Time to put out the fire

[Jared Imaricha]

Ikke var der nogen grund til at tænke hierakisk i øjeblikket, hvor det blot var et øjeblik mellem en mand og en kvinde. Et øjeblik, som man normalt kun ville dele med dem, som man elskede og holdt af, og som havde en særlig plads i ens hjerte. Det var selv sådan Jared så på det. Han hadede og foragtede den del af racen, som gjorde det, kun fordi at de kunne.
Alt taget i betragtning, så kunne Jared kun beskrive dette, som fantastisk.. Der var ikke noget andet end fantastisk, som kunne beskrive det her. Bare at han endelig havde fået muligheden, for at mærke hende så tæt på. Endelig efter alle de år, hvor han havde gået med de mange tanker som han nu havde gjort sig.

Jared havde dog ikke nogen intentioner om at flytte sig. Det var vigtigt at runde det ordentligt af. Ikke ønskede han at skændes med hende, og ikke ønskede han bare at rejse sig op og gå. Han vendte blikket mod hendes skikkelse, som hun denne gang rullede om på siden, og lagde sig tæt ind til ham. Ikke at det var noget som han havde noget imod, for han kunne virkelig godt lide det. Armene gled omkring hende, hvor han trykkede hende tæt ind mod sin krop.
Ikke så meget som et ord, lod han blive sagt højt, da han ikke så nogen grund til at skulle gøre det. Kroppen kunne endnu tale for ham. Han lagde hovedet tæt ind mod hendes, hvor han indsnusede hendes søde duft. At hun selv badede i sved, som han selv gjorde, var ikke noget som gjorde ham det mindste. Han kunne jo godt lide det! Hånden strøg han over hendes ryg og videre over hendes lænd. Han kunne jo virkelig godt lide, at være omkring hende, og særligt, når det foregik på denne her måde. Han elskede det jo!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Den sensuelle dæmon der prægede ham, var ikke ligefrem kendt for værende romantiske væsner, selvom man skulle tro det. Faktisk var der nok ikke nogen som var mere ucharmerende og ubehøvlede en sensuelle dæmoner, Jared faldt dog ikke inden for denne kategori, men han havde også altid været lidt særlig når det kom til den slags i og med at han havde holdt sig til en enkel kvinde, eller i hvert fald forsøgt på det. Faith lagde sig helt ind til ham, nød hans varme, det var som om det nærede hende. Hun var ikke engang træt, faktisk følte hun sig kun mere vgen, mere end hun havde gjort før han var kommet. Hendes krop var følsom, hver nerveende stod på vagt og ventede på flere af hans kærtegn, hvilket fik hende til at føle sig så.. levende.

Det slanke ben lagde hun over hans, flettede sig selv ind i ham, for at bevarer en del af den nærhed de ellers havde givet slip på. Det var ikke undelrigt at kvinderne faldt for denne mand også selvom hun ikke ønskede at falde ind i det samme. Hans blide strøg over ryggen fik en mild skælven til at følge hånden som den bevægede sig ned. Hendes tanker var forstyrret af uvelkommende teorier om hvorledes skæbnen havde forsøgt at fortælle hende noget i årtier. Hvordan kunne noget så... forbudt og så.. nyt føles så fantastisk? Det var bedre end noget Kimeya nogensinde havde givet hende, lige nu savnede hun ham ikke engang og det var mærkeligt. "Det her kunne jeg gøre hele natten" hviskede hun i hans ører. I nat kunne de udleve alle drømme og fantasier, i morgen kunne de råbe og skrige af hinanden og kæmpe om pladsen som leder, men så havde de i det mindste udlevet drømmen bare i aften.

[Jared Imaricha]

Jared var ikke som den typiske sensuelle dæmon, hvilket han vidste. Han havde nemlig ikke været særlig gammel, da han havde været af den overbevisning om, at han skulle skille sig fra den typiske mængde. Ikke ønskede han nemlig, at være som alle dem, der bare gjorde det for at gøre det. For ham, var det nemlig også noget særligt. Hvorfor ellers bare holde sig til en kvinde af gangen?
Jared måtte genvinde pusten. Man kunne vel også sige, at han ikke var i den bedste form, nu hvor alderen ligeledes også var begyndt at trykke på ham? Banke på hans egen dør, selvom han gjorde hvad han kunne, for at nægte det adgang. Jovist ønskede han da at fastholde sit gode udseende, men hvem ønskede da ikke også det?

Begge lå de i øjeblikket og slappede af. Jared gjorde i hvert fald. Ikke var det krigen om lederstillingen, som han tænkte meget på, men derimod bare at nyde øjeblikket sammen med hende. Han ville heller ikke lufte de ideer lige nu. Han ville ikke ødelægge dette, nu hvor han endelig havde fået lov til at komme hende så tæt på, som det han havde gjort nu.
Øjnene lukkede Jared let.. Hendes kærtegn føles fantastiske, og han vidste, at det var fordi at de begge havde gjort det godt. Hans blik søgte hendes skikkelse igen. Han følte det rigtigt.. Skræmmende rigtigt, at gøre det sammen med Faith, hvilket han nok ikke just havde regnet med i den anden ende. Tungen strøg han over sine læber, inden han plantede et kys mod hendes mundvig. "Så bare bliv liggende.. Vi har nemlig hele natten," hviskede han med en dæmpet stemme tæt ved hendes øre. Ikke fordi at han følte sig træt, men han slappede af.. På en helt anden måde, end hvad han havde gjort i mange år.

[Faith Jaceluck Marvalo]

For Faith havde den intime handling ligeså været noget særligt, men Kimeya havde med årene ødelagt værdigen i det. Han havde aldrig været bange for at give sig hen til alverdens kvinder så lang tid de var unge og stramme så at sige. Faith var anderledes, hun havde været tro hele vejen igennem, men nu var det slut. Ikke mere ville hun være fanget af hans lænker, og desuden så havde Jared lige givet hende en oplevelse som hun sent ville glemme. Hvem skulle have troet at det intime nærvær kunne være så fantastisk, selv uden tvang? Trods blidhed og nærvær, havde det alligevel været spændende.. og forbudt, hvilket hurtigt vækkede det i hende. Blidt tegnede hendes fingre på hans bryst uden nogle bestemte motiver. De havde delt noget ganske særligt, det havde ikke været uden mening eller helt uden følelse, ikke for hende.

Hun lukkede øjnene og lyttede til hans behagelige stemme. Hæs.. lækker. Det lød åndssvagt men en mands stemme vækkede bare noget særligt i hende. "Bare i nat," hviskede hun dæmpet. I nat kunne de leve i deres egen lille fantasiverden og så måtte de tage sig af virkeligheden i morgen. Hendes hånd gled op over hans skulder og hals, for til sidst at lade den hvile på hans kind. Hun fastholdt hans blik, og strakte sig frem for at kysse hans læber, dybt. "Væn dig om," sagde hun lidt pludselig og rejste sig. Det var ikke fordi hun igen ville afbryde ham, men denne aften skulle udnyttes til fulde. I en kommode ikke langt derfra, lå et par flasker af en olie Nathaniel i sin tid havde givet hende. Hun hentede en med duft efter vanillekorn og tog den med sig tilbage mens hun afventede at han ville lægge sig på ryggen. Nu var det hans tur til at blive forkælet.

[Jared Imaricha]

Jared havde bare valgt at nyde en aften, sammen med Faith, hvilket han nu havde haft en storslået mulighed for. Det havde været helt igennem fantastisk, og endnu mere, at hun ikke virkede til at være sur over, at det rent faktisk var sket. Oprigtigt, kunne man sige, at han havde elsket at se hende.. kærtegne hende.. mærke hende så tæt på sig, som det han havde gjort. Der fandtes virkelig ikke noget bedre, end en kvinde, som var præget af livet.. erfaringen. Han elskede det!
Kysset tog Jared selv mere end glædeligt imod, og med et smil på læben. Denne gang, havde han fået det præcist, som han gerne ville have det, og det lød nu heller ikke til, at hun havde det vildeste imod, at det var sket af den grund, så det passede ham jo selv mere end udmærket.

I nat.. I nat, kunne de dele denne ganske særlige stund, og det havde han skam også tænkt sig at gøre. "Kun for i nat synes du?" spurgte han med en rolig stemme, inden han slap hende, da hun rejste sig.. Vend dig om? Ville hun have, at han skulle lægge sig på ryggen? 
Ikke kunne man sige, at Jared var vant til at være den, der blev forkælet på nogen måde, da han mere var den, som plejede at gøre det selv. Han valgte dog at vise den tillid til hende, og lagde sig så på maven, som hun ønskede. Han foldede hænderne foran sig, og fulgte hende med blikket. Særligt, da hun fandt en olie frem. Ville hun nu forkæle ham? Han trak på smilebåndet.
"Jeg troede ikke du havde det i dig," pointerede han let for sig selv, som han atter blinkede let til hende. Han lagde sig dog til rette. Dette var uden tvivl en af de bedste aftener i rigtig lang tid.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Under normale omstændigheder havde Faith slynget om sig med eder og forbandelser, men ikke i aften. Han havde fået hende til at føle noget særligt, uden at håne hende, uden at nedgøre hende, han havde kun givet hende anerkendelse og respekt, hvilket forvandlede hende til en anden kvinde. Desuden havde hun i nat besluttet sig for at leve i denne her fantasi, alt andet måtte vente til i morgen, der skulle blive nok tid til at råbe og skrige af ham. "Kun i nat. Virkeligheden venter på den anden side, lad os få mest muligt ud af drømmen," fastholdt hun. De vidste begge at han nok ikke havde opgivet drømmen om at blive leder, derfor ville deres fjendskab få grobund nok, men i det mindste havde de nu set hvad de kunne have været.. hvad de aldrig ville blive. Det burde være frustrerende men i stedet var det.. befriende.

Det intense blik så til mens han vendte sig. Som han lå der.. nøgen og badende i flammens skær, stadig glinsende af sved, nøjagtig som hun foretrak sine mænd. Han kunne ikke se det, men det smil der fandt vej over hendes læber var ikke til at tage fejl af. Med nærmest katteagtige bevægelser, kravlede hun op i sengen, og op over ham med en hånd og et knæ på hver side, til hun til sidst satte sig på hans lænd. Længere nede ville hun slet ikke kunne nå hans skuldre. "Ligesom så mange andre, har du undervurderet mig," konstaterede hun og åbnede den lille flaske for at dryppe den varme olie ned over hans ryg, så det gled frit ned langs rygsøjlen og samlede sig mellem hendes ben. Hun lagde sine hænder ved hans lænd, og strøg dem op langs hans ryg med olien. Måske var hun lille men hendes håndflader gned dybt ned i lange, dvælende strøg. Nu var det hans tur til at slappe af, desuden ville hun sidde her og nyde synet af ham.

[Jared Imaricha]

Et sted dybt i sit indre, vidste Jared jo godt, at Faith forbandede ham langt væk. Han vidste det, men i øjeblikket, handlede det hele udelukkende om at nyde det, og nyde det, mens man nu havde muligheden for at gøre det. Han slappede af nu, velvidene om, at de begge havde fået en helt utrolig nat. Selvom den ikke var startet særlig godt ud.. Han var brændemærket for livet, men han havde uden tvivl også efterladt sit klare mærke ved hende, sådan som hun pludselig opførte sig.
Begge var de indstillet på, at få mest mulig ud af denne dag, og det var bestemt heller ikke noget som han havde tænkt sig at sige imod. "Det er nok det mest fornuftige, du har sagt hele aftenen," pointerede han let, som han fulgte hende med blikket. Selv han var nysgerrig på, hvad hun egentlig havde i tankerne, og særligt efter den behandling, som han selv havde valgt at give hende.

Som hun satte sig over ham, og førte olien over hans ryg, måtte han alligevel føle, at det hele sitrede. Dette var ikke noget, som han havde delt siden Elanya. Og det var virkelig ved at være mange år siden. Ikke havde der været nogen anden kvinde, der havde fået lov til at tage fat i ham på den måde, så det kunne uden tvivl også godt mærkes.
Øjnene lod han glide i, som Faith tog fat i hans skuldre og ømme muskler. Det kom egentlig bag på ham, hvor mange af dem, der rent faktisk var! Automatisk måtte han derfor spænde, når hun fik fat de steder hvor det gjorde ondt, og han virkelig var øm, for det var han skræmmende mange steder faktisk! "Jeg undervurderede din styrke.." Hans stemme var en anelse sammenbidt. Det gjorde faktisk ondt, men føles så fantastisk på samme tid.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Politisk var de i krig.. i morgen. I nat havde de viet til det mere hellige. I nat ønskede hun at være sammen med den ven han havde været for hende i så uendelig mange år, og en mand hun havde fantaseret om at spendere en aften med på denne her måde. Der var ingen vrede eller frustration at sporer, det måtte de begge gemme til i morgen. Når krigen så igen brød ud, kunne de se tilbage på en dejlig nat, og vide at de i det mindste havde opfyldt nogle af deres inderste ønsker. "Det kommer over mig somme tider," svarede hun bare og kravlede op på ryggen af ham. Det var grænseoverskridende stadig at sidde fuldkommen blottet over ham, under normale omstændigheder havde hun aldrig gjort det, ej heller selvom han lå med ryggen til og i princippet slet ikke kunne se hende.

Med vægten lagt i hendes hænder, strøg hun ham op af ryggen, langt hans rygsøjle med dybe tag der gik helt ned i musklen. Øm var han, men det tog hun sig ikke af, det var en sølle smerte som ikke var værd at bide sig fast i. "Jeg er ikke frygtet i 4 lande uden grund, kæreste," påpegede hun og kunne ikke helt skjule sin stolthed. Mange ville nok ikke mene at det at være frygtet gav grund til stolthed, men for Faith var det et tegn på styrke og anerkendelse. Hårdt lod hun tomlerne stryge langs hans skulder, hvorefter hun tog ordentligt fat omkring så godt som hun nu kunne. Det her var ligeså en undskyldning for hende til at kunne berøre ham lidt mere, hvilket hun bestemt ikke beklagede sig over.

[Jared Imaricha]

Krigen kunne de gemme til i morgen, hvilket var noget som Jared havde det fint med. I aften og i nat, kunne de udleve den fantasi, som de begge havde brændt inde med, i alle de år, som havde passeret, hvor han blot havde set på, hvordan Kimeya havde kørt hende mere og mere ned, hvilket slet ikke ar en tanke som han kunne have. Måske at det en dag, også kunne gå op for hende, at hun rent faktisk fortjente bedre, og at det var muligt for hende, at få det, der var bedre? Det håbede han da godt nok!
"Hvilket er imponerende," endte han med et tilfredst smil. Hvordan det ville blive i morgen, var ikke til at sige, men i aften derimod, der ville de nyde det. Han skulle skam nok få den titel som leder, om han så skulle tage den med magt, eller hun overdrog den til ham frivilligt.. Dog var det ikke noget, som han ønskede at tænke på nu. Der var helt andre ting i hans hoved.

Ikke rørte det Jared det mindste, at Faith sad over ham, uden så meget som en trævl på kroppen. Det eneste der generede ham i det henseende, var at han intet kunne se. Han forsøgte at slappe af, selvom det var svært, så øm som han var. Det måtte jo næsten komme bag på selv ham.
Små gisp brød hans læber. Ej var det fordi at han var en sart mand, for det havde han aldrig været, men han kunne da uden tvivl godt mærke at han var langt mere øm, end hvad han først havde antaget, og særligt, når hun endelig ramte rigtigt, så kunne han da helt sikkert godt mærke det! Næverne lukkede sig svagt om sengetøjet. Han trak vejret dybt. "Skal jeg være bange nu?" spurgte han denne gang med et stille smil på læben. Bange var han ikke for hende. Det havde han jo faktisk aldrig nogensinde været.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var ironisk at tænke på hvor stærk hun havde været da hun var kommet som en ung kvinde og havde vundet stilingen fra den tidligere leder, og hvor svag det havde gjort hende at være sammen med Kimeya. På nogle punkter havde hun udviklet sig til en erfaren og magtfuld kvinde, med stor kontrol over ilden og stort magisk potentiale, til gengæld så havde hun ladet kurre og styrer hvilket hun inderst inde stadig var tvunget til så lang tid Jaqia vogtede over hende som en høg. Somme tider var Faith næsten overbevist om at hun bevidst forsøgte at gøre det til et sandt helved. "Tro mig Jared, jeg kan være ganske.. imponerende. I mænd er som regel ikke vedholdende nok til at blive for at se det," svarede hun ligegyldigt og tog godt fat omkring hans skuldre. Det var typisk mænd, de havde en forfærdelig tendens til at tænke for lidt om hende.

Det passede hende glimrende at han å med ryggen til og ikke var i stand til at se hende, til gengæld så nød hun i den grad at se på ham. Hånden strøg fra skuldrene og op i hans nakke, hvor hun med to fingre masserede velvidende om at det for mange var et li ømtåleligt sted. "Du har altid burdet være bange,"svarede hun oprigtigt. Ingen var fredet hos hende, end ikke dem som stod hende nær hvis blot de gjorde hende irriteret nok. I aften var det dog ikke tilfældet. Hun lænede sig let frem for bedre at kunne nå helt oppe ved nakken, hvilket også betød at hun halvt om halvt lå ind over ham, og holdt sig oppe med sine mavemuskler og ved støtte fra den anden hånd som hvilede på det ene skulderblad.

[Jared Imaricha]

Mange havde måske dømt Faith for hårdt.. eller måske det modsatte, hvilket Jared ikke rigtigt kunne finde ud af. Han kunne dog godt lide, hvad han så.. og mærkede i øjeblikket for den sags skyld. Han sukkede dæmpet, og denne gang med et smil på læben. De færreste holdt til det? Var de virkelig ikke vedholdende nok? Det var jo lige før, at han følte en vis følelse af stolthed, fordi at han var i stand til at gøre det, og stadig lå der, som han gjorde i øjeblikket.
"Det er muligt, at ikke alle er lige så vedholdende.. Det er jo bare til min fordel, ikke sandt?" endte han denne gang med et ganske tilfredst smil på læben. At hun tog fat i musklerne, kunne han udmærket godt mærke, og særligt, når det var på denne her måde, at det måtte foregå. Han burde slet ikke, og han vidste det.. Men nu hvor hun denne gang tog så fint fat i ham, så kunne han da heller ikke lade være med, at lade sig underkaste.

Jared havde aldrig nogensinde været bange for Faith, og det var han bestemt heller ikke nu. Faktisk måtte han sige, at han.. elskede at prikke til hende. Hun kunne være sig selv.. en kvinde som alle andre, og med de samme behov, som han kunne opfylde. Det var der vel heller ikke nogen skam i, var der? .Som hun tog fat i nakken, lænede han hovedet forover og lod hende derfor komme til, også selvom han vidste hvor farligt det var, at lege i folks nakke på den måde. Han stolede på hende. Han udviste hende faktisk en oprigtig tillid lige nu.
"Jeg har aldrig været bange for dig," fastholdt han med en rolig stemme ned i sengetøjet. Jo mere hun tog fat, jo mere afslappet blev han også. Han havde uden tvivl været langt mere anspændt, end hvad han havde gået og regnet med i første udgangspunkt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Efterhånden havde Faith lært at leve med de rygter der for evigt hvilede på hendes skuldre. Hun blev dømt at mange selv på baggrund af historier, heldigvis bekymrede hun sig ikke længere meget om hvad nogle tænkte omkring hende. Kun dæmonerne var vigtige i det henseende. Selvom hun ikke kunne se Jareds smil så afslørede hans ord at det var der. Et listigt smil gled over hendes egne. Måske Jared havde høje tanker om sig selv, men Faith nærede ikke stor tiltro til at han var meget mere udholdende end alle de andre havde været. "Du tænker højt om dig selv kære Jared. Jeg nærer ikke stor tillid til at du er mere udholdende end de andre. Før eller siden giver du op, såvel som alle andre," lovede hun. Det var nærmest et løfte hun kunne give, i hvert fald skulle hun gøre alt for at holde ham på afstand efter i nat.

Igen gled hendes hænder ned over hans ryg og hun rykkede lidt ned så hun sad på hans lår. Hendes hænder strøg ned over hans faste bagdel, med et tilfreds blik i øjet. Hun havde hovedet let på sned, så hun oprigtigt kunne nyde synet af hans krop. Selv hun skulle have lov til at have det en kende sjovt når mulighed bød sig. Olien gled hen over hans bagpparti som hun masserede med samme dybe tag som hun lige havde masseret hans ryg. "Det burde du være. Jeg er en farlig kvinde," sagde hun ærligt. Mærket om hans hals var et tegn på det, ligeså havde hun ikek frygtet at trække agielenhvilket i den forstand også havde været fortjent.

[Jared Imaricha]

Jared kendte Faith bedre end de fleste. Selv tude han påstå, at han kendte hende bedre, end hvad Kimeya gjorde, og det var det, som han levede højt på. De andre var måske ikke særlig vedholdende, men det havde han tænkt sig at være, og ikke var det noget, som han havde tænkt sig, at stoppe nogensinde igen! Han vendte blikket kort i retningen af hende, også selvom han stadig intet kunne se, fra den vinkel, som han måtte ligge i, i forhold til hende.
"Det ændrer da ikke på, at jeg vil forsøge.. Jeg kan lide det," pointerede han let for sig selv. Det ville i den sammenhæng hurtigt gå op for hende, at han ikke var den mand, som hun ville dømme så mange andre til at være, og det var ikke noget, som han havde tænkt sig. Han var anderledes.. Han havde en anden tålmodighed, og han havde en helt anden måde at gribe tingene an på.. For pokker.. Han havde fået den stolte og stædige Faith med til sengs, uden at det havde krævet det vilde af ham.. Hun havde jo ikke engang følt sig tvunget til at gøre det.

At hun bevægede sig længere og længere ned af ham, fik et smil til at passere hans læber, og særligt, som hun gav sig til at massere hans ende.. Også selvom det føles en smule ømt, så var det i forvejen begrænset hvad han gjorde ved det. Han kunne jo lide det.. Lod hende tage fat i hver en del af ham, hvis det var det, som hun gerne ville have. Han spændte svagt. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være!
"Så må du jo vise mig, hvor farlig du kan være.." opfordrede han let, som han denne gang hævede sig en anelse i sengen, så han kunne dreje hovedet i hendes retning. Hvis det absolut var sådan, at de skulle lege, så havde han uden tvivl også tænkt sig, at lege med.

[Faith Jaceluck Marvalo]

En mand var nu engang en mand, og ingen af dem havde tålmodighed i længden. Evan var nok den mest tålmodige hun nogensinde havde kendt hvilket ikke sagde så lidt, men aldrig ville hun kunne have noget med ham. Om Jared kunne klare mosten i længden, det måtte tiden jo bare være et bevis på. "Det kan de alle. Frem til helvede brænder under dem," hun sagde det med en snert af stolthed velvidende at hun oftest bevidst nød at få alting til at brænde under dem.
Det at han havde fået hende med til sengs, beviste ganske lidt faktisk. Han var en sensuel dæmon hvilket i sig selv var lokkende og ligeså dygtig med både sin krop og sine ord. Det var noget som hun trods alt måtte give ham.

Siddende på hans lår, lod hun sine tomler danse hen over hans endeparti, borede sig ned i de store muskler for at komme ømheden til livs. Ih guder hvor hun dog elskede dette. Alt ved ham var så fast selvom han var ved at være godt op i årene. Ikke ligesom hende hvis krop havde taget skade af at aldres. "Du kan måske lide farlige kvinder?" spurgte hun næsten udfordrende. For en kort stund slap hun ham og fedtede sine hænder ind i olie igen, før hun strøg hænderne langs hans lår og inderlår, kun for at strejfe de ædle dele hun netop kunne se et sted bagved. Han skulle bare vide hvad det var for en kvinde ham i øjeblikket legede med! Hvis det var en farlig kvinde han kunne lide, så kunne hun sagtens være det. For hende var det nærmest mere vant.

[Jared Imaricha]

Faith undervurderede tilsyneladende hvad Jared ville være i stand til, og dette kunne uden tvivl godt mærkes. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse endnu en gang, som smilet bredte sig på hans læber. Evan var ekstrem tålmodig.. Jared var manipulerende, når han blev for træt af at vente, men det var ikke ensbetydende med, at han blev som Kimeya, der bare.. tog.. I øjeblikket, havde de det jo rent faktisk godt sammen, kunne man sige. Han elskede det jo for pokker.
"Det er ikke alle, der er bange for helvedes flammer.. Hvis du ikke kan huske det, har jeg selv personligt været der." Faith var nok helvedesflammerne på jorden, men af den grund, så kunne han slet ikke se nogen grund til, at skulle være bange for hende. Det havde han aldrig haft nogen grund til.

At Faith nu arbejdede med hans bagparti, var slet ikke noget som Jared sagde noget til, da han vidste, at han var en flot mand, alt taget i betragtning. Selv på trods af hans alder. At hun så ikke kunne lade være med at røre ved han.. både bagpå og mere intimt, var noget som selv satte en sitren i ham. Han lagde hovedet ned igen og med det suk. Hun tirrede ham virkelig.. Var det smart af hende, at tirre det væsen som han var? Hun endte jo selv med at betale prisen for det.
"Du leger med en ild, du ikke kan kontrollere," pointerede han med et let smil på læben, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Det som han kunne se om ikke andet, for det var jo heller ikke særlig meget. Han rykkede en anelse mod hende. Han kunne jo heller ikke lade være, og han kunne jo virkelig godt lide fornemmelsen af hvad hun gjorde ved ham.