Frozen Stars

[Deleted]

Utilpas kunne Valentina ane, at Ariana var, som hun måtte vende blikket bort fra hende. Ikke ønskede hun, at det skulle være sådan.. og da slet ikke, når der ikke var nogen grund til at være utilpas. Selv da Ariana oplyste hende om sin frygt, mente hun, at det var en, som hun kunne pakke væk. Hvad var der at bekymre sig om? Ariana var den person i verden, der altid kunne vide sig sikker på, at hun aldrig ville forlade hende! De var familie, som de var bundet af blod. Bundet af følelser var de ligeså, som hun elskede hende. Endda mere, end hvad en søster og en tvilling normalt gjorde. ”Frygter du for vores bånd, Ariana?” spurgte hun direkte. Faktisk også en kende skuffet. Sitrende mærkede hun, hvordan Ariana strøg sin kølige hånd hen over hendes kind, for til sidst at fjerne en mørk hårlok. Selv lagde hun blidt en hånd imod sin søsters kind, så hun kunne fastholde hendes blik. ”Vi hører til sammen. Vi lå sammen i vores moders mave. Vi kom sammen til livs. Vi er opvokset sammen. Vi deler et særligt bånd.. Hvordan skulle det nogensinde kunne brydes?” Ganske vidst kunne de ikke være så meget sammen, at de måtte offentliggøre deres forhold, men stadig behøvede Ariana ikke at tvivle. Hendes blik hvilede på Ariana, og derfor så hun også, hvordan hendes blik fæstnede sig på hendes halvsynlige barm, og … hun elskede det. Altid nød hun beundrende blikke, men hendes søsters var nu de bedste. Derfor gjorde hun heller intet for at stoppe det.
”Og somme tider misser man noget, når man blot handler,” gav hun kækt igen med et glimt i øjnene. Behagende måtte hendes øjenlåg glide halvt i, som hun først mærkede det perfekte strøg hen over sit kraveben. Sukket faldt over hendes lille mund, som hun halvt mærkede berøringen af sit bryst, og efterlod hende med længslen efter mere. Det var ikke tilfredsstillende nok! Derfor skubbede hun sin barm en anelse frem i takt med, at deres læber gled hen i en intens dans.

[Deleted]

Valentina var eventyrlysten, en lyst som Ariana kun til dels gengældte. Ofte tav hun netop fordi hun vidste at Valentina nok ville synes at baggrunden for netop hendes ambivalente holdning til hele, var det rene pjat. De isblå øjne flakkede væk fra hendes blik. Ej brød hun sig om at betvivle deres bånd som var stærkere end noget andet, hun ville ikke tænke tanken om at noget kunne bryde det, men sandheden var en ganske andet, om hun brød sig om det eller ej. "Aldrig vil jeg betvivle din kærlighed til mig, Valentina, såvel som omvendt. Men jeg frygter for at blive glemt i alle dine planer, hvem ved hvad verden derude viser os?" hun så tilbage og lod en hånd løbe kort ned over hendes kind inden hun igen trak den til sig.
Ofte involverede planerne manipulation, at forfører og lokke, og hun frygtede nærmere for den dag det gik op for Valentina at dette var forkert og at der var en anden verden.
Bare at høre ordene komme over hendes læber, gav næsten en kort følelse af varme der nok nærmere var indbildning. Hendes blik var koldt, ingen spor af de følelser som hun ellers følte i sit indre. "Du og jeg vil altid høre sammen, men jeg tør ikke risikerer at du en dag vil føle den samhørighed med en anden," svarede hun måske en kende direkte, men det var somme tider de tanker hun gjorde sig. De tanker var alt sammen kun noget hun ønskede at glemme. Deres ord druknede hun i kys, så hun slap for at skulle høre flere af den slags arguemnter og gøre sig selv mere sårbar end hun brød sig om. Legende lod hun en finger cirkulere over hendes barm, uden at imødekomme den tavse bøn hun gav i form af at presse sig tættere mod hende. Tungespidsen lod hun fange hendes, forførte den med lokkende strøg, der fik hende til at glemme alt om deres samtale.

[Deleted]

Ikke brød Valentina sig om at høre på Arianas tvivl. Faktisk sårede det hende. Dog lod hun ikke denne følelse komme til udtryk i sit kønne ansigt. På det punkt kunne hun nemlig takke isdæmonen i sig. Hendes tvilling var det der stod hende kærest i verdenen. Ikke kunne hun se, hvordan hun nogensinde skulle kunne ofre Ariana i sin egen higen efter en højere position. Ariana var jo, alt hvad hun havde. Hun var hendes eneste tilbageværende familie. Hun havde ligget i deres moders mave med hende, og selv efterfølgende havde de været uadskillelige. Hun elskede hende. Både som sin tvillingesøster, sin bedste veninde og sin elskerinde. ”Verdenen uden dig er ikke en verden, som jeg ønsker at forestille mig.. Vi har aldrig kendt vores moder. Vores fader mistede vi i vores teenageår. Min tvillingsøster agter jeg ikke også at miste,” sagde hun direkte. Hvorfor al den tvivl? Hun tvivlede ikke, skønt hun vidste, at hun selv godt kunne lide at lege med ilden, hvor hun vidste, at Ariana var mere … aktuel. Underligt var det altid at se Ariana så sårbar. Selvfølgelig vidste hun, at hendes søster havde følelser, men sjældent var det, at hun udtrykte dem. Derfor kunne man vel næsten også sige, at det nærmere var Valentina der skulle være den nervøse? Mange ville nemlig sige, at Ariana var en kold og kynisk kvinde, og at man derfor ikke kunne regne med hendes udfald. Derfor ville nogen mene, at man ikke burde stole på hende, og regne med hende. Dog stod Valentina fast på, at hun kendte til en anden side. Ikke ønskede hun at tro, at Ariana kunne svigte hende! Ikke brød hun sig om dette emne.. Det nagede hende og irriterede hende. Derfor blev hun grebet af en voldsom passion, frem for sit ellers legende jeg. Ikke skulle Ariana tro, at Valentina nogensinde ville svigte hende, og derfor måtte hun vise hende det. Alt for fine og legende var Arianas kærtegn lige nu og her. Derfor slap hun kanten, så hun i stedet kunne gribe om sin søsters overarme, og på den måde vende dem i vandet, så hun nu blev presset mod kildens kant. I handlingen havde hun måttet slippe Arianas liv med benene. I stedet lod hun sine læber være imod hendes i et lidenskabeligt og begærene kys, alt imens hun lod sin tunge optage sin sensuelle dans med hendes.

[Deleted]

Ej mente Ariana at såre sin søster. Hun elskede hende.. så højt at tanken om at miste hende gjorde hende rædselsslagen. Hun kendte hendes ambitioner, vidste at den involverede magtfulde mænd og kvinder, og at hun nærmest ikke ville sky nogle midler. Hvis hun mistede hende, så var hun alene i denne verden, og hvad skulle hun dog gøre uden hende? "Det ved jeg du ikke vil kære.. det ved jeg," svarede hun dæmpet. Bevidst valgte hun at lukke den der, for ellers kunne de fortsætte til evig tid, og hun hadede at være sårbar mere end noget andet, selv overfor Valentina.
De forsøgte at være stærke for hinanden, og hun kunne ikke være stærk hvis frygten kom for meget til udtryk. Lige nu var frygt forvandlet til begær. Det holdt den skræmmende fornemmelse på afstand, og overbeviste hende samtidig om at Valentina naturligvis aldrig ville lade hende alene, det var en dum tanke.
Det krævede en tålmodighed som hun slet ikke var i besiddelse af, at pirre hende på den måde, men at mærke hende reagere med længsel, gav hende blod på tanden til at fortsætte. De legende fingre, tegnede sig vejen hen over hendes bryst og ned over hendes talje, men deres tunger kærtegnede hinanden med blide strøg. Det stærke greb om hendes overarme lod hende glide gennem vandet til den ru kant mødte hendes ryg i stedet. Ganske kortvarigt kunne man ane det kølige smil tage form mellem deres læber, trods det hurtigt druknede igen. De blide hænder listede sig hen over hendes talje og omkring hendes ryg, for at trykke hende ind mod sin egen krop i længsel efter at mærke hendes nøgne krop mod sin egen. Det her måtte aldrig stoppe, de måtte aldrig stoppe, forkert eller ej.

[Deleted]

Selv hadede Valentina diskussionen. Bedre gjorde det det heller ikke, at den kom i perioder. Selv ønskede hun nemlig slet ikke at høre tale om det, som hun ikke kunne se problemet. Hun ville ikke forlade Ariana, og var det ikke nok at sige en gang? Frustreret gjorde det hende, og derfor blev det en af de sjældne gange, hvor hun lod følelserne løbe af med sig. Derfor ødelagde hun sin søsters blide og legende kærtegn, som hun i stedet vendte dem om, så hun kunne vise hende sin passion. Såret følte hun sig over sin søsters udtale, og lidenskabelig følte hun sig, som hun altid begærede sin søster. Derfor blev hun mere krævende, end hvad hun ellers var, som hun normalt set plejede at være den legende type, der pirrende trak tiden ud. Smilet der kort faldt over Arianas kolde læber, ænsede hun end ikke i kysset. Til det var hun for opslugt.. For irriteret.. For lidenskabelig.. Behageligt summede det i hendes krop, som hun fornemmede den blide behandling af sin krop. Altid nød hun sin søsters undersøgende og kærtegnende fingre. Blide var de, men alligevel var de bekendte med hver en del af hendes krop. Mange år siden var det, at de først havde lagt hånd på hinanden, men stadig føltes det lige betydningsfuldt hver gang. Sin ene hånd lagde hun mod Arianas talje. Blidt følende var den, men stadig vidste den præcist, hvad den ville. Kærtegnende gled den fra hendes slanke talje og op til ribbene, til den sidst nåede folden, der måtte være hendes ene bryst. Tilfredst søgte hendes fingrespidser legende over den fyldige og følsomme del. Langsomt brød hun kysset. ”Min smukke tvilling,” hviskede hun kærligt. Hengiven var hun Ariana. Der var endda også de gange, hvor hun havde misundet sin søsters ydre. Hun lignede en sand isdæmon. Det smukke blonde hår der krøllede let. Den klare kølige hud. De kolde krystaløjne. Det bragte hende vel også en form for misundelse i hende at vide, at Ariana havde så meget fra den moder, som de aldrig havde kendt, og hun selv mere eller mindre intet havde? Hun var nemlig nærmere sin faders datter.

[Deleted]

Ariana vidste at diskussionen aldrig ville lede dem videre. Hun kendte allerede sin tvillings svar før hun overhovedet åbnede munden, for det var så godt de kendte hinanden. Hun ønskede ikke at fortsætte i det uendelige, ligesom hun ikke ønskede at såre sin søster mere end hun allerede vidste at hun gjorde hver gang hun nævnte det. Desværre tog det dog ikke frygten væk, det tillod hende blot at fortrænge den som hun gjorde hver eneste dag. Sandheden var jo den at Valentina var god til at snakke med folk, god til at skabe sin vej, hvor Ariana mere bare handlede og passede sig selv, fordi hun ikke nærede tillid eller tålmodighed nok til at skabe andre relationer end den vigtigste for hende, men det var ligemeget, de måtte tage en af af gangen.
Noget godt var der dog kommet ud af at nævne det igen, for Valentina havde tilsyneladende et behov for at bevise noget overfor hende.
Det gav et let sug i maven at føle hendes fingre et sted under vandet, føle sig frem til hendes følsomme bryst. Hendes berøringer havde altid været intense og lokkende, hvorimod hun havde oplevet alle andres som direkte frastødende. Blidt sukkede hun mod hendes læber og åbnende øjnene for at fange hendes blik. "Du kunne trods alt ikke få det hele, kære søster," sagde hun lidt drillende. Hendes hånd strøg hende ned over hoften og gled bagom til hendes bagparti med kærlig hånd, ikke befamlende som mange mænd havde tendens til at præstere. Det var vigtigt for hende at vise respekt både overfor hende og overfor hendes smukke krop, det ville være en skam at ødelægge glæden det var at være hende nær.

[Deleted]

Det var hverken den første eller den sidste gang, at de havde denne diskussion. For nu gled den dog i baggrunden igen.. Et sted, hvor Valentina vidste, at den altid var, som den aldrig syntes at ville forsvinde fuldkomment. Frustrerende var det, men hvad kunne hun gøre? Hun var, hvem hun var, og det elskede Ariana hende jo også for, ligeså vel som det gik hende på. Skønt hun havde brudt kysset, lod hun ikke sine blide fingre stoppe de legende strøg over Arianas barm. Hvorfor skulle hun? Der var ingen grund til at tage den fornøjelse fra sig! Muntert slap hun en latter. Den lød, som havde der aldrig hersket et problem mellem dem. ”Jeg har arvet det formidable hoved, og du min kære har arvet det fortryllende ydre,” svarede hun morende igen. Sandt var det og så alligevel ikke. Det kom nemlig an på, hvordan man valgte at se på tingene.. Dog var Ariana fortryllende at betragte lige meget, hvordan man vendte og drejede det. Det fik hun også kun bevist, når hun så sin tvilling på gangene og så, hvordan de forbipasserende sendte hende skjulte blikke. Det var noget der både bragte hende misundelse og tilfredshed. Særligt det sidste, for hun vidste, at Ariana var hendes. Dæmpet sukkede hun, som hun mærkede den kærlige hånd over sit bagparti. Aldrig ville hun nyde en andens kærtegn mere, end hun nød Arianas. Det var hende både en lettelse og forbandelse. En lettelse over, at hun allerede havde fundet den person, men en forbandelse over, at den person var hendes egen tvillingesøster. Noget hun tvivlede på nogensinde ville blive acceptabelt i dette samfund. Det var vel også det der var med til at bringe Ariana usikkerhed? Det, og det at Valentina gerne ville forøge den dæmoniske race med et afkom, når den tid engang var inde.

[Deleted]

Altid ville det ligge i underbevidstheden at Valentina en dag kunne vende sig fra hende, men den tid var ikke nu, så hvorfor bekymre sig om tider der måske kom? Frem for at nyde nuet hvor de kunne være hinanden nær, præcis som hun elskede det. Ariana lænede hovedet en smule bagover og så op på de glitrende kalksten over dem, hvilket næsten gjorde dette øjeblik smukkere næsten.. romantisk. Hendes øjne gled i, om ikke andet for et kort øjeblik så hun for alvor kunne tage sig den frihed at mærke hendes pirrende fingerspidser, kærtegne hendes bryst.
"Se dér kan vi være enige," medgav hun med lidt desperat hvisken. Hendes blik fandt atter hendes og frøs fast til det intenst.
Hendes bløde hænder vandrede ned over hendes bagparti og nød følelsen af hendes kolde hud. Ingen mand skulle nogensinde give hende den tilfredsstillelse, og hvor Valentina ikke var usikker på hende, så var Ariana ganske jaloux anlagt. Nok til at ville kæmpe en brav kamp for hende i hvert fald.
Den ene hånd fjernede hun måske en kende pludselig og greb i stedet fast omkring hendes nakke med et bestemt men ikke direkte hårdt greb. Bestemt trak hun hende ind til sig og nærmest tvang hendes læber mod hendes, frigjort fra alt der mindede om nogen tålmodighed. I det mindste havde hun forsøgt at vedholde den, men hendes legende fingre og gennemborende blik, gav hende ikke rigtigt en chance. Det ville nok være hendes evige svage punkt, men så var det godt at hendes søster havde nok til dem begge.

[Deleted]

Vindende trak Valentina på smilebåndet, som hun kunne fornemme, hvilket stadie hendes søster havde nået. Øjnene der måtte synke i under hendes blide og legende kærtegn. Hendes hvisken der signalerede et desperat kald på mere. Mere ville der dog også komme … med tiden. Ganske vidst fandt hun tilfredsstillelse ved at lege med folk, men den endelige tilfredsstillelse ville hun ej heller snyde sig selv for. I hvert fald ikke når det kom til Ariana. ”Ved at løbe tør for ord, kære søster?” lød hendes hviskende stemme drillende. Selv elskede hun, hvad hun kunne gøre ved Ariana, og selv ønskede hun ikke, at nogen anden skulle have den indflydelse på hende. Man var vel en kende egoistisk? Etisk så hun heller ikke, at der var et problem med det.. Som sagt var de jo kommet til verdenen sammen. De måtte høre til sammen. I færd med at følge Arianas barm var hendes fingre, da et dæmpet støn faldt over hendes læber, som hun mærkede det bestemte tag i nakken, der tvang deres læber til at mødes. Hun nød det.. Nød sin søsters evige utålmodighed. Særligt når hun efter en sådan handling nægtede sig selv, og fortsatte legen igen. Hun nød nemlig at drive Ariana til vanvid. I hvert fald den positive form for vanvid. Selv mente hun også, at alle burde tage sig selv den frihed og lege på den måde. Blidt sukkede hun mod de kolde læber, som hun dybt besvarede kysset. Sit underliv måtte hun desuden trykke en anelse mod Arianas, som hun fornemmede kærtegnende over sine baller.

[Deleted]

Ariana kendte sin søster godt nok til at vide præcis hvor meget hun morede sig over hendes elendighed. Valentina var forfærdelig når det kom til hendes evige julelege der ofte havde til formål at drive hende til vanvid, hvilket mindst ligeså ofte, lykkedes hende alt for godt. Intenst stirrede hun ind i sin søsters blik og håbede ikke at hendes blik var ligeså dræbende som hun følte det indvendig over hendes lidt for morende kommentar. "Ord er overflødige kæreste," svarede hun nok lidt diplomatisk for ikke at tabe ansigt. Dog fjernede hun hurtigt hendes mulighed for at komme med flere af den slags generende kommentarer, da hun kyssede hende, en kende hårdt, desperat efter at smage på hendes bløde, fyldige læber.
Hendes hånd vandrede langsomt ned over Valentinas baglår i takt med at hun følte sin egen puls øges. Desværre havde hendes forsøg ikke afhjulpet hendes søsters lyst til at lege, når hun selv bare havde behov for at mærke det stærke bånd der var mellem dem, og som var blevet skabt allerede ved undfangelsen. Flygtigt brød hun kysset og åndede i stedet mod hendes læber for igen at fange pusten. De isblå øjne var halvt om halvt skjult bag øjenlåg, der gav hende alverdens mulighed for at nyde denne stund. Den sidste rest af tålmodighed forsvandt i en kold dråbe med vand, og hun greb fat om hendes slanke talje, for igen at bytte pladsen mellem dem, og skubbe Valentina ind mod den ru klippevæg bag dem, mens hendes hånd denne gang søgte lidt mere målrettet ned over hendes slanke maveskind med kurs mod hendes skød.

[Deleted]

Selv vidste Valentina, at hun plagede sin søster, men var det ikke også det søskende var til for? At drille dem, som kun de måtte? Selv nød hun det. Særligt når det kom til at drille Ariana på det intime plan. Hun nød at plage alle på det punkt. Måske var det ikke så søsterligt gjort.. At være intim med sin egen søster. Dog kunne hun ikke se, hvad det skadede. Hun og Ariana længtes efter hinanden, så burde de ikke give efter, fremfor at være lidende? At være glad var da bedre end at være trist. Derudover stødte de ikke nogen, som det kun var dem der vidste det.
Valentina mærkede sin egen puls dunke, som hun mærkede de tirrende strøg over sine baglår. Tanker og lyst satte det i hende, og ikke kunne hun se bort fra det. Svært var det også, når Ariana vidste, hvad hun ønskede. Det tændte hende, at hendes søster mistede besindelsen over for hende, som hun nød blandingen af det blide og det bestemte. Hun slap et dæmpet støn, som deres læber blev frigivet, så de kunne ånde vejret igen. Det var dog ikke bare luften, som hun indåndede igen, men derimod Arianas luft, som de endnu var så tæt på hinanden. Intensiteten fik hende til at fordybe sig i de kolde isblå øjne, inden hendes krop mærkede bevægelsen i vandet, som hendes ryg blev slynget mod klippevæggen igen. Det rev en anelse i hendes ryg, men pirrende bed hun stadig blidt i Arianas kolde underlæbe. Igen mærkede hun sin puls stige. ”Så tal med din krop i stedet,” opfordrede hun intenst, som hun kunne føle, at Ariana allerede var godt på vej. Det kunne ses i hendes brune øjne der blev mere begærende. For at vise sin egen velvillighed, lod hun kærtegnende sit ene ben stryge sig op af Arianas, inden det lagde sig ved hendes liv.

[Deleted]

Valentina legesyge væsen gjorde hende vanvittig mange gange i løbet af en dag, dog var der intet sted, hun kunne plage hende mere end når det kom til det intime. Til gengæld så vækkede det et ulmende begær, der var mere forbudt end noget andet, i forhold til at det var hendes egen søster. Hun følte ingen afsky over at blive berørt af hende, eller over at føle ønsket og ligefrem længslen efter selv at berøre hende, med tiden var det blevet en naturlig del af hverdagen som hun for alt i verden ikke ville undvære.
Lyden af det rindende vand, rungede i de hule sale, det var en dejlig lyd, det tætteste på romantik i Arianas øjne, måske fordi det ikke var hendes stærke side i forvejen. Intenst så hun ind i sin søsters blik, mens hendes fingre løb ned over hendes silkebløde hud, og nød den glatte fornemmelse under hendes følsomme fingerspidser. Der var ingen så perfekt som hendes kære søster, måske Valentina mente det omvendt, men det var umuligt ofr hende ikke at lade sig betage af det.
Stædigt trykkede hun hende op af den ru klippevæg bagved, og kunne ikke undgå at bide sig fast i den ændrede struktur fra den ru klippe mod hendes ryg, til Valentinas alt for bløde krop. Uden ord, tog Ariana sin søsters opfordring og lagde hovedet mod hendes skulder, så hun kunne tvinge sig adgang til hendes slanke hals. Hendes iskolde læber løb ned over hendes velduftende hud, smagte på hende, med en nysgerrig tungespids der i ny og næ brød gennem de tynde læbe. Nu kunne hun ikke længere holde sig tilbage.

[Deleted]

Ru var klippevæggen ved siden af Valentinas glatte ryg, men svag var følelsen af den ved siden af Arianas kærtegn. Hurtigt syntes disse nemlig at overskygge, og hun nød det. Den rislende lyd af vand var blot en svag baggrundsmusik. Klipperyggen var intet andet end et underlag. Det bølgende vand i takt med deres bevægelser var blot et svagt kærtegn. Intet af det kunne måle sig med, hvad Ariana skænkede hende. Det måtte særligt træde i kræft. Som Ariana lagde hovedet ind mod hendes skulder, gled hendes eget automatisk til den anden side. Hendes fugtige hals og skulder var derfor til frit skue, hvor den helt måtte se glinsende ud efter at være blevet vædet. Hun sukkede dæmpet. Læbernes og tungens søgen og kærtegn. Det fik det til at prikke i hendes nethinde. Tvang hende til at blinke med øjnene, hvis ikke hendes syn skulle flimre. En anelse tør måtte det gøre hende i munden, og hun nød blot effekten af det. ”Din krop kan tale bedre end dette,” hviskede hun alligevel tirrende. Hun legede med Ariana.. og som regel plejede det også at virke. Hendes kære tvilling havde nemlig et stort temperament. Et temperament hun hurtigt fik svært ved at styre. For at pirre Ariana yderligere, lod hun blot sine fingrespidser kærtegne hende bag fra. Kærtegnet var det, men det føltes så blidt, som var det en drøm der snart ville blive revet væk, hvis ikke man dyede sig. Blidt startede hun ved Arianas skulderblade. Mærkede, hvordan de stak en anelse ud. Dernæst søgte de ned ad hendes slanke rygsøjle. Følte hendes spinkle figur der var langt stærkere, end hvad man umiddelbart skulle tro. Hendes fingrespidser fortsatte ned til hendes lænd, hvor det næsten virkede som om, at hun fortrød. En anelse frem og tilbage søgte hendes fingre nemlig før de tillod sig at glide vejen ned til de runde baller.

[Deleted]

Omgivelserne var betagende men ikke halvt så betagende eller lokkende som hendes kære søster var. Ariana ville aldrig blive træt af følelsen af den silkebløde hud under hendes fingre, eller smagen af hendes søde, varme, fyldige læber som hun kunne tage sig selv i at dagdrømme om, når tiden skilte dem ad for periode af gangen. Dette var selvfølgelig særligt når de begge var sendt ud på en opgave, og ingen kunne vide hvornår det igen ville ske, så de skulle nyde tiden så lang tid den var der.
Silkeblødt kyssede hun hendes varme hals og lod sin tungespids danse kærtegnende hen over hendes hud, langs den store pulsårer der pulserede i takt med hendes hjerteslag, mod hendes læber. Det var euforiserende, i en sådan grad at hun måtte give efter for sine øjenlåg for at give sig hen til de lokkende slag, der bød hendes krop til at tale helt for sig selv. Det var ej godt nok? Arianas læber skiltes i et let smil og brød for et øjeblik hendes gavmilde række af kys. Det var morsomt som hendes kære søster altid vidste præcis hvordan hun kunne presse hende. I protest trykkede hun hende op mod den hårde væg bagved med sin egen krop, udtrykte sit eget begær og desperation efter at mærke hende tættere på. Aldrig var hun blevet berørt af nogen anden, hverken mand eller kvinde og aldrig regnede hun med at det skulle ske. En eller anden dag kunne de gå ud med deres kærlighed, forbudt eller ej. Undersøgende fingre fik et gys til at brede sig gennem hende. Hun skælvede kort og følte hvordan hendes egen puls øgedes ved den bløde følelse. Dæmpet slap hun et suk mod hendes hals, og lod sin hånd falde en smule, så den gled langsomt ned over hendes overarm. Hvilken fantastisk aften, det her var blevet.

[Deleted]

Perfekt placeret var hvert og et af Arianas kys. Selv kunne Valentina helt fornemme, hvordan hendes læber måtte smage hver en bid af hende, og fornemme selv den mindste detalje på hende. Berusende var det, hvor hun også vidste, at der ikke ville være en der ville ønske hende mere, end hvad hendes egen søster gjorde. Andre ville slet ikke tage sig tiden til at mærke hende sådan. Som kyssene for en stund brød, kunne Valentina helt fornemme smilet imod sine skulder. Hun nød det. Hun elskede at få sin søster til at smile. Kølige så hendes smil måske ud, men selv vidste hun, at de ikke var ment sådan. Ikke over for hende om end. En fnisen måtte forlade hendes læber, som hun så hårdt som muligt blev skubbet op af klippevæggen. Hvis det var sådan, at det skulle være, burde de næsten snart krybe tilbage på landjorden igen. Svære var positionerne nemlig at holde i vandet, og ikke ønskede hun at lade sig stoppe af, at det blev upraktisk. Sine egne hænder lod hun lukke om hendes baller, så hun nærmest kunne ”løfte” hende ind til sig, så hun måtte lægge benene om hende. Dette kunne hun kun fordi, at de endnu var i vandet, som hun ikke ville kunne bære sin søster over overfladen. At Ariana blev tvunget til at ligge benene om hende, gjorde for Valentinas vedkommende, at hun nu havde fri passage. Var der også noget bedre end at pirre sin egen søster? Undersøgende lod hun sin ene hånd søge videre fra hendes balle. Pænt fulgte hun den smukke form, indtil hendes fingrer fløjlsblødt kunne stryge hendes skød. Dette burde få det hele til at snurre i hende, som hun ønskede, at hun nød det. Selv nød hun i hvert fald at give det.