Unexpected meeting

[Deleted]

Valerio anså dette som en fantastisk mulighed, til at få tingene, som han gerne ville have dem, og som han rent faktisk havde brug for dem efterhånden. Han vendte blikket direkte mod hende og med en stram og fast mine. Hvad bildte hun sig ind? For en gangs skyld, forsøgte han at tage et valg på sine egne vegne, og det skulle hun heller ikke have lov til at ødelægge, også selvom han vidste, at Cathlina på ingen måder gjorde det nemt for nogen af dem lige nu.
"Hvilket jeg udmærket godt ved, Cathlina..!" endte han med en fast tone. Han skulle nok blive færdig her. At Alice derimod reagerede med vrede, kunne han ikke rigtigt gøre noget ved lige nu. Hun skubbede ham i øjeblikket fra sig.. fortalte, at hun ikke stolede på ham, og hun forventede, at han ville handle som hun gerne ville have det? Han rystede kort på hovedet, hvor han knyttede næverne, inden han rettede sig op. Dette var et valg, som han var nødt til at tage på sine egne vegne, så det burde heller ikke komme bag på nogen. Slet ikke faktisk.
"Jeg tager det her valg, fordi at det er en nødvendighed for mig, Alice.. At du ikke stoler på mig, kan jeg intet stille op med.. Jeg kommer hjem igen.. Vent på mig her." At hun så bare søgte tilbage til baren, var direkte irriterende. Han rystede kort på hovedet. Det var ikke sådan her, at han havde regnet med, at de skulle tage deres afsked. Han søgte så derfor efter Cathlina, og tog pladsen i hendes vogn, så de kunne komme afsted. "Afsted," endte han kort for hovedet. Han var på ingen måder tilfreds med noget af det her!

[Deleted]

Hvad der måtte føles som en evighed, var vel enkelte minutter, han blev taget imod af den unge mand som var med hende, den halvstore sad allerede derinde og ventede. Han blev vist til at sidde mellem disse på deres tur tilbage mod Dvasias, de var skiltes i vrede, men hun havde stadig set dem stå der, tætte, det var afskyeligt. Cathlina måtte se på ham som han kommanderede dem afsted, hun nikkede, hvilket fik den halvstore mand til at banke mod taget på vognen. Pisken lod i sit sving og hestene vrinskede inden hjulene trillede afsted ledt af de enestående dyr.
"Klog beslutning." Lød det roligt fra hende, inden hun gav sig til at stirre ud af vinduet. Dette ville blive en lang tur, for hun havde virkelig intet at sige til ham lige nu, hun ville bare gerne frem så de kunne være alene og så kunne de tale. Hvad der skulle deles mellem dem, vedkom ikke hendes følge og dette stod hun fast ved. Om tingene ville gå efter planen, det var ikke til at sige, men en ting var sikkert, lugten han bar skulle væk! Hvis ikke erstattes af hendes, så af sæbe, alt andet end stanken af våd hund.

//out

[Alice Lairé-Jênan]

Alice hadede denne situation. Valerio var usandsynligt egoistisk lige nu og smed alt på gulvet, som de netop havde haft sammen de sidste par dage, hvor alt havde været ret godt. Hun ønskede ham det bedste, men bare ikke på den måde og den forskel forstod han åbenbart ikke. Han havde valgt... I hendes øjne, havde han valgt Cathlina fremfor hende. Hun forventede ikke, at han handlede efter hvad hun ville. Men hun havde forventet, at han ville have valgt hende over den tøjte, men det var jo åbenbart ikke tilfældet. Han skulle ikke regne med, at hun bare sad her og ventede. Hun knyttede næverne og ignorerede Valerio, selvom hun alligevel fulgte ham med øjnene ud af øjenkrogen da han forlod stedet for at gå ud til Cathlina. Hun smørrede dog et smil på læben og skænkede op til flere kunder, som kom op. Nogle småhviskede stadigvæk om alt det, der var sket. Mens nogle endda lige spurgte til hende, om hun var okay, hvortil hun måtte svare, at det skulle hun nok blive. Nu kørte forretningen indtil daggry og så måtte hun jo se, hvad der så ville ske. En ting var sikkert; hun var vred og endnu engang såret.

//Out.

[Deleted]

Hvorvidt om Valerio havde mistet Alice på det her, vidste han ikke, men dog følte han, at det som han gjorde, var noget som han havde brug for at føle og mærke. Han satte sig direkte i vognen, og med en alligevel fast mine. Såret var han over det, hvor han forsøgte at lade facaden dække over det i stedet for.
Allerede nu, var han klar over, at turen tilbage til Dvasias, ville blive lang, hvilket ikke ligefrem noget, som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han vendte blikket direkte mod hende. Det kunne godt være, at han stank langt væk af hund og alt hvad det nu måtte indebære, men hvad pokker. Det var det liv, som han havde valgt, og det måtte hun for pokker bare lære at acceptere! Selvom det hele nu havde taget en helt anden drejning, end hvad man nok lige kunne forvente, kunne han ikke ligefrem gøre noget ved det af den grund. Blikket gled mod vinduet, som han ellers bare satte sig tilbage på sin plads. Turen ville blive lang, men hvad fanden.. Hvis han fik de ting, som han havde brug for, og som han gerne ville have, så var det mere end fint for hans vedkommende. Lige her var han nødt til at være egoistisk.

//Out