Post by Jaqia Destiny Angleráx on Jan 5, 2016 16:59:10 GMT 1
For ham var dette måske endnu en lektion - den sidste han ville give hende, men for hende var dette den mest pinefulde straf, nogen, nogensinde havde givet hende. Følelser slog mulighederne ihjel, de forandrede folk, hun havde jo set ham forandres mest af alle, fra en stærk mand til et svagt individ, der gik i knæ for mange af dem omkring ham. Hun knyttede fingrene om kappen og forsøgte at finde ro på vejrtrækningen, det gjorde direkte ondt at tage de indåndinger som hendes krop pludselig krævede. "Vi ved be-b-begge at jeg f-finder en v-vej ud af d-dette," fremstammmede hun køligt. Hendes stemme var uforandret, stadig blid og melodisk men køligere end is, sådan som den altid havde været, naturlig fjendtlig.
Oppe på kammeret lå alt hendes tøj, der kunne hun finde noget, men næppe noget som ville holde hende varm, for det havde hun ikke taget hensyn til før. Hendes blik var olmt og fulgte ham som et rovdyr der bare ventede på sin enestående chance. "Jeg ved at du forsøger at straffe mig, men for hvad er et fortsat mysterium," svarede hun og havde igen fået lidt styr på stemmen ved at bide tænderne hårdt sammen, så de ikke klaprede på samme måde. "Jeg vil vende tilbage, Nath, og så bør du kigge dig over skulderen. Det her bliver dit livs fejltagelse," lovede hun hæst. Med kappen godt omkring sig forlod hun eliksirlokalet lettere vaklende. Hun var nødt til at finde nogle klæder, for en kappe var hverken varm eller anstændig. Fanden tage ham for det her lille nummer!
//Out
Oppe på kammeret lå alt hendes tøj, der kunne hun finde noget, men næppe noget som ville holde hende varm, for det havde hun ikke taget hensyn til før. Hendes blik var olmt og fulgte ham som et rovdyr der bare ventede på sin enestående chance. "Jeg ved at du forsøger at straffe mig, men for hvad er et fortsat mysterium," svarede hun og havde igen fået lidt styr på stemmen ved at bide tænderne hårdt sammen, så de ikke klaprede på samme måde. "Jeg vil vende tilbage, Nath, og så bør du kigge dig over skulderen. Det her bliver dit livs fejltagelse," lovede hun hæst. Med kappen godt omkring sig forlod hun eliksirlokalet lettere vaklende. Hun var nødt til at finde nogle klæder, for en kappe var hverken varm eller anstændig. Fanden tage ham for det her lille nummer!
//Out
