Heat of the moment

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline hade sat sig på sengen og så mod ham, "meget.. og dig" hun så på ham. hun lag en hånd på hans lår og nusse stille og rolige hans når, hun lag hovedet mod hans skulder hun var død træt. men hun ville bare så gerne nyde tiden med ham, men det endt med hun krøb op i sengen. hun gabt og lag en arme ved mave og den anden under puden, hun kæmpe dog for ikke at sov helt før hun var sikker på han var hos hende den nat, hun lag sig på siden så hun lå med ansigt mod døren, hun hun så lod hånden tag blidt om hans trøje. hun smile træt og lukke øjne "godnat...kære" sag hun træt før hun måtte give efter for søvne og faldt i en dyb tryk søvne, hun holdt om hans trøje mens hun hade de anden hånd ved maven.

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile, det var helt sikkert. Hun gjorde ham glad og hun gjorde ham noget så frygtelig lykkelig i den anden ende, at man skulele tro at det var løgn! Han spændte tydeligt, da hun lod hånden glide mod hans lår. Det var virkelig.. en utrolig behagelig fornemmelse. Han lod let den ene arm søge omkring hende. "Jeg foretrækker en varm seng frem for den kolde jord," påpegede han ganske let. Så træt var han dog ikke, men at ligge der og holde om hende og holde hende tryg i søvnen, det kunne han i den grad også godt, det var slet ikke noget som hun skulle betvivle det mindste overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han lagde sig stille ned ved siden af hende i sengen, selvom det var noget som han gjorde ganske enkelt forsigtigt. Han lagde sig let til rette tæt ved hende, idet han meget forsigtigt lod den ene arm søge omkring hende, så hun kunne komme helt ind i hans favn, så han vidste lige nøjagtigt hvor han måtte have hende. "Sov godt min egen," hviskede han roligt. Han plantede et stille kys mod hendes pande og lagde sig selv til ro. Han faldt i søvn efter ganske kort tid, for han var virkelig trættere end det som han lige havde troet!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile i søvne og krøb helt ind til ham og lag hænderne på hans bryst og nød det så meget, hun sov tungt hele natten og smile i søvne, den skønne følelse af ham var noget så ubeskrivelig rart og betrykken, hun sukke lidt i søvne og vogne første om morgen ved solen faldt ind på dem gennem vinduet men det var ikke meget, hun gabt da hun åbne øjne men alt var stadig mørkt men hun vist bare det var morgen, hun mærke damons krop ind mod sig og rødme men smile og nød hans duft der fyldt hendes næse bore. hun nusse hans bryste og ville ikke vække ham men bare rør ham, deres første nat sammen i en seng og det hade følte som himlen hun lukke øjne igen og mumle, "så varmt.. så tryg.. min engle" hun smile og nød det bare så meget og ville nyde vært sekundet de lå sådan sammen, men hun vist de skulle op og på et tidspunkt op til slotte, hun ville gå med ham når han ville bede om den tilladelse og samtidig ville hun sig op og være arbejdes løs.

[Deleted]

At Adeline havde valgt at søge helt ind i hans favn, var noget som glædet Damon noget så frygteligt, det var end ikke noget som han kunne komme udenom. Han lukkede hende roligt helt tæt ind til sig. Selv måtte han være faldet i søvn med et ganske let smil på læben. Ikke at det var noget som han ville kunne skjule for hende. Hvor længe de havde været i sengen her, det vidste han virkelig ikke, men selv søvnen havde han haft brug for, og han sov virkelig meget bedre i en seng, end det som han måtte gøre under den åbne himmel på den kolde jord. Kildaria og Sky havde sikkert passet godt på hinanden igennem natten, for her havde Damon været helt sikker på, at de ville have været i sikkerhed, og det var vel også i bund og grund, det som havde været det vigtigste i den anden ende? Han trak vejret og åbnede øjnene ganske let, idet han kunne høre Adelines stemme. Han vendte blikket mod hende. At høre hende kalde ham for en engel, fik ham bare til at smile ganske bredt. "Godmorgen min kære," hviskede han roligt idet han ganske forsigtigt kyssede hendes pande. Han kvalte et gab idet han forsigtigt trak hånden til sig og strækkede sig. Det var virkelig bare en dejlig fornemmelse!

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme dag han sag godmorgen, mund han hade hørt hendes hvisken før? hun smile dog ved kysset og så op mod ham mens hun stadig var putte godt ind til ham, "godmorgen kære.. sove godt?" spurte hun og smile og kysse ham på hagen da det var lig det hun kunne nå, da hans hovede var lidt længer oppe ind hendes, hun smile og strakte sig ved at have hænderne op over hovedet, hun kvalt et lille gab og nusse lidt sin kind mod hans bryst, vå varm! det vare sådan en skøn følelse at ligge op af en der var så varm, og det bedste var at den varme dejlige person hun lå op af, var hendes! hun smile og lag hænderne på hans bryst og mærke hans hjertes rolige slag og lyden af hans vejer trækning var dejlig at lytte til dels for så vist hun at han var i live.. og at han var ægte og ikke en af hendes drømme, hun nusse hans bryst lidt bare for at være sikker på han var helt ægt og at de lå så tæt sammen ikke var snyd selv om hun kunne mærke og vist det ikke var snyd ville hun være sikker!

[Deleted]

Damon sov normalt ikke særlig tungt, så det at hun var begyndt, at skulle fumle lidt rundt ved siden af ham, det var det som mere eller mindre, havde revet han ud af hans egen milde og rolige søvn. Det var virkelig bare dejligt, at skulle ligge i en seng og endnu bedre, så havde han hende ved siden af sig! Den sødeste og mildeste person som han længe havde mødt og han var virkelig bare forbandet glad for, at han faktisk var i stand, til at skulle kalde hende for hans! Han ønskede det virkelig ikke anderledes, det var helt sikkert. Hun var virkelig noget af det bedste, som læng var sket ham, det var slet ikke noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Hans læber spillede med det samme ud i det varme smil. Han kunne virkelig ikke lade være, når det endelig måtte komme til stykket. Han vendte blikket roligt mod hende. "Jeg har sovet, som havde jeg ligget på en sky.. ganske enkelt fantastisk! Og dig, min kære? Du faldt hurtigt i søvn i går.. var du så træt?" spurgte han stille og selv med et stille smil på læben. Det var virkelig ikke noget som han kunne komme udenom. Hun var virkelig en engel - Hun var hans engel. Hendes strøg over hans bryst, og det, at hun lagde sig så tæt på ham, fik ham virkelig bare til at smile. Det var virkelig bare en elskværdig følelse! Han var så sikker på, at lykken endelig havde valgt, at skulle tilsmile ham og han elskede det virkelig.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile bare og så op mod ham, at han hade sov så godt glæde hende meget at høre. hun smile og nusse varmt hans bryst og nød virkelig at rør ham, hans varme gik lige i hendes hænder og ind i kroppen. "jeg har sov lig som dig.. på en sky.. nemlig din sky" hun smile og kysse ham måske lidt uheldig på halsen men hade ikke rigtig kunne nå andet, hun rødme og lag panden mod toppen af hans bryst. så vidunderlige og lykkelig hade hun ikke være i mange år, han fuld endet hendes verden og fik det hele til at give meninge eller næsten.. hun smile varmet, hun ville dog ønske at hun kunne få synets gave og se ham.. bare lige få minutter.. men vis hun kunne se ham.. ville hun måske ikke bryde sig om synet.. det ville måske ødelægge det de hade sammen... vis det var sådan var hun glad for at være blind.. og blot se ham med hænderne og med hans dejlige stemme i sit øre.

[Deleted]

Damon nød virkelig, at skulle ligge der sammen med hende. At han ikke kunne se hende, det gjorde ham virkelig ikke det mindste, for han havde allerede dannet sig det smukkeste billede af hende, som han overhovedet ville være i stand til. Det var sådan her at han ønskede det, selvom han virkelig ville ønske, at han kunne se hende blot for en ting; At han ville være i stand til at beskytte hende mod alt det som var derude, som ville prøve at gøre hende ondt, for det var virkelig ikke noget som han ville ønske på noget tidspunkt overhovedet! Han smilede og grinede ganske let. "Nårh, det var derfor der var så lidt plads til mig," drillede han med en munter mine. Hun gjorde ham virkelig noget så lykkelig som intet andet! Det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var så sandelig også helt sikkert. Han tog vel imod kysset til halsen, hvilket satte en voldsom sitren i ham. Det var virkelig behageligt! Han havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende, og det var virkelig noget af det bedste ved det hele! "Ej, det er godt, at du har sovet fint min kære.." hviskede han stilfærdigt.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline smile og så op på ham, "du en drille pind er du" hun fnise og så på ham. "men jeg kan godt lig det" hun smile og trykke sig ind til ham og nusse sig mod ham, hun smile og nød sådan at ligge med ham men vise de ikke kunne blive liggen sådan der for evigt, "hvad skal du i dag" spurte hun da hun regne med han skulle noget andet ind at holde hende med selvskab, hun nusse sig mod hans bryst og nød det sådan hun så op mod ham og fik lagt sig lidt længer op så hendes ansigt var ved hans, hun smile og kysse ham ømt på munden før hun bare lå og nusse hans kind og nød at rør hans ansigt og på den måde blive ved med at have det billede, af ham i sit hovede som hun hade, hun smile og sukke stille "du søde" sag hun stille og nusse hvider.

[Deleted]

Damon slap et svagt grin og rystede så ganske let og stille på hovedet. "Det er jeg da!" sagde han med en næste så tydelig selvsikker mine. At hun jo så ikke havde meget imod det, det var så kkun noget som var til hans egen fordel, det var helt sikkert. Han sendte hende et varmt smil. "Det er godt min kære." Hans stemme var ganske rolig og mild. Han trykkede hende ganske let og forsigtigt ind mod sig selv. Han måtte på arbejde i dag og det var noget som han var udmærket godt klar over og på alle måder som man kunne tænke sig frem til, det var i den grad også helt sikkert. Han trak vejret lettere dybt og med et stille smil. "Jeg vil op på slottet og spørge for tilladelsen," begyndte han roligt og med det stile smil på læben. Han kunne virkelig ikke lade være, når han have hende så tæt ved sig, det var i den grad også helt sikkert. "Og så må jeg på arbejde.. Jeg har forsømt det i de sidste dage." I hans stilling, så var det bestemt heller ikke det mest hyggelige eller gode for den sags skyld, for det kunne i den grad vise sig, at være forbandet risikabelt i den anden ende, det var også helt sikkert.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og nød det bare meget, hun så på ham og smile lidt. "tja arbejde skal jo passe.. men jeg tager med dig til slotte.. så jeg kan få sagt op" han smile og nusse hans kind, hun var lidt trist at han skulle arbejde men sådan var virkeligheden jo, men hun ville nyde den her lille verden hun hade med ham når de lå sådan her, hun smile og krammer sig ind til ham. "hvornår skal vi gå?" spurte hun og så på ham og hade sin næse lidt mod hans, hun smile og kysse ham ømt på munden. hun nusse bare hans kind og hals "hvornår skal vi så afsted" spurte hun stille og kysse ham på kinden og smile stille og håbe ikke de skulle afsted for hurtige og dog da han jo skulle have det gjort var det jo nok bedste at han gjorde snart, hun ville bare hold sig i byen lidt hvor hun kunne være i sikkerhed.

[Deleted]

Damon vidste allerede, at det var noget af en forklaring som han var tvunget til at lægge fra sig på slottet, udelukkende på grund af alt dette. Han havde selv en ganske vigtig stilling og det var alt sammn takket være Kildaria, at han faktisk var i stand til at skulle beholde den. Det var virkelig ikke fordi, at han ville mene, at de havde travlt som sådan med at komme afsted, for han ville virkelig selv elske, at skulle nyde tiden sammen med hende, inden han måtte afsted. Han nikkede roligt til hendes ord og med et stille smil på læben. "Det skal du være mere end velkommen til," endte han med en rolig stemme, som havde det været en ganske så rolig og blid hvisken i det store og hele, det var end ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det ar noget som han ville eller ikke. Han betragtede hende roligt og med det lette smil på læben, ikke at det var noget som han kunne skjule det mindste eller noget som helst, det var i den grad også helt sikkert. "Jeg har ikke travlt med at komme afsted endnu," hviskede han stille. Han gengældte glædeligt hendes kys og uden det mindste tøven overhovedet. Han lagde begge armene ganske forsigtigt omkring hendes skikkelse og holdt hende tæt ved sig. "Jeg har jo trods alt dig ved mig," endt han med en ganske rolig og sandfærdig hvisken.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline rødme og så på ham, mens hun mærke begge hans dejlige arme om sig. hun smile og nød sådan at ligge med ham sådan her, hun kysse ham igen lige på munden stille og rolige mens hun nusse hans kind, hun holdt kysset der føltes som alt for kort tid men som hade vare i 3-4 minutter. hun sukke ganske svagt og så op på ham, "du en ren engle damon.. jeg fortjener let ikke en som dig" hun nusse hans kind og lag sin panden mod hans, mens hun nusse hans kind og nød at rør ham og smile glad. at han ville kendes ved hende og elskede hendes som den hun var, hun gik det rigtig op for hende hvor meget han betød for hende og hvor heldig hun måtte være for at have fundet ham, eller faldt over ham. hun fnise lidt ved tanken over deres første møde, og blev varm om hjerte ved tanken om deres møde og det endt med at de fandt sammen efter meget kort tid, men han var sådan brændt fast i hendes sinde og hun kunne ikke tænke på andet ind ham og sky.

[Deleted]

Hvis der var nogen som ikke havde fortjent nogen, så var det i den grad Damon som slet ikke havde fortjent en som Adeline, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han sendte hende et varmt og stille smil, hvor han glædeligt måtte gengælde hendes kys. Han kunne simpelthen ikke få nok af hende! Jo mere han kunne få, jo bedre ville det i den grad også blive, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han elskede hende virkelig, det var noget som han ærligt kunne fortælle hende. Han sendte hende et varmt smil, selvom han slet ikke var i stand til at se hende, uanset hvor meget han ville have ønsket, at det måtte være anderledes for den sags skyld, for han ønskede virkelig, at være i stand til at skulle beskytte hende og passe på hende, så de kunne undgå at støde på flere af disse konflikter, det var i den grad helt sikkert! Han grinte ganske let. "En engel? Det er da noget af det sidste som jeg er," sagde han med en drilsk mine. Han kunne ikke lade være. Han gned sin næse ganske forsigtigt mod hendes. "Nej, hvis der er nogen som er en engel, så er det i den grad dig," sagde han med et muntert træt på smilebåndet. "Du har reddet mit liv og min tilværelse.. Du dalede ned fra himlen som intet andet end en stor og flot velsignelse."

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og rødme ved hans ord, han var sanlige en engle i hendes øjne. "jeg vil nu nærmer sig jeg faldt fra himlen og lande på dig" hun fnise og mærke hans næsse nusse om hende og gen gældt det med et smile, "men i min verden er du min engle.. du gave i vært fald mit live en større mening ind bare at træne flere mennesker til krig.. hvor meget det end ikke nytter.." hun trykke sig ind til ham og sukke dybt mens hun hade hænderne på hans bryst, hun ville give ham så meget af sig det var mulige for hende og så meget han nu ønske af hende, hun så på ham og smile selv et varmt smile selv om han ikke ville kunne se det, hun kysse ham på kinden og nød hans varme krop mod sin, "jeg elsker dig damon.. noget så højt" hun kysse ham ømt på munden og smile blidt.