So long!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At hun havde det dårligt, var hun den eneste ombord, som havde. At få det gamle tøj af, var en smal sag, for det kunne klippes eller skæres op. Men at få hende over i det andet, var nok det, som forvoldt flest problemer, og særligt hvad det her angik, og det var lidt det, som han bed sig fast i. Han vendte blikket direkte mod hende. Nu var hun ikke så kæphøj mere, som hun havde været, hvilket var noget, som passede ham mere end fint. Han lod hovedet søge let på sned, og med et koldt og kynisk smil på læben.
"Det er da ikke et problem." I den anden hånd, havde han en kniv. Ikke fordi at han ville stikke hende eller noget som helst. Han knælede ved siden af hende, hvor han lagde kjolen ved sin side. Han endte med at tage mere fat omkring hende, for at rive hende ind i sine arme endnu en gang, hvor han lagde hende. Ved hjælp af kniven, lod han glide langs hendes hud, hvor han skar den ellers så smukke dragt op, kun for at smide den på gulvet ved siden af dem. Denne gang lå hun helt i ingenting i stedet for. Han smilede let tilfreds. "Se, det er lige før, jeg burde sælge dig på denne her måde," pointerede han med et stille smil på læben. Hun var da uden tvivl en smuk kvinde. Hende ville han da snildt kunne sælge videre til en anden. Det var han ikke i tvivl om.

[Soraya Salvorique]

Soraya følte sig stadigvæk syg, selvom det dog gik en anelse bedre, nu hvor vejret ikke var så slemt. Hun havde aldrig prøvet noget lignende som dette og håbede inderligt, at hun aldrig skulle prøve det igen. Og dog, det blev hun vel nødt til, hvis hun gerne ville hjem. Og det ville hun i den grad gerne! Dragten sad mærkeligt på hende og var gået op et par steder, men slet ikke nok til, at den ville kunne komme af hende. Og materialet var for stærkt til bare at hive i stykker, så han skulle finde på noget andet, om han skulle have dragten af hende. Hun kneb øjnene sammen og fulgte kniven nøje med blikket, da han tog den frem. Hun spændte i kroppen, da han hev hende ind til sig, men kæmpede ikke imod, da hun ikke ville skæres af kniven. Dragten blev fjernet og smidt bort. Ødelagt, fordi den var skåret op flere steder. Hun endte helt nøgen denne gang, hvilket bestemt ikke hujede hende. Hendes maske blev mere stram, som han sagde hans næste ord. Det synes hun bestemt ikke var sjovt! "Det jo ikke sjovt at afsløre goderne fra start," prøvede hun at lokke med. Hun skulle da nok tage den lasede kjole over sig, hvis det stod mellem den eller nøgen!

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At få tøjet af hende, var i hvert fald første skridt på vejen til at gøre hende til en slave. Af hvad han havde hørt og forstået, så var det dragten som var en kæmpe stolthed for hende, og derfor kunne de jo passeligt starte med at fjerne den fra hende. Alt i alt, var det slet ikke noget som rørte ham det mindste. Tvært imod faktisk. Han grinede let, som han fik smidt dragten fra hende.
Denne gang kæmpede hun endnu mindre imod, end hvad hun havde gjort sidste gang. Det passede ham mere end fint. Han elskede det faktisk. "Jeg vil hurtigt komme af med dig. For mig, er det jo pointen," sagde han direkte. Uanset.. så lang tid, at de var ude på vandet, var det jo begrænset hvad hun kunne gøre af modstand, så dette, var egentlig bare noget, som de skulle have færdige, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Han brugte ligeledes kniven til at få hendes reb op, omkring hendes håndled og ankler. Ringen om hendes hals, lod han derimod bare blive siddende. Den meget slidte og ødelagte kjole, kastede han hen til hende. "Tag den på," sagde han med en kortfattet stemme. De var snart fremme, og hun skulle være klar, så de kunne komme videre igen. Han havde jo trods alt også en familie, som han gerne ville hjem til.

[Soraya Salvorique]

Soraya havde ikke helt kræfterne til at kæmpe ordentligt imod lige nu. Hun var udmattet ovenpå turen, fordi hun havde ligget syg i sit eget hjørne og bare kæmpet imod at brække sig konstant... Selvom hun til sidst havde opgivet og bare ladet det komme. Specielt under uvejret, havde hun slet ikke haft mulighed for at kæmpe imod. Hun sukkede dæmpet og så mod sin dragt, der var ødelagt. Skåret op i stykker og taget fra hende, hvilket uden tvivl var et stort slag i hendes stolthed. Han kunne ligeså godt have skåret hendes hånd af. Hun bed tænderne sammen og fnøs. Ja, det var da klart. Gad vide hvilken pris han ville tage for hende? Og om de her på øen havde samme betalingssystem som på fastlandet? Hun anede det ikke, hun anede intet om noget på denne ø faktisk. At han endte med at binde hendes hænder og ankler op, var dog med til at give hende lidt følelse tilbage. Men hun kunne stadig ikke rigtigt gøre noget på grund af den magilåsende ring om hendes hals. Kjolen greb hun og tog den over sig, som hun kom op at sidde. Hun var helt sikker på, at hun i hvert fald ikke kunne komme op at stå endnu, så hun fik den bakset på siddende. Hun bed tænderne sammen. Gad vide hvad han ville sælge hende for? Eller hvad han kunne sælge hende for? Det var ikke til at vide, men én ting var sikkert... Hun skulle nok komme herfra igen på den ene eller anden måde!

//Out.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Hvad han ville sælge hende for, var uden tvivl hans sag. Lige nu handlede det egentlig bare om at komme ind til land, og få hende af, så de igen var i stand til at komme videre, så det var vel ikke så underligt? Han smed kjolen hen til hende, hvor det dog alligevel måtte glæde ham, at se hende tage den på. Det var det eneste, som han jo egentlig ønskede sig lige nu. Jo mindre modstand hun gjorde sig, des bedre ville det uden tvivl blive for alle parter. Han gjorde jo trods alt bare, hvad han havde fået besked på, så det var vel heller ikke underligt, at han handlede og reagerede som han gjorde?
Han endte med at tage fat i hende, da hun havde fået kjolen på. Det gjorde hende til synet af en slave. For nu, var hun ikke andet, hvilket vel egentlig også var ved at gå meget op for hende selv? "Kom med op," sagde han denne gang med en direkte og kortfattet stemme. Han førte hende med op på dæk igen. Så kunne hun da i det mindste også få lov til at få det, der mindede om bare lidt frisk luft. Det var nok også noget, som hun havde brug for efterhånden.

//Out