Vasketid!

[Deleted]

@izaiah

---

Det var tidlig eftermiddag i Natymia. Solen stod højt på himlen, dog med nogle enkelte skyer hist og pist. Det var lunt men ej heller for varmt hvilket var en fantastisk dag til at få ting og sager ordnet! Keysha trissede roligt rundt og gjorde sine daglige gøremål og hun elskede det. Hun var blevet lidt bedre til at finde på ting hun kunne lave og i dag havde hun besluttet sig for at vaske deres tøj. Hun havde derfor bedt Izaiah om at hente noget vand til hende den morgen. Noget af det havde hun kogt og hun kom det varme vand op i karet som stod udenfor. Noget af det resterende kolde vand hældte hun op i sådan så det blev en lidt mere behagelig temperatur for hendes hænder.
Med et lille smil greb hun om sit ene håndled hvor der sad et bånd bundet i en sløjfe. Hun løsnede den og satte derefter det flotte blonde hår op i en lidt høj pjusket hestehale. Herefter slog hun sig ned på knæ ved siden af karet med vasketøjet ved hendes side. Som hun sad der ligeså stille og vaskede begyndte hun let at nynne. Hun nød livet til fulde! Måske de ikke havde så meget men de havde hvad de skulle bruge og mere var der vel ikke at ønske sig? Det mente hun i hvert fald ikke selv. Smilet sad som plantet på hendes læber mens hun blot nød solen og fik vasket de beskidte klæder.

[Deleted]

Det var hen på eftermiddagen, hvor Keysha, ville vaske deres klæder. Det glædede ham da i det mindste, at hun kunne klare tingene i denne forstand, når hun var igang alene, hvilket var noget som passede ham ganske udmærket. Han ville jo gerne sikre sig, at hun havde den bevægelsesfrihed, og frihed til at gøre, hvad hun ville oveni.
Denne gang havde han været ude på alle fire. Pelsen var mørk, smuk og blank. Det var efterhånden hans foretrukkende, når han endelig var ude, og det var det, som han godt kunne lide.
Nu hvor han endelig kom hjem, forvandlede han sig om. Han søgte ind i huset, hvor han selv stod i det rene ingenting. Han var jo trods alt ikke et magisk væsen i den forstand. "Jeg er hjemme," annoncerede han med en rolig stemme, inden han søgte til soveværelset, for at komme i tøjet igen, inden han søgte tilbage til selve huset, hvor hun måtte være. Hun havde været selv igennem mesteparten af dagen, hvilket han i forvejen havde det ganske fint med, når det endelig skulle siges. Hans blik fangede sig af hendes skikkelse, hvor han heller ikke kunne lade være med at smile. "Og der var du," endte han med et stille smil på læben.

[Deleted]

Livet gik sin gang og selvom hun ikke kunne se den smukke sommer med alle blomsterne og alle dyrene så kunne hun stadigvæk nyde det hele. Også selvom hun arbejde. Izaiah havde været ude det meste af dagen og mens hun sad der og vaskede overvejede hun hvornår han mon ville troppe op igen. Hun kunne ikke lade være med at smule ved tanken om ham. Heldig havde hun i hvert fald været da hun havde støt på ham den vinter og det var nok hun var taknemmelig for hver eneste dag.
Der gik ikke længe før hun var færdig med tøjet og det skulle hænges op. Hun vidste efterhånden var alt var omkring huset og med lethed fik hun samlet de våde klæder op og bragt dem over til en snor. Roligt hang hun dem op sådan så de kunne tørre i vinden til den følgende morgen. Hun hørte en lille lyd inde fra huset og gik ud fra at Izaiah var hjemme. Det lød i hvert fald sådan. Lyden af hans stemme gjorde hende rolig selvom hun ikke råbte tilbage til ham. Han ville sikkert komme ud til hende når han var færdig og ganske rigtigt hørte ham tættere på. "Nå så du fandt mig? Jeg prøvede ellers at gemme mig" drillede hun mens hun fik hængt det sidste tøj op og vendte sig mod ham. Med rolige skridt gik hun tættere på ham og da hun nåede et hen til ham lod hun rolig armene søge om hans skikkelse. "Har du haft en god dag?" spurgte hun nysgerrigt og lod hovedet søge let på sned. Hun elskede altid at høre om hvad han havde bedrevet når han ikke var hjemme.

[Deleted]

Hvis der var nogen, som gjorde Izaiah komfortabel, så var det Keysha. I den forbindelse, kunne man jo kun sige, at han havde været utrolig heldig, og han priste sig lykkelig for det, hver eneste dag. Han var nu hjemme..Fra han søgte ud, til han kom hjem, så han virkelig frem til det, hvilket bestemt heller ikke var noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende.
"Du vil aldrig nogensinde kunne gemme dig for mig," sagde han med en rolig stemme. Han blev stående, da hun søgte hen til ham. For ham, var det nemlig vigtigt, at hun fandt sig til rette med tingen, og selvom hun nu ikke var i stand til at se noget som helst, så endnu mere vigtigt var det, at hun fik den selvstændighed, for den ville han da godt nok ikke tage fra hende, hvis han da ellers kunne blive fri for det i den anden ende. Han sendte hende et smil, hvor han let lod armene glide om hendes slanke liv, som han strøg ganske let. For ham, gjorde det intet, at hun ikke kunne se. Hun havde et værdigt liv, og hun kunne fungere. Det var det vigtigste. "Den har været fin, Keysha.. Jeg er nu bare glad for, at være kommet hjem til dig," fortalte han med en rolig stemme. Han sendte hende et smil, inden han plantede et kys mod hendes pande. Ikke fordi at han ønskede at skjule ting for hende.. Han havde jo trods alt sine grunde til at søge ud, og bede hende om at blive hjemme.. Særligt efter, hvad der var sket sidst, hun havde søgt ud. Det var ikke en ulykke, som han ønskede, nogensinde skulle ske igen!

[Deleted]

Det at vide at Izaiah kom hjem til hende hver dag og var der for hende var virkelig en ting som Keysha var vild med. Hun elskede ham mere end noget andet og den ro som han havde bragt i hendes ellers så urolige sind var slet ikke noget som hun kunne takke ham nok for. Bare det at vide at han var der var noget af det bedste for hende og det ville hun slet ikke ligge skjul på.
Et lille fnis kom over hendes læber ved hans svar. "Nå så det mener du alligevel ikke? Du har nok ret. Desuden har jeg heller ikke lyst til at gemme mig for dig" sagde hun mildt som hun kom ham nærmere. Det var dejligt at have ham hjemme igen efter den som egentlig ikke havde føltes lang og dog så når han endelig kom hjem så kunne hun mærke hvor meget hun egentlig havde savnet ham. Hun puttede sig roligt ind til ham med armene rundt om hans dejlige krop. Hendes hjerte måtte begyndte at slå lidt hurtigere da hun mærkede hvordan hans arme ligeså gled om hendes liv. Han formåede stadig at bringe alle de dejlige følelser frem i hende. Kysset mod hendes pande fik hende til at lukke øjnene med et sageligt smil. "Du lyder godt. Jeg er også glad for at du er hjemme. Hvad har du lavet i dag?" Hun kunne godt lide at være interesseret i hvad han havde lavet. Hun løftede hovedet let, dog uden at åbne øjnene, og plantede et lille kys mod hans kæbelinje.

[Deleted]

Aldrig kunne det falde Izaiah ind, at gøre andet, end at komme hjem til Keysha. Det var hende, som var den, der havde den største betydning for ham, og derfor ville han da altid komme hjem til hende! Et kækt smil passerede hans læber, som han let blinkede til hende. "Du skal være mere end velkommen til at forsøge. Min fabelagtige næse, vil altid kunne finde dig," pointerede han med et stille smil på læben.
Mange ting lavede Izaiah, når han var ude. Primært søgte han ud, for at sikre sig, at de kunne overleve, hvor de gjorde, og særligt når de nu var alene. Ikke at det var noget som gjorde ham det mindste, for han kunne jo rigtig godt lide det. Armene omkring hans skikkelse, og hendes duft i hans næse, var helt igennem fantastisk. Det var uden tvivl noget af det, som for alvor, måtte tale ham helt til ro. Han smilede let for sig selv.
"Det samme som jeg plejer at lave når vi er ude. Jeg har fået lidt mad ud i køkkenet, så vi kan klare os for nogle dage endnu," fortalte han med en rolig stemme, som han endnu en gang, vendte blikket mod hendes skikkelse. Han elskede hende. Ikke var han i tvivl om, at det var den kvinde, som han skulle leve resten af sit liv med. Det havde han faktisk aldrig været. Ikke siden han havde mødt hende. "Jeg går ud fra, at vi kan tage en tur ud senere i dag?" tilføjede han med en håbefuld stemme. Bare at have hende ude i det fri, lidt for sig selv. Den tanke var helt igennem fantastisk.

[Deleted]

Keysha var ikke et sekund i i tvivl om at Izaiah var den som hun skulle tilbringe resten af sit liv med. Hun ønskede virkelig ikke andet end at være sammen med ham. Han havde vundet hendes hjerte og hun var slet ikke parat til at han slap det på nogen som helst måde. Det kække smil og blinket var ikke noget hun kunne se og dog så kunne hun alligevel opfange det. Hun kendte ham jo. "Det siger du jo men den dag hvor jeg ikke er her og har gemt mig så bliver du nervøs" påpegede hun drillende.
At der intet voldsomt spændende var sket var intet nyt men hun ville alligevel gerne høre om det. At han havde skaffet dem noget mere mad på bordet var altid en dejlig ting. Det var ikke meget de havde men de havde nok til at kunne overleve hvilket var det vigtigste i den anden ende. Roligt åbnede hun de hvide øjne og vente blikket mod hans ansigt selvom hun intet kunne se. Hun sendte ham et kærligt smil. "Det var da dejligt" sagde hun blidt og lod den ene hånd falde til hans brystkasse som hun roligt begyndte at nusse med en enkelt finger. Smilet bredte sig en smule da han sagde at han gerne ville have hende med ud lidt senere. Det var absolut ikke noget som hun ville sige nej til! "Du ved jeg elsker at gå ud og gå ture sammen med dig, min elskede. Det vil jeg hjertens gerne." Hun gav ham endnu et lille kys mod hans kæbe mens hun blot fortsatte med at nusse ham på brystkassen.

[Deleted]

Keysha var den kvinde, som Izaiah skulle dele sit liv med, og derfor havde han en ganske særlig plan for i aften. Han sendte hende et smil, velvidende om, at hun ikke ville være i stand til at se det. Han trykkede hende forsigtigt ind mod sin egen krop, så han kunne have hende tættere på sig. "Og derfor ved jeg helt præcist hvordan jeg skal finde dig.. Jeg har jo en fantastisk næse. Jeg har trods alt fundet dig en gang tidligere," pointerede han med en rolig stemme. Han havde jo faktisk reddet hendes liv den ene gang, og det kunne han jo ikke glemme. Han ville ikke glemme det.
Nu havde de ting nok, til at kunne klare sig, og det var det, som han egentlig havde det fint med. Han måtte jo erkende, at han i sandhed glædede sig til at kunne nyde det liv sammen med hende, når det var på denne her måde. "Det er virkelig rart.. Så kan vi klare os for nogle dage endnu, før vi skal ud igen," fortalte han med en rolig.
At hun gerne ville med ud, var en tanke, som gjorde ham glad. Han smilede let for sig selv. "Godt.. Bare vær i din menneskelige skikkelse i aften. Jeg skal nok føre dig," sagde han med en rolig stemme, inden han let trykkede omkring hende, inden han igen slap. Han havde nemlig planer for i aften, og han ville bare gerne gøre hende glad.

[Deleted]

Hvad Izaiah havde planlagt var slet ikke noget som Keysha tænkte over. Hun nød bare at tilbringe den tid hun havde sammen med ham. Selv for folk som dem der levede så længe så anså hun hvert et minut som værende dyrebart, det var helt sikkert. Hun puttede sig ind til ham som han trykkede hende tættere på sig. Der var så dejligt lige her i hans favn. "Du fandt mig før jeg mistede livet. Det er jeg dig evigt taknemmelig for" hviskede hun blidt. Han havde reddet hende fra den voldsomme varulv, det var da helt sikkert. Havde han ikke dukket op var hun blevet spist.
Et sted ville hun stadig ønske at hun kunne hjælpe lidt til med at hente og skaffe ting. Hun havde trods alt klaret sig ude på egen hånd førhen men hun vidste at han ikke brød sig om det og derfor affandt hun sig med at blive hjemme og passe det huslige. Det havde været underligt for hende for i så mange år havde hun aldrig haft i hjem. Hun havde levet på vejen indtil hun fandt Izaiah. Han havde i sandhed skænket hende mere end hvad man lige skulle tro. "Det lyder herligt" medgav hun roligt og sendte ham et blidt smil.
Hovedet søgte let på sned ved hans ord. Oftest så rendte de rundt udenfor i ulve skikkelse efter at hun havde lært at forvandle sig men denne gang bad han hende forblive i menneskelig skikkelse? Det undrede hende en lille smule men hun sendte ham blot et kærligt smil. "Okay. Jeg stoler på at du er mine øjne" sagde hun roligt og trådte et skridt tilbage da han slap hende. "Men før vi går nogle steder så skal jeg have noget andet tøj på." Hendes øjne søgte mod hendes tøj som hun regnede med var en smule beskidt fra hendes rengøring. Ud over den lidt gråhvide kjole som hun havde på havde hun et lille forklæde og begge dele var en smule våde efter hun havde vasket tøj. Hun bed sig kort i læben før hun med rolige og sikre skridt søgte omkring ham hen mod døren til deres hus. I døren stoppede hun dog op vendte hovedet mod hvor han befandt sig henne. "Skal du med ind?" spurgte hun måske en smule opfordrende.

[Deleted]

Tilværelsen sammen med Keysha, var hvad Izaiah havde brug for, og det var han heller ikke bange for at erkende. Når han kunne, forsøgte han da også at markere for hende, hvor meget han i sandhed elskede hende, for det var ubeskrivelig højt. Ikke kunne han forestille sig et liv uden hende, som en del af det. Den varulv, som i forvejen havde været så tæt på at tage hende fra ham, var ikke en, som han ønskede at tænke for meget over. "Jeg var heldig den aften.. Jeg fandt dig i tide, til at sikre dit liv," sagde han med en rolig stemme. Var det underligt, at han tog således på det?
Ud ønskede Izaiah også at få hende, så de sammen kunne få noget luft. I aften havde han dog lagt særlige planer, som han ønskede at dele med hende, når tiden var rigtig. Desuden, var det her noget, som han havde brugt lang tid på, og det var meningen, at det skulle ske på rigtig vis. Han ønskede nemlig ikke, at hun bare skulle sidde indenfor, og aldrig komme ud. Og denne gang, skulle det ske i menneskelig skikkelse. "Altid vil jeg være dine øjne," lovede han med en rolig stemme. Hendes handicap, var nemlig ikke noget, som rørte ham.
At hun derimod skulle skifte tøj først, sagde han intet til. Han trak kort på smilebåndet. "Er det nu nødvendigt?" spurgte han med en let drillende stemme, inden han mere end villigt listede efter hende. Han ville da glædeligt være med til at bestemme hvad hun skulle have på. Ikke at udvalget var særlig stort, men nok var der at vælge imellem. Han ville jo gerne forkæle hende, når muligheden var der.

[Deleted]

De havde brug for hinanden hvilket var noget som de bedste vidste. Et sted var det bare en fantastisk følelse for Keysha at vide at hun var elsket og ønsket. Det var noget som hun ikke havde prøvet meget længe og hun nød det. Den tilværelse som de havde var ikke noget som hun bytte for noget som helst i denne verden. Hun puttede sig roligt ind til ham og nikkede ved hans ord. "Og det er jeg dig evigt taknemmelig for" sagde hun roligt.
Det var altid rart at komme ud og opleve nogle nye ting. Selv for hende som ikke kunne se var det dejligt at kunne opleve nye ting og huset begyndte da også at blive kedeligt efter noget tid selvom hun prøvede at holde sig beskæftiget. Det kunne godt være svært altid at finde noget at lave, det var hun ikke bange for at indrømme. At han havde planer og havde planlagt noget længe var slet ikke en ting som hun regnede med. Dette var vel bare en dag som alle andre? Det troede hun i hvert fald. "Det er jeg glad for. Jeg har brug for dig for at se i menneskelig skikkelse" sagde hun med et let smil.
Hans drillende kommentar fik hende til at fnise en smule. Tydeligt kunne hun høre at han kom hende nærmere selvom han havde sagt det. "Nødvendigt? Fortrukket ... Måske" drillede hun og blinkede let til ham før hun førte an ind i deres soveværelse. Det var ikke meget tøj hun havde men hun behøvede heller ikke have mere. Da de nåede soveværelset gik hun roligt over til kommoden. Roligt tog hun forklædet af, lade det på kommoden og derefter lod hun kjolen falde til ned om hendes ankler så hun stod nøgen. Hun havde aldrig haft et problem med sin krop heller ikke efter de ar som den anden ulv havde givet hende. Hun skammede sig ikke på nogen som helst måde.

[Deleted]

Izaiah kunne slet ikke forestille sig et liv, hvor hun ikke skulle være en del af det, hvilket naturligvis kunne mærkes. Han savnede hende, så snart han forlod huset, og blev mødt med et kæmpe smil, i det øjeblik, han rent faktisk kom hjem igen. Kunne man overhovedet ønske noget mere end det? Han sendte hende et stort smil, inden han kort strøg hendes hånd over hendes kind. Ikke kunne han jo lade være, nu hvor han havde muligheden for det. "Vi er stærkest sammen," sagde han endeligt, og med et bekræftende nik.
At være hendes øjne, var ikke noget som Izaiah havde noget imod. Denne kvinde havde bare den betydning for ham, som hun havde, hvilket skam også var derfor, at han handlede som han gjorde. Der var jo trods alt ikke det, som han ikke ville gøre for hende, hvis han fik muligheden for det. "Det håber jeg da, at du ved, at jeg ikke har noget imod," kommenterede han med en rolig stemme. Hun var vigtig for ham. Det var hende, som derimod også havde lært ham at acceptere sig selv. Førhen havde han jo hadet det væsen som han var.
"Du gør det virkelig svært at sige nej," pointerede han med en drillende stemme, da han trods alt heller ikke kunne lade være, nu hvor han havde muligheden for det. Planer havde han nemlig, og dette var ikke noget undtag. At hun smed tøjet, sagde han intet til. Der var jo ikke det, som han endnu ikke havde set, kunne man jo sige. Han lod armene søge over kors. "Hvad ønsker du at tage på?" spurgte han med en rolig stemme. Nysgerrig var han jo også.

[Deleted]

Keysha var lykkelig for at hun havde fået Izaiah ind i sit liv. Han havde virkelig gjort meget for hende allerede. Savnet var der så snart han forlod hende og lykken vendte tilbage til hende så snart han var hjemme igen. Den varme følelse som han gav hendes krop blot ved at være i hendes nærhed var noget som hun ikke ønskede at leve uden. Et varmt smil blev sendt i hans retning som han strøg hende over kinden. Hun elskede ham så meget. "Det har du helt ret i. Vi er aller stærkest sammen" gentog hun roligt.
At de skulle ud og han skulle føre hende var ikke noget som skete voldsomt ofte men når det gjorde så var det dejligt. Hun elskede at rende rundt og intet havde hun imod at give sig hen til ham og lade ham være hendes syn. Det var et sted bare rart at komme ud og gå lidt rundt sammen med ham. "Det ved jeg godt. Du vil altid være mit syn når vi er ude" sagde hun glad og gav ham et lille kys på kinden. Kunne hun være andet end lykkelig?
Hun var begyndt at søge mod huset da hans ord lød og fik hende til at grine. "Der var heller aldrig nogen som sagde at det skulle være let, vel?" drillede hun igen indtil hun nåede ind på værelset og fik smidt tøjet. Hun hørte ham bag sig som hun gled ned på hug og åbnede den ene skuffe. De hvide øjne vendte sig mod tøjet men selvom hun intet kunne se så vidste hun hvor de forskellige lå. Et lille tænkende "hmmm" gled over hendes læber ved hans spørgsmål. Sandt at hun ikke havde meget forskellige men alligevel havde hun altid svært ved at vælge. "Måske den hvide eller den røde?" sagde hun en smule spørgende og lagde hænderne ned over de to kjoler i skuffen.

[Deleted]

Izaiah var uden tvivl glad for, at han havde Keysha som en del af sit liv, og alene det, var bestemt heller ikke noget, som han havde tænkt sig t skjule. Han kunne ikke forestille sig et liv, hvor hun ikke skulle være en del af det. Tungen strøg han let over sine læber. Stærkest var de nemlig sammen, og selvfølgelig var det også noget, som kunne mærkes, og særligt, som det var i øjeblikket. "Vi er nemlig stærkest sammen.. Det skal vi tidsnok også vise den omverden, som vi er omringet af," sagde han med en rolig stemme. Ikke havde han tænkt sig at skjule det, og ikke hade han tænkt sig at lyve. Hun var det mest fantastiske, som længe var sket i hans liv.
I aften skulle Izaiah nok være hendes øjne. Selvom han vidste, at hun ikke kunne se noget som helst, så ønskede han alligevel at gøre det hele rigtigt. Var det underligt? Hovedet lod han søge på sned, som smilet passerede hans læber. Her søgte han efter hende ind i soveværelset.
"Du er mig et grusomt menneske," pointerede han let for sig selv, som smilet brede sig mere og mere på hans læber. Ikke var det noget, som han kunne skjule eller noget som helst. Han satte sig hen på sengen, da hun begyndte med klæderne. Hele hans krop reagerede.. Det var næsten tirrende, når hun gjorde det på denne måde. "Du gør det der med vilje, gør du ikke?" pointerede han med et let drillende smil på læben. Han kunne jo heller ikke lade være! "Jeg elsker at se dig i den røde," tilføjede han med et let smil på læben.

[Deleted]

Sammen var de stærkest. De var deres egen lille flok og sammen kunne de gøre meget mere end hver for sig. Izaiah havde gjort så meget for hende allerede. Bare det at han havde lært hende at forvandle sig var helt igennem fantastisk. Det gav hende mere frihed end hun nogensinde havde haft det før. "Det vil jeg glæde mig til. Jeg er sikker på at verdenen udenfor er smuk og den er helt sikkert endnu mere smuk med dig ved min side" sagde hun smilende og lod hovedet søge let på sned. Hun holdt virkelig meget af ham og hun vidste at det var gengældt hvilket var en følelse som hun slet ikke kunne leve uden.
I dag skulle han føre hende hvilket ikke gjorde hende noget. Det var noget som de havde gjort før og det gav hende rig mulighed for at høre og føle mere på omgivelserne når han var der til at se for hende. Så behøvede hun heller ikke rende rundt som ulv hvilket også var en ting som hun godt kunne lide. Selvom hun havde lært at forvandle sig og var komfortabel med dyret så var hendes menneskelige skikkelse altid for hende at fortrække.
Hun kunne ikke lade være med at fnise ved hans ord. "Nå så det er jeg?" spurgte hun drillende og lod et smil pryde hendes læber. Hun hørte ham gå hen på sengen for at sætte sig hvilket kun fik hende til at smile en smule mere. Hans ord var noget som fik hende til at reagerede. Let drejede hun hovedet mod deres seng og blinkede drillende til ham. "Måske" lød det pirrende fra hende, ja næsten indbydende som hun vendte hovedet tilbage mod tøjet. Han kunne godt lide hende i den røde? Så var der ikke så meget at rafle om. Roligt greb hun fat om den røde kjole der lå pænt foldet sammen i skuffen. Hun tog den ud og rejste sig igen.