Frozen Stars

[Deleted]

Ariana kunne få timer til at gå med dette, blot lade sig beruse af følelsen af Valentinas krop, hver del af hende var en helt ny følelse der fik hende til at længes mere. Der var ikke den del af hende som hun ikke elskede.. hendes duft, følelsen af hendes bløde hud, hendes blide, pirrende berøringer, de blikke der kunne få hende til at føle sig som den smukkeste kvinde nogensinde, det gjorde alt sammen noget ved hende.
Den ru klippevæg var i vejen, hun ønskede at mærke hende tættere hvilket gjorde hende måske en kende hård, det var ikke for at skade hende men nærmere i desperation og længsel efter at mærke den glatte, bløde hud med sin egen. Hendes fnisen frembragt et fnys der skulle have været et grin, men som i stedet forvandlede sig med hendes ophidsede åndedræt.
De feste hænder som delvist løftede hende gennem vandet, bød hende til at lægge de slanke ben omkring Valentinas hofter. Dette gjorde det umuligt for hende at fortsætte de mange kys over hendes hals, så hun fangede i stedet hendes læber og kyssede dem længselsfuldt. Hendes ene hånd strøg blidt over hendes skulder og lod pirrende et par fingre glide ned mellem dem for at berøre hendes fyldige bryst. Det var endnu en af de ting hun elskede ved hende. Den bløde hud fik det til at sitre i hendes fingerspidser, men følelsen blev overdøvet af hendes nysgerrige vandren fra hende bagparti til hendes skød, hvis varme og fugt var skjult en smule af de kolde vand de badede sig i. Varme gnister skød igennem hendes krop. Hun var nødt til at slippe hendes læber for at lade et suk glide over dem i stedet.

[Deleted]

Problematisk var vandet de var i, men selv tænkte Valentina, at hendes tålmodighed ville vare længere end Arianas. Selv turde hun endda lægge sine penge ved, at Ariana ville prøve at få dem op af vandet før hende. Ikke var det fordi, at hun ikke var forført og længedes efter sin søsters berøringer og krop, for det gjorde hun.. Forskellen var blot, at hun også nød tålmodighedens søde pinsler. Hun nød at trække tiden ud. Ikke kun fordi, at det drev Ariana til vanvid, men også fordi, at det fik hendes eget begær til at stige. Det gjorde derfor, at hun nød det det mere, når hun endelig gav sig selv lov.
Skjult blev Valentinas mere hæse vejrtrækning, som hun mærkede de bløde læber mod sine. Perfekte var de! De havde den perfekte størrelse, den perfekte blødhed, den perfekte temperatur, og de perfekte bevægelser. Det var som skabt til Valentina, og hun elskede det! Svagt sitrede de punkter af hendes hud, som Ariana berørte. Hun nød det. De næsten forsigtige strøg, som var det den første gang de overhovedet gjorde dette. Sådan var det bare ikke. Hvem vidste, hvor mange gange de havde været hinanden tætte? Blidt lod hun fingrene stryge over hendes skød. En handling der helt fik hende til at trække på smilebåndet, da Ariana så sig nødsaget til at slippe et suk. Flere end det lod hun hende dog ikke slippe, som hun hurtigt krævede hendes læber igen. Legesyg var hun dog derfra.. Hun ville nyde at se Ariana miste besindelsen. Fingrene lod hun stryge flygtigt over hendes skød, inden de gik videre til hendes inderlår, som hun svagt kunne mærke. Dem strøg hun følsomt, inden hendes hånd måtte søge flygtigt tilbage igen forbi hendes skød. Alt sammen legende, inden hendes hånd nærmest mistede interessen. Til sidst lagde den sig blidt mod hendes hofte, som hun stille strøg.

[Deleted]

Valentinas tålmodighed ville med garanti vare længere end Arianas, den var allerede begyndt at slippe op o flyde ud med vandet som omgav dem. Tanken om hvad hun kunne gøre ved hende hvis de ikke var i vandet, drev hende, og samtidig havde hun ikke lyst til at løsrive sig fra sin søsters kælen. Den søde pine Valentina bød hende, vækkede et begær men for hende var det somme tider svært at kontrollere, hun havde ingen ro, kun en hunger og en længsel som ikke var blevet indfriet i alt for lang tid. Tætte havde været mange gange, men dagene gik når de hver især koncentrerede sig om deres opgaver, og pludselig var der gået for lang tid.
Hendes kælen af hendes brændende skød, frembragte støn som blev druknet under hendes læber. Desperat lukkede hendes fingre sig lidt omkring det bryst hun netop havde kærtegnet med en form for blidhed der umiddelbart slet ikke lå til hende. Det lå på hendes tunge at bede hende om at fortsætte og dog brændte ordene fast i struben, idet det ligeså ville betyde at hun skulle slippe hendes bløde læber. Idet øjeblik hendes fingre forlod hendes hungrende skød, mærkede hun lille utilfredshed. Hun kunne ikke stoppe nu! Det virkede ikke rimeligt! Den lille leg pirrede hende. Hun gispede lidt overrasket da hendes fingre flygtige fandt tilbage for derefter at forsvinde helt igen. Den leg kunne hun ikke lege længe. Hænderne førte hun til hendes slanke talje og trak sig lidt tilbage så hun i stedet kunne løfte hende op på kanten af den kolde kilde. Ariana selv gled ind til klippevæggen med fronten først og blev for nu siddende i vandet. Hendes hænder hvilede på hendes knæ hvorefter de langsomt gled op over hendes slanke lår, og langsomt søgte ind mod hendes skød. Nu var det hendes tur til at have det lidt sjovt, hvilket hendes legesyge blik afslørede.

[Deleted]

Ikke kunne Ariana skjule sin desperation for Valentina, og det var blandt andet det, som hun elskede ved hende. Hun elskede den ærlighed, som hendes søster ikke kunne kontrollere, da den var dybt forbundet med hendes følelser. Dette var derfor blot endnu et bevis for hende, hvor meget hendes søster egentligt følte på trods af, hvad hun gav udtryk for. Den hungrene lyst havde Valentina mærket, som hendes fingre havde strejfet Arianas underliv, men ikke var de nået dertil, hvor hun ville fuldføre det.. Ikke endnu. At hendes kære søster i så fald var af en ganske anden mening, fik hende blot til at smile. Så hun ikke skulle bære hele hendes vægt, hjalp hun til ved at tage fra ved kanten, som hun blev løftet op på den. Vandet drev lystigt ned ad hendes slanke krop og efterlod den i et klart skær. På trods af, at hun ikke følte kulde som enhver anden, resulterede det alligevel i, at hendes barm struttede, som hun kom op oven vande. ”Du vil ikke gøre mig selskab heroppe?” spurgte hun legende. Som Ariana selv søgte mod klippevæggen og lod sine hænder hvile imod hendes knæ, opstod det forventningsfulde glimt i hendes nøddebrune øjne. Svært var det at lade være. Som alle andre havde hun jo de samme følelser og instinkter. Særligt det legesyge blik der gengældte hendes, måtte tænde hendes spænding. Underlæben bed hun blidt ned i, som hun følte de vandrende hænder. Først fra knæene og hen over lårene.. Den stigende puls mærkede hun, som hun alligevel ikke kunne undgå at håbe, hvad der ville ske herfra. Nakken lod hun falde en anelse tilbage, alt imens hendes hænder hvilede mod det kolde klippegulv en anelse fra hendes krop.

[Deleted]

Der var ingen filtre til hinder for den talte sandhed, ikke for Ariana vel og mærke. Hun var ude af stand til at skjule den lyst hun nærede til hende, ligeså meget som hun var ude af stand til at tilbageholde vrede eller afsky som hun så ofte følte, for alle andre end sin kære søster naturligvis. Op på kanten førte hun hende, og lod de isblå øjne glide ned over hendes fantastisk smukke skikkelse. Dråberne der hvilede på hendes krop fra vandet, frøs hun med et strejf fra hånden der lod kulden bredes over hendes krop. Den glitrende is, prægede hende krop, og fik hende nærmest til at ligne en gudinde, som hun sad der med vægten på sine hænder og nakken slået let tilbage. Det var umuligt ikke at blive betaget af hende.
Iskolde hænder, vandrede over hendes ligeså kolde lår, og nærmede sig langsomt hendes skød. Det der næsten pirrede hende mest hver gang, var at se lysten i sin søsters øjne, vide at det hun gav hende vakte nydelse og begær. Det vækkede spænding i hende. Den ene hånd faldt hvile på hendes lår og strøg hendes bløde hud med en blid tommel. Dog forsatte hun med nysgerrige fingre og lod dem flygtigt glide over hendes hellige skød. Det gav næsten et lille stød i hendes fingre af ren og skær sitren. Det var næsten uvirkeligt at man kunne ønske én person så meget som hun ønskede sin kære søster, som ellers burde være forbudt område.
"Hellere end gerne når jeg er færdig med dig," hviskede hun morende og fjernede den hånd hun havde haft hvilende på hendes lår, så hun i stedet kunne lade sine læber falde, først mod hendes knæ, hvorefter hun med en perlerække af små, blide kys fortsatte over den bløde, følsomme hud på hendes slanke inderlår.

[Deleted]

Det nøddebrune blik måtte nysgerrigt søge ned ad Valentinas egen krop, idet Ariana frøs dråberne på den. Ikke følte hun kulden, som en anden ikke-isdæmon ville have gjort. Det eneste hun decideret følte var, at de ikke længere drev ned ad hendes krop, men derimod fæstnede sig som små glinsende diamanter på hende. Et smukt syn var det. Isen klædte dog mere hendes kære søster, end hvad den gjorde hende. ”..Altid det store talent med isen,” sagde hun stille for sig. Det havde altid været sådan. Ariana havde altid været den med isen, og hun selv havde været den med det mentale. Ikke ønskede hun at være foruden det mentale, men stadig havde hun altid misundt, at Ariana kunne det mere med isen, end hvad hun selv kunne. Hvis det blev for svært for hende, tildelte hun blot folk et billede i hovedet, så de troede der skete, hvad hun havde håbet på at lave. Alle tanker omkring jalousi forlod dog hendes sind, idet et støn brød hendes let adskilte læber. Hendes krop skælvede svagt. Berøringen af hendes skød havde været al for flygtig og al for lokkende! Mere ønskede hun, som dette på ingen måde havde været nok. Ordene svarede hun ikke på.. Som hun havde fået en lille smagsprøve, havde hun ingen kvaler ved at agere egoistisk. Nakken slog hun igen en anelse tilbage, så hendes lange mørke hår hang hende tungt ned, uden overhovedet at komme i kontakt med hendes ryg. Øjnene lod hun glide i, så hun i stedet kunne hengive sig til sine sanser. Det var for fortryllende til ikke at hengive sig til øjeblikket. Benene lod hun holdes spredte, så Ariana havde den tilgang til hende, som hun behøvede. De blide læber føltes som små sommerfuglestrøg hen over hendes inderlår. Fortryllende, sitrende, blide og forførende.

[Deleted]

De dråber der blev forvandlet til små diamanter på hendes krop, bar hun smukkere end hun nogensinde havde båret et smykke. Hendes mørke hud antog en let blålig farve som tiltalte Ariana, bevidst om at den ikke var farlig for hende. Kulden rørte ingen af dem. Et køligt smil gled over hendes læber som deres blikke mødtes. "Jeg nyder at se dig sådan," sagde hun som var det en undskyldning men hverken blik eller stemme udtrykte nogen form for anger, for det følte hun ikke.
Hendes læber gled over en af de dråber der havde fæstnet sig på hendes lår, og den smeltede for hendes varme tunge, der kærligt strøg over den. Hendes duft var fortryllende, det samme var følelsen af hendes silkebløde hud mod hendes læber. Langsomt kyssede hun sin vej op mod hendes skød. som hun flygtigt havde berørt med sin finger, kun for igen at slippe. I stedet nærmede hendes kolde læber sig. Hun lukkede øjnene og gav sig hen til følelsen.. smagen af hende, idet hun blidt kyssede hendes nedre læber med det blideste kys, en kvinde som hende kunne præstere. Hun kunne mærke pulsen mod sine læber, den fortalte hende at hendes søster nød den behandling hun gav hende. Skønt hun ikke trak sig, sukkede hun mod hendes skød og greb fat om klippe kanten for at trække sig selv op i en elegant bevægelse. Hun trak sig op over sin kære søster, og tvang hende derfor ned at ligge under sig. Hendes våde, blonde lokker, dryppede ned over hendes, kroppen gjorde det samme men det betød intet. Sultent fangede hun atter hendes læber, og støttede på den ene hånd, mens den anden forsvandt ned mellem dem for at søge hendes skød direkte denne gang, og uden at trække sig, lod hun dygtige fingre finde hendes følsomme punkt, og masserede det insisterende.

[Deleted]

Hun nød at se hende sådan.. Smilet trak Valentina let på. Hvor Arianas smil var køligt, var hendes dog fuld af følelse. ”Det ville være interessant at forsøge sig med at gå igennem Appolyons gange således,” svarede hun tilbage i en munter klang. Bar på kroppen, hvor den eneste form for beklædning ville være de frosne dråber, som Ariana havde skabt på hende. Det ville uden tvivl skabe en stemning i dæmonernes verden.. Lyst og længsel. Forargelse og vrede. Morskab og grin. Dog fristede det ikke at gøre.. Det var nemlig ikke den form for opmærksomhed, som hun ønskede sig i sit eget samfund. Hun ønskede derimod at blive husket for det anerkendende stykke arbejde, som hun gjorde sig. Hendes hud sitrede let. Skønt hun ikke følte kulde som sådan, følte hun alligevel, hvordan det kølige element blev gjort om til væske idet, at Arianas tunge søgte over hendes hud. Sensuelt var det, hvor hun lod sig selv svømme i den nydelse, som det gav hende. Langsommere og mere stakåndet blev hendes vejrtrækning, idet hun mærkede de bløde læber imod sit åbne skød. Hun slap det uundgåelige støn. At hun blev leget med, følte hun dog helt, at hun blev, idet Arianas læber eller fingrer ikke syntes at gøre mere ved hende. En voldsom frustration var det, men samtidig var det også … vanvittigt pirrende. Det plejede jo at være den behandling, som hun selv gav fra sig. Hurtigt måtte hendes længselsfulde nøddebrune blik søge Arianas skikkelse, idet hun hørte lydene fra vandet. Smilet fandt dog hurtigt fæste på hendes læber, som Ariana begyndte at trække sig op. Flydende syntes deres kroppe helt at være derfra, som hendes egen ryg perfekt måtte søge gulvet, idet Ariana lagde sig ind over hende. Begærligt greb hendes læber hendes. Benene bøjede hun en anelse i, så Ariana sikkert kunne forplante sig imellem, og så hun kunne have fødderne imod gulvet. Spændingen kom dog straks til hendes nedre del, idet fingre og skød fandt hinanden.

[Deleted]

Ariana fangede sin søsters bløde læber og kyssede dem i et par lange, intense sekunder, før hun igen slap og trak sig et par millimeter tilbage, ikke mere end at hun stadig var i stand til at mørke hendes lidt kølige ånde. Et lille smil gled hen over hendes læber. "Interessant ja.. jeg ville halshugge enhver mand.. eller kvinde, som lagde øjne på dig. Det er mit at nyde alene hviskede hun så blidt som hun overhovedet var i stand til. Ej ville hun nogensinde finde sig i at en anden skulle lægge øjne på hendes alt for smukke søster, det var en rettighed hun havde udnævnt som sin egen.
De kolde dråber fra den kolde kilde, løb ned over hendes krop og gled hen over Valentina der blev mindst ligeså våd som hun selv, skønt hun allerede havde frosset de dråber hun selv havde taget med sig op af vandet. Det bragte hende næsten stolthed, at hun til nu ikke havde mistet sin tålmodighed helt, i dag kunne hun overskue at kæle for hende, til gengæld hadede hun når Valentina til gengæld legede med hende. Det var uudholdeligt. I ét land, følsomt strøg, førte hun hånden ned over hendes kolde, våde krop til hun langt om længe fandt hendes skød, brændende af varme der ellers var sjældent hos dem der var født med is i krop, sind og sjæl. Det frydede hende at mærke hendes uro og høre hendes hæse støn.
Nysgerrigt lod hun fingrene undersøge hendes nedre, og det var på trods af at hun allerede kendte hele hendes anatomi, det var ikke ligefrem første gang hun var hende så tæt. Igen bukkede hun sig ned og fangede hendes læber krævende. Der var gået alt for lang tid siden hun sidst havde fået lov til at nyde livets største fryd, og hun ville nyde det fuldt ud denne gang, forbudt eller ej.