Our life will change my dear..

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Dette var bestemt ikke noget, som Malisha havde regnet med. Mest af alt, havde hun forventet, at han ville grine hende direkte op i hovedet, og bare vende hende ryggen, når hun havde blotlagt sig. Det var ikke meningen, at det skulle komme ud i offentligheden, selvom det nu var sket alligevel. Gud hvor hun dog hadede, at det var sket på den måde. Hun rystede let på hovedet, som hun vendte blikket mod hans skikkelse endnu en gang. "Vi må jo bare se.. Hun er vel i Landsstedet?" spurgte hun med en rolig stemme, som hun igen vendte blikket op mod hans skikkelse.
At han tog hendes hånd, var ikke noget, som hun sagde noget til. Hun lod ham. Denne gang kunne hun vel bare forsøge at give ham lov til det, selvom det virkelig føles underligt. Ikke var det Kimeya, der havde taget magien fra hende, men han havde derimod levet højt på det hele. Sephiran, var dog en mand, som hun kunne frygte i det henseende. "Tror du, han ville kunne finde på noget?" spurgte hun med en dæmpet stemme, hvorefter hun lod ham tage hendes hånd og føre hende med sig. Træt var hun dog ikke endnu. Hun vendte blikket ned. Ringen på hendes finger, føles pludselig ikke som en byrde længere. De fandt ud af det. Det var hun helt overbevist om.

[Samuel Acheron]

Samuel følte, at Malisha og ham endelig havde fundet et godt sted. Det havde endelig vendt i aften og nu blev han bare nødt til at holde fast i hende, så hun ikke endte med at løbe væk, fordi hun blev overvældet af det hele. Kvinden havde jo følelser, det havde han altid troet på, men det havde taget en krig at åbne op for dem. Men nu var det endelig sket og han var tilfreds. Han var bekræftet og det gjorde sit for hans vedkommende. "Hun holder øje med Clemency i aften, ja," svarede han hende. Han smilede let og førte hende bare med sig. Han var ikke overvældende træt, men han ville alligevel gerne ind og ligge og snakke, fremfor at stå i køkkenet. Han knipsede med fingrene på vej ud af køkkenet, så stearinlyset slukkede igen, da den ikke skulle stå tændt hele natten. Han åbnede døren ind til soveværelset, hvor han førte hende ind og skubbede døren i med foden efter dem. Denne gang lod han stearinlysene herinde tænde med hans magi. Det var næsten for nemt at være warlock nogle gange. "Sephiran? Jeg tror altid, han vil have Kimeyas ryg. Men det kommer også an på hvad Jaqia siger til det, for han er jo underlagt hende, ellers mister han sin ambassadørpost," svarede han roligt. Han kyssede hendes pande, inden han slap hendes hånd. Han strøg hende over kinden.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Dette var et standpunkt, som Malisha overhovedet ikke havde forestillet sig. Det ville måske styrke hende.. men det kunne derimod også have den stik modsatte effekt på det hele, og det var også det, som hun var mest bange for. Hvad nu hvis der skete ham noget? Hvordan ville hun reagere? Hvordan ville hun tage det? Hun vidste det faktisk ikke, og det var det, som gjorde hende en kende usikker, og faktisk også temmelig nervøs. Og det lignede hende ikke! Dette var rent faktisk en farlig situation for hende at stå i! "Du må fortælle mig, hvad der er sket med Clemency," endte hun. Når han udviste den interesse for hende, så kunne hun faktisk også godt gengælde det, når det endelig skulle være.
Hun nåede soveværelset, hvor hun selv måtte trække på smilebåndet ved de stearinlys, der straks blussede op over det hele. Det var i særdeleshed et syn, som hun kunne lide. Langsomt vendte hun blikket op mod ham igen. Soveværelset havde været hendes mest frygtede sted, og naturligvis var det også noget, som kunne mærkes. Ingen tvivl om det. "Så der er rent faktisk chance for, at han slet ikke vil blande sig i det, selvom de har hinandens ryg? Det ville jo være det mest ideelle." Et triumferende smil passerede hendes læber, inden hun bakkede hen mod sengen. Her satte hun sig langsomt ned, og med blikket vendt i hans retning.

[Samuel Acheron]

Samuel havde det ret godt lige nu. Han følte sig optimistisk for den kommende tid, trods sin mors sygdom og det gjorde alligevel også meget for hans vedkommende. Malisha havde endelig overgivet sig, selvom hun måske ikke havde ment det til at starte med, men det virkede da til, at hun faktisk førte det til dørs nu. De måtte bare finde ud hvordan de skulle klare det, uden at ende med at blive hinandens død. Hvis der skete ham noget, så måtte han jo gøre det klart for hende, at hun bare skulle fortsætte. Hun skulle ikke vælge ham over sig selv, det nægtede han simpelthen. Så ville han hellere ofre sig. "Vi er ikke helt sikre på, hvad det er. Vi er på jagt efter en ekspert healer, for den første vi havde forbi, kunne ikke gøre noget. Men hun er sløj, konstant træt og har nærmest bare ondt i hele kroppen... hun hoster også," forklarede han. Clemency havde i hvert fald ikke kræfter til at forlade sin seng, så alt blev bragt til hende. Og hun sov egentligt det meste af tiden, medmindre hun hostede eller kastede op. Han sukkede dæmpet. Han mødte hendes blik og gik hen til hende og stillede sig foran hende, da hun dumpede ned at sidde. "Det kommer an på Jaqia, er jeg ret sikker på, for han har ikke råd til at dumme sig, for så mister han alt ligeså hurtigt som han fik det," svarede han sagte.
Han lagde roligt hænderne under hendes ben og gjorde en let bevægelse, så han skubbede hende længere ind på sengen. Han kravlede så ind over hende, hvor han roligt strøg en hånd over hendes hår, inden han lænede sig ned og kyssede hende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Skaden var i denne forbindelse allerede sket, og derfor, var det jo også meget begrænset, hvad de kunne gøre ved det. Alt taget i betragtning, så var det ikke så slemt, som Malisha i udgangspunktet, havde frygtet. Hun var i hvert fald meget hurtigt faldet til ro med omstændighederne.. Særligt, fordi at det var gået op for hende, at han havde gjort sig de samme følelser, og de samme tanker.
Derimod at høre, hvor syg Clemency egentlig var, var slet ikke noget, som hun havde forventet. Havde hun virkelig været så blind, at hun ikke havde opfattet det? "En skam. Jeg.. håber da, at hun bliver frisk igen," fortalte hun med en svag rynken i panden. Hvordan tog en følelsesforladt mand, som Theodore den nyhed omkring sin hustru? At de derimod ikke rigtigt skulle frygte for Sephiran i det øjemed, var noget som passede hende fint! Langsomt lod hun sig skubbe ind på sengen, hvor han lagde sig over hende. Her begyndte hendes hjerte igen at slå. Det var slet ikke noget, som lå til hende, som hendes person.. Aldrig var hun tæt på nogen, på denne her måde. Hendes blik søgte hans skikkelse. Kysset gengældte hun. Så langt, kunne hun nemlig godt være med. Det var resten hun stod fuldkommen af på, når det var. "Så skulle det ikke være et problem.. I det tilfælde, ved jeg, at Kimeya står alene," fortalte hun tydeligt tilfreds. Det havde været Sephiran, som hun havde været mest bange for i det henseende. Og at vide, at hun ikke skulle tænke på det, gjorde hende storslået tilfreds! Hånden hævede hun.. Kun for let, at stryge den over hans kind.

[Samuel Acheron]

Samuel frygtede for sin mors liv. Han ville finde det utrolig ærgerligt, at en warlock skulle dø på grund af sygdom fremfor noget værdigt med magien i stedet. Han brød sig ikke om det, så han håbede virkelig, at Sephiran kunne finde en healer, han fandt værdig. For så kunne det da være, at hun faktisk ville blive rask igen. Han smilede skævt til hende. Hun havde ikke rigtigt opfattet, når han havde prøvet at fortælle hende det, ej havde hun set det brev, han havde lagt til hende, men sådan var det jo. De havde haft skænderiet nu og det hele skulle nok blive meget bedre fra nu af. "Også jeg... Der skal bare den rette healer til," svarede han roligt. Hans far havde det svært med det, men ellers vidste han ikke meget om hvordan hans far tog det, for de snakkede ikke rigtigt sammen.
Han skænkede hende et blødt kys, for ligesom at lade hende følge med. Han ville virkelig gerne vise hende, hvor fantastisk dette nærvær kunne være, så hun ikke var så skræmt over at være tæt på ham. Han nikkede blot, men sagde ikke mere, for nu ville han faktisk prøve at forføre hende. Han så hende dybt ind i øjnene, som han lod sin ene hånd stryge over hendes kind, ned over hendes hals og ganske langsomt ned mellem hendes bryster. Ikke direkte på hendes bryster, men lige imellem, så det var pirrende uden direkte antastende.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Trist var det uden tvivl, hvis en warlock skulle dø, af noget så sølle som en sygdom. Dertil, var Malisha glad for Clemency, som hun jo var en af dem, som havde taget sig godt af ham. "Hun skal nok blive frisk igen.." sagde hun. Et sted var det vel et forsøg på at trøste ham? Hun havde bare aldrig været særlig god til det, og nu hvor der skete så meget andet, så var hendes fokus helt andre steder, end på hans kære moder. Det var Sephiran og Theodores problem i hendes øjne. Det var slet ikke noget, som hun gad at spilde sin tid på, når der var så meget andet, at tage sig af i stedet for.
Malishas hjerte, startede for alvor at hamre og banke mod hendes bryst, som han strøg hånden fra hendes kind og ned over hendes kraveben og videre ned over hendes kavalergang. Hovedet lagde hun ned i sengen. Hun stolede jo på ham. Hvorfor skulle hun ellers ligge der? Pirrende føltes det.. hun ønskede vel mere et sted? En svag rød farve meldte sig i de ellers så blege kinder. Hun ville jo ikke have, at han skulle stoppe, eller gøre, hvad han nu gjorde, for hun ville gerne mærke ham det tættere på, end hvad hun havde gjort frem til nu. ".... Du må godt," endte hun dog med at sige, som hun igen så mod ham. Hvis der var en mulighed for at prøve det.. Så var det vel også nu?

[Samuel Acheron]

Samuel trak let på mundvigen til Malishas ord. Hun prøvede og det betød faktisk endnu mere for ham, end selve resultatet. Hun ville gerne, det var det vigtigste, for det betød, at hun tænkte over det. Men nu havde han givet bolden videre til Sephiran og Ravennah ville også hjælpe, det var han sikker på. Så det hele skulle nok gå. Lige for nu, ville han faktisk bare gerne glemme sine bekymringer for et øjeblik, så han håbede, at hun var med på det. Han kunne mærke hendes hjerte hamre, som hans hånd nåede hendes kavalergang. At hun ikke kæmpede imod gjorde jo også, at han faktisk turde trække den længere og længere, for han ønskede at åbne denne verden for hende. For han var sikker på, at det faktisk kunne være med til at gavne hende også. Ved hendes ord, så sitrede det nærmest helt i ham efter at røre hende, men han måtte tage det lidt roligt. Han vidste ikke hvor klar hun var.
Han flyttede sine hånd fra mellem hendes bryster, til det ene bryst i stedet, som lagde sig under hans hånd. Han klemte blidt omkring hendes bryst, som han lænede sig ned og kyssede hende igen.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malisha forsøgte virkelig, også selvom det ikke var nemt. Hun ville jo oprigtigt gerne have muligheden, for at finde ud af det hele med Samuel, og særligt nu hvor han ikke gjorde grin med hende. Han gav hende jo faktisk plads, og det var hun glad for.. Så ville hun gerne give ham bare lidt igen.
Malishas hjerte hamrede fast mod hendes bryst. Det føles virkelig godt, når han rørte sådan ved hende. Nu hvor Theodore, Sephiran, Clemency, og alle de andre, fløj mere ud af hendes tanker og sind, end hvad godt måtte være, så var det slet ikke noget, som hun havde regnet med at skulle ske. Han tog hendes bøn til sig. Han måtte godt. Hun ville virkelig gerne have, at han rørte ved hende, så hun også vidste, at han gerne ville, for hun ville jo gerne have, at han gjorde det. At han flyttede hånden fra h endes kavalergang og til hendes bryst, fik et svagt støn til at bryde hendes læber. End ikke Konstantin, havde fået lov til at komme hende så tæt på, men Samuel fik lov til det, og hun kunne jo lide det. Kysset besvarede hun glædeligt, hvor hun denne gang lagde hånden i hans nakke, for at holde ham på plads. Nu hvor hun havde muligheden for at have ham så tæt på, så var det noget, som hun uden tvivl havde tænkt sig at udnytte!

[Samuel Acheron]

Samuels eget hjerte startede også med at hamre, som Malishas gjorde. Han havde jo aldrig fået lov til at røre hende, så at hun direkte sagde, at han godt måtte, gjorde også sit for hans vedkommende. Deres ægteskab var jo faktisk aldrig blevet konsumeret, eftersom hun ikke havde ladet ham gøre det - og han havde respekteret det. Men derfor havde han stadigvæk anset dem som gifte, følt sig forpligtet overfor hende og været hende loyal. Alle andre bekymringer glemte han hurtigt, som han nu bare var her med hende. Hans hånd undersøgte interesseret hendes bryst, mærkede dets form, fylde og figur og han måtte indrømme, at det føltes godt så langt. Hendes støn gjorde blot, at han blev motiveret til at fortsætte, så han forsøgte sig også med det andet bryst. Mærkede det ligeså i sin hånd, undersøgte, om det var ligesom det andet. At hun selv lod en hånd lægge sig i hans nakke kunne han virkelig godt lide. Han holdt kysset med hende og intensiverede det, for nu var de jo endelig i gang!
Hans hænder søgte nu i stedet åbningen på hendes tøj, så han kunne få det bundet op og taget af hende, for nu ville han faktisk blotte hende og lade hende se, hvor fantastisk det kunne være.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Malishas hjerte hamrede mod hendes bryst. Dette var nyt og derfor også spændende. Hun kunne godt lide det, og hun følte uden tvivl også at hun kunne stole på ham.. Mere end, hvad hun kunne stole på så mange andre. Hånden mod hendes bryst, var virkelig rar. Ikke at hun kunne sige, at hun havde oplevet andet.
Langsomt måtte Malisha derfor også slippe grebet omkring hans nakke, for at sikre sig, at han ikke trak sig, for det ønskede hun på ingen måde. Hun sukkede dæmpet, som hun vendte blikket mod hans skikkelse igen. At han begyndte at klæde hende af, var en grænse, som skulle overskrides. Ikke havde Konstantin fået lov, og ingen havde egentlig set hende, uden en trævl på kroppen endnu. Dog lod hun ham. Spændende var det jo trods alt også, som hun oprigtigt godt kunne lide, at mærke ham helt tæt på sig. Hun skød brystet en smule frem, så han kunne få kjolen af hende, så hun næsten måtte ligge i ingenting foran ham. Hendes krop var præget af ar og mærker. Som en gammel leder, havde hun jo trods alt også været udsat for lidt af hvert i tidernes løb. Kysset måtte derfor også brydes, inden hun lagde sig ned foran ham. Hendes bryst var let fyldigt, som hun jo var en smuk kvinde. Hænderne gled ned langs hans overarme, inden de gled ned i sengen. Kunne han mon lide, hvad han så? Hun vidste det jo faktisk ikke, og ikke havde det før, været en ting, som hun havde tænkt synderlig meget over.

[Samuel Acheron]

Samuel fandt selv det her ret spændende. Han havde set masser af nøgne og halvnøgne kvinder på bordellet, overhørt aktiviteten fra værelserne og hvad mere, han dog ikke havde oplevet ved at styre det bordel. Det gjorde han jo stadigvæk, selvom han også havde en loyal håndlanger til at hjælpe med at styre stedet, når han var fraværende. Og lige nu havde han jo en del fravær på grund af Clemency. Men måske var det på tide at finde en ny ejer af bordellet, når han skulle være Malishas højre hånd. At hun lod ham fjerne hendes kjole, gjorde ham yderst tilfreds, for det betød også bare, at hun havde overgivet sig helt. Han fik den løsnet og trak den ned over hendes skuldre og derved endte hele hendes overdel også blottet. Da hun slap hans nakke, så skænkede han hende et blidt kys, før han satte sig mere op, så han nærmere sad overskrævs hende. Arene og mærkerne sagde han intet til, for det synes han var smukt i sig selv. Hendes barm var faktisk ganske fyldig, som han også havde mærket igennem kjolen før og hun var jo i sandhed en smuk kvinde. Det skulle i den grad værdsættes ordentligt! Han lod begge hænder stryge over hendes bryster og ned over hendes mave, inden han let skubbede sig af hende igen. Han gjorde det dog kun for at få kjolen helt af hende, så hun endte med at ligge i ingenting. Måske grænseoverskridende, men der var ingen vej tilbage nu. Han smed kjolen fra sig på gulvet og satte sig på knæ ved fodenden, så han kunne binde hendes sko op og fjerne dem ligeså, for de skulle ikke være der heller. Han strøg sin ene hånd blidt over hendes ben, som han kyssede hendes ankel ganske blidt.
Han skubbede sig så igen op at stå, hvor han denne gang trak sin skjorte af, så han selv endte med bar overkrop... Hun skulle jo også have lov til at se og mærke ham. Han kravlede så op til hende igen på sengen, men lagde sig denne gang ved siden af, med fronten vendt imod hende. "Du er utroligt smuk," hviskede han blidt mod hendes øre, inden han kyssede hende over kinden og ned over halsen til hendes skulder. Hans hånd søgte igen over hendes bryster og legede let med dem.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

For Malisha var det her virkelig grænseoverskridende, som intet andet, hvilket naturligvis godt kunne mærkes for hende. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, som hun mærkede varmen for alvor stige i hendes krop og sind. Det føles helt igennem fantastisk, at være tæt på ham, og særligt, når det var på denne her måde, hvilket næsten var det bedste af det hele. Langsomt måtte hun dog vende blikket mod ham.. Hendes overkrop endte blotlagt, hvor hun for alvor måtte føle hjertet slå og hamre mod hendes bryst. Hvad ville han dog sige til det? Så hun godt ud?
Kjolen søgte nedover hendes krop, hvor hun forsigtigt hjalp til, så han kunne klæde hende af. Her endte hun med at ligge i ingenting, og han kyssede hendes ankel. Et meget mærkværdigt sted at gøre det på. Et svagt smil passerede hendes læber, som hun vendte blikket mod hans skikkelse, da han rejste sig op og begyndte at klæde sig af. Han var en flot mand, hvilket der ikke var nogen tvivler om. Hun var heldig.. Og det var noget, som for alvor gik op for hende nu.
At han lagde sig ved siden af hende, fik hende til at vende blikket mod ham igen. Hun hævede hånden, som hun strøg den over hans nøgne bryst. Han var en flot mand. Gud hvor han dog var en flot mand! "Godt du synes det.. Det er jo dig, som skal kigge på det.." endte hun med en dæmpet stemme, også fordi at hun mente det. Han var uden tvivl en rigtig flot mand. Hun blev liggende.. Hendes hjerte hamrede. Det her, var faktisk noget, som gjorde hende underligt tilpas. Det var underligt, at ligge i ingenting. "Du må godt gøre det igen," bad hun. Det havde føles godt, da han havde rørt sådan ved hende.

[Samuel Acheron]

Samuel nød virkelig dette. Endelig fik han lov, hvilket selvfølgelig var en del af det. Men det var endnu en bekræftigelse i, at de endelig var det rette sted. Fra nu af kunne det kun gå fremad, for nu havde de fået medvind i deres forhold. Han var sikker på, at de nok skulle klare fremtidige forhindringer til perfektion, bare de gjorde det sammen. Han kunne virkelig godt lide hvad han så, da han fik kjolen af hende. Det lette kys mod hendes ankel var blot et blidt kærtegn, inden han lagde sig op ved siden af hende. Han smilede til hende, som han nu lå ved siden af hende. Han havde stadigvæk sine bukser på, da han håbede på, at hun ville turde binde dem op og trække dem af, når hun havde vænnet sig til tanken om hvilken retning det her tog. Han var virkelig heldig at have hende og det havde virkelig været værd at vente på at hun var klar. "Sandt. Og ingen andre," endte han til hende. Han kyssede hende ned over hendes kraveben til han nåede hendes ene bryst. Blidt lagde han sine læber over hendes bryst og kælede så for hende med tungen. Hans anden hånd brugte han til at massere det bryst, han ikke var ved at kærtegne med læberne.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At Samuel havde gået og ventet på, at komme til hende på denne her måde, var slet ikke noget, som hun havde forestillet sig. Hun gik vel mest ud fra, at han var sammen med andre, fordi at hun havde nægtet ham? Nu var ordene sagt.. de var gengældt, og nu lå de der.. Var det fordi at hun var ved at være klar til det? Hun ville gerne have, at han rørte ved hende igen, og det kunne hun uden tvivl godt lide.
"Ingen anden, har nogensinde fået lov.." sagde hun med en ærlig stemme, som hun igen vendte blikket mod hans skikkelse igen. At han rykkede det tættere på hende, hvor han lod læberne komme i kontakt med hendes bryst, fik hende til at glide om på ryggen, så han kunne komme til. De små suk brød hendes læber. Det føls godt.. Havde hun ærlig talt holdt nogen fra, at gøre det her sammen med hende? Havde hun snydt sig selv, for sådan en fantastisk oplevelse? Hånden førte hun op af hans ryg og til hans nakke, som hun strøg let. Dette var uden tvivl rigtig nyt for hende, og hun forsøgte selv at finde sin plads. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Ikke af ubehag, men derimod mere af spænding end noget andet. Svagt skød hun brystet frem. Han måtte for alt i verden, slet ikke stoppe med det, som han havde gang i! "Du må ikke stoppe.." bad hun. Den frie hånd søgte fra hans kind og nedover hans bryst.. Hun ville jo gerne undersøge ham ordentligt.