Heat of the moment

[Deleted]

Det var ved at være sent, idet at Damon endelig havde fået Adeline med sig igennem byen og til den lyse kro. Dette sted havd virkelig noget af en utrolig historie bag sig, det var der end ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man måtte ønske eller ej. Han kendte efterhånden Procias by så frygtelig godt, at han næsten kunne finde vejen frem, som havde han været i stand til at se, selvom Adeline vel var klar over, at det slet ikke var aktuelt, for han kunne virkelig ikke se en pind! Med hendes hånd i sin, så han var sikker på, at hun ikke ville forsvinde, så gik han stille og roligt videre, til han var sikker på, at de havde nået kroen. Han fumlede let hen til døren med sin ene hånd og strøg over den. Han endte med at nikke. "Så er vi her," sagde han roligt og med et stille og tilfredst smil på læben. En anelse stolt måske? For han havde jo trods alt fundet frem i blinde! Han åbnede døren stille og roligt. De blev mødt med en masse larm. Der var temmelig mange mennesker derinde, så det var ikke noget som han tog så hårdt. Han klemte stille omkring hendes hånd. "Kom min kære," sagde han stille. Han gik ganske roligt over gulvet, alt for ikke at ende med at støde ind i nogen eller noget på vejen, for det var i bund og grund, frygtelig pinligt, når det kom til stykket! Han stoppede først op, da han nåede bardisken. "Tom?" spurgte han kortfattet. Den gamle krofatter vendte sig stille mod dem. Han smilede let. "Jamen.. Halløj! Det er virkelig længe siden, Damon! Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han roligt, mens han tørrede et af de mange krus af. Damon smilede let. "Om muligt, så føre mig og min kære Adeline til et ledigt bord? Ellers det samme som altid," sagde han roligt. Tom kom roligt frem og stillede sig ved siden af dem. "Mig en udsøgt fornøjelse, at møde dig, Adeline.. Kom med, så skal jeg vise Jer til et bord." Han lod hånden roligt søge mod Damons skulder og førte ham roligt ned igennem mængden og til et ledigt bord for to, hvor de kunne sætte sig.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline var træt efter den lange gå tur, hun var ikke helt vand til at gå så meget. hun hade dog godt fast i damons hånd da de tråde ind i byen, det var dejligt at være tilbage i byen man var vokset op i, det var betryggene men mest fordi hun var sammen med damon. hun så på ham da han sag det var der, hun smile og fuldt med ind i den varme kro. hun kunne kende duften, en rar duft hun smile da damon sag tom. hendes far hade fortalt om ham, da han selv kom der tit, adeline smile til tom eller der hvor hun kunne høre han ca stod, "i lige måde tom.. min far har fortalt gode ting om dig" hun smile og fuldt med hen til borde, hvor hun fik sat sig ved siden at damon, hun hade stadig lidt fat i hans hånd men løst nok til han ville kunne få hånden fri, hun nød varmen mod sin kolde ud, hun kunne mærke hvor træt hun enlige var men hun ville først spise og nyde at være sammen med damon i sikkerhed, inden hun ville over veje at falde i søvne et sted, "du komme her vist rat tit " smile hun og så mod damon, og hade fået gåse hud da der var varmt og hendes hud var meget kold, hun kunne dufte mad og øl og andre ting der minde hende om de gang hun var der med faren efter han hade være på arbejde.

[Deleted]

Tom var virkelig en meget venligsindet mand og en som Damon kendte rigtig godt efterhånden, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod blot Tom føre dem ned til bordet. Hvis der var nogen som han stolede på her, så var det i den grad den mand. Han satte sig roligt ned og holdt roligt omkring Adelines hånd. Tom vendte sig mod hende og med det varme smil på læben. "Ser man det.. Det glæder mig at høre.. Hvad har du hørt, Adeline?" spurgte han med en rolig stemme. Selv en anelse nysgerrig måtte han jo selv være, det var helt sikkert. Damon rystede på hovedet og med et let grin. Han vendte sig stille mod Adeline igen. Her kunne de være trygge, det var helt sikkert, så han havde heller ikke noget imod, at skulle lade facaderne falde og vise, at Adeline var noget som stod ham noget så frygtelig nær, for det var bestemt også noget som hun måtte gøre, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet. Han nikkede stille til Adelines ord. "Her kan jeg love dig, at vi vil være sikre.. Jeg kommer her temmelig tit ja.. Når jeg ikke selv er på arbejde," fortalte han roligt og med en ærlig mine. At lyve for hende, ville aldrig nogensinde falde ham ind, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som hun ville eller ikke, så var det bare ikke muligt for ham. "Nå.. hvad kunne du tænke dig at spise? Frit valg.. jeg skal nok betale," sagde han roligt og med et stille smil. Tom blev stående, afventede deres ordre og med det største smil på læben.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile til tom, "at de var jordens bedste mand og de var en pokkers god vært.. men du kan sikker ikke husk jeg var med.. jeg var heller ikke rat stor.. en lille blind pige altid gemt bag sin far.. en vel træne mand med lys hår som jeg husker mor sag han hade" hun smile og så på damon, når han sag de var sikker stole hun på ham, og hun stole på tom. adeline tænkt sig lidt om hvad hun kunne tænke sig, "tja.. jeg vil gerne have noget med kylling.. og vis tom stadig har den der gode solbær saft ville det være skønt.. den holdt jeg meget af som lille" hun smile sødt og lo lidt, hun så på damon og rødme lidt måske hade hun sagt en smule for meget, hun så helt flovt ned mens hun holdt hans hånd og vente på at høre hvad han skulle have og have tom sag til hende efter det hun hade fortalt.

[Deleted]

Tom kunne virkelig ikke lade være med at smile ved de ord. Det var han så sandelig rosende ord for en mand som ham, at skulle høre, det var helt sikkert. Han nikkede mod hende. "Jeg takker for de rosende ord, Adeline.. Jeg gør blot mit bedste," sagde han med en rolig og let taknemmelig mine. Det var jo sjældent, at man hørte det nu om dage. Han nikkede til hende. "For dig, så har vi så sandelig den dejlige saft.. jeg skaffer det med det samme," sagde han roligt og med den lette stilfærdige stemme, det var heller ikke noget som han kunne komme udenom overhovedet. Damon vendte blikket stille og roligt ned mod hende ved sin side af. Hun havde også været her før, det kunne han da tydeligt høre. Han sendte hende et stille smil og klemte omkring hendes hånd. Her vidste han, at de ville være sikre og han kunne lade alle facader falde for hende og alle andre omkring dem, for der var virkelig ikke noget som man skulle se op for eller passe på for den sags skyld, det var der heller ikke nogen tvivl om. Tom nikkede med et stille smil. "Jeg mindes dog en lille pige.. blind, men dog en smuk lille en som gemte sig bag sin far." Han sendte hende et stille smil. "Jeg finder Jeres mad, det tager nok et lille øjeblik," sagde han roligt, idet han vendte om på foden og gik tilbage til disken. Damon betragtede hende roligt, også selvom han ikke var i stand til at se noget som helst. "Det er vidst ikke bare mig, som har været her tit," påpegede han med et svagt grin.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme en smule, "hehe den lille pige var så mig.. det var før jeg blev mere.. voksen" hun lo lidt og smile og glæde sig til at smag den saft igen, hun hade dog en fornemmelse af nogle stirre på hende, og hun vist damon nok så på hende. men der var noget der fik hende til at sætte sig lidt tætter på damon, hun rødme og så mod damon. "tja lidt kom man da sammen med sin far.. også da jeg blev en smule ælder.. og nu men det længe siden jeg var her sidst.. og sidste gang var da jeg kom ud og gik ned af gaden da jeg hørte nogle råbe op om nogle var bleven skudt.." hun så lidt ned men smile så "det bliver godt med noget at spise.. jeg glad for du tog mig med og vil spise med mig.. det længe siden jeg har spist med en anden der ikke var et stort reptil" hun grine lidt og sukke glad, dog var hun træt af hun følte nogle så på hende med et intens blik men det kunne være fordi hendes kjole var lidt ødelagt og beskidt efter alt det i skoven.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile ved den tanke alene. Han ville virkelig gøre alt for at beskytte hende, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Den saft som de havde her, det var end ikke noget som han havde smagt før. Han ville dog give det et forsøg. Han lod hende blot komme tættere på sig, hvor armen ganske forsigtigt gled omkring hendes liv og trykkede hende helt ind og tæt ved sig. "Du fortjener noget godt at spise.. og en seng at sove i. Jeg ordner et værelse til os bagefter.. Jeg tror nu godt, at Kildaria og Sky kan klare en aften uden os to," sagde han roligt og med et stille smil på læben. Det var joikke fordi, at de også havde brug for det, at skulle være lidt alene, uden deres selskab. Han plantede et stille kys på hendes pande, nu hvor han havde hende så ganske tæt på, så var det virkelig bare noget som måtte få ham til at skulle smile, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tom kom ganske roligt tilbage og serverede kylling for dem begge og saften satte han på bordet. "Så er der serveret," sagde han roligt og klappede let i hænderne. "God appetit," sagde han stilfærdigt, idet han trak sig væk igen.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og mærke hans arme om hendes liv, hun rødme da han plant et kys på hendes pande men hun smile også noget så glad. hun tænkt lidt og så på ham, "skal vi så sove sammen?" spurte hun stille så ingen andre hørt det, hun blev helt flov ved tanken om at sov i samme seng som ham. og hun hade ikke andet ind det hun hade på at sove i, hun kunne dufte maden og smile "mmh dufter godt tom.. mange tak" hun smile og kunne dufte saften, hun fik fundet frem til saften og hælt op til dem, hun tog sit glad og tog en tår. den var lige så god som hun huske den, "mmh den er stadig lige så god som den gang" hun smile og så på damon og plante et hurtige kys på hans kind før hun prøve maden og nød meget kyllingen, hun spist glædeligt og smile glad og glemt helt at hun følte nogle stirre på hende.

[Deleted]

Damon kunne sagtens tage sit eget værelse, hvis Adeline ikke var meget for, at skulle dele værelse med en mand endnu, selvom han ville ønske, at de kunne dele værelse, hvis det endelig skulle være, for han ville irkelig ikke have, at det skulle gå galt med hende, at noget skulle ske hende eller noget andet, når han ikke var til stede, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. "Det... det bestemmer du min kære.. Jeg kan sagtens tage et værelse ved siden af, hvis det er," sagde han stille og alligevel ærligt, for han ønskede virkelig ikke, at skulle lægge op til noget forkert, det var helt sikkert. "Og.. hvis du vil, så kan jeg bare sidde ved din sengekant.. Sørge for, at der ikke sker noget med dig," forklarede han roligt og med et stille smil på læben. Ikke at det var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han takkede let Tom som lod dem være alene igen. Han tog en tår af saften og den smagte virkelig udsøgt! "Mhmm.. Den er virkelig god.." sagde han stille, idet han roligt begyndte at skulle spise af sin mad. Det smagte virkelig ekstremt godt!

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham, hun rødme. "j-jeg vil helst du sover ved mig.. jeg vil helst ikke sove alene og helst ikke du er alene.. hvad vis der sket noget.. så ville jeg ikke kunne passe ordenlig på dig.. " hun så på ham, "jeg jeg har det aller bedste sammen med dig.. fordi.. du gør mig tryg og glad.. jeg elsker dig" hviske hun stille og kysse ham på kinden, hun hørte nogle mumle rundt omkring og hun rødme og spiste hvider og drak af saften som hun virkelig nød, da hun hade spist sig mæt mærke hun hvor træt hun var, hun gabt og lag hovedet mod hans skulder og var noget så søvnig nu. hun lytte til den lille summen af stemmer, og duften af øl og tørret blomster og urter det var dejlig næsten hjemme ligt hun smile træt og nusse damons lår, "blev du mæt" spurte hun blidt og tydelig træt.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke gøre noget andet end at skulle smile ved hendes ord. Det var virkelig bare noget som måtte lette ham og som aldrig ngoensinde før, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han lod hende blot sidde helt tæt ved ham. Han vendte forsigtigt blikket mod hende, idet hun kyssede hans kind, det var noget som han bare måtte nyde noget så frygtelig godt af i den anden ende, det var helt sikkert. "Hvis du vil, så ligger jeg gerne inde ved siden af dig.. Please, du behøver virkelig ikke at skulle passe på mig på den måde," sagde han roligt. Han var en voksen mand, han kunne i den grad godt passe på sig selv, det var slet ikke noget som hun skulle betvivle det mindste. Han spiste roligt op og drak færdigt. Han lod hende blot lægge hovedet stille mod hans skulder, hvor han roligt lagde sit tæt ind mod hendes. "Det var dejligt.. nu er man god og mæt," hviskede han roligt og tæt ved hends øre, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han plantede et stille kys mod hendes pande. "Skal vi finde et værelse? Du har brug for en god søvn min kære," sagde han stille. En søvn i en seng, med dyne i stilhed og tryghed, det var klart noget af det bedste.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så lidt ned selv om hun intet kunne se, "det var ikke for at få det til at lyde som du ikke kan passe på dig selv.. det..det bare jeg har aldrig sove alene før.. jeg hade jo altid sky hos mig..." hun lukke øjne og mærke hans kys på panden, hun smile lidt også selv efter han hade fjerne læberne fra hendes panden hade hun stadig følelsen af at han kysse hende på panden, hun åbne øjne og så på ham. "lyder godt" sag hun stille og tydelig vis træt, hun satte sig ordenlig op og lag hænderne i skødet, hun ville helst ikke rejse sig før han gjorde. hun kunne høre den føre summen lyd af snak var forsvundet helt, som nogle hade blæst det væk med en vind. det underne hende men de hade sikkert opdage de begyndt at bevæge sig mere, man skulle tro folk ikke hade set to blinde før, adeline rejste sig forsigtig og søger for ikke at vælte over stolen eller stød ind i borde, da hun kom op og stå stilte hun sig bag sin stol hvor hun blev ståenden til damon også rejste sig.

[Deleted]

Damon var virkelig træt selv og bare den tanke alene om, at skulle sove i en seng, var virkelig noget så frygtelig behageligt, det var der virkelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han vendte blikket mod hende. "Det samme med mig jo.. Jeg ville bare ikke trænge mig på," sagde han stille, ikke at han kunne skjule det på nogen måde. Nok var han blind, men han ønskede virkelig at skulle kunne beskytte hende, selvom det virkelig ikke havde været den nemmeste opgave! Han rejste sig forsigtigt og tog roligt omkring hendes slanke liv igen. Alt for bare, at skulle holde hende tæt på sig. "Jeg vil bare sørge for, at der ikke sker dig noget min kære.." sagde han stille. Han vendte sig om og kaldte hurtigt Tom til sig igen. Den gamle mand kæmpede sig mod dem. "Hvad kan jeg gøre for jer, mine kære venner?" spurgte han med den tydelige muntre mine. Det var end ikke noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke, det var i den grad også helt sikkert! Damon smilede ganske let og holdt Adeline ind til sig. "Et værelse for aftenen.. Hvis det ikke er til for meget besvær..?" spurgte han stille. Tom grinede let og rystede på hovedet. "Til besvær? Damon min kære ven, du har aldrig nogensinde været til besvær! Kom, lad mig føre Jer op til værelset.." sagde han roligt. Han lod hånden søge mod begge deres skuldre og ledte dem til gangen og op til trapperne, for at få dem op til værelset. Han fumlede let med nøglen. "Du kender det Damon.. Det er det samme værelse som du altid har haft.. Så vil jeg sige godnat," sagde han roligt. Han lod dem være, efter at døren var åben. Damon smilede et tilfredst smil. "Perfekt," sagde han muntert. Han tog i døren og åbnede den for hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline mærke damons arme om sit liv og rødme, hun lag panden mod hans bryst "det ved jeg godt.. jeg vil bare ikke være alene" hun så ned og hørte tom komme, hun smile og hade lag hænderne på damon's varme bryst. "mange tak tom" sag adeline smilene og mærke tom lag en hånd på hende skulder og begyndt at før dem til trappen, hun fuldt bare rolig med mens hun smile og hade fat i damons hånd mens de gik, hun måtte holde i gelænder med begge hænder for at komme hel skinde op af trappen, hun fandt frem til damon igen og tog hans hånd. da tom sag det var damons gamle værelse så hun mod ham "du har lige frem et fast værelse" hun så på ham og klemt lidt om hans hånd mens damon ført hende ind i værelse, hun ville ønske hun kunne se rumme og i sær se damon, hun gik lidt ind i rumme og stød ind i sengen og var nær falde ned i sengen men gik balancen igen og stod oprejst ved siden af sengen, "tja der fandt jeg vist sengen" sag hun med små grin i stemmen.

[Deleted]

Damon måtte spænde ganske let, som Adeline måtte ligge hænderne mod hans bryst. Det var nu og da en yderst dejlig fornemmelse, det var end ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, for det var det virkelig og i den grad også ærligt. Han sendte hende et stille smil og kyssede ganske let hendes hovedbund, idet at de måtte gå stille op af trappen. Tom stolede han i den grad på, så han havde virkelig intet imod, at skulle vandre der med ham, det var i den grad også helt sikkert og på alle tænkelige måder overhovedet. Han lod Adeline stille gå ind på værelset. At det var det samme, som han altid havde haft her, det gjorde det hele meget nemmere, det var ikke noget som man kunne tage fejl af. Det ville jo så sige, at han kendte til møblernes placering allerede fra start af, så det var i den grad kun noget, som måtte gøre godt i den anden enden, det var helt sikkert. Han slap et let grin, idet han gik ind på værelset og lukkede døren efter sig, så de kunne få lov til at være alene. "Mit faste værelse, vil jeg nok ikke kalde det.. Det er det jeg altid har haft her, når jeg har været her," fortalte han roligt. Han gik stille hen til hende ved sengen, idet han roligt satte sig ned på sengekanten. Det ville faktisk gøre godt med noget søvn. "Er du træt?" spurgte han stilfærdigt og med et stille smil på læben.