Come play with me

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste, at han nu havde andre problematikker, som han måtte tage sig af, når han engang kom hjem, og det var selvfølgelig en ting, som udelukkende måtte genere ham! Længe havde der været en ro på warlockerne, og nu skulle Malisha så absolut begynde at røre på sig igen. Ikke at det var en tanke som glædede ham, for det havde da den stik modsatte effekt! "Jeg skal personligt sikre mig, at hun aldrig kommer til at se dagens lys igen," fastholdt han med en kortfattet og intens stemme. Det var en tanke som uden tvivl måtte irritere ham rigtig meget endda!
Kimeya faldt ned i sengen, hvor han blot lagde sig til rette. Det var muligt, at behandlingen, som hun havde været underlagt her på stedet, ikke var en af slagsen, som faldt i den gode bog, så vidste han hvordan det var at være magtesløs.. Bare følte for at slå, råbe og skrige, og ikke finde styrken, som skulle til, for at komme fra det. Sådan havde han følt det i den tid, hvor han selv havde været underlagt Jaqias hårde og intense træning. Nej, han var ikke blevet antastet som sådan, men selv Jaqia havde taget sig en frihed eller to, som hun slet ikke burde have taget sig. "Som du fremstiller det, var det, da jeg blev holdt fanget og låst af vejen, af vores egen dronning.. Tvunget nedlagt for hendes fødder, pinsel og tortur, som kunne knække selv den stærkeste mand.. Det knækket mig.. og se den mand jeg er blevet til, Soraya.." Han stirrede fast mod hende. At undskylde sig med antastninger og andet, ville hun intet få ud af! Det var meningen hun skulle vise sig stærkere end det!
Blikket hvilede lige udenfor hendes, hvor Kimeya stirrede fast i hendes øjne. "Find den styrke, jeg så i den lille pige, Soraya.. Det ved jeg, at du kan," sagde han kort for hovedet. Han ville se styrke. Det var det, som han havde brug for.

[Soraya Salvorique]

Soraya kunne ikke vente med at komme herfra. Og endnu mindre vente på, at Malisha kom ned med nakken, for den kvinde skulle virkelig bøde for hvad hun havde gjort! Og hun ville være med til at tage hævn over den kvinde og se hende ryge i gulvet igen, inden hun overhovedet fik nået at rejse sig fra støvet, som hun kom fra... og hvor hun skulle sendes tilbage til! "Jeg vil være med til at tage hævn," endte hun med en bestemmende tone.
Hun satte sig til rette over ham. Det var som om, det var noget andet med ham. Hun elskede ham jo, også selvom det måske ikke var gengældt med de samme følelser. Hun følte sig virkelig magtesløs her. Magien låst, hendes våben mistet og hver dag bevis på, at hun ikke var den stærkeste i hele verden. I råstyrke var mændene jo faktisk stærkere end hende og det var frustrerende. For hun kunne slå og sparke, vride og bide og ikke komme nogen vegne af den grund. Ved hans fortælling, måtte hun let bide tænderne sammen. Hun var her jo af tvang og hun følte kræfterne omkring hende, der prøvede at skille hende ad bid for bid. Skille den kvinde ad, som hun var blevet under Kimeyas håndelag. "Jeg er stadig den kvinde du har gjort mig til," endte hun fast. Nok mere for at overbevise sig selv en ham. Hun så ham i øjnene, mens den usynlige kraft tilbageholdt hende fra at kysse ham. Styrken? Og bruge den til hvad? Det skælvede helt i hende, for hun følte slet ikke at hun var ham værdig. Men... hun måtte jo så gøre sig værdig? Var det det, han ønskede? Hun lod sin hånd lave et fast greb i hans hår og prøvede på den måde at holde hans hoved ned. Hun drejede hovedet led på skrå, så hendes næse strøg ned over siden på hans, for at hun kunne lægge sine læber mod hans. Hun kyssede ham krævende og bestemt alt imens hendes tanker tiggede og bad hende om at stoppe...

[Kimeya Marvalo]

Malisha skulle ned med nakken, hvilket Kimeya var helt enig med hende i! Den kvinde var en trussel, som selv han ønskede at få ud af verdenen, og gerne så hurtigt som muligt, så han vidste, at hun ikke ville få muligheden, for at gøre noget som helst ved ham, for det ønskede han slet ikke! "Hvilket du selvfølgelig skal have lov til," sagde han med en kortfattet stemme. Hvis det var hvad hun krævede, og hvis det var det, som skulle til, for at der ville blive lagt låg på tingene, så var det noget som egentlig passede ham mere end fint.
Kimeya blev liggende. Han vidste hvordan det var at blive tvunget ud i situationer, som ikke var særlig behagelige, og det kunne hun ikke tage fra ham. Han havde gjort det, dengang han var blevet til den mand, og det væsen, som han var i øjeblikket, og det var noget, som han selvfølgelig var stolt af, så alene det, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han hævede hænderne, som han lagde højt på hendes lår. Hun havde ingenting under, hvilket han da tydeligt kunne mærke nu. Og hun var blevet.. svag af dette? Han var bestemt ikke af anden overbevisning, da der aldrig havde været nogen grund til at han skulle være det. Hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan, at det måtte være i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Vis mig det!" endte han med en fast og intens hvisken, som han vendte blikket mod hende. At hun så denne gang lænede sig mod ham, hvor hun kyssede ham. Han gengældte det.. Næsten krævnede og voldsomt. Den ene hånd tog han til sig, og lagde den bag hendes nakke, for at holde hende på plads. Ikke om hun fik lov til at løbe om hjørnerne med ham!

[Soraya Salvorique]

Soraya ville have Malisha ned med nakken. Og derudover skulle hun bøde for det, som hun havde sat hende igennem, for mindre fortjente den kvinde ikke. Hun skulle ydmyges på det groveste, det var sikkert og vidst! Hun nikkede tilfreds til hans ord. Det glædede hende da, at hun kunne få lov til at være med til det.
Selv blev hun siddende over ham, selvom hun faktisk ikke følte, at hun var god nok til det. Hun følte sig ussel og hun skulle virkelig hive sig selv op for at føle, at hun var værdig til ham. Hans hænder mod hendes lår fik det til at sitre i hende. Det var noget helt andet med ham, fordi han faktisk betød noget, i forhold til alle andre, der havde haft ved hende. Hun følte sig ikke direkte svag, men hun følte sig uden tvivl påvirket af de sidste mange måneder. Hvilket han da også måtte give plads til! Hun havde jo ikke mistet sig selv af den grund, hun var stadig den hun var. Hendes hjerte hamrede intenst i hendes bryst, mens hun overvant sig selv og kyssede ham. Det pinte hende, at han så tog fat bag hendes nakke og holdt hende låst i kysset, for hun havde mest lyst til at trække sig. Men hun gjorde alt for ikke at gøre det, for hun nægtede at være svag. Hun skulle modbevise ham, så han faktisk kunne blive positivt overrasket over hende. Hun strammede grebet i hans hår, mens hun holdt det intense kys, der endte noget voldsomt. Selvsikkert, så endte hun med at vugge let med hofterne over hans underliv, blot for at sætte lidt gang i tingene. Hun måtte have ham.

[Kimeya Marvalo]

Det var ikke Malisha, som Kimeya ønskede at tænke på, lige nu. Det var derimod Soraya, og det at finde bare lidt af den kvinde, som han kunne huske, at hun engang havde været, og det var det eneste, som egentlig havde betydning for ham i den forstand, så det alene, var ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han smilede let for sig selv i kysset. At det derimod havde krævet noget af hende, bare at gøre det, kunne han jo udmærket godt mærke, hvilket i forvejen ikke helt, var noget som ville falde i hans gode bog. Det var faktisk det sidste, som det gjorde lige nu.
Grebet strammede han om hendes nakke, for at holde hende fast, hvor hun selv tog bedre fat i hans hår. Det var præcist det, som han gerne ville have! Han ville se hende i omdrejninger, og mere som den kvinde, som han havde oplært hende til at være, hvilket naturligvis godt kunne mærkes. Som hun dertil også begyndte at arbejde med hofterne og rulle rundt over ham, var det noget som kun satte alverdens igang ved ham. Det var vel også en del af hendes arbejde... men det virkede for pokker! Kroppen reagerede tydeligt på hvad hun lavede, og særligt fordi, at han endnu var i sine klæder. Et dæmpet, men dybt suk brød hans læber. Grebet strammede han omkring hendes lår. Det var bestemt ikke noget, som han måtte anse som retfærdigt, og særligt, når det foregik således. Hånden søgte længere op og denne gang mod hendes inderlår. Ikke var han en mand, der spildte tiden. Kort og med lette strejf, kom han i kontakt med hendes rullende underliv.

[Soraya Salvorique]

Det havde krævet overvindelse for Soraya at kysse Kimeya igen. Mest fordi, at hun skulle overvinde frygten for at blive afvist. Hvad nu hvis han slet ike ønskede hende på denne måde længere? Efter hun havde været her på bordellet imod sin vilje... magtesløs og ude af stand til at flygte, da hun så ellers ville risikere en dom til døden, hvilket hun slet ikke ønskede. Det var meget et spørgsmål om en hård-fin grænse mellem at gøre modstand, men også indordne sig her på øen. Specielt når man kom udefra, for det brød de indfødte sig bestemt ikke om. Lige indtil de fandt ud af, at hun var harmløs, fordi hendes magi var låst. Som kysset havde varet lidt, så slappede hun dog allerede mere af, hvilket han også ville mærke ud fra hendes vuggende hofter. Hun vidste, at han ikke var en mand, der spildte tiden på hygge eller meget opstart, så derfor kunne hun jo ligeså godt sparke gang i det hele. Hun kunne jo også godt mærke, at hans krop reagerede. Og det var jo endda nemmere at sætte noget følelse i ham, når han ikke bar dragten, for det var nemmere at mærke gennem det stof han bar i dag. Hun holdt godt fast i hans hår, som hun holdt kysset med ham. Hun flyttede læberne stille ud langs hans kæbe og ned til hans hals, hvor hun pirrende kyssede ham på halsen lige ved kæbelinjen. Derefter fandt hun vej til hans øreflip, som hun nappede i. Hun lod et støn forlade hendes læber, som han pirrede hende med sin hånd ved hendes underliv. Det var noget helt andet med ham! "Jeg vil have dig," hviskede hun mod hans øre. Hendes anden hånd førte hun ned til hans, hvor hun nærmest begyndte at føre hans hånd mod hendes underliv, så hun kunne have førerhatten på.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde ikke noget imod, at Soraya var lidt hård ved ham, for det var det, som han havde brug for at se nu. Han havde brug for at se, at den kvinde, som han selv havde formet, med sine egne hænder, stadig var derinde, et eller andet sted. Han følte en vis form for spænding, ved at være hende tæt. Det var bestemt ikke bare hende, som ønskede det, men også ham. Han ønskede så brændende, at mærke hende tæt på, og særligt sådan, som hun behandlede ham lige nu!
Et tungt suk brød derfor hans læber, hvor han selv denne gang lod hånden søge til hendes nedre, som han strøg næsten kælent over. Pladsen i hans klæder, var allerede nu, ved at blive trang. Som hun slap hans læber og arbejdede sig i andre retninger, var noget som han havde det fint med. Han lagde sig godt til rette under hende. Hun ville have ham? "Så tag mig.." opfordrede han, som han denne gang lod hende føre hans hånd. Alt for længe siden, var det, at han havde været tæt på en anden kvinde. Nu var Soraya ikke lige den, som han havde sat først, men nu hvor han lå der, ville han bestemt heller ikke takke nej. Så dum, var han jo trods alt heller ikke. Han skubbede sig en anelse mod hende, selvom han endnu var klædt. "Gør mig fri.." fortsatte han med en rolig stemme. Selv de spor som var sat på hende, ønskede han at fjerne.. Først hygge, så arbejde. Hende skulle han jo også have med fra øen her.

[Soraya Salvorique]

Nu hvor grænsen var overskredet, så kunne Soraya endelig lade længslen efter ham komme frem. Hun havde virkelig manglet ham i den tid hvor hun havde været væk. Havde han mon også manglet hende? Det var ikke til at sige, men det måtte hun vel finde ud af. Kun hans mening og synspunkt var det, som hun ville følge. Og hun ønskede virkelig aldrig at skuffe ham eller blive anset som svag, for så havde hun fejlet. Fejlet sig selv og ham og det kunne hun slet ikke have! Hun ønskede faktisk bare, at han skulle være stolt af hende og ikke mindst acceptere hende. Hun ville have ham. Have ham, så han var den seneste, der havde rørt hende på den måde og forhåbentligt fremadrettet også igen den eneste, der skulle have lov. For før hun var blevet sendt med båden her til Tayevania, så havde kun han fået den ære. Men det var ødelagt nu. Hun følte sig beskidt, men det skulle vel ikke forhindre hende i at få den mand hun ønskede allermest? Hun rettede sig mere op, som han opfordrede hende til at tage ham. Det skulle hun da glædeligt gøre. Hun slap grebet om hans hår, så hun kunne bruge begge hænder til at binde hans tøj op. Hun skubbede sig tilbage fra ham, så han ikke længere kunne nå hende, for at binde hans bukser op og derefter trække dem af ham, for dem behøvede han da bestemt ikke. Hun fik dem helt af og skubbede dem på gulvet, hvorefter hun igen kravlede op over ham, så hun endnu engang sad overskrævs af hans underliv. Hun trak op i hans bluse ligeså, for den behøvede han heller ikke, men det krævede at han lettede en smule. Pirrende strøg hun sit bare underliv over hans bare lem for at tirre ham.

[Kimeya Marvalo]

Det var ikke nogen hemmelighed, at Kimeya naturligvis havde savnet Soraya. Var hun overhovedet i tvivl om det? Han havde jo i forvejen, været vant til, at hun lå i sengen ved siden af ham derhjemme, og end ikke det, havde hun fået lov til at opleve.. End ikke deres datters bryllup havde hun været der til, hvor han havde været der selv, og nu forstod han da udmærket godt hvorfor.
Denne gang ville han se hende.. Han ville se, hvad hun kunne gøre ved det her, og han ville se den kvinde, som han selv havde været med til at forme, så det alene var ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hans blik søgte derfor hendes skikkelse, som hun denne gang trak sig væk fra ham, for at få løsnet hans tøj, og få det af ham. Han hjalp glædeligt til. Hans krop var præget af mange ar, rifter og mærker, som han havde pådraget sig over de mange år, som havde passeret.. Særligt i forbindelse med hans egen Mordsith-træning, som selv uden tvivl havde påvirket ham. Han lod ligeledes også skjorten forlade hans krop, og lagde sig derfor roligt tilbage igen, og denne gang i ingenting, for han havde slet ikke nogen grund til at skjule sig. Han vidste, at han var en mand, der så forbandet godt ud. Han lagde hovedet tilbage, som hun gned sig mod ham. Det i hans øjne, var bestemt ikke retfærdigt! Han tog denne gang fat i hende, hvor han fik dem vendt i sengen. Her tvang han sig ned mellem hendes ben. Når hun gerne ville, så skulle hun have lov. Han krævede hendes læber i et intest og krævende kys, inden han rykkede med hoften, og derved tvang sig adgang. Det andet var ham alt for pirrende!

[Soraya Salvorique]

Soraya ville gerne bevise, at hun stadig var der. Og det følte hun, at hun kunne, ved at gennemføre dette selvom hun mest af alt slet ikke ønskede ham så tæt på. Hun følte dog det blev nemmere og nemmere, nu hvor hun ligesom havde presset sig selv ud i det. Hun savnede ham jo, selvom han lå lige her... fordi hun havde savnet ham helt vildt siden Malisha havde kastet hende på den båd til Tayevania. Det var kun et tilfælde, at han jo faktisk lige havde valgt bordellet her og de havde mødtes. For hvis han ikke havde tænkt på få styret sin lyst, så kunne han have forladt øen igen uden at have anet, at det var her hun var. Hun fik ham klædt af og betragtede sig af hans krop. Hun havde jo set det før, så det gjorde hende ikke noget. Hun havde selv fået en masse ar fra træningen, som han havde pisket hende igennem fra barnsben af. Hun sendte ham et kækt smil, og løsnede sin lette påklædning, som hun gned sig over hans krop. Hun smed det fra sig, så det gennemsigtige stop ikke lå som et slør om hendes krop. Men han gav hende fuld adgang. Hun spændte let i kroppen, som han bare vendte dem, så hun endte nederst. Hendes hjerte slog nærmest et slag over og det begyndte at hamre mod hendes bryst igen. Hun mødte ham dog i kysset og lod armene glide omkring hans ryg. Hun lod ham få adgang og gjorde alt for at slappe af, hvilket hun dog også hurtigt gjorde. Selv slog hun benene over hans lænd, så han rigtigt kunne få plads.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde ikke haft nogen anelse om, at Soraya havde været her. Dog måtte han jo sande, at han kun var glad for, at han havde kigget forbi. Mange gange, havde hun jo trods alt været en del af hans tanker og sind, for han havde jo ikke haft nogen anelse om, hvor hun havde været henne.
Nu hvor han vidste at Malisha var ved at røre på sig igen, var det yderligere grund til bekymring fra hans side af, hvilket han nu udmærket godt vidste. Ikke havde han tænkt sig, at opgive noget uden at der var nogen grund til det, og særligt, når det måtte være på denne her måde. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst. Han var glad for de unge kvinder, hvilket han alle dage havde været, så det var end ikke noget, som nogen kunne tage fra ham. Han fik dem vendt.. En smuk kvinde var hun.. En kvinde, som han havde formet med sine egne hænder, og nu skulle til at hive frem igen. Han vidste at hun kunne. Det handlede jo bare om at tage fat, og så rent faktisk gøre noget ved det. Han smilede let for sig selv, som han krævede hendes læber i et tæt og intenst kys. Hertil valgte han at rykke sig en smule, så han denne gang, kunne komme ordentlig på plads. Ved hjælp af sin ene hånd, rykkede han sig på plads, hvor han denne gang valgte at forene dem begge to. Et let støn brød hans læber. Bare følelsen af at have hende så tæt på, var helt igennem fantastisk! Så lang tid siden, som det nu var, så var det ikke ofte, at de havde haft denne mulighed. Han trykkede sig i bund.. hårdt og bestemt. Det var ham, som havde været manden i dette forhold, og ej var det noget, som han havde tænkt sig at lave om på. Kysset brød han. "Du er min," hviskede han hæst mod hendes øre, inden han startede et tempo. Han ville mærke hende helt tæt på.

[Soraya Salvorique]

Soraya kunne virkelig mærke lettelsen i sit sind nu hvor Kimeya var her. For så vidste hun, at hun faktisk kunne komme herfra igen, hvilket var fantastisk at vide. Hun havde holdt fast i tanken om, at hun nok skulle komme herfra, men nu blev det jo kun endnu nemmere når Kimeya selv dukkede op på dørtærsklen. Et kæmpe sammentræf uden lige, men hun kunne ikke være andet end glad og tilfreds. Malisha rørte på sig, så hun var bare glad for, at hun faktisk havde nået at advare ham i tide. Den tøs skulle bare ikke have lov til at gøre noget som helst!
Hun kunne mærke, at hendes hjerte hamrede i hendes bryst, hvilket dog ikke gjorde hende det mindste. Hun havde overgivet sig til ham nu og faktisk helt glemt alt der var sket i et øjeblik, hvor hun bare var sammen med ham. Hun gengældte hans kys krævende, da han ikke skulle have lov til at styre det hele. At blive forenet med ham igen var en fantastisk følelse, for hun havde virkelig manglet ham. Og hun var jo stadig ung. Men på et tidspunkt ville han jo måske finde noget mere spændende og yngre end hende, hvilket hun dog slet ikke brød sig om. Derfor blev hun også nødt til at holde på ham! Hans ord fik det helt til at sitre i hende, for hun elskede, når han gjorde krav på hende. Og bekræftede hende i noget så stort som det. "Altid," svarede hun gengældende. Som han satte tempoet, så begyndte hendes små støn og lyde også at følge trop. Hun ville have ham helt tæt.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde fundet hende, så naturligvis ville han sikre sig, at hun kom med ham hjem efterfølgende, da han heller ikke just havde tænkt sig, at efterlade hende her. Det var da noget af det sidste, som han ønskede sig! Han ville bare have stilet den lyst, som efterhånden havde bygget sig op, for det kunne uden tvivl godt mærkes, og særligt fordi, at han ikke havde været i nærheden af nogen, siden han havde været tæt på hende sidst. Det var også det, som kunne mærkes, og særligt, som det var lige i øjeblikket.
Han forenede dem, hvilket var en lettelse uden lige! I forvejen, kunne man jo ikke just sige, at Kimeya var kendt for at være en rolig og blid mand, for det havde han slet ikke haft nogen grund til! Hun var hans.. Og det var sådan, at han agtede at forholde det! Han kyssede hende, og satte derfor tempoet hårdt og fast igang. Han vidste hvad han ville have, og denne gang, agtede han uden tvivl også at tage det, mens han havde muligheden for det! En kræsen mand, var han faktisk, men selv en kvinde som Soraya, var en, som faldt lige i hans smag.. Det unge og det bidske.. Der var virkelig ikke noget bedre for hans vedkommende, end det! Han stønnede svagt, inden han strammede grebet tæt omkring hende. Han kunne jo slet ikke få nok af hende, og særligt ikke nu, hvor han måtte have hende helt tæt på!

[Soraya Salvorique]

Som Kimeya fik sat et tempo, så glemte Soraya i øjeblikket alt andet. Det var alt for længe siden, at hun faktisk havde været ham tæt. Og alt for mange havde siden ham været hende tæt, hvilket hun slet ikke kunne have. Han var den eneste, der følelsesmæssigt havde lov til det hos hende. For ham var hun alt, men for alle andre havde hun bare været en tom skal. Kimeya var en hård mand, meget hård endda og hun kunne godt mærke, at ingen rigtigt kunne måle sig med ham. Den eneste skulle være ejeren af bordellet her, der virkelig også var en hård nød på dette område. Ikke at hun ville tænkte over det lige nu dog! Hun tilhørte Kimeya, havde altid gjort det og ville altid gøre det. Omvendt håbede hun så også bare, at hun aldrig ville blive skiftet ud. Så hun måtte jo gøre sit for at holde på ham! Hun stønnede højt for ham og kørte sine negle op over hans ryg. Den ene hånd lagde hun i hans hår, som hun greb let fat i, bare for at have noget at holde fast i. "Er du faldet af på den?" hviskede hun tirrende i hans øre. For hun vidste, at det var som tændvæske for ham.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var en mand, der virkelig var kræsen i sine valg, og dette var bestemt heller ikke noget undtag. Han ville have Soraya - lige nu om ikke andet, og så lang tid, at hun formåede at fastholde hans storslåede interesse, så var det heller ikke utænkeligt, at hun rent faktisk kunne formå at holde den. Hun havde jo trods alt skaffet ham en datter.. en datter som ganske vidst var flyttet ud, og havde stablet et eget liv på benene, og derfor ikke en kvinde, som han tænkte yderligere på.
Lyden af hendes støn, var som sød musik i hans ører, og selv ikke Kimeya kunne undgå at elske det. Han elskede virkelig lyden af det, og det var han bestemt heller ikke bange for at erkende overfor hende. Det faste greb om hans lår og de ord, var uden tvivl en drivkraft. Hun kendte ham, og vidste derfor også, hvad han havde brug for at høre. Han tog fat om hendes hår, hvor han rev hendes hoved tilbage, så han kunne stirre hende direkte i blikket igen. Han smilede let for sig selv. "Du ved da også lige, hvad jeg vil have," hviskede han med en hæs og intens stemme. Han elskede jo at høre hende sige det. Han plantede et dybt kys mod hendes læber, inden han atter satte tempoet op. Selv han ønskede at køre hende derud, hvor hun ikke kunne mere, og ham selv også for den sags skyld. Han elskede virkelig at mærke hende helt tæt på sig!