betyde noget for ham hvis hung jorde. Ville han lade hende dø? Ville ahn lade hende blive til intet andet end en sølle bunke aske? Blikket hvilede fast mod Alex, hun hvæsede fast igen, det var ikke ligefrem fordi at hun ville gøre det, det skete bar, det var rene instinkter som bar hende frem, og hun var den kvinde som lyttede til fornuften frme for hjertet, det var hun ikke i stand til i denne fatning, og hun hadede det virkelig! Hendes tanker kredsede endnu omkring Emiley, hendes dybe besættelse, længslen efter at smage hendes blod, og de tider hvor hun huskede hvem hun var bandede og svovlede hun over sig selv, for det lignede hende virkelig ikke, hun var ingen dræber, hun hadede at slå ihjel, hun ønskede det ikke! Hvad hun ønskede var bare at se den følelse i Alex’s blik. Hun ville se følelserne, hun ville se varme, hun ville være noget specielt og hun ville have at han skulle være besat af hende som hun var besat af Emiley, ikke af hendes måske, men af hendes væsen, han skulle dåne når hun gik forbi, elske når hun rørte ham, holde om hende bare fordi han lystede, det var sådan det skulle være, ikke sådan som det foregik nu og her! Duften af blod ramte hendes næsebor, for et kort øjeblik følte hun næsten at hjertet måtte slå den faste rytme imod hendes bryst, selvom hun vidste det ikke var en mulighed længere. Hun nikkede blot, så sultent mod hans håndled. Tungen slikkede det blod væk som løb over hans arm, det var som den sødeste vin mod hendes tunge, hun smagte på det. Tænderne ofrsøgte at bide sig fast i åren, men det ville ikke lykkedes! Fustreret lukkede hun læberne omkring riften og sugede til sig istedet. Hendes krop føltedes varm, blikket gled stille i, nød hver eneste mundfuld hun lod synke, og følte hvordan hun mere og mere kom til sig selv.

[Deleted]

Alex havde udsat hendes mængde af blod temmelig længe og det var udelukkende på grund af en ting; Jo mere sulten hun måtte være, jo nemmere var det faktisk for ham, at skulle få det hele i hende når det endelig kom til stykket. Han kunne virkelig bare håbe på, at det ikke var noget som hun ville kæmpe imod når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var også helt sikkert. Han vidste udmærket godt hvordan det var ikke at få blod og han kunne da tydeligt se, at Cassie var offer for det samme, det var slet ikke noget som man skulle tage det midnste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han gik mod hende og med den samme faste mine som tidligere. Det var virkelig ikke noget som kunne diskuteres når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han tvang hende roligt med ned at sidde. For øjeblikket, kunne han da tydeligt se, at hendes indre bæst måtte reagere på den lille blodstrøm som han havde gjort tydelig for hende. Når hun endelig ville have alt det her under kontrol, så ville han også lade hende komme med ham ud for at søge til jagten ,det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han knyttede hånden ganske let, som hun bare valgte at prøve at bide sig fast. Det var faktisk også noget som krævede øvelse og han skulle nok vise hende det hele. Hun var nu blevet afhængig af ham, selvom det virkelig ikke var noget som gjorde ham det mindste. Han elskede hende også selvom han vidste, at han slet ikke var den bedste til at skulle udvise følelser på nogen måde overhovedet. Ikke at det var noget som han kunne gøre direkte ved – Man var jo trods alt født død og det var virkelig med alt som det måtte indebære når det måtte komme til styikket, det var også helt sikkert. Han holdt hånden knyttet og armen stram, så blodmængden var nem at skulle få fat i, for det var virkelig noget af det som han måtte sætte forest for øjeblikket, det at skulle lade hende blive mæt. Han var jo så kontrolleret og erfaren i dette, så det var ikke noget nyt for ham som sådan. Han kunne sagtens gå ude og være sulten uden at han ville overfalde det første som han måtte passere på vejen, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af nr det endelig måtte omme til stykket, det var også helt sikkert og på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig. ”Spis min kære..” opfordrede han med en langt mere rolig stemme. Han vidste, at hun ville genvinde kontrollen når maven var fuld og han ville være der til at beskytte hende altid hvis det var det som hun måtte ønske. At sende ham væk nu, ville automatisk blive hendes død og han vidste det jo godt, for hun ville slet ikke være i stand til at skulle skaffe noget som gik under kategorien mad selv, og han vidste det jo udmærket godt. I hans øjne var det jo en kunst og det var noget som man var nødt til at skulle lære, for det var ikke bare noget som kom bare sådan uden videre, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han bed tænderne sammen, han kunne da tydeligt mærke, at hun fik blodet drukket og det glædet ham om ikke andet. ”Så skal vi i seng bagefter.. Du må være udmattet..” afslutttede han stille. Han lod hende sidde helt tæt ind mod hans egen favn, som han selv virkelig måtte besidde det ønske, at han ønskede at skulle beskytte hende, for det gjorde han i allerhøjeste grad. Han lukkede selv øjnene stille i. Det gjorde ham svagere, men det var til hendes bedste, så var han virkelig fuldkommen ligeglad med alt det andet! For hende, havde det da lige så, været en lang dag, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af.. Forvandling, omdøbet og nu også været igennem det som man kunne kalde for et kraftigt sult-problem. Det var ikke hver dag, at man stødte på noget som dette.

[Cassie Imirachi]

Cassie kendte intet til hvordan det måtte ligge i en vampyrs natur at leve på den måde, hun kendte intet til det at være nyfødt, eller forskellen på ham og på hende, man kunne vel sige at det til dels var for dårligt, efter at hun havde levet så lang tid med Alex? Oven i købet som den danserinde som han måtte favoritisere. Altid havde hun været så pokkers uskyldig, i starten nød hun blot opmærksomhede, specielt med de små sommerfugle han formåede at bringe i hendes maverregion, når han dansede med hende dengang. De andre danserinder misundede hende, Cassie så deres blikke, og hun havde langt fra været den kvinde som bar specielt mange veninder omkring på slottet, udelukkende fordi hun fik den accept af Alex som hun gjorde. Så kom tingene ud af hendes hænder, og hun havde sat med den følelse af at hun hellere ned gerne ville give pladsen som Alex’s yndling, til en anden kvinde. Det var bare aldrig sket.. Og det var som at være offer for evig terror, at gå fra en normal kvinde, til alt dette, var det så underligt at hun til tider var træt af ham, og selv når hun ikke var, forgav at være det? Tænderne løb i vand, lugten af blodet, gav hende næsten en følelse af at hendes hjerte igen slog mod brystet, også selvom hendes underbevidsthed fortalte at det ikke var tilfældet, det var umuligt. Den varme fornemmelse mod hendes læber, hendes kinder fik en lettere rød farve, som dengang hun plejede at rødme, det var dog tydeligere nu, eftersom hun ikke var nær så mørk som hun plejede at være. Kroppen føltedes varmere og varmere jo mere af blodet der sank ned gennem hendes strube, hun nærmest slubrede det i sig, næsten fanget i en form for hypnose, der var umulig at vække hende af. Hun var fanget i et magisk øjeblik, Alex var så langt væk for hende, og det var almindeligt kendt, at han gjorde hende nervøs ved den blotte tilstedeværelse. Nu var hun endnu mere afhængig af ham, end det som hun havde været før. Uden ham ville hun dø, ville det overhovedet berøre ham? Var han ligeglad? Han lod jo til at have alt hvad en mand kunne ønske sig.. Magt og status, penge.. Kvinder der forgudede ham og som ville gøre alt for at tilfredsstille ham? Kroppen optog en anden energi, selv tungen arbejdede over hans håndled, som for at fange hver eneste dråbe, hun var en nyfødt, der var ingen kontrol, dette var jo end ikke den kvinde som hun i virkeligheden måtte være. Behaget stod dybt, en nærmest.. lykkelig følelse, direkte fra brystet, det var ubeskriveligt! Ganske langsomt forsvandt den desperate følelse. Den varme som blodet gav hende var ikke længere så ekstrem, og selv behaget svandt en smule væk. Cassie kom mere til sig selv, billeder af hvad der var sket i løbet af natten, lige fra den gave hun skænkede ham tidligere, og til baren hvor den kære Emiley måtte vække de lyster i ham, det var jalousi hun igen følte, og ikke sult. Hun skubbede fast hasn håndled væk, slikkede sig om læber som for at fange det hele. Blikket gled omkring, det var som om hun først nu så den mørke kælder hun sad fanget i. Kinderne var absolut rødmosset, hun satte sig helt op, først nu gik det op for hende at Alex måtte sidde med hende i favnen. Normalt ville hun trække sig, men det gjorde hun ikke nu, hun var ganske simpelt for forvirret. Det havde været en lang dag, nye indtryk, nye følelser, en indre krig med sig selv i form af det menneskelige og det nye kolde. De isblå øjen strøg mod såret over hans arm. Hendes blik var næsten forfærdet ”Jeg har da vel ikke gjort dig ondt?” hendes øjne var store, hun tog fat om hans arm, betragtede såret. Det var vidst mere end rift end et bid. Hukommelsen svandt forbandet hurtigt, var det normalt? Benene var truket op under hende, hun så forvirret rundt, havde virkelig ingen anelse om hvad der var sket, på daværende tidspunkt.

[Deleted]

Alex var udmærket godt klar over, at Cassie nu for øjeblikket var mere afhængig af ham ,end det som hun havde været nogensinde før. Det var ikke bare dansen som måtte forbinde dem nu. Hun ville falde bort hvis han ikke var der til at passe på hende og nu hvor hendes forvandling var ved at ske, så var det virkelig bare strengt nødvendigt for ham, at skulle stå der som en støtte for hende. Det havde virkelig ikke været hans mening at bide hende i udgangspunktet, men at tirre ham når han alligevel var vred, var virkelig noget af det dummeste som man kunne gøre, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun kendte intet til den natur som hun nu var blevet en del af og et sted, så var det virkelig også noget som måtte more ham noget så tydeligt. Det glædet ham nu, at hun var tvunget til at skulle have ham tæt på, hvis det ikke skulle gå galt. Sådan som hun slurprede blodet i sig, så var det virkelig bare noget som måtte efterlade en så voldosm sitren i hans egen krop, det var virkelig ikke noget som han kunne skjule det mindste hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han kunne tydeligt mærke det. Han kunne kontrollere sulten, og lige nu var det virkelig bare vigtigt at skulle få hende mættet og så op i en seng så hun kunne hvile sig alt imens det sidste af forvandlingen ville gå for sig, ellers ville det da virkelig bare ende med at gå helt og holdent galt når det endelig måtte komme til stykket. Han strøg roligt over hendes kind og ventede egentlig bare på at hendes sult måtte mættes, så hun ville være i stand til at skulle genkende sig selv igen. Han lod hende blot sidde i hans favn ,stille og roligt, for det var ham virkelig bare en glædelig tanke at skulle have hende tæt på sig og denne gang.. var det jo noget ganske andet end det som det normalt ville have været ,det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han bed tænderne let sammen, for det gjorde faktisk ondt, at lade hende nære sig på denne måde, selvom det virkelig måtte være det, som han måtte se på som direkte nødvendigt når det endelig måtte komme til stykket. De farligste var jo trods alt de nyudklækkede vampyrer og han ønskede virkelig bare, at hun skulle have den bedste start som man kunne få. Det var også derfor at han havde ventet med at skulle give hende denne mad, for det at være vant til smagen af blod, var jo trods alt det første skridt på vejen. At hun blev mere og mere sig selv, kunne han tydeligt mærke på hende, selvom han nu bare lod hende spise. Det vigtigste for ham, var at hun blev mæt. Han kunne jo altid tage ud for at jage igen senere eller finde det som de havde stående nede i kælderen, så han selv slap for at gå sulten i seng. Han vendte blikket mod hende, som hun valgte, at skulle skubbe hans hånd væk. Han blinkede let med øjnene og vendte blikket mod håndleddet. Det var vel også det som hun hentydet til? Han rystede på hovedet. ”Slet ikke min kære,” begyndte han roligt. Han førte håndleddet til sine egne læber, hvor han lod tungen slikke over det, næsten som for at lukke såret, så det ikke ville genere ham yderligere. Han lod hende blot sidde.. Utroligt, at hun i det hele taget blev siddende i hans favn. ”Jeg bed selv hul, så du kunne nære dig.. Du havde tilsyneladende brug for det. Det er første gang, at du direkte knurre og hvæser af mig,” forklarede han roligt. Den blussen i hendes kinder og den blege hud var virkelig noget som klædte hende i hans øjne, det var ganske enkelt utroligt. Han lod den arm som han havde omkring hende roligt stryge hende over siden, ganske så stille og roligt. ”Jeg ved, at det ikke er nemt.. Du skal nok vænne dig til din nye natur. Jeg skal hjælpe dig igennem det,” sagde han roligt. Nu skulle hun bare roes ned, så kunne hun forlade denne kælder, så han kunne få hende med sig op og i seng. Det var efterhånden temmelig tiltrængt til dem begge.

[Cassie Imirachi]

Livet var blevet en del anderledes siden den aften. Det var ikke længe siden, hun var stadig forbandet menneskelig, der ville gå år før hun som sådan ville være en komplet fuldendt vampyr. Ikke at det var et væsen hun kendte specielt meget til, det eneste hun vidste var at hun nu ville være afhængig af den mand, uden ham så var det ikke blot hendes stilling der var i farerzonen, men i den grad også hendes liv. Hun ante aboslut intet om hendes nye tilstedeværelse. Selvom det var en tanke hun måtte hade, så var det ikke rigtigt noget hun havde andet valg end blot at acceptere. Hun havde leget for meget med dyret, set det for meget i øjnene og det var gået galt, mere lå der jo ligesom heller ikke i det. Det havde været en kaotisk dag. Det var ikke ligefrem sådan Cassie havde forestillet sig hans fødselsdag, at tvinge ham til at jage efter mad til hende, og lukke hende inde i en kælder, men hun havde da forsøgt..? Og var det sted ikke tanen som tællede? Efter alle de år, hvor hun udelukkende valgte at skubbe ham væk, forsøgte at undgå ham, så havde hun endda gjrot sig den anstrengelse at udvælge en særlig gave, planlægge en aften for ham, så helt galt kunne hun vel heller ikke have gjort det, kontra måden hendes egen var blevet fejret på. Ganske stille faldt hun ind mod hans favn, det var første gang hun gav sig hen til hans favn i forbandet mange år. Det var ikke fordi hun var direkte udmattet, hendes krop føltedes så varm, det var som hun næsten kunne mærke det dunke i hendes læber, efter blodets varme berøring. Hans hånd lo det let sitre, hun var vant til hans kærtegn, vant til hvad de gjorde ved hende, men hvorfor sitrede det pludselig overalt? Lettere forvirret lod hun de isblå øjne betragte hans sår. Hun ville da ikke gøre ham ondt, selvom de ikke altid var enige, det var virkelig slet ikke meningen! Cassie var mættet, hun var langsomt kommet til sig selv igen, også selvom hun følte sig underligt, behagelig tung i kroppen. Smagen af blod sad der stadig, af en eller anden grund, lod det hendes næsten længtes efter at smage mere, også selvom det ikke var sult på nogen måde. Det her væsen var umådelig skræmmende, det var en konklusion hun allerede nu kunne drage. Det at hun var endt i en kold og fugtig kælder, var i den grad noget som måtte undre Cassie på alle måde,r hun huskede end ikke at hun var blevet taget herned, det sidste hun huskede var.. Emiley.. Hendes kælen for Alex, og hvorfor var det pludselig igen en jalpusi som vældede op i hendes årer, og gjorde hende ubehageligt til mode? Det lettede hende dog at det ikke var hende som havde forvoldt ham skade, for det var slet ikke hendes mening. Hun gjorde et lille træk i mundvien, der på sit vis kunne tolkes som det smil det skulle have været, men som det ikke rigtigt blev ”Jeg har ellers haft lyst til det mange gange” erkendte hun med et lille nik. At knurre og hvæse af ham, var ikke noget som var sket før, men hun havde i den grad haft lyst til det, og nu hvor hun var et dyr var det vel også bare mere naturligt, også selvom hun virkelig ikke havde nogen anelse hvad det at være et dyr måtte indebære. Hendes kinder blussede i den røde farve efter blodet, hvor længe der ville gå før at det var slut vidste hun ikke, men det var ellers en dejlig behagelig følelse. Ganske stille skubbede hun sig ned i en mere liggende stilling, lagde hovedet i hans skød, med hænderne som en støtte under ”Fortæl mig noget om den” bad hun ganske stille. Et sted vidste hun at hun ikke ville bryde sig om særlig meget af det, men hun måtte jo vide det.

[Deleted]

At det hele måtte være så nyt og så fremmed for Cassies vedkommende, det vidste Alex godt, for ikke at glemme, at ha nvar klar over, at hun ville være afhængig af ham resten af livet, netop fordi at det var så nyt og så fremmed for hende som det måtte være. Han ønskede virkelig at være der for hende og måske, at det her var en ekstrem egoistisk måde at gå frem på, men det gjorde jo om ikke andet, at hun måtte være direkte afhængig af ham og ville være det resten af livet. Det at skulle lære at jagte, det var en ædel og meget smuk kunst som man ikke bare lærte på nul komma 5. Byttet lærte jo stadig konstante nye måder at undgå dem på, og derfor måtte de jo altid ligge et skridt foran, hvilket i den grad heller ikke måtte være nemt, og han agtet så sandelig også at vise hende hvordan det skulle gøres, selvom det nu ville kræve, at hun måtte åbne mere op for ham end det som hun havde gjort nogensinde før. Selvfølgelig var det noget som måtte gøre ham en anelse usikker, for han… elskede hende virkelig. At hun havde leget sådan med dyret i hans indre, var jo heller ikke noget som måtte tælle meget godt for ham, for han havde virkelig været tvunget til at bide tænderne fast sammen og bare ignorere det, selvom det virkelig havde været meget sværer end det som det lige havde set ud når det nu endelig måtte komme ti lstykket. Han havde påført sig selv den skade, for hun ville ikke have nogen anelse om hvor hun skulle bide og det at bide den blodåre over, så ville hun med lethed være i stand til at skulle nære sig, for det havde æret påtrængt, det kunne han da tydeligt se og fornemme på hende, hvilket heller ikke gjorde ham det mindste. Han havde trukket tiden ud, så hun heller ikke ville tøve med at skulle sætte tænderne i hans håndled. Havde han givet hende det med det samme, så ville hun vel heller ikke have næret sig? Og nu hvor hun havde smagen af blod på tungen, så vidste han så sandelig også godt, at det ville blive nemmere for hende også i den nærmeste fremtid. Han trak let på skuldrene. ”Og dog så har du aldrig gjort det? Jeg må erkende, at det dyr i dig, det klæder dig.” Han blinkede let til hende og med et svagt træk på mundvigen, skønt at han faktisk måtte mene sine ord i den form af udtalelse. Ikke at det var noget som man skulle kunne komme det mindste udenom når det nu endelig måtte komme til stykket. At hun lagde sig ned med hovedet i hans skød, var noget som han slet ikke havde ventet sig. Han sitrede helt ud i fingerspidserne, hvor han selv måtte komme med en næsten brummen af ren og skær behag, selvom det virkelig bare var noget som han prøvede at bide i sig. ”… Fortælle dig om det?” Han vendte blikket stille frem mod sig, hvor han stille og ganske forsigtigt lod hånden søge til hends hoved hvor han strøg hende ganske roligt over håret. ”Tja… Hvis du kender til en dyrisk verden, med dyriske instinkter, så ved du.. sådan set også hvordan din egen verden vil blive nu.. Du har 3 ting i hovedet.. Og det er kun de 3 ting.” Han holdt tre fingre op foran hende da han var stoppet med at stryge hende over hovedet og blot ladet hånden hvile i stedet for. ”Sove, spise og … Ja, sex..” Han var virkelig ikke den bedste til at pakke tingene ind, så han var ganske og temmelig meget direkte når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han var jo trods alt et dyr og han præsenterede det hele temmelig direkte, for han kunne virkelig ikke pakke det ind!

[Cassie Imirachi]

Alting var virkelig nyt og det skræmte hende virkelig, hun avr vant til at kende til enhver lille evne hun bar med sig, hun havde altid været den kvinde der kendte konsekvenserne, det var desværre slut nu. Hun vidste absolut intet om det væsen hun var blevet gjort til, selv på trods at hun havde levet med Alex alle de år, kendte ham bedre end så mange andre og så alligevel slet ikke.. Det var ikke faldet i hendes interesse, hun havde ærlig talt ikke turdet vide noget om ham, ikke når han opførte sig på den måde, som var han kongen af alt og havde retten til absolut alt. Hendes krop var kold, på trods huden stadig var mørk og silkeblød så havde den mistet en del farve, der var intet hjerte som måtte banke, hun savnede intensiteten i hendes dans, der var ikke længere nogen rytme at følge, der var ikke længere de faste slag til at... Drive Alex mod hende, få ham til at længtes. Et sted vidste Cassie udemærket godt at det ikke var første gang hun legede med dyret, hun havde selv haft sine desperate metoder, men de indebar ikke at tvinge ham i en trone og lænke ham fast der, eller for den sags skyld gifte sig med ham bare som sådan, uden at han ville vide noget som helst, og før han vidste af det, avr han gået fra den rene slave, det rene ingenting, til greve i en komplet fremmet land, som hun et sted altid havde frygtet. Cassie vidste udemærket godt at det gjorde at der var forbandet meget at lærer. Ikke kun med henhold til de mange pligter som dagligt måtte vente hende, men også det at jage, det at leve som det dyr hun var blevet til, også selvom det i sig selv var noget som hun havde svært ved. Sulten var helt væk. Der var ingen brændende lyst efter blod, også selvom hun virkelig nød den smag som endnu måtte sidde på hendes tunge, den var blevet trukket ekstremt langt, også selvom hun ikke ikke tænkte yderligere over hvor skulle hun vide det fra? Kulden tog slet ikke fat om hendes krop, nej det var uhyggen over stedet der bragte hende uro, og tvang hende til at søge mod hans favn, noget som hun havde valgt at gøre ved at ligge sig i hans skød. Hvorfor skulle hun føle sig tryg hos ham? Havde det været hende muligt, så var hun endt i en rødmen. Det var ikke noget som hun ville se på som et kompliment, for bare det at blive tiltalt som et dyr, det hjalp hende virkelig ikke ”Jeg har været en for anstændig kvinde, til at hvæse af min chef” påpegede hun med en smule drillende tone. Hun var i godt humør kontra hvad hun plejede at være i nærheden af ham. Også selvom kniven virkelig måtte stikke til hendes bryst, ved tanken omkring det glimt i hans øje ved en anden kvindes berøring. De isblå øjen gled roligt i skjul, da han lod hånden stryge hende over håret. Igen det var ikke fordi hun var træt, men som sådan kun for at nyde hans nærvær. Der var intet tvivl om at hun virkelig lyttede intenst til hans ord, allerede nu klar over at der ville være ting, som hun direkte ville hade! Ganske roligt vendte hun sig på den anden side, stadig placeret i hans skød, men bare så der var muligt at betragte ham.. Han var en forbavsende flot herre.. Det gjorde hende intet at han ikke pakkede tingene ind, hun afviste dem blot ved et let ryst på hovedet ”Sove er altid utroligt lækkert, det må selv jeg erkende.. Spise.. Tjo så længe jeg ikke ved hvem jeg indtager.. Men...” hun sank en klump, som var det svært for hende bare at sige ordet ”...Sex..” hendes mine var underligt forvrænget ved ordet ”Jeg har levet uden i forbandet mange år, og jeg er endnu ikke død.. Desuden hvem pokker skulle give det til m....” hun så på ham med et blik der afslørede at hun kendte til hendes dumhed ”Glem at jeg overhovedet spurgte om det” afsluttede hun roligt, også selvom hun for sit indre blik.. bare et kort øjeblik.. Måtte forestille sig det..

[Deleted]

Alex vidste at hun ville være afhængig af ham. Han ønskede virkelig bare ikke, at han skulle fremstilles som en herre og hende som noget andet, for.. hun lå jo faktisk over ham i Dvasias, selvom det var hm som gjorde mere eller mindre hele arbejdet, så måtte de tjo bare være sådan vel? Det var jo ikke fordi at der var noget som han kunne gøre ved det direkte. Han havde evnerne indenfor dette og det var noget som han vel også måtte videreføre til hende og nu hvor hun var mere afhængig af ham end det som hun havde været nogensinde før, så var det jo heller ikke fordi at hun havde noget andet valg. Ikke at det var noget som gjorde ham det mindste som sådan. Han prøvede virkelig og han prøvede måske for hårdt? At hun bare kunne falde til ro på denne måde, at ligge der ved ham som hun gjorde i øjeblikket, det var i den grad ikke den Cassie som han kunne sige sig, at kende til, for det var det virkelig ikke. Sandt, at han vidste, at han havde gjort ekstremt mange dumme ting igennem hans liv, men der var altid en mening bag, uanset hvor spontan han kunne blive og være. Det var vel også det som skræmte hende et sted? Og alligevel også det som gjorde det hele mere spændende? ”Du skal ikke se på mig som din chef, Cassie.” Hans ord var dæmpet, dog alligevel faste og oprigtige, for det var da noget af det sidste som han var. De var gift, også selvom han udmærket godt var klar over, at det ikke var noget som hunvar meget for at erkende, så var der virkelig heller ikke noget som gavnede dem på nogen måde lige nu. De mørke øjne, selvom de var næsten lysende, måtte hvile på hendes skikkelse som hun bare lå der stille og roligt, det var der ikke nogen tvivl om. Han holdt af hende og han ville virkelig gøre absolut alt for at holde hende ved sig! Han havde uden tvivl valgt sin mage for livet og det var virkelig gså det som han ønskede at vise hende, selvom det virkelig ikke var nogen nem opgave når hun havde været så afvisende overfor ham, selvom det vel et sted også måtte være temmelig klart? Tanken skød han ud af hovedet.. Han havde vel gjort brug af lidt.. mange drastiske tiltag for at komme tæt på hende? Den tanke måtte da more ham om ikke andet, selvom hendes pagt havde været det som havde forhindret ham i at skulle fuldføre det de mange aftener, hvilket i den grad måtte frustrere ham en god del! Han nikkede stile til hendes ord. Det ville virkelig været det eneste som hun havde i hovedet fra nu af og frem.. Det var dyret i hende som ville gøre det og han ville hjælpe hende hvis det var noget som hun ønskede og ville lade ham gøre selvfølgelig. Han kuklo ganske let til hendes ord. Ikke at det var noget som man skulle kunne ændre på nogen som helst måde overhovedet. ”Vil du have at jeg skal holde mund, eller skal jeg komme med en eller anden dum kommentar?” spurgte han med en let drilsk mine. Lige der havde hun dummet sig, for hun vidste vel godt, hvad han ville svare på lige netop de ord når det hele måtte komme til stykket? Tanken måtte more ham om ikke andet. ”Du vil vænne dig til det, min kære… De 3 gyldne s’er, er det eneste som du vil have i hovedet.” Tanken var han selv vant til, dog selvom dette var ham en tilstand som han var født ind i, så det var kommet til ham temmelig hurtigt, selvom det nu ikke var noget som gjorde godt for ham og hans meninger, for det var jo der at det gik galt så ofte. ”Og hvem der skal give dig det? Hmm…” Han gned let sin hage, selvom hans mine var tydeligt drillende, for det var vel tydeligt? ”Jeg tror minsandten at din ægtemand ville elske at give dig det.” Han blinkede ned til hende. De var jo gift og på lovlig vis, så det ar en titel som han faktisk agtet at skulle kalde sig selv ved når alt endelig måtte komme til alt.

[Cassie Imirachi]

Som de lå nu, så vidste Cassie udemærket at det slet ikke var noget som han var særlig meget vant til og det morede hende virkelig. Et sted forsøgte hun vel også bare at vise, at hun godt kunne tilbringe tid med ham når han kunne behandle hende med måde? Det var jo slet ikke fordi at hun ikke brød sig om at være sammen med ham, langt fra, hvis der var nogen som formåede at få hende til at smile, og til at brænde så var det uden tvivl ham, hun nød det, men når han skulle være så pokkers desperat, og glemme at hun også var en kvinde med rettigheder, så tog hun sin afstand, var det så mærkeligt? Nu var hun afængig af ham, ville han gå så havde hun et alvorligt problem, det ville ende med at koste hende livet, det vidste de et sted begge, lige her var hun ærlig talt ligeglad med den stilling som hun var blevet givet. I hendes øjne var hun stadig blot en yndefuld danser, også selvom tiden næsten ikke var til det mere, hun kendte intet til papirarbejde, hun kunne jo end ikke skrive og læse med perfektion. Nej lige her stod Cassie stædigt fast påa t det var hans egen skyld, han havde valgt at tvinge hende ind i et ægteskab, hive hende her til Dvasias, så var det ikke hendes skyld at landet kort efter blev til et kvindedomineret styrer, hun så intet forkert i at lade ham få arbejdet, præcis som han havde regnet med det, ikke når det var foregået som sådan ”Sådan har det altid været Alex.. Jeg har altid været ansat til at tjene dig, og monstro om jeg ikke ville give min venstre arm for at lade det forblive sådan” hendes tone var intet andet end en blid hvisken. Hun nød virkelig at danse for ham, at se hvordan han måtte se på hende, med øjne fuld af længsel. Det lange mørke hår, hvilede yndefuldt og silkeglat bag hende, de isblå øjne betragtede ham med et let glimt. Denne gang vidste hun at det var hendes egen dumhed, hun vidste jo udemærket at han ville elske at give det til hende, og hvorfor vamede billedet hende? Tænderne var hårdt bidt sammen, hun ville virkelig ikke tænke på den slags, det var jo direkte flovt! Hende så tæt på Alex?! Umuligt! Selvom det var den tanke hendes stædighed bragte hende, så var hun jo selv klar over at det var den rene benægtelse, hun holdte bare af ham.. langt mere end hvad godt måtte være. For et kort øjeblik overvejede hun fordele og ulemper mod hinanden.. At blive kaldt et dyr var virkelig nedladende også selvom hun var klar over at han ikke mente det sådan, Alex var en stolt mand, stolt af at være det bæst og det dyr. Ville hun nogensidne selv acceptere det? Også selvom hun vidste at hun ikke ligefrem havde det helt store valg, lige der ”Hold mund” svared ehun ganske hurtigt, og med det lille smil der skjulte sig bag hendes tone. Ganske stille og roligt. Cassie lo blidt, hun satte sig en smule op, lænede sig frem mod ham.. ”Synd at jeg ikke behøver det så” hviskede hun drillende, og alligevel underligt intenst mod hans ører. Hun lod sig ikke selv mærke af det, men gled blot igen tilbage i hans skød med det lille smil. Det var første gang nogensinde, hun ikke bad ham om at rette sine ord, når han kaldte sig selv ved den titel, det var sjældent hun overhovedet ville vedkendes at være gift, hun huskede jo ikke noget som helst! I det store og det hele var det, hvad der gjorde hende utryg og sammentidig forbandet fustreret ”Det kommer aldrig til at ske” mumlede hun med et lille smil, også selvom hendes ord, mest af alt var et forsøg på at overbevise hende selv.

[Deleted]

Alex var et dyr og det var med alt hvad det måtte indebære, hvilket Cassie også bare måtte lære at acceptere. Han havde valgt sin mage for livet, så det undrede vel heller ikke nogen som sådan, at han måtte spille godt op med musklerne? At han ville vise hende, at han var den bedste og stærkeste for hende og det var netop det som havde været hensigten med at skulle have hende igennem alt det som han havde fundet på af spontane idéer igennem deres tid sammen Han var ikke hendes chef længere. I det store og hele, så var det faktisk hende som måtte ligge over ham når det endelig måtte komme til stillinger og statuser her i Dvasias, for der havde han igen ikke så forbandet meget at skulle sige, hvilket et sted også måtte frustrere ham, netop fordi at Cassie ikke havde en skid forstand på dette. At Cassie valgte at gå frem på denne måde, var virkelig helt nyt og helt fremmed for ham og det var bestemt også på alle måder når det endelig måtte komme og det var noget som et sted også forvirrede ham! Han måtte trække svagt på smilebåndet ved hendes ord ”Monstro at det aldrig vil blive tilfældet igen, Cassie.. Vi er jo faktisk gift.. Og her til lands, der er din mening langt mere værd end min,” påpegede han ganske kortfattet. Direkte så havde han intet imod, at skulle tage sig af alt det arbejde som måtte føre med deres status, for det var faktisk noget som han måtte nyde. Et sted så kunne han jo stå md følelsen af, at vampyrerne havde noget som faktisk måtte være højt stillet her til lands, hvilket i den grad også var noget som talte godt for hans del, for så kunne han ikke være noget andet end tilfreds! ”Desuden.. Hvis du opgiver din venstre arm i øjeblikket, vil du få kraftige problemer med jagten,” påpegede han stilfærdigt. Han kunne ikke fortsætte med at jagte for hende, det var noget som hun med tiden også skulle finde ud af selv, og han ville selv elske, at lære hende hvordan det skulle gøres, at lære sine egne metoder videre til hende, så hun selv ville kunne lære at gøre god brug af dem når det endelig måtte komme til stykket, for det var virkelig ikke andet end et blot spørgsmål om tid, inden det ville blive aktuelt. Han kuklo ganske let ved hendes ord. Han vidste hvordan hun havde det omkring ham, selvom hendes hjerte nu ikke ville afsløre hende for ham længere, hvilket han faktisk kunne være ked af et sted, så var der intet at gøre ved det når det nu endelig måtte komme til stykket. At hun satte sig op og gled tilbage i hans skød, fik ham blot svagt til at bide tænderne let sammen, som han vendte blikket mod hende ved hendes hvisken. Han knne virkelig ikke lade være med at smile ved tanken alene. ”Før eller siden, Cassie.. Så vil du lade mig komme tæt på..” Han hævede hånden roligt og lod den stryge mod hendes kind. Så længe at hun var så medgørlig som det hun måtte vise sig i øjeblikket, så havde han virkelig heller ikke noget problem i at skulle være rolig og holde sig selv på måtten som han gjorde nu. Det var vel også det som gjorde, at hun ikke havde noget direkte problem med at være så tæt på ham? En tanke som måtte more ham om ikke andet, og det var heller ikke noget som sagde så lidt når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De lysende øjne vendte han roligt mod hendes skikkelse og selv med det svage træk på mundvigen, hvor hans spidse hjørnetænder dog alligevel måtte være synlige for hende. Han var stolt af at være det dyr og det bæst som han var.. Selv når hun havde kylet de ord direkte i hovdet på ham, så havde han ikke taget det på nogen anden måde, end at det måtte være et direkte kompliment for ham. Han havde jo trods alt takket for det gang på gang, uanset hvor frustreret hun var blevet over det.

[Cassie Imirachi]

Cassie måtte erkende at hun havde brugt ekstremt mange kræfter på betegnelsen af et dyr. I hendes øjne var det præcis hvad Alex altid havde været, for han levede uden tvivl efter de 3 gyldne s’er. Hvad der så virkelig kunne få hende til at se rødt, var når han ikke gjorde andet end at smile og takke for komplimentet, for det var i den grad ikke ment sådan! Hun ville hundrede gange hellere kaldes for en slave end for et dyr, for hendes vedkommende, var det virkelig forbandet nedladende! Endnu engang så var det ikke specielt meget hun kendte til en vampyrs natur, hun vidste intet om hvordan de udvalgte sig en mage, hun vidste blot at hun havde haft denne fantastiske lyst til at slå Emiley ihjel ved hendes berøringer af ham, igen han var ikke den eneste der spillede med musklerne, og forsøgte at overbevise hende om at han ville være det bedste valg, hendes metoder var bare så diskrete at hun ikke selv var klar over, at det i virkeligheden var hvad hun gjorde. I dette land var hun den som sad med magten af de to, og det var bestemt ikke noget hun brød sig om, hun kendte jo intet til alt det arbejde, hun var kun en simpel danser! Hendes job havde været at gøre det som hun måtte brænde for, hun havde vendst hendes familie ryggen for hendes dans, og nu var hun endt som grevinde, det var slet ikke noget det faldt i hendes smag, alle de forventninger der hele tiden måtte stå, hun savnede virkelig Imandra! Hun levede i hans sko, hun levede det liv som var hans, og han lod slet ikke til at kunne forstå det, hvilket næsten var det værste ”Men det er forkert, Alex.. Jeg kan ikke engang huske at jeg har indvilliget i et ægteskab, du slæber mig hertil og pludselig står jeg som grevinde? Nej det er ikke mit liv” hun rystede på hovedet, der var noget tydeligt fustreret over hendes tone, et sted så vidste hun at han nok ikke ville lytte til hende, han havde for vane at overhøre hendes fustrationer selv når hun faktisk bare havde brug for at komme af med det, inden det ville ende så galt som den anden aften. Hun sukkede tungt ”Jeg er ligeglad” mumlede hun bare. Smilet var falmet, også selvom hun stadig ikke rokkede sig det mindste, hun kunne godt lide at ligge der ved ham, også selvom det var noghet hun nægtede at skulle vedkendes. Alex vidste udemærket hvordan hun havde det omkring ham, hvordan hun blev blød som smør ved hans berøringer, og hvordan han fik hende til at slippe kontrollen, selvom hun var den type kvinde som virkelig kun forsøgte at have styr på absolut alt omkring hende. Det var ikke længere hendes hjerte som afslørede hende, men det ændrede slet ikke på at hun var som en åben bog for hans vedkommende, og hun hadede det! Hans ord varmede hende.. Bare ordene, og de billede i sindet var nok til at sætte hende i det indre flammer, og skænke hende et vist behag.. Nej nu måtte hun for pokker da tage sig sammen, det var ren manipulation! Det sitrede ved hans blide berøring mod hendes endnu lettere røde kinder ”Jeg ville ikke være så sikker, hvis jeg var dig. Jeg har ikke brug for det, jeg længtes ikke efter den form for nærvær, Alex. Du har jo selv dine kilder at gå til, jeg er slet ikke nøevdnig” hun sendte ham det engleblide og ikke mindst uskyldige smil, som hun vidste ville provokere ham, kun fordi det var sådan at hun selv måtte være. Hjørnetænderne var kommet frem, ikke fuldt udviklet men de var der, og de føltes virkelig overskydende, irriterende følelse, faktisk!

[Deleted]

At blive kaldt for et bæst og et dyr, var virkelig ikke noget andet end et kompliment set i hans øjne, så han kunne jo ikke gøre andet end at smile og takke for det når det endelig måtte komme til stykket? Det var om ikke andet sådan at han selv måtte se på det. Han levede efter de 3 gyldne s’er og det samme ville hun også komme til, når hun bare ville blive mere og mere vant til det liv som hun nu ville være tvunget tl at leve, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, uanset hvordan man ville se på det eller ikke, så var der ikke noget andet i det end den rene sandhed, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet. De lysende øjne hvilede på hende. Som hun havde næret sig på ham, så var det jo også gået godt ud over ham i den anden ende, for nu.. nu var han jo også sulten. Han havde jo så bare den lille fordel, at han faktisk var i stand til at skulle styre og kontrollere det og at han havde været i stand til siden han havde været ganske ung, så der var ikke meget andet at skulle gøre ved det når det nu endelig måtte komme til stykket ,for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak let muntert på smilebåndet. Måske at hun ville benægte det nu, men som dyr, så ville hun også gå ind i sine lystige perioder.. Det var jo også i de perioder hvor han havde været forbandet meget efter hende, og det var egentlig ikke fordi at han kunne gøre for det. Hun var hans mage for livet og det var noget som hun nok skulle lære at acceptere med tiden, selvom det virkelig ikke kunne være nogen nem opgave og det var han i den grad godt klar over.. Specielt når man var vant til noget andet. ”Det er dit liv nu, om du vil det eller ikke, Cassie..” Han lod hånden roligt søge under hendes hage, hvor han ganske forsigtigt hævede hendes blik og vendte det mod sig i stedet for, så han kunne se hende for alvor i blikket i stedet for alt det andet. ”Dropper du det nu, så vil det koste langt mere end din venstre arm,” påpegede han ganske rolig. Det var ikke for at skræmme hende til at blive, men det var jo bare sandt. Så længe, at de sad der begge to, så ville der ikke ske noget som helst og han havde heller ikke noget imod, at skulle tage sig af alt det praktiske arbejde som var at lave for dem, det var der heller ikke nogen tvivl om, for han nød det at han kunen være brugbar på den ene eller den anden måde, for det var det som han var i øjeblikket. Han gjorde faktisk et stykke arbejde som var værdsat og det var jo heller ikke fordi at han følte sig meget værdsat hjemme, når det endelig kom til stykket.. Ikke når det var så kaotisk mellem ham og Cassie. Brylluppet undlod han at kommentere, for det var bevist, at hun havde sagt ja selv. ”Desuden.. Du husker det nok ikke.. Alt det som du gjorde den aften.. Det beviste tydeligt for mig, at du ikke kan undvære mig.” Han blinkede let til hende og med et næsten tilfredst smil på læberne. Ikke at det var noget som han kunne eller ville skjule for hende når det nu endelig måtte komme til stykket, for.. det kunne han virkelig ikke. Han kuklo ganske let. ”Om en måned, Cassie… Giv det en måned, så ser vi..” Han hævede hånden og klappede let mod hendes kind. Han kendte betydeligt mere til denne form af liv end det som hun gjorde og før eller siden, så ville de former af lyster så sandelig også ramme hende og han vidste det i den grad godt.