Heat of the moment

[Deleted]

Damon kunne virkelig ikke lade være med at smile. Bare tanken omkring at han kunne være så forbandet heldig som han var i øjeblikket, var ganske enkelt utroligt! Det var ham en glæde og lykke uden lige, det var slet ikke noget som man skulle tage sig det mindste fejl af overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke. Han rystede på hovedet og med et stille smil på læben, det var virkelig ikke noget som man skulle kunne komme det mindste udenom overhovedet. Bare alene tanken om, at hun var hans, var i den grad også til det bedste og på alle tænkelige måder overhovedet! Hendes ord fik ham virkelig bare til at smile mere. Hun gjorde ham virkelig så forbandet lykkelig! Han vendte sig forsigtigt, så han lå med fronten til hende. Han hævede den ene hånd og strøg den roligt mod hendes kind, ganske let og forsigtigt. "Du er så sandelig min engel, Adeline.. Du har givet mig en anden mening ned at sidde på drageryg og flyve til og fra Manjarno," fortalte han stilfærdigt. Hans job var jo lige så, forbandet vigtigt og han var stolt af hans præsentationer. "Det her er en diskussion, som vi kan køre rundt i til evigheder.." Han prikkede hende forsigtigt på næsen og med et ganske svagt grin, idet han roligt satte sig op.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og nød hans hånd mod hendes kind, "har du rat i men vi er vist begge enige om vi vær i sær er engle i hinanden verdner" hun smile og lag hånden forsigtig på hans kinde, som hun nusse blidt med hendes blød hud. hun var glad for at hun gav ham andet i live ind at ride og bringe beskeder, hun viste det var et vigtig job men det vigtigste for hende var han kom sikkert tilbage vær gang så hun ville få ham og se igen, hun nød at nusse hans kind og smile bare og kunne mærke hans ånde mod sit ansigt, hun smile og nusse forsigtig ned af hans hals hun smile og kysse ham forsigtig på læberne hun kunne ikke lade vær at få lov at kysse ham var som at være i himlen for hende. hun holdt kysset så længe hun måtte, mens hun nusse hans kinder og smile inde i som en sol, hendes hjerte pumpe som en gal i glæde og hendes sind svæve som en sky men ham i tankerne.

[Deleted]

Adeline havde virkelig givet hans liv en betydeligt større mening end det som han havde haft igennem skræmmende lang tid. Der var meget som skete derude og hun gav ham virkelig bare den følelse af ro, som han havde søgt efter i så forbandet lang tid, det var end ikke noget som man kunne skjule det mindste og det ønskede han virkelig heller ikke, at skulle gøre overfor hende. Specielt ikke med den betydning som hun havde endt med at skulle få for ham, for det var noget ganske særligt og det var virkelig også på alle tænkelige måder som man overhovedet kunne tænke sig frem til det, det var i den grad også helt sikkert. Han sendte hende et smil. ”Det tror jeg skam godt, vi kan blive enige om,” sagde han med en munter stemme. Han vidste udmærket godt, at han snart måtte afsted, ellers ville han stå med problemer også med kongehuset og det ønskede han så sandelig heller ikke, det var virkelig ikke noget som man skulle kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville eller ikke. Han nød at hun nussede hans kind og hans hals, for det lod ham virkelig bare vide, at hun faktisk var der, og at det ikke bare var en drøm som han havde været så sikker på igennem det første lange stykke tid, det var i den grad også helt sikkert og på alle måder overhovedet. Han gengældte glædeligt hendes kys og holdt det så længe, at det måtte være ham selv menneskelig muligt. Ikke at han ville kunne skjule det for hende på nogen som helst måde overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. ”Jeg må snart afsted min kære,” endte han stille, idet han selv måtte vælge at skulle bryde kysst, selvom det virkelig var ham imod. Han kyssede hende roligt igen, idet han roligt satte sig op i sengen. Han lystede det i den grad ikke, det var så sandelig også helt sikkert.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline nød kysset og smile inde ind, da han brød kysset og sag han skulle til og af sted blev hun næsten helt trist. hun blev liggen lidt efter han hade sat sig op, "skal du op og spørger om den tilladelse ?" spurte hun stille og fik sat sig op og lag hånden på hans skulder, vis det var det ville hun tage med hun skulle jo af lige vel hen på slotte og sig op og var en smule bange for at få meget ballade, "jeg tager med.. jeg skal selv noget på slotte" hun smile og kysse ham på skulderne før hun fik sat sig op og kørte hænderne langsomt gennem håret. hun rette tøj så godt hun kunne hun ane jo ikke hvordan hun så ud, hun kunne jo ikke se! men det gjorde ikke meget, heller ikke her i byen hun kendet den og kunne godt selv finde rundt uden hjælpe mens vis hun kunne følges med damon ville det være meget beder, så var der jo lidt ekster tid sammen med ham, hun kunne allerred mærke hun ville savne ham noget så meget når han skulle afsted, men sky kunne jo holde hende med selv skab.

[Deleted]

Damon ville virkelig elske, at kunne blive liggende der sammen med hende, det var slet ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste overhovedet, det var også helt sikkert. Han sendte hende et stille smil, selvom det virkelig var halvt om halvt mere trist end det som det havde været noget som helst andet overhovedet, det var end ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste. ”Deriblandt,” sagde han stille. Han lod hovedet søge ganske let ind mod hendes, hvor han plantede et let kys mod hendes pande. Han ville finde hende igen, om hun ikke ville tage med derop, det var helt sikker! Han var fra før af, slet ikke fristet til at skulle lade hende sidde et eller andet gudsforladt sted alene, det var slet ikke noget som man skulle betvivle det mindste overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, det var slet ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste overhovedet. At hun ville med uden at han havde behov for at skulle spørge om det, fik ham virkelig bare til at smile som aldrig nogensinde før! Han nikkede til hende og med et stille smil på læben. ”Det glæder mig, min kære. Jeg vil ikke lade dig sidde her længe,” sagde han stilfærdigt. Ikke at det var noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om i det hele taget. Hvis noget skulle ske hende, så ville han aldrig nogensinde tilgive sig selv! Han rejste sig forsigtigt op og rettede let på tøjet, selvom han intet kunne se, så kunne man da tydeligt mærke om det sad elendigt eller ikke. Han vendte sig mod hende. ”Kom.. vi burde komme afsted nu,” sagde han med et stille smil på læben.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og blev glad for kysse på panden, hun smile og nikke. "ja.. må vi heller" hun smile og tog roligt hans hånd, hun ville lade ham føre. den glæde ville hun gerne give ham, hun syntes også det var rat når det var ham der førte hende rundt selv om de begge var blinde, kunne man sige det var ham der så for dem når de gik sådan. ned af trappen kom hun selv om hun en enkel gang var ved at falde men greb fat i gelænder og kom op og stå igen, og kom ned på jorden hvor hun igen tog damons hånd og smile bare til ham selv om han ikke kunne se det, håbe hun han kunne føle at hun smile og var glad for han var ved hendes side og hende ved hans, hun hade enlige ikke tænkt på sky men hun var nu sikker på hun hade det fint og hade fået noget at spise og var glad og til freds, hun var mere nervøs for hvad de sag på slotte til hun ville stoppe som træner, hun lærte jo dem hun træne at bruge deres sanser på så mange andre måder, selv om hun håbe de ikke hade bruge for hende til at lære dem små tricks.

[Deleted]

Adeline var virkelig en utrolig presset kvinde når det kom til stykket, det var noget som Damon allerede nu havde fundet ud af, og han var virkelig ikke meget for den tanke i sig selv. Han ønskede virkelig ikke, at hun skulle fortsætte et liv nærmest på flugt, for at komme igennem tingene. Det fortjente hun virkelig ikke. Hun fortjente så forbandet meget andet, at man skulle tro at det var løgn og dette.. det gavnede hende bestemt heller ikke i længden. Han sendteh ende et stille smil som hun kom hen og tog omkring hans hånd, så førte han hende virkelig mere end glædeligt med sig ud, det var helt sikkert. Han elskede hende virkelig og han ønskede hende vrkelig bare sikker, det var vel heller ikke meget, at forlange når det endelig måtte komme til stykket, var det? Han førte hende mod trappen, selv der hvor hans egne skridt måtte ske ganske langsomt, for han ønskede bestemt heller ikke at falde ned af den! Det ville jo bare være pinligt! Han kom ned for foden af trappen og tog igen roligt omkring hendes hånd. ”Kom min kære,” endte han med en ganske rolig og sindfærdig mine, idet han stille og ganske forsigtigt, ledte hende igennem den store krostue og ud i den friske luft. Solen stod højt, det var jo lige før, at man kunne dufte det.. Den friske morgendug og den rolige vind. Det var virkelig bare en ekstrem dejlig fornemmelse! Her i byen, så var det bestemt også ham, som måtte være på hjemmebane. Han kendte byen temmelig godt. Kildaria havde nok nydt det faktum, at skulle have en dag fri, det var han temmelig sikker på. ”Vi behøver ikke dragerne her.. Jeg skal nok vise vej..” Han slap roligt omkring hendes hånd, for at tage hende omkring hendes slanke liv og førte hende forsigtigt med sig, også selvom hans skridt var noget så selvsikre.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og så på ham, og fuldt roligt med uden for. den dejlige morgen sol varme hendes krop noget så dejligt, hun smile og nusse hans hånd mens hun også kunne mærke lidt duk på sin sko, "det tydelig vis en dejlig morgen" sag hun stille mens de gik. hun hade roligt om hans hånd mens hun smile og nøde at lade ham føre hende og vise hende den rigtig vej, "sky kunne også godt bruge en fri dag mere tror jeg.. hun passer jo altid på mig" hun smile og klemte om hans hånd, "men jeg ved vi sikker her.. og jeg ved vi kan passe på hinanden" hun var meget positiv og håbe han også ville blive det, det var sundt at være det så det var rart vis det smitte en smule af på ham. hun så op i himlen og lag hovedet mod hans skulder, og lytte til folke der begyndt at komme frem på gaderne og liv begyndet at summe omkring dem.

[Deleted]

Damon havde virkelig ikke en grund til at være andet end direkte positiv og da specielt ikke i en situation som denne, det var der så sandelig heller ikke nogne tvivl om overhovedet. Han havde den mest perfekte kvinde ved sig som han nogensine havde set, det var der ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville eller ikke, det var også helt sikkert. Han smilede let. ”Det er minsandten en smuk dag, sagde han stilfærdigt, ikke at det var noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet. Han slap et let grin. ”Kildaria kan nok også bruge en fridag mere.. Det vil nok bare være dejligt for hende med noget andet at tænke på end lige mig,” sagde han stilfærdigt. Han holdt hende tæt ind til sig, for han ønskede virkelig ikke, at der skulle ske noget som helst med hende, det var end ikke noget som man skulle kunne betvivle det mindste på nogen måde overhovedet, det var i den grad også helt sikkert. Han holdt hende tæt ind mod sig, idet at de måtte bevæge sig op mod Castle of Light og væk fra byen.

//Out

[Adeline Magarita Jakson]

adeline smile og nød at gå så tæt med ham, og lag blidt armen om hans liv i steden for der hade hun beder far ind i armen. "har du rat i.. man siger det usundt at tænke på den samme hele tiden" hun fnise "så jeg må være meget usunde" hun smile sødt og kysse damon på kinden, alt det liv der begyndt at komme i byen omkring dem gjorde hende glad for at leve. alle lyden af mænde der skændes med andre mænd eller deres koner, små familier der hygge sig børn der drøne rundt og hunde der jagte katte, "det skønt at leve" sag hun helt stille og smile op mod himlen, og var sikker på det nok skulle blive en god dag lige meget hvad der skete på slotte skulle alt nok blive godt for dem det var hun sikker på !!! //OUT