lost freedom

[Deleted]

dagen var sen og de få markeder der stod rundt omrking bladt metyral's ruiner var godt igang der var mennesker her noget de fleste nok ikke ville tro hvem ville dog arbejde og befinde sig blandt gamle ruiner på denne måde ?.
Dragoss sad langs nogle store sten der vel nok engang havde udgjort et hus af en slags han kikkede rundt blandt ruinerne med de røde øjne som om han studerede noget ?.
Som slavehandler var dette noget Dragoss tit gjorde der var altid brug for slaver og slaver der ikke var van til dette arbejde eller som aldrig havde været nær sådan et liv var selvfølgelig det sjoveste et lille smil dukkede op langs hans mund han glædet sig utrolig meget til hvad der kunne blive gjort her så mange uskylde og fredelige mennesker som muligvis kunne miste deres frihed solen var så småt begyndt og falde til og folk var da også ved og gøre deres køb færdige det var ved denne tid Dragoss rigtig kunne tage fat og finde folk der ville virke 
men hvem ? 
der var så mange mennesker her så mange man kunne vælge det næsten satte rigtig gang i Dragoss 
piger var selvfølgelig at håbe på da disse var bedst til arbejdet og mange kunder ville helst have slavepiger af forskellige årsager 
selv kunne han vel også godt snart bruge en ny person at leje med han havde tit før haft sine egne slaver disse var da også gode til og komme af med agressioner der kunne dukke op 
han rejste sig roligt op og begyndte roligt og gå lidt rundt som han kikkede på de forskellige folk

[Aya Keena]

Manjarno var ikke ligefrem et fremmed land for Aya. Selv havde hun brugt meget tid omkring de små byer i nærheden af grænsen men denne gang havde hun søgt til Mytyral for at se ruinerne. Hun havde hørt at de skulle være fantastisk flotte hun ville gerne se dem. Endelig havde hun taget turen dertil. Ruinerne var alt som hun havde fået af vide de var. De var smukke og store, ja hun blev næsten helt overvældet. Det meste af dagen havde hun tilbragt med at gå rundt og kigge på de store sten og nu hvor dagen var ved at blive til aften brugte hun det meste af sin tid på at gå og kigge på alle de små boder. En let vind tog fat i hendes lange røde hår som hang roligt ned over hendes ryg. Kjolen som hun havde på var lyseblå og gik hende til knæene. Folkene i boderne smilede til hende som hun gik der og kiggede på alle de flotte ting. Det var tydeligt at fornemme på hende at hun var en engel, hele hendes udstråling fortalt det. Det var en ting som hun aldrig havde været i stand til at skjule for nogen.
Forblændet af alle de flotte ting lagde hun ikke ret meget mærke til folk omkring sig. Hun var helt væk i det flotte tøj og andre ting som folkene solgte. Stille stoppede hun op ved en smykke bod som havde de flotteste halskæder som hun nogenside havde set. "Wow" hviskede hun næsten lydløst og betragtede dem dog uden at røre ved dem. Hun havde ikke penege til at købe noget og turde ikke røre ved dem hvis de nu skulle ende med at gå i stykker. Hun smilede roligt for sig selv mens hun blot kiggede. Ej ville der gå lang tid før hun var nød til at søge tilbage mod Procias igen.

[Deleted]

dragoss havde nu brugt godt en times tid på at sidde og studere folket og deres forfærdlig glade liv her der måtte være nogen her som kunne bruges de fleste lignte dog mennesker der desværre var for svage til og klare slavelivet og der var bestemt intet i og have nogen der gik bort hurtigt.
Han gik nu lidt rundt og kikkede hvem kunne bruges ? det var også her han lagde mærke til en særlig glad og fin pige udstråling af lyset havde hun om sig og det virkede meget interresant, selv var dragoss van til hvordan man skaffede sig slaver og den nemme vej var gennem hvad de ville have han lagde også hurtig mærket til hendes interesse i de smykker der lå ved en af boderne måske dette kunne bruges mod hende ? han tænkte sig lidt om tjaa nogengange måtte man vel betale lidt for fremtidig legetøj.
Han gik roligt mod boden hvor pigen stod høj var han bestemt en stykke højere en hende og som han stille nærmede sig landede den ene hånd ved boden med en god betaling af mønter, "det her burde være nok" kom den dybe modne stemme de røde øjne kikkede mod personen bag boden og det lange hår der lignede en slange lå langs ryggen 
han kikkede ned mod pigen med et mindre smil "tag hvad du vil have jeg betaler" sagde han igen
som han vendte sig rundt og kikkede rundt han var ikke van til og snakke venligt med folk men lidt kunne han da 
han var heller ikke en der tog sig til snedige metoder men der var vel brug for dette fra tid til anden og det her så bestemt ud til og blive sjovt 

[Aya Keena]

Aya elskede at se på tingene men vidste udemærket godt at hun ingen penge havde. De penge hun havde fået den gang hun arbejde for Gabriel var for længst løbet op og hun levede nu fra dag til dag. Dog manglede hun ikke ligefrem noget. Eller det havde hun aldrig gjort, det var blevet lidt svære nu når hun ligeså bragte mad til Ezekiel. Tanken om Ezekiel fik hende til at smile. Han var en dejlig mand, så speciel og rolig. Det var rart at blive værdsat til en forandring.
At hun blev betragtet af en mand var ikke en tanke som hun tænkte for hvorfor ville nogen dog kigge på hende? Hun nynnede let for sig selv mens hun kiggede på alle de flotte ting. Bataget var hun virkelig og hun kunne ikke andet end at smile. Dog blev hendes tanker afbrudt af lyden af en mande stemme. Pengene som blev givet og ordene som blev hende skænket fik hende til at rødme kraftigt. Hun kiggede op på den fremmede som ønskede at give hende smykkerne som hun ønskede. At han var af mørket kunne hun tydeligt mærke, hans aura var så anderledes fra hendes egen men dog kunne hun ikke tro at en så venlig person kunne være ond af sind. Hun sendte ham et lille smil. "Tak Herre men det er ikke nødvendigt. Jeg kan ikke tage imod sådan nogle fine ting fra en fremmed" lød det blidt fra hende som hun sendte ham et taknemmeligt smil. Hun kunne virkelig ikke tage imod sådan nogle almisser fra en fremmed, det var da helt utænkeligt.

[Deleted]

dragoss grinte lidt som hun prøvede og skubbe hans tilbud væk folk fra lyset var altid så venlige det gjorde ondt,
"der er ingen grund til og være så høflig her jeg har rigelig på mig som det er " sagde han stadig med det venlige smil 
"men måske du kan følge med mig lidt rundt her jeg er ikke van til og være i disse områder og vil helst ikke tiltrække ballade" fortsatte han høfligt som mental dæmon lå det i hans natur og være en god løgner selvfølgelig kendte han til disse steder han havde da været her masser af gange men hun virkede som en uskyldig og sød pige, det perfekte offer 
for hans mål her 
slaver til salg kunne han altid finde men hende her skulle bestemt blive hans egen
det havde han allerede besluttet sig 
"jeg har hørt historier om at disse områder bliver et farligt sted om natten fyldt med vampyre og varulve og du ligner ikke en der har planer om at blive længe ?" lød det spørgene fra ham han kunne i hvert fald ikke forestille sig at en som hende med denne lyse følse ville blive et sted som her længe især ikke når det begyndte og blive nat 
solen var langsomt begyndt og gå ned og aftenens lys skiftede stille til en mere rødlig farve som de stod der og talte 
"du kan måske sørge for jeg kommer ud her fra og jeg sørger for der ikke sker dig noget" sagde han igen i en mere venlig stemme endnu havde han ikke mødt nogen som ikke ville give en ny fremmed mand sin hjælp især ikke når der blev spurgt så pænt

[Aya Keena]

Aya kunne virkelig ikke tage imod sådan et tilbud fra en fremmed. Det ville ikke være passende på nogen som helst måde. Desuden havde hun da også fået af vide at fremmede mænd som gav en gaver ofte forventede at man gav dem andet senere og sådan en pige var hun altså slet ikke. Det blide smil hvilede på hendes læber som hun blot rystede let afvisende på hovedet. "Hvis De har sådan en overflod burde de istedet bruge dem på folk som har brug for det i stedet for mig" lød det roligt fra hende. Hovedet søgte hun let på sned som hun studerede den fremmede. Han virkede nu meget rar af en person fra mørket at være. Han var sikkert ligesom Carlisle og Ezekiel. De havde jo altid været gode ved hende selvom de havde mørket ved dem.
Hans spørgsmål fik hende til at køre en hånd igennem det lange røde hår for at sno sig om en enkelt tot mens hun tænkte. "Jeg er ret ny på egnen, Herre. Ej kender jeg meget til dette område men jeg kan da godt følge Dem lidt rundt." Hun fornemmede ingen fare så hvorfor ikke? Han virkede ret så rolig hvilket var en tanke som hun godt kunne lide. End ikke hans lille kommentar omkring alt skins mørke der kunne rende rundt om natten ændrede på dette. "Det er ej alle vampyrer og varulve der er fjentlige eller som ønsker at spise en, Herre. Men De har ret. Jeg er på vej hjemover. Jeg kan godt vise Dem ud af ruinerne hvis De ønsker det men ej tror jeg at det bliver farligt" sagde hun roligt og sendte ham et sødt smil. Aya havde altid været en meget høflig og sød pige så selvfølgelig ville hun gerne hjælpe ham hvis han ønskede at hun skulle følge ham ud af ruinerne. Hvad kunne der dog ske ved det?

[Deleted]

dragoss fik et lidt større smil om munden nu som hun gik med til og følge ham det var selvfølgelig et venligt smil han måtte jo sørge for hun troede han var god en vigtig ting vidste han hun virkede dog ikke helt dum og helt nemt ville det nok heller ikke blive men han skulle nok få hende med bare han kunne trække hende ud af byen der fra kunne han klare resten. 
Han var bestemt ikke en svag mand og hvis bare han kunne komme af med de fandens folk der var her ville resten blive nemt han kendte folk i nærheden af disse steder som med glæde ville tage folk med sig selv hvis det handlede om slaver bare for den rigtige pris og penge havde han.
Med dette tog han nu pengene tilbage  igen og vendte sig rundt inden han igen kikkede ned på pigen,
"jeg takker for hjælpen... er det mon muligt og få et navn ?" spurgte han lidt som han kikkede ned på hende
det ville da være rart for ham og vide hvem han skulle lege med resten af tiden 
"jeg kan forestille mig hvordan der har været før dette blev til ruiner" sagde han en smule drømmende som han kikkede rundt på de ødelagte huse og bygninger mens de langsomt gik gennem ruinerne, folk var nu langsomt ved og lukke deres boder ned som solen stille faldt ned i horisonten han måtte jo finde på noget og holde samtalen kørende med .

[Aya Keena]

Hun indvilgede i at følge ham rundt. Hvad skulle der kunne ske ved det? Den fremmede virkede venlig nok og venlighed kunne der godt være langt i mellem i denne verden så det var nu en gang forfriskede at støde på den. Hun sendte ham et taknemmeligt som som hun valgte at gå med ham ned gennem ruinerne. Folkene bag boderne var efterhånden ved at pakke sammen for dagen, de skulle hjem til deres familier. Tanken var dejlig for Aya. Selv ønskede hun at hun havde et sted at komme hjem til hver dag og folk at passe på. Det ville være rart.
At denne mand havde udset sig Aya som sit næste offer var ikke noget som hun tænkte det mindste over. Han var bare en venlig sjæl som søgte selskab ligesom hun selv gjorde det. Hun hadet at være alene og havde det altid bedre når hun var sammen med andre. Hans ord fik hende til at sende ham et lille smil. "Det var så lidt. Mit navn er Aya. Aya Keena. Og De?" spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne godt lide at snakke og det var da rart med folk som havde interesse for andre. Det var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hans forsøg på at holde en samtale i gang var hende dog tydelig. Hun kunne ikke andet end at fnise sødt og ryste på hovedet. "Ruinerne har sikkert været umådelig flotte. Hvad beskæftiger De Dem med?" spurgte hun roligt. Hun skulle da nok hjælpe ham med at holde samtalen kørende. Som de gik kom de længere og længere væk fra andre folk. Deres fødder førte dem og snart var de så langt væk at der ikke var andre omkring dem. Ikke at det var noget som bekymrede hende. Hun følte sig tryg her. Den fremmede ville jo passe på hende, ikke?

[Deleted]

dragoss kikkede lidt rundt som de kom længere og længere væk inden han svarede hende, "navnet er dragoss" sagde han bare mens de gik og der gik da heller ikk så lang tid inden de var kommet til udkanten af ruinerne her var der ingen mennesker slet ingen faktisk det var næsten for godt et perfekt scenarie til og komme væk med hende 
som hun begyndte og tale om ruinerne og om hvad han selv lavede var han nu roligt gået bagud han var god til at folk ikke lagde mærke til ham og som de talte gled han stille bag hende så han nu stod i sin store figur bag hendes ryg 
som et lumsk og ondt smil dukkede op på hans mund en stor kraftig hånd blev lagt om hendes hals bagfra og den dybe grumme stemme dukkede op igen, "mit job ? lad os bare sige jeg arbejder tit med mennesker" kom det grumt fra ham hånden var kraftig og med et forsøg begyndte han og trække hende op han var stærk af sig da dette var noget han fik brug for til det han typisk lavede
med et hurtigt ryk forsøgte han og vende hende rundt for at kikke mod hende med de glødende røde øjne og en hånd der bevægede sig mod hendes skulder bare for at være sikker måske han fik brug for lidt mere for at holde hende
han ville nødig starte med sine evner allerede men de var der da skulle han få brug for dem
og han havde jo arvet sine evner fra sine forældre især hans fars mentale evner evner hans far var kendt for at kunne bruge til og påføre smerte til folks sind direkte dette ville selvfølgelig kræve nærkontakt for at virke.

[Aya Keena]

Aya gik i et roligt tempo og lyttede til manden. "Dragoss? Det er et specielt men pænt navn" sagde hun tænkede og lod kort en finger falde mod hendes underlæbe. Hun bemærkede ikke at han langsomt begyndte at sakke bagud og endte bag hende. Hun havde for travlt med at snakke og kigge rundt til at opdage det. Det var ikke før at han hånd omkring hendes at hun fandet ud af at der var noget galt. Per automatik røg hendes hænder op omkring hans hånd og hans håndled for at prøve at komme fri men det hjalp ikke. Hånden mod hendes skulder som han brugte til at vende hende sådan så hun kunne se på ham. Det onde og mørke lyste pludselig ud af ham mere end det havde gjort før. Hvor havde hun været dum!
"Slip mig!" skreg hun og begyndte at rive i alt hun kunne få fat i og sparke ham. Han var stærk, hun kunne mærke det. Hans hånd omkring hendes hals og bare hele hans krop ebbede af styrke men ej en overnatulig styrke. Det gav hende mod til at kæmpe for at slippe fri. Hans styrke var menneskelig og derfor havde hun da en chance, havde hun ikke? Så hårdt som hun kunne placerede hun et ordenligt spark hen over hans ene knæ i et håb om at han ville slippe hende fri. Hun kunne ikke andet end at håbe og kæmpe. Hvad ville han dog med hende?!

[Deleted]

han syntes det var sjovt at det tog så lang tid og regne ud der var noget galt tænk at folk kunne være så naive her omkring han gav et langt grumt smil som han kikkede godt på hende "ser fint ud" kom det  bare lavt fra ham som han forsøgte og undersøge alt ved hende en fin fangst bestemt men det måtte også stoppe som hun lagde mere kraft i sig 
og et spark mod knæet blev fundet det var ikke det stærkeste men han brød sig bestemt ikke om stædige mennesker
"fandens tøs" sagde han i en vred stemme som han gik lidt i knæ det kunne bestemt mærkes men han havde prøvet værre før og med et kraftig tag blev hånden om halsen skiftet til et kraftigt greb om hovedet inden han kikkede dybt mod hendes øjne "det ser vist ud til du får brug for lidt mere opdrættelse" sagde han stadig med en vred stemme
inden de røde øjne pludselig lyste op  og han forsvandt ind i hendes hoved 
dette var en speciale han havde lært fra sin far noget som bestemt skulle vise sig effektivt mod folk som hende
de mørke minder der måtte være i hendes person pludselig dukkede op igen for dem havde de fleste da vel?
gamle minder og lyse minder af gode ting blev pludselig ændret til nogle af sorg mennesker hun kendte der blev myrdet alt dette var noget en som dragoss kunne bruge mod folk 
og med dette begyndte en skarp smerte at brede sig i hendes hoved den var ikke fysisk men noget i sindet 
som nåle der blev presset mod hovedet han kikkede grumt og ondt med de lysende øjne som smerten fortsatte i et lille stykke tid inden alt forsvandt igen og hovedet blev rettet lidt op for at han kunne kikke på det resultat der måtte være en fin lille en han havde fundet her 

[Aya Keena]

Aya var en pige som virkelig troede det bedste om folk og det bed hende nu i røven for at sige det mildt. Han havde fået fat i hende og muligheden for at komme fri så ikke ud til at være der. Alligevel så kæmpede hun på livet løs. Hun vidste ikke hvad han ville med hende men hun ville ikke med ham! Han studerede hende. Et trodsende blik sendte hun i hans retning. Selvom hun ikke kunne lide situationen så var hun ikke decideret bange, nok bare mere nervøs.
Som hun sparkede ham bragte han hende tættere på sig. Hans ord fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. Opdragelse? Var han? Hun slog tankerne væk og endte med at spytte ham lige i ansigtet. Han skulle ikke regne med at kunne opdrage på hende så nemt! Dog havde hun ikke forventet hvad der skete nu. Hun mærkede hvordan hun ikke længere var alene i sit hoved. Minder blev revet frem fra hendes indre og forvredet til alt muligt de ikke var. Det gjorde ondt, smerten var slem og tårerne begyndte at trille ned over hendes kinder selvom hun ikke skreg. Billeder af Gabriel og Carlisle der lå døde for hendes fødder plagede hende, minderne om Ezekiel der på ny blev lagt i længer og låst inde hjemsøgte hende mens han rodet og så nåede hun til de ælste. Minderne omkring hendes tid som slave. Mange års slaveri. Hun var blevet banker, tortureret, men også blevet behandlet pænt. Hun var en som ikke havde stukket af og fået lov til at gå så frit som hun kunne i palæet. Hun var blevet brugt som selskabs pige og var der for at snakke med sin herre og opvarte ham hvilket hun havde gjort flittigt.
Som smerten tog til begyndte hun at kæmpe igen selvom minderne næsten havde overtaget hendes sind. Hun begyndte at sparke og rive alt hvad hun kunne og dette fik nogle af de værste minder til at komme frem. De kongelige Procianske vagter trådte ind i hendes sind og tog ved hende igen. To gange havde de fat i hende og tog hende begge to. Dette var det sidste hun så før verdenen endnu en gang kom til syne for hendes blik og hun stirrede ind i de røde øjne. Lysten til at komme fri og væk fra ham var om muligt endnu større i hende nu og hun kæmpede derfor endnu hårdere for at komme fri. Han ville ikke få det let, ikke på vilkår!

[Deleted]

Dragoss fortsatte med og kikke dybt i hendes øjne som minderne kom frem dejlige kraftige og sørgelige minder og syn dette var præcis hvad Dragoss elskede og noget der nok skulle gøre hende lidt blød efter tiden
da hun endelig kom til sig selv og kikkede på ham måtte han holde lidt bedre fat i hende som hun dog kunne sprælle
det var bestemt ikke en nem en han havde fået fat i her men mon ikke også det var hvad gjorde det sjovt
han smilte lumsk igen som hun prøvede og slippe fri han slap hende igen for at hun kunne falde til jorden han han bukkede sig lidt ned og svang hånden mod hende i et håb om at få fat i hendes hoved igen "sikke dog nogle minder du har tøs mon ikke vi kan få lidt sjov ud af dem"
han mindedes nu det sidste han havde set inden forbindelsen igen var røget slaveri ? havde han virkelig set det 
tænk at have fundet en der havde prøvet dette før bestemt var det noget som gjorde det lidt trist på den anden side betød det da også han kunne få meget mere sjov ud af at torturere hende gamle minder om den tid mon ikke hans behandling kunne trække lidt op i den tid igen ?
"jeg skal bestemt nok få meget sjov ud af dig tøs" lød det igen fra ham som han kikkede ned på hende
inden en stærk varme bredte sig i hans hånd mod hende ikke nok til og starte ild men bestemt nok til det ville kunne mærkes han var af en sjælen slags der både kunne bruge ild og mentale evner og i disse situationer var det nok hvad han så som den største gave alle de muligheder det kunne bringe med sig.

[Aya Keena]

Aya kæmpede. Hun ønskede sin frihed, ja faktisk så krævede hun den. Den skulle ikke tages fra hende selvom den så ud til at blive det. Manden som havde fat i hende så det hele. Hendes minder med at have været slave og hendes minder af vagterne var de værste hun hadede. Da han endelig lod hende vende tilbage til virkeligheden begyndte hun at kæmpe videre. Hun havde egentlig en overraskende stamina når hun sådan kæmpede og selvom hun havde den samme fysiske styrke som en 16 åring pige så kun hun kæmpe længere tid end forventet.
Han skubbede hende fra sig og hun endte på jorden. Hun landede hårdt. Varmen fra hans hånd nåede hun da at opfange men nåede ej at høre hans ord. Hun havde kun en ting i hovedet. LØB!
Han havde sluppet hende hvilket måtte være en fejl fra hans side af. Hurtig som hun var kom hun på benene og satte afsted væk fra ham. De var allerede godt ude af ruinerne sådan så der var ikke mange stedet for hende at gemme sig. Hun vidste det så hun kunne ikke andet end at løbe så hurtigt som hendes små ben kunne bære hende. Hun havde ingen ide om hvor hurtig denne mand var eller om hun ville kunne blive ved med at løbe uden at han fik fat i hende. Hun tog derfor en beslutning. De flotte hvide vinger dukkede frem på hendes ryg og bredte sig. Det gjorde hende en smule langsommere men hun håbede at hun ville kunne nå i luften inden han fik helt fat i hende. Hun pustede og stønnede som hendes vinger begyndte at slå nogle kraftige slag. Hun var ikke helt blevet vant til at lette i denne fart endnu så hun kom ikke så hurtigt op som hun havde håbet. Bare hun kunne nå det!

[Deleted]

han havde sluppet hende ja men det gjorde egentlig ikke meget dog måtte han da give hende hun havde en god stamina og kunne kæmpe tilbage det var sjovt og han nød bestemt som hun kæmpede igen dette var en person han ville glæde sig til og knække
dog måtte han blive lidt sur som hun forsøgte og stikke af hun var lille men kunne vist løbe længe det overraskede ham egentlig ikke med alt det hun havde set  og prøvet måtte hun vel være i stand til og stikke af 
han startede nu med og løbe lidt langsomt men måtte sætte hastigheden op som vingerne pludselig dukkede op han tænkte det nok en engel denne gang var det dog hendes tur til og begå en fejl i panik havde hun trukket sine vinger frem det var i hvert fald hvad han gik ud fra og som hun begyndte og blive langsom af vægten fra vingerne
og han nåede nu op til hende med et hurtigt greb fik han fat i vingerne og trak hende med sin styrke mod jorden som han holdt fat i dem inden han begyndte og tale til hende 
"slemme tøs men jeg tænker hvordan mon det ville føle at hive disse store problemer ud ?" sagde han med et ondt smil og en sadistisk hvisken 
store var de og flotte men det ville bestemt være sjovere og torturere sådan et smukt væsen
han havde altid ønsket sig dette
og inden hun kunne begynde på meget andet hev han til i dem en ting der bestemt måtte sende smerte gennem hende men selvfølgelig ikke nok til og ødelægge dem
han satte sig nu på knæ ved hende og tog fat i hendes hoved igen som han pressede det mod jorden "du vil gøre klog i ikke og forsøge at løbe fra mig tøs" kom det vredt fra ham