Vasketid!

[Deleted]

Sammen med Keysha, var det ikke nogen hemmelighed, at Izaiah havde det godt. Han var virkelig glad omkring hende, og særligt fordi, at hun havde hjulpet ham til at acceptere det væsen som han var. Selvom han var gået fra at være en høj adelig, til at leve her, hvor de skulle vende hver en mønt, de fik ind, for at få det til at harmonere, var han faktisk mere glad, end hvad han nogensinde havde været før. Alene det, var i den grad også noget, som han kunne mærke.
"Det er dig, som gør det til en fantastisk ting, kære," forsikrede han denne gang, og med et smil på læben. Han kunne jo ikke ligefrem lade være, og særligt, når det var på denne her måde, at tingene måtte foregå. Det var jo ikke just noget, som han kunne, eller som han ønskede at lægge skjul på, når det endelig var i den anden ende.
Den røde kjole, havde nu altid været Izaiahs favorit. Han forsøgte jo så vidt mulig, at forkæle hende, når mulighederne bød sig, og nu var det på tide, at han gjorde det endnu en gang. Han glædede sig sådan til at få hende med ud. I aften, måtte det ikke mangle noget. Overhovedet ikke. Han blev siddende på sengen, som hun tog fat om den røde kjole. Han elskede uden tvivl, at se hende i den! Der fandtes næsten ikke noget bedre! "Tag den på," opfordrede han denne gang med et mildt smil på læben. I aften skulle uden tvivl vise sig, at blive en rigtig god aften.

[Deleted]

Der var ikke nogen som helst tvivl om at her sammen med Izaiah så var Keysha mere end lykkelig. Længe havde hun ledt efter sin plads her i samfundet og svært havde det været for hende at finde nogen som ville være der og hjælpe hende på længere sigt. Det havde dog kun været indtil hun havde fundet Izaiah. Han gjorde virkelig mere for hende end hun nogensinde havde drømt om og hun elskede ham for det med hele sit bankende hjerte. Hun fniste en smule og lod hovedet søge let på sned. "Det er godt. Vi kunne jo ikke have at jeg gik rundt og gjorde det til en forfærdelig ting, vel?" sagde hun drillende og med et smil på læben.
Han elskede den røde hvilket var noget som hun vidste. Rød var måske en af de eneste farver som hun svagt kunne huske fra da hun var lille. De røde roser som havde været i haven ... Det var nok noget som hun aldrig nogensinde ville glemme. Det var også derfor hun var så glad for lige netop denne kjole. Hun stod med den lidt i hånden indtil hun hørte hans opfordrende ord. Med et smil lod hun den let folde sig ud og roligt fik hun den løftet over hovedet sådan så den gled ned over hendes bare hud og dækkede hende. Det blonde hår frigjorde hun fra tøjet da kjolen var kommet på plads og så vendte hun sig roligt mod ham på sengen. "Hvordan ser jeg ud?" spurgte hun smilende og begyndte med rolige skridt at gå hen imod ham.

[Deleted]

Intet som Keysha gjorde, var forfærdeligt eller negativt. I hvert fald ikke i hans øjne. Selv på trods af hendes handicap, havde han jo alligevel lært at leve med det, og han kunne lide det. Han elskede tanken om, at have noget at passe på og beskytte, som han elskede tanken om, at skulle være der for og med hende, og særligt, når det var på denne her måde. "Du gør jo mit liv, til en stor fornøjelse," pointerede han med et stile smil på læben, da han jo trods alt heller ikke kunne lade være.
Den røde, havde nu altid været Izaiahs favorit. Han ville bare gerne se hende glad, og have det godt, og det gjorde også ham glad, at se hende have den på. Den komplimenterede hendes krop til perfektion.. fremhævede, hvad der skulle fremhæves, og han kunne fremstille hende som sin. Var det underligt, at han tog det på den måde, som han nu gjorde? Han elskede det i sandhed, og det var heller ikke noget som han lagde det mindste skjul på, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han rejste sig op, kun for at søge hen til hende. Hænderne lagde han først mod hendes kinder, inden de gled ned langs hendes hals.. over hendes skulder, og videre nedover hendes sider, hvor de lagde sig mod hendes hofte. "Som altid.. så ser du helt fantastisk ud," sagde han glad. Oprigtigt, gjorde det ham glad, at se hende smile på den måde.

[Deleted]

Keysha drillede ham blot. Hun var ret sikker på at han ikke synes at hendes tilstedeværelse var forfærdelig på nogen som helst måde. Roligt betragtede hun ham med et blidt smil på læben. Han var nu så dejlig. Den kærlighed som hun følte til ham var så enorm at hun slet ikke kunne beskrive den. Her sammen med ham var hun lykkelig og det var her sammen med ham at hun altid ville være. Hovedet søgte let på sned ved hans ord. "Det var godt. Du kunne også lige våge at synes noget andet, altså" sagde hun smilende og blinkede en gang til ham.
Den røde havde virkelig bare altid været en kjole som Izaiah havde elsket. Selv kunne hun ikke se den men den sad godt på hende og føltes rigtig. Det var en af grundende til at hun godt kunne lide den. Den føltes behagelig sådan som den sad og det faktum at han altid komplimenterede hende i den gjorde det absolut kun bedre. Hun stoppede op som hun mærkede ham tæt på sig. Hans hænder som gled ned over hendes krop pirrede hende umådeligt! Nu var han altså ikke helt sød. Hans hænder faldt endelig til ro omkring hendes hofter og roligt hævede sine arme og lod dem søge hen over hans skuldre. Hun lænede sig let ind mod ham og skænkede ham et kærligt kys før hun slap ham igen. "Det er jeg glad for du synes, min elskede. Det er også kun for dig" sagde hun blidt og bed sig kort i læben.

[Deleted]

Aldrig kunne man sige, at Izaiah ville være ked af Keyshas tilstedeværelse. Hun var uden tvivl det vigtigste, der kunne ske for ham i hans liv, og det var han heller ikke bange for at indrømme for hende. Et smil passerede hans læber. "Tror du nogensinde, at det vil blive lavet om?" spurgte han med en rolig stemme, som han blinkede mod hendes skikkelse. Han kunne jo ikke lade være! Han elskede hende. Det var hende, som han skulle leve resten af sit liv med, hvilket han uden tvivl var overbevist om!
Hænderne lod han stryge nedover hendes smukke krop. Et sted, var det næsten en skam, at hun ikke kunne se, hvor smuk hun virkelig var, for han kunne i hvert fald rigtig godt lide at se hende, og særligt, når det var på denne her måde. Han trak tilfredst på smilebåndet. "Det smukkeste, som jeg nogensinde har set," sagde han med et smil på læben. Han lænede sig frem, kun for at skænke hende et kys. Han kunne i hvert fald ikke lade være, nu hvor han havde muligheden. Han tog efterfølgende fat omkring hendes hånd, og med et smil på læben. "Kom," kom han med en rolig stemme, som han endnu en gang, sendte hende et smil. Han førte hende med sig ud af soveværelset, og ud af huset. Han ville bare gerne give hende en rigtig god aften.

[Deleted]

Keysha elskede virkelig Izaiah. Det var der virkelig ingen tvivl om. Hun elskede at være i hans nærhed, elskede at tilbringe tid sammen med ham og elskede virkelig det faktum at han var hendes og kun hendes. Smilet bredte sig på hendes læber som hun blot gav ham alt sin opmærksomhed. Hun vidste at han smilede, hun kunne høre det i hans stemme også selvom hun ikke kunne se det. Det var dejligt at være i stand til at kunne høre sådan noget. "Det håber jeg ikke for ellers så kommer jeg efter dig" sagde hun smilende og blinkede let til ham.
Hænderne som han gled ned over hendes krop var pirrende for hende. Hun kunne virkelig godt lide det når det var ham og det fik hende til at ønske mere. Hun vidste dog at det ikke ville blive nu. De skulle ud en tur og hun glædet sig utrolig meget. At hun var en smuk kvinde vidste hun godt selvom hun ikke kunne se det. Selvsikkerheden havde aldrig fejlet noget hos hende. Hans ord fik hende til at fnise let. "Nu overdriver du vidst, min kære" hviskede hun kærligt for hun lod deres læber mødes. Det var bare noget af det bedste sådan at stå her med ham men hun vidste at de skulle afsted. Hun forlod hans læber igen og sendte ham et kærligt smil. Da han bad hende om at følge med. Hun tog roligt om hans hånd og lod ham føre hende med sig hvor end de skulle hen. Hvad han havde planlkagt var stadig ikke noget hun vidste noget om. Hun var bare glad for at kunne komme ud sammen med ham.

[Deleted]

Izaiah havde aldrig været så glad, som han var, nu hvor han havde Keysha ved sig. Det var det, som for ham, havde haft den største betydning, og det var han heller ikke bange for at stå ved, når det nu endelig var. Han kunne slet ikke forestille sig, at skulle leve uden hende nu, og det var han heller ikke bange for at erkende for hende. Hun var virkelig det bedste og det vigtigste som han havde. "Se, det kan vi jo slet ikke have," sagde han morende, og med et smil på læben. Han kunne i hvert fald ikke lade være.
At røre ved hende og vide, at det var hans eneret, var noget, som han havde det mere end fint med, og det var han heller ikke bange for at erkende for nogen. Han smilede let for sig selv, som han tog hendes hånd. "Det kunne da aldrig nogensinde falde mig ind," sagde han med et smil på læben, som han førte hende med sig ud. Han smilede og var glad, og alt sammen, var det hendes fortjeneste. Han havde jo hende, at takke alt for, og det var han heller ikke bange for at erkende for nogen som helst. Han sendte hende et smil. "Det er en ganske særlig aften," sagde han med en rolig stemme, som et smil passerede hans læber. Han førte hende med ud og væk fra deres hus. Vinden var behagelig og lettende herude. Han kunne lide det. Han kunne uden tvivl rigtig godt lide at være ude, og med hende ved sin side! Armen lod han derfor glide omkring hendes skikkelse, hvor han trykkede hende ind mod sig. Han glædede sig sådan!

[Deleted]

Lykkelig var de vidste begge her sammen. Keysha elskede virkelig Izaiah og det at de var sammen var helt igennem fantastisk. Hun vidste virkelig intet bedre end at tilbringe sit liv her lige ved hans side. Hun fniste en smule ved hans ord. "Nej det kan vi slet slet ikke" grinede hun morende og nappede sig let i læben. Hvor var hun bare glad her sammen med ham.
Keysha elskede Izaiah. Han var hendes et og alt og ligemeget hvad han gjorde ved hende så var det kun ham der måtte. Hun havde før følt sig nedværdiget til et objekt, før følt at hun ikke var mere værd end en berøring men sådan var det slet ikke længere. Hans ret til hende var hans og hans alene hvilket hun elskede at vise ham. Han overreagerede dog. Hun rystede let på hovedet og prikkede ham en enkelt gang blidt i brystet. "Nåe så det kunne det ikke? Hvorfor gjorde du det så lige før?" spurgte hun smilende. Hun lod ham føre sig, han var hendes øjne sådan så hun hverken fór vild eller kom galt af sted. De vidste begge hvor galt det faktisk kunne gå når hun var helt alene. Hans ord gjorde hende dog nysgerrig. En ganske særlig aften? Hvad mente han dog med det? Hovedet søgte let på sned som de kom ud i den friske luft. Hun mærkede vinden mod sin krop og sit ansigt men hun frøs ikke. Smilet blev en smule bredere som hun blot stod der og nød luften. "Og hvorfor er denne aften så særlig?" spurgte hun roligt men kunne dog ikke skjule sin nysgerrighed. Det kunne hun jo aldrig.

[Deleted]

Det her var nemlig en ganske særlig aften, og en som Izaiah ønskede, at Keysha skulle nyde i det omfang, at det var muligt. Nu hvor hun intet kunne se, så var der alligevel så mange andre ting, som han kunne gøre i stedet for, og som han uden tvivl havde tænkt sig at gøre. Et smil passerede hans læber, som han vendte sig mod hendes skikkelse igen. Smilet blev på hans læber. Han var ikke et sekund i tvivl om, at det var hende, som han skulle leve sit liv sammen med.
"Uanset, så ved vi jo godt begge to, at du ikke kan undvære mig.. og jeg kan heller ikke undvære dig," sagde han roligt. Det var ikke nogen hemmelighed. Han skreg det gerne til hele verdenen, hvis det var det! Som hun prikkede til ham, måtte han smile for sig selv. Han elskede det virkelig. "Fordi jeg har ganske særlige ting på planen i aften," sagde han med et stille smil på læben. Han kunne jo heller ikke lade være.
Derfor førte han hende med ud i det åbne, hvor han kunne fornemme.. og lugte, at de i det mindste var alene. Her førte han hende med sig videre. "Der er nemlig en ganske særlig ting.. som jeg gerne vil spørge dig om," sagde han denne gang ærligt. Hans hjerte begyndte at hamre mod hans bryst. Ikke fordi at han var nervøs som sådan.. og alligevel. Han havde virkelig brug for det her.

[Deleted]

At dette var en speciel aften havde Keysha endnu ikke opfanget. Hun var bare glad for at komme ud sammen med ham. Hun elskede at gå rundt ude i verdenen og selvom hun intet kunne se så oplevede hun jo stadig en masse. Lykken var tydelig at spore i hendes ansigt som han førte hende med sig. Hvor de skulle hen vidste hun ikke og et sted var hun nysgerrig for han lod egentlig til at han havde et bestemt sted i tankerne?
Hun sendte ham et kærligt smil. "Det er ikke ofte at jeg er villig til at give dig ret men lige her vil jeg gøre en undtagelse. Vi kan ikke undvære hinanden og vi vil ikke undvære hinanden" medgav hun roligt og lod hovedet falde let ind mod hans skulder. At han havde planer for i aften begyndte nu at dæmre for hende og derfor begyndte nysgerrigheden også at pirre hende. "Og hvad er det helt bestemt for nogle særlige ting?" spurgte hun nysgerrigt og vendte ansigt mod hans skikkelse. Ej havde hun jo brug for at se hvor hun satte fødderne.
Hun lod ham fører sig mens alt i hendes tanker kredsede om hvad han havde planlagt. Hun var jo så forbandet nysgerrig og han gjorde det ikke ligefrem bedre for hende! Stille bed hun sig i læben og lod hovedet falde let på sned. "Hvad vil du spørge mig om?" spurgte hun denne gang. Hun end ikke prøvede at skjule sin nysgerrighed for ikke nok med at han kendte hende godt nok til at vide at hun var så nysgerrig så ville hun nok heller ikke være i stand til at skjule den særlig godt.

[Deleted]

For Izaiah, skulle dette uden tvivl vise sig, at blive en meget speciel aften. Han elskede, at være den, som havde denne betydning for hende, og særligt, når det foregik, som det nu gjorde. Et smil passerede derfor hans læber, som han igen vendte blikket mod hende.
Så lang tid, at de ikke skulle undvære hinanden, var han ikke i tvivl om, at det hele nok skulle gå i den anden ende. Hun var det vigtigste, og det mest betydningsfulde, som han havde i sit liv. "Indrøm det.. Jeg er det mest fantastiske, som du har haft i dit liv," pointerede han let for sig selv. Omkring hende, kunne han nemlig godt være kæk og flabet.. Særligt fordi at hun gav ham muligheden for det, og det var det, som han virkelig godt kunne lide. "I aften, skal vi bare have lov til at nyde dagen.. Nyde den, mens vi kan," sagde han med et smil på læben. Han lod hende lægge hovedet mod hans skulder, hvor han lagde hovedet tæt ind mod hendes i stedet for.
"Det finder du ud af, om et øjeblik," fortalte han med et glad smil, som han trykkede omkring hendes hånd og førte hende med. Det var en virkelig flot aften i dag, selvom hun ikke ville kunne tage del i den. Han ville gøre den mindeværdig for hende. Det var det eneste mål, som han havde! Midt i det åbne, kunne man høre uglene tude.. vinden i træerne.. og månen stod højt. Her stoppede han op. "Det er et meget personligt spørgsmål, Keysha," sagde han roligt. Han begyndte at blive nervøs nu.

[Deleted]

[blockqoute]Izaiah var den vigtigste person i hendes liv. Hun kunne ikke og ville ikke undvære ham på nogen som helst måde. Hun trykkede sig let ind mod ham som de gik. Selvom hun ikke kunne se omgivelserne så opfangede hun en del og det var især på grund af ham. Ved at han førte hende kunne hun give sig hen og bare lytte og fange alt muligt. Det var fantastisk! Hans ord fik hende til at fnise blidt og lukkede øjnene kort. "Åhh jeg ved ikke rigtigt" lød det drillende fra hende. Det var så dejlig befriende at kunne nyde hinanden på denne måde og også drille hinanden lidt. Han bragte virkelig det bedste frem i hende.
Hun nikkede til hans ord. De skulle nyde den, sammen, bare de to. Hun sendte ham et kærligt smil. Det var efterhånden gået op for hende at han havde gang i et eller andet, også selvom hun virkelig ikke vidste hvad. Han pirrede hendes nysgerrighed som var hun et lille barn og gud hvor hun hadet det! Altid havde hun været forfærdelig nysgerrig og især når noget omhandlede hende. Hun kunne slet ikke tage at han ikke fortalte hende det men dog vidste hun at det ikke nyttede at plage. "Du er dum når du sådan prikker til min nysgerrighed, min elskede" pointerede hun smilende mens hendes hoved hvilede mod hans skulder. Hun lod ham føre sig til de stoppede. Hun fornemmede at det hele var åbent hvilket var en dejlig ting. Hun rettede sig let op og gav hans hånd til ligge klem. Kort drejede hun hovedet rundt som tog hun bestik af deres omgivelser. Blot lyttede hun til dyrene og lydene omkring dem. Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt vendt tilbage til ham ved hans ord. "Personligt spørgsmål? Hvad vil du spørge om?" spurgte hun om muligt endnu mere nysgerrig end før. Hvad var det dog som han ville spørge hende om?![/blockquote]

[Deleted]

Dette var en tanke som Izaiah havde gjort sig længe nu, men det skulle gøres rigtigt. Nu vidste han jo godt, at det ikke var mange midler, som de havde at gøre brug af, og derfor handlede det om, at gøre brug af de midler, som de nu havde, og det var det, som han havde tænkt sig. Det havde desuden også taget ham lang tid, at lægge penge til side, som dette krævede, og det var han heller ikke bange for at lægge skjul på.
Izaiah stoppede op. Midt herude i det åbne, vidste han, at de var alene, og det var det vigtigste for ham. Han ønskede at erklære sin kærlighed til hende på den helt rigtige måde, og derfor valgte han så også at gøre det på den måde, som han gjorde det. Han trykkede i hendes hånd igen. "Det ved jeg," sagde han denne gang med et skævt smil. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være kunne man jo sige.

Det var nu eller aldrig, og Izaiah havde uden tvivl også tænkt sig, at føre dette til døren. Nu havde han for pokker allerede lukket luften ud af ballonen, så han kunne ikke lege kujon og trække i land nu. Han trak vejret dybt. "Jeg skal forsøge at gøre det kort," begyndte han. Han havde i hovedet planlagt en lang tale.. Men om han kunne huske den nu, vidste han ærlig talt ikke.
"Vi har været meget igennem på meget kort tid, Keysha og jeg elsker dig.. Der findes virkelig ikke det, som jeg ikke vil gøre for dig.. eller sammen med dig, så.. så derfor vil jeg gerne stille dig et meget personligt og særligt spørgsmål." Et kort smil passerede hans læber.. Hans hjerte hamrede kraftigt mod hans bryst, som han med den frie hånd søgte ned på knæ. Op af lommen drog han en lille boks med en smuk ring i sølv. Han havde sparet sammen til den længe. Utraditionelt lagde han æsken i hendes hånd, hvor han åbnede den. "Keysha.. Vil du gifte dig med mig?" spurgte han denne gang direkte.

[Deleted]

Keysha elskede Izaiah mere end noget andet. Han var den eneste ene i hendes liv og aldrig ønskede hun at være uden ham. Han var den som fik hende til at se det smukke i denne verden også selvom hun var blind. Uden ham ville det hele nok være en smule mere gråt og trist. Han havde noget i tankerne. Hun kunne virkelig ikke hutte ud af hvad det var og selvom det irriterede hende ikke at vide det så kunne hun et sted godt lide at han drillede hende. Det viste hende også bare at det han havde i tankerne var noget som han havde tænkt over længe? Hvad mon han havde brugt så lang tid om at planlægge?

Hun ville snart få svaret. De var stoppet op ude i det åbne hvor de var alene. Selvom hendes opmærksomhed var på deres omgivelser måtte han alligevel kræve den igen med hans lille kommentar. Gøre det kort? Hvad skulle han gøre kort. Hun vendte sig mod hans skikkelse og lod hovedet søge på sned. Hun var nysgerrig og en smule forvirret. Hvad var det han havde i tankerne!
Hvad der kom nu havde hun virkelig ikke set komme. Hans kærligheds erklæring fik hende til at smile lykkeligt. Hun vidste jo godt hvordan han havde det med hende, han havde da ikke behøvet at sige det igen. Og dog så skete det uventede. Hun mærkede hvordan han søgte ned i knæ og den lille boks som endte i hendes hånd. Hjertet hamrede i hendes bryst som hun næsten tabte vejret. Spørgsmålede rungede i hendes hoved og hun vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Tårerne begyndte omgående at trille ned over hendes kinder hvor efter hun lod sig selv falde på knæ og søgte ind i hans favn. "Ja! Ja! Ja! Ja! Det er ikke noget andet svar!" lød fra hende med en lykkelig stemme. Aldrig havde hun forstillet sig at dette var noget som han havde planer om men lykkelig det var hun. Glædes tårer trillede ned over hendes røde kinder som hun puttede sig ind til ham. den lille boks med ringen i klamrede hun let i sin ene hånd. Hvor lange havde han dog gået rundt og planlagt det her?

[Deleted]

Dette var en ting som Izaiah havde overvejet i frygtelig lang tid, og han vidste, at det var risikofuldt et eller andet sted. Han ville leve sit liv med hende, og han ønskede, at det skulle gøres rigtigt. Velvidende om, at der nok ikke var mange andre, som ville gøre brug af det samme, så følte han for at gøre det. Hele verdenen skulle vide hvor heldig han var - hvis hun sagde ja om ikke andet.

Nu var ordene sagt, og selv Izaiah vidste, at det kunne være ekstremt risikofyldt, at sidde her, som han gjorde lige nu. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det lignede slet ikke ham, at være så nervøs, som han var lige nu, men det var han altså! Han kunne ikke undgå at være det, og særligt, når det var på den måde, som det foregik. Ringen og boksen som den lå i, lagde han i hendes hånd, så hun selv ville kunne mærke den, nu hvor det ikke var muligt for hende, at se den med sine egne øjne.
Izaiah vendte blikket op mod hendes skikkelse. Det lignede ham bare ikke, at være så nervøs, som det han var lige nu. At hun knælede og nærmest bare kastede sig om hans hals, og kom med ordet 'ja', følte han lettelsen for alvor overmande ham. Han lod armene låse sig omkring hendes krop. Han grinte.. Han grinte rent faktisk! "Det betyder virkelig meget for mig," sagde han glad. Det her gjorde ham helt ubeskrivelig glad!