Let's make a deal

[Morticia Imeena Mathimæus]

Tanker var tolkfrie, hvilket et held med de tanker der eksisterede i hendes sind på stående fod. Anthony var en attraktiv mand, han havde vist sig at skulle være langt mere interessant end umiddelbart først antaget, i hvert fald, kunne hun konstatere at han var bekendtskabet værd. Dog nød hun også at få sine få sine mænd til at svede og i aften ville være ganske upassende. Af samme grund trak hun sig lidt fra og fokuserede mere på Carmine, så hun bedre kunne forholde sig rent professionelt til det. "Send endelig bud. Jeg vil afvente det med spænding," sagde hun henvendt til Anthony, dog uden at vende sig mod ham. Der var ikke mange timer til solen ville stå op, så mødet måtte snart hæves hvis de skulle nå hjem til deres eget.
"Det vil skabe et samlingssted og derved vil vi også være samlet om nogle skulle finde på at true os. Der vil være mulighed for at jage i tide og utide men hvis tiden skal bruges mere fornuftigt vil det være en mulighed. Jeg arbejder i øjeblikket på at få en del af min arv fra min afdøde mand fra hans bror, til at starte det op, desværre sætter manden en dyd i at gøre livet surt for mig," indrømmede hun en kende bittert. Valerio og hende havde aldrig været specielt glade for hinanden.
Deres snak gled lidt i baggrunden som hun kastede blikket ud af vinduet og fugtede sine læber. "D'Herre. Solen nærmer sig," påpegede hun udelukkende for at lade dem vide det. De var nået frem til enighed og havde planlagt gildet, så nu var det jo bare at sætte gang i løjerne. Hun vendte sig om mod dem begge så de hvide lokker, føj omkring hende. "Måske vi burde hæve mødet så der er tid til handling?" foreslog hun blot og lagde en hånd på hoften.

[Anthony De Luca Imirachi]

Anthony nød sine tanker men vidste også at de ikke var hverken velset eller ønsket i dette hus. Det gjorde ham i og for sig ikke noget. Hvis han var trængende nok skulle han nok finde noget han kunne lide på vejen hjem. Det var han sikker på. Smilet falmede dog ikke fra hans læber heller ikke da Morticia valgte at vende sig mod Carmine. Dette var ikke tiden selvom de begge spillede op til det. Det hele handlede om at vente til tiden var rigtig. "Imorgen nat. Jeg møder dig ude foran dit palæ" lød det blot fra ham. Hvis hun ville med så måtte hun jo troppe op sådan så de kunne tage sammen afsted ellers så måtte hun jo blive tilbage og hygge sig. Han var ikke en mand som bare blev og ventede på folk i evigheder.
Jeg ved at mange kan lide at jage, jeg er selv en af dem men det ville være bekvemt at kunne skaffe det andet steds lige så" pointerede han roligt. At hun havde problemer med at få penge fra en arv undrede ham dog. Hun virkede som en standhaftig kvinde. Hun burde ikke have besvær med sådan noget men dog kunne man jo aldrig vide. "Jeg er sikker på at du nok skal få ham ned med nakken før eller siden. Du virker ej som en kvinder der tager nej for et svar" lød det fra ham med en rolig mine. Glasset med rom havde han haft i hånden længe uden at drikke af det. Det var lidt blevet glemt i samtalen. Han løftede det dog nu til munden og drak det sidste af væsken i en mundfuld. Det var en fantastisk ting at få indenbords. Kun slået af blod i hans bog. Han var en mand som elskede sin rom.
Morticias kommentar om solen fik Anthony til at kigge ud mod det nærmeste vindue. De skulle jo også nå hjem. "Morticia har ret. Vi burde hæve mødet. Carmine, jeg glæder mig til at høre hvordan dit møde med denne vampyr fyrste kommer til at forgå. Jeg håber at han er til at snakke med. Jeg ønsker næppe at træde folk over fødderne som gerne vil racen det bedste" lød det fra ham. Han satte glasset fra sig på det nærmeste bord.
"Den herre og den dame. Jeg vil byde jer en fortsat god nat og en god dag hvis i er oppe i dagstimerne. Jeg vil byde jer farvel til vi ses igen. Jeg takker for mødet. Det var yderst tilfredsstillende" endte han smilende. Han sendte dem begge et høfligt nik med hovedet hvorefter han vendte om på hælene og forvandt samme vej ud som han var kommet ind. Dette havde virkelig været en god aften. Det var der ingen tvivl om.

//OUT

[Carmine Jordin Marlineo]

Denne aften var uden tvivl gået ud på et møde, som Carmine slet ikke havde været forberedt på, men som han derimod måtte finde ekstrem kærkommen. Det var forbandet rart, at der endelig skete noget! Forhåbentlig noget, som ville give dem noget godt i fremtiden. Det var noget som vampyrerne efterhånden havde brug for. "Jeg tror også vi har nået, hvad vi kan nå for i aften og nat," sagde han denne gang. De ville drage mod Imandra, og han ville sætte sig ned med reglerne og love, og kigge dem igennem igen, samt se, om han kunne få arrangeret et nyt møde med Lucian.
Afslappet blev Carmine siddende. Det passede ham fint, at de var ved at forlade hans hjem. Så kunne han få set til Cassie, inden han selv ville gå til hvile for natten. Solen var desværre ikke et fænomen, som han kunne færdes rundt i. "Naturligvis, Anthony. Det er rart, at der endelig er nogen, som ser hvad vampyrerne har brug for," endte han denne gang.
Afmålt måtte han nikke i retningen af dem. Solen var på vej op inden længe, og de skulle gerne nå hjem inden. "Det har været en stor overraskelse.. og glæde, at møde jer begge.. Anthony.. Morticia.." Han rejste sig endnu en gang. "Jeg melder fra, når jeg har snakket med Lucian, og har udformet noget, som jeg definerer som noget brugbart. Må I komme godt hjem," sagde han denne gang. Hænderne foldede han bag på ryggen, inden han selv forlod dem i pejsestuen, og søgte ovenpå. Han måtte se til Cassie, inden han denne gang ville søge til sin egen hvile for den kommende dag, og de få soltimer, som nu var.

//Out

[Morticia Imeena Mathimæus]

Der var desværre noget som hed tid og sted, dette var ikke det. Chancen ville formentlig byde sig en anden gang om de fandt det ret. Det lidenskabelige havde hun uanset lært at lægge på hylden, sidenhen hendes nu afdøde mand, havde der ikke været mange mænd forbi hendes seng, ganske simpelt fordi alt for få, var værdige til at ligge med hende, men det var alt sammen tanker for en anden dag.
"Meget vil. Jeg vil være der," lovede hun med et simpelt nik. Hun var ej en kvinde som løb fra hendes løfter, desuden ville det være dumt af hende at gå glip af den morskab de kunne finde i Imandra. Det var bestemt ikke hendes plan at lade ham vente.
"Du har ganske så ret. Jeg tager ikke nej for et svar, og skulle han prøve, må jeg jo tage mindre behagelige midler i brug," hun viftede affæridgende med hånden som var det ligegyldigt. Uanset hvad så havde det været en meget indbringende nat, fuld af nye og gode bekendtskaber. Hun nikkede i retning af Anthony. "Du og jeg ses i morgen," påminede hun blot og rettede sig op. "Og endnu engang tak for din gæstfrihed Carmine," tilføjede hun og vendte sig lidt om mod ham. Selv havde hun mange planer i forhold til forretninger, som hun nu kunne gå hjem og arbejde videre på. Det var fantastisk.
Elegant trådt ehun hen til døren og sendte dem begge et glat smil, hvorefter hun fulgte efter Anthony ud af døren så hun selv kunne finde hjem til Mathimæus palæet.

//Out