lost freedom

[Aya Keena]

Aya kunne helt klart finde ud af at kæmpe. Hun vidste at man ikke bare kunne give sig hen til folk som ham for det kunne kun ende med at gå helt galt. Som han slap hende så så hun sit snit til at stikke af. Hvorfor skulle hun dog ikke gøre det når nu han gav hende muligheden for det? Hun satte af som en kanin der blev jagtet af en ræv. Hun kunne mærke at han fulgte efter hende. Hans mørke væsen kom hende nærmere og det var derfor hun valgte at vise sine vinger og prøve at lette. Men ej var hun så god til det med at flyve endnu. hun havde jo heller ikke kunnet det så længe selvom hun havde haft dem fra helt lille. Han fik fat i hende og med et ordentligt ryk endte hun på jorden. Normalt ville en engel have skreget i smerte over den behandling af deres vinger med Aya rørte det ikke. Denne gang havde det ikke gjort ondt. Hans ord skræmte hende ikke. Hun sendte ham et trodsigt blik. "Gør det bare. Jeg er ligeglad" lød det koldt fra den unge kvinde. Det ville ikke røre hende ret meget hvis de ikke var der. Hun havde levet i over 600 år uden at bruge dem så hvis hun skulle miste dem nu ville det nok ikke ligefrem være det værste som kunne ske.
Han hev i dem endnu en gang og selvom hun da kunne mærke det så klynkede hun ikke en eneste gang. Ikke nok med at hendes smerte terskel var så ufattelig høj at han virkelig skulle gøre mange ting ved hende før hun peb så ville hun heller ikke give ham den nydelse! Hans greb om hendes hoved som han pressede det ned mod jorden påvirkede hende heller ikke. Troede han virkelig at dette var noget? Han skulle virkelig tidligere op hvis han skulle gøre ting ved hende som hun ikke have prøvet før. "Hvis du tror du kanj skræmme mig så tro om igen" hvislede hun koldt. Ej viste hun nogen form for frygt. Hun havde været i denne situation før og overlevet. Hun kunne gøre det igen.

[/blockquote]

[Deleted]

Dragoss holdt kvindens hoved godt ned mod jorden mens han næsten glemte lidt ned, spændene det var det helt klart hun var en som rent faktisk kunne holde til og tage imod hvad han kunne give til ulydelige ejendele som hun jo nok måtte blive og det var da helt klart sjovere med lidt udfordring,
"hmm det en farlig ting og vifte rundt med så fine fjer som disse nær mig" sagde han grumt og med dette blev en hånd lagt mod de store flotte fjer inden en stærk og skarp varme blev sendt gennem dem,
hans hånd havde tændt ild en kraftig og varm ild ikke nok til og dræbe folk men bestemt nok til det ville gøre en stor skade til de flotte fjer.
Varmen bredte sig langs dem og en del af fjerende måtte brænde sammen sorte blev de og nogle forsvandt,
en skam at det måtte ske men bestemt noget han elskede, det var noget der kunne sende smerte gennem de fleste at få ødelagt en engels vinger var ikke en lille ting og hun ville nok ikke kunne bruge dem ordenligt i lang tid,
han grinte højlydt til dette og kikkede ned i hendes øjne igen som han trak hovedet op fra jorden og tog et godt greb i hende, "hmm lad os se med det skal vi tøs ? jeg skal nok tage mig godt af dig" han grinte igen højt mens han nærmest studerede hende og lod øjnene falde over hele hendes krop mens han holdte hende godt fast

[Aya Keena]

Aya blev trykket hårdt ned mod jorden. Hun kunne ikke bevæge sig så hun prøvede ikke længere. Hun sparede på kræfterne for hun vidste at hun ville få brug for dem. Manden her vidste hun hvad ville. Han var enten en som ejede slaver eller som solgte slaver. Hendes skæbne var endnu en gang bestemt. Hun havde tvunget sig selv til at tænke i andre baner, tænke at hun var mere værd end en slave men nu kom han og skulle ødelægge det hele.
Ilden mod hendes vinger gjorde ondt men ikke nok til at hun klagede sig. Hun havde absolut prøvet det der var værre fra folk. De vinger som blev sodet og næsten forkullede var det ikke ret længe. Aya's evne til at heale havde altid været enorm og nu var den næsten bedre end den havde været den gang hun var halvt vampyr, halvt engel. Nu skulle hun ikke længere bruge andres blod for at kunne heale godt. Det trådsige blik sendte hun endnu en gang i hans retning. Han skulle virkelig vide at han ikke rørte hende det mindste!
Hun var ligeglad med sine vinger. Hun brugte dem næsten aldrig, hun var ikke ret god til at flyve. De var der bare. Han kunne true hende med dem lige så tosset som han ville. Hun havde ikke et nært forhold til dem som så mange andre engle havde det. Hans ord fik hende til at grine spydigt. Det var helt med vilje. Et sted ønskede hun også at se hvad han ville gøre ved hende hvis hun var dumt. "Som om du kan skræmme mig ... Du er et kært lille lam i forhold til hvad jeg har været igennem" lød det hånligt fra hende. Hun bemærkede hvordan hans blik søgte hendes krop. Hun havde det ikke helt godt med det men hun lod ham ikke se det. Ikke det mindste!

[Deleted]

som hun begyndte og spille smart foran ham grinte han lidt tilbage mod hende og hev hende helt op med en hånd mod hendes hoved, hvorefter den anden blev lagt mod hendes skulder og han fik hende trukket til sig.
Det var nok også på tide og komme afsted igen han havde været her alt for længe og nu havde han jo en lille souvenir som kunne bringes med hjem, med dette bevægede han sig med hende på slæb mod en vogn der stod klar et stykke der fra og en mand som var betalt godt for at fragte dem begge hjem igen med et job som dette kunne han bestemt ikke tage normale midler for at komme nogen steder da landet her ikke ligefrem var kendt for sin slavehandel hvis den overhovedet havde en.
Han smed hende hårdt om bag i vognen trægulvet var hårdt og bestemt ikke behageligt og det var da heller ikke fordi han holdte tilbage som han kastede hende ind i den mens han satte sig nær hende, han besluttede sig da også det nok var en ide og holde lidt styr på sådan en som hende som han begyndte og lænke hende til vognen mens den nu langsomt satte igang og afsted var de.
turen ville tage tid og han kunne nok havde lidt sjov med hende på vejen, "det nogen fine evner du har tøs bare rolig jeg skal nok få dig til og ønske du aldrig kunne heale dine så tilbage så hurtigt på den anden side det giver jo kun mig mere plads til og eksperimentere" lød det grumt og sadistisk fra ham som en glødene finger blev sat mod hende,
den skar langsomt genne hendes arm mod skulderen efterlod et grimt og rødglødene sår efter sig der hurtigt begyndte og bløde men han viste det ville heale hurtigt igen det betød selvfølgelig ikke at smerten ikke ville dukke op.