Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 15:30:12 GMT 1
Altid havde Aliyah været god til at læse Mattheus på hans kropssprog. Han havde aldrig været den mest diskrete hvad den slags angik, selvom han virkelig gerne ville. Ved hendes ord, måtte han alligevel lade blikket glide i en anden retning.. Mod ringen, som han endnu havde på sin finger. Det var jo ikke fordi at han skammede sig over forlovelsen. Han havde jo alle dage selv valgt, at det skulle være sådan. Han havde jo rent faktisk kæmpet for, at det skulle være på den måde, så det kunne jo ikke rigtigt komme bag på nogen. #Jeg forsøger kun at gøre det rette. Du er vel ved Enrico af en grund? Dersom du hellere ønsker at være der, skal du være fri til at gøre det,# endte han med en direkte stemme. Det gjorde ham ked af det, at vide, at hun rent faktisk foretrak Enrico eller en anden fremfor ham, og derfor ønskede han da ligeledes også at få et klart svar istedet for det andet her. Han trak vejret dybt. Han kunne næsten høre, hvordan hun blev nervøs. Hovedet lod han søge på sned, som han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Hovedet lod han søge let på sned. #Du vil ikke mere?# spurgte han med en direkte stemme. Tænkte hun på skænderierne.. eller deres forlovelse? Et sted, var det noget, som rent faktisk formåede at gøre selv ham en anelse nervøs. Han vidste bare ikke hvordan han skulle håndtere det hele, og gud hvor var det da direkte irriterende!
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 18:15:08 GMT 1
Aliyah skævede kort mod sin egen nøgne finger. Ringen lå stadig på sengebordet inde på hans kammer, men ej fordi hun ikke ønskede at bærer den, nærmere en forglemmelse efter at have gjort rent, hvor hun naturligvis ikke ønskede at den skulle blive ødelagt. Hun lukkede fingrene lidt sammen, før hun igen så op på ham med et usikkert blik. Han talte stadig til hende på den måde som han kunne, så.. upersonligt, men hun turde ikke at kommentere det i frygt for at han skulle tro at det var et nyt angreb. I stedet bed hun sig i den bløde underlæbe og sukkede. #Jeg ville til enhver tid foretrække at være hos dig, men ikke sådan her. Jeg forsøger ligeså at gøre det rette,# svarede hun og slog blikket lidt ned igen. Det var frygteligt at undgå manden hun elskede, når lysten til at bide ham konstant var der i stedet for, bare for at minde ham om hvem han tilhørte. Han anede ikke hvor meget det ligeså påvirkede hende. Det gik ret hurtigt op for hende at han havde misforstået hendes ord, så hun så op på ham med et lidt overrasket blik. #Jeg vil os. Jeg vil ikke skænderierne og usikkerheden,# svarede hun og sank en lille klump. Det var ikke en behagelig situation at stå i, for hvad nu hvis han sagde at hans forhold til den anden kvinde, var blevet mere betydningsfuldt end hende? #Det sidste jeg ønsker er at miste dig, men jeg er nødt til at vide hvad du tænker, så fortæl mig det,# opfordrede hun velvidende om at det var et lidt farligt spørgsmål.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 18:34:32 GMT 1
For Mattheus, var denne situation virkelig svær. Han kunne faktisk ikke lide den. Overhovedet ikke faktisk. Hans blik hvilede fast på hendes skikkelse. Ringen havde hun jo ikke på lige nu, samtidig med at hun sov i en anden mands seng. Selv dette kunne han dufte. Ikke at han lod sig påvirke af det. Det kunne han faktisk ikke rigtigt tillade sig, og særligt ikke efter det træk, som han selv havde gjort. Ikke at det gjorde det meget bedre. Han hadede virkelig den situation. #Jeg forventer og kræver ikke noget af dig, Aliyah. Det er jeg slet ikke i min ret til. End ikke som din forlovede. Ønsker du at være et andet sted, ser jeg bare helst, at du.. bryder det hele op,# sagde han endeligt, som han svagt bed tænderne sammen. Tanken gjorde ondt. Gud gjorde den da ondt, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre noget ved den. At Mattheus havde misforstået Aliyah, var et sted en tanke, som uden tvivl gjorde ham rigtig godt. Han trak vejret næsten lettet, selvom det var svært at forestille sig. #Du har ligeledes en meget sjov måde, at vise det på,# endte han med en sandfærdig mine, som han igen lod hovedet søge på sned. Han knyttede næven let, inden han førte den ind under vandet og lagde sig over kors foran ham. Hvad han gjorde sig af tanker? Alt for mange, til at han selv kunne finde ud af dem lige nu, hvilket heller ikke rigtigt var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. #Jeg ved det ikke. Alt for meget til at jeg selv kan finde ud af det. Jeg er ked af, at vi.. tilsyneladende ikke kan,# endte han. Han hadede virkelig at gøre hende ked af det.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 18:55:58 GMT 1
Ligesom han havde søgt trøst, så gjorde hun det samme, men uden at være intim med en anden på nogen måde. Enrico var hende en god ven, og det var rart ikke at sove alene om aftenen, men når det var sagt, så kunne hun aldrig drømme om at røre sin ven på samme måde som hun længtes efter at gøre med ham. Hans ord føltes som havde det været en kniv. Det var virkelig et slag i ansigtet, for umiddelbart lød det som om han kun ventede på at hun ville tage en så drastisk beslutning. #Naturligvis kan du sætte krav til mig, som jeg gør til dig. Enrico søger jeg til fordi jeg frygter at gøre det værre for dig at være her, jeg bryder intet før jeg ved om de følelser du engang nærede for mig, er forsvundet eller blevet overvundet af de du har for den kvinde,# hun lod hænderne synke under vandoverfladen og knugede dem. Det gjorde frygtelig ondt at høre ham sige den slags, men et sted havde hun forventet det. Aliyah trak vejret dybt og bukkede hovedet. Hvad hun dog ikke havde lyst til at sige til ham, men det ville kun gøre det værre. #Det var svært for mig. Det første der mødte mig var den duft. Du ved hvordan jeg reagere på det, du ved at dyret overmander mig, og jeg ønsker ikke at gøre dig ondt,# hun rystede på hovedet og mærkede modet synke mere og mere. Hendes øjne gled i for et kort øjeblik. #Det samme er jeg. Jeg ønsker at ægte dig, hvis du stadig ønsker mig, og ikke er et øjeblik i tvivl om at det er hvad du ønsker,# hun åndede ud og slog øjnene op for at se på ham med et forsigtigt blik. Hvis han nærede nogle følelser for den kvinde, så ville han være i tvivl og det kunne hun ikke.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 19:18:00 GMT 1
Selvom der ikke skete noget, hang duften stadig overalt på hende, fordi at hun lå i favn med en anden mand, og den tanke kunne han slet ikke have! Han blev for nu siddende. Svært var, når han virkelig ønskede at have hende i sin favn.. mærke hende tæt på sig selv, og det var vel heller ikke så underligt igen,var det? Krav følte han slet ikke at han kunne stille til hende. Ondt som det gjorde, da han heller ikke vidste hvor han havde hende, og særligt ikke når det foregik på denne her måde. Han trak vejret dybt. Han forsøgte virkelig at finde sin plads, uanset hvor hårdt det end måtte være. #Kan jeg stille krav til en kvinde, som jeg end ikke ved hvor jeg har, Aliyah? Du har holdt afstand til mig, siden du kom retur til Castle of Darkness,# sagde han sandfærdigt. Ondt som det end gjorde, kunne han jo ikke ligefrem gøre noget ved det. Mattheus vendte blikket væk fra hendes skikkelse endnu en gang. Han havde bare brug for at finde ud af, hvad hun gerne ville, og hvor de var på vej hen, for det andet, var da ikke til gavn for nogen af dem! Overhovedet ikke faktisk. #Jeg ved godt hvordan du reagerer, Aliyah. Det ændrer dog ikke på, at det er et år der er gået, hvor jeg intet har hørt fra dig. Det retfærdiggører ikke hvad heg har gjort.. Dog har jeg gjort det..# sagde han med en sandfærdig mine. Ikke at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han vidste det jo godt. Han havde dummet sig bigtime denne gang. At høre hende give ham de ord, var ligeledes en lettelse et sted. Hun ønskede at ægte ham? Hans blik gled mod hendes skikkelse igen. Ringen havde hun ikke på hendes finger, hvilket naturligvis var noget som gjorde ondt. #Ringen bærer du ikke.. Du sover i en anden mands seng fremfor min.# Han ville ikke så tvivl.. Men det var svært at lade være.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 19:30:21 GMT 1
Aliyah havde hele tiden vidst at han nok ville reagere hvis hun skulle ende med at lugte af en anden mand. Det gjorde hun nu også selvom det ikke var i de sammenhænge som man umiddelbart kunne tro. Den eneste mand hun ønskede at give sig hen til var Mattheus, og hvor ville hun ønske at det var noget som hun havde kunnet gøre med et samme igen. Hun lod sig synke en kende mere ned i karet, så varmen kunne omfavne hende med muligt, og lidt diskret bragte det dem også de centimeter tættere på hinanden, det var ikke meget, men bedre end ingenting. #Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde forestillet mig det møde hver dag i et helt år, og det første der møder mig er lugten af en anden kvinde, det var ikke en del af mine forestillinger må jeg indrømme. Jeg ville ikke pirre dig yderligere ved at sætte dig i et dilemma, så planen var vel egentlig at give dig tid til at finde ud af dine egne følelser,# forklarede hun med et lidt opgivende suk. Til nu havde intet virket efter hensigten. Det var dog alligevel en lettelse at høre ham erkende sin fejl. "Sket er sket, det kan vi ikke ændre på. Det eneste jeg som sådan er interesseret i at vide, er hvilke følelser du nærer for din kvinde, og om jeg skal være bange for at det gentager sig,# sagde hun direkte. Måske det var en lidt hård udlægning, men alt det her frem og tilbage, med måske og måske ikke, det kunne hun ikke bruge til noget. Hendes blege hånd gled gennem de flammerøde lokker, til hun i stedet sank den lidt og lod blikket løbe over. #Kun fordi jeg skulle gøre rent, og ikke ville sætte den på spil. Jeg fik den ikke på inden jeg gik herind, og jeg søger kun til Enrico, fordi jeg frygter at du er vred eller at du tager hende med i din seng igen, for det kunne jeg næppe klare,# hun så væk, ud af den åbne dør. Hvilket kaos!
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 19:51:47 GMT 1
Mattheus gned hænderne let mod hinanden. Hårdt som det end måtte være, så var det uden tvivl en meget frustrerende tanke, at skulle sidde igen med, og særligt når det var på denne her måde, at det hele foregik. Han var ked af, at han havde gjort hende ked af det, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Han bed tænderne tydeligt og fast sammen. #Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle eller kunne forvente, Aliyah,# sagde han med en direkte stemme. Tanken gjorde ham trist og ked af det ikke mindst, og det var jo ikke ligefrem noget, som han kunne gøre alverdens ved i dag. Mattheus havde gjort en fejl, og hvad skulle han da kunne gøre ved det? Tænderne bed han let sammen, inden han vendte blikket væk fra hende igen. Her sad han og så den manglende ring på fingeren. Denne som han havde skænket hende dengang, og gud hvor havde det i forvejen været en kamp for overhovedet at få den på hende. #Bange for at det gentager sig?# spurgte han mere direkte, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Svært som det end måtte være, så måtte han jo bare bide det i sig. At hun havde fjernet den, for at få gjort rent, lettede ham et sted.. men den var jo endnu ikke på hendes finger, hvor den burde være. #Og dog vælger du at fjerne den, som du vælger at dele seng med en anden, hvor du ved, at jeg endnu ligger her alene,# sagde han direkte. Var det underligt, at han måtte finde den tanke skuffende? For det gjorde han. Han kunne slet ikke finde ud af alt dette!
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 20:05:11 GMT 1
Kærlighed var frustrerende. I mange år havde hun drømt om at en mand skulle komme til at elske hende for den hun var, det var et mirakel at det var sket, men nu var hun kun mere bange for at skulle miste den følelse. #Nej det bebrejder jeg dig ikke. Jeg ved at du er presset, måske det bare var.. et dårlig tidspunkt,# hun trak på skuldrene. Der var ikke noget t gøre ved det nu, hun var kommet hjem og herfra måtte de finde ud af om de ønskede at være sammen eller ej. Aliyah bøjede let i hånden så den næsten var formet som en skål, og førte vand op over sin hals med den. Det var menneskeligt at fejle, det gjorde hun jo også, og at han havde været sammen med en anden, kunne hun godt tilgive ham, selvom det gjorde ondt, men hun nægtede at være truet af en anden kvinde, både for hans skyld men også for sin egen og alle andres i forhold til hendes dyr. Hendes hænder sank igen ned i hendes skød. Ligesom han følte at han gjorde alting forkert, så begyndte Aliyah nok lidt at føle, at det var hendes skyld, velvidende om at hun havde handlet reelt. #Bør jeg være bange for de følelser du nærer for hende?# spurgte hun direkte. Det var hans chance for at lette sit hjerte og indrømme hvis han følte mere for den fremmede kvinde end som så, hun havde bare brug for at vide det! #Jeg fjerner den i frygt for at miste den, Mattheus. Og nej jeg ved ikke om du sover alene, og jeg tør ikke udfordre skæbnen ved at finde ud af det. Vidste jeg at du ønskede mig her, så var det her jeg var,# påpegede hun sandfærdigt.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 20:31:34 GMT 1
Kærlighed kunne være en styrke, som det kunne være en svaghed. Lige nu var det svagheden som Mattheus kunne fornemme, og det var en tanke som gjorde ondt. På ingen måder kunne man jo sige, at dette var noget, som var til gavn for ham - eller hende for den sags skyld. Han kneb øjnene let sammen, inden han igen vendte blikket væk fra hende. Det gjorde ondt for ham, at skulle snakke om dette. Han følte jo for pokker kun, at han gjorde fejl efterhånden! #Jeg har været presset siden den dag jeg blev født.. Jeg er udelukkende skabt til det arbejde, som jeg udfører,# sagde han direkte. Han var ikke skabt af kærlighed som så mange andre. Det lod i livet havde han ikke, selvom han ikke var et sekund i tvivl om, at hans moder i sandhed elskede ham. Effekten af dette, kunne uden tvivl godt mærkes. #Føler du dig virkelig så truet..?# spurgte han direkte, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Alene tanken om det, gjorde ondt, for han havde jo aldrig gjort noget, som skulle være en trussel overfor hende. Let himlede Mattheus med øjnene. Når hun gjorde rent, burde hun da kunne lugte, at det kun var hans duft, som hang igen i sengetøjet, når dette blev skiftet. Han sov alene.. Han var alene.. Et sted et mirakel, at han ikke havde budt Lily til sengen efterfølgende, siden Aliyah havde valgt at trække sig. Han forsøgte virkelig! #Selv du må gøre op med dig selv om hvad du vil, Aliyah, fremfor bare at lystre hvad jeg ønsker. Du som plejede at være så selvstændig.. Jeg ønsker dig her.. selv det er tilsyneladende meget at forlange,# sagde han skuffet. Såret et sted. Det gjorde jo ondt, at hun hellere ønskede at ligge ved manden, som han kunne kalde for onkel, end at være med ham.
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 20:58:27 GMT 1
Før havde hun altid følt sig så stærk. Nu følte hun sig kun svag og ensom, og forvirret. Måske det havde været bedst hvis aldrig hun havde åbnet sig for denne mand, men når han smilte eller så på hende på en særlig måde, så var det nærmest helt umuligt at undgå. Som han så væk, så hun ned på vandoverfladen og ned på de hænder hun kunne ane under det gennemsigtige vand. Det var hårdt at det skulle være på den måde, om ikke andet, så var det uholdbart i forhold til et ægteskab, derfor var de nødt til at løse det! #Måske. Du er født ind i denne verden med pligter på dine skuldre, men det ændre ikke på at der om ikke andet, er én i denne verden der ikke ser dig for dine pligter, dine penge, eller din status. Jeg havde inderligt håbet, at den tanke var gået op for dig nu# svarede hun og kunne ikke helt undgå at se på ham med et lidt strengt blik. Den her diskussion havde de jo haft mange gange før de havde fundet hinanden. Han svarede på hendes ord, som var det forkert af hende at tænke sådan. Hun rynkede på panden. Var det? #Ja jeg gør. Jeg giver dig alt, det er risikabelt og jeg ønsker ikke at give det forgæves. Desuden fortæller du mig intet omkring det, jeg ved ikke hvor nærer I er, hvor store dine følelser er, så ja jeg føler mig truet, fordi jeg ikke ønsker at miste dig,# svarede hun oprigtigt. Ærligt havde hun slet ikke lagt mærke til en forandirng i duften, fordi det først var til aften hun havde skiftet hans sengetøj. Han gjorde hende vred med sine ord. Havde hun ikke gang på gang forsøgt at fortælle ham hvad hun ønskede? #Jeg har forsøgt Mattheus, men jeg har krævet svar som du har været meet påpasselig med at give mig. Jeg synes ikke jeg har kunnet gøre mit ønske mere klart, men selv jeg kræver en værdig behandling, jeg vil ikke dele, jeg vil ikke stå i usikkerhed, og frem til du stopper med at bebrejde mig for at hele verden ser dig som en genstand, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre,# hun var opkørt, ikke vred bare.. frusreret.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 21:09:31 GMT 1
Ensom og forvirret, havde Mattheus følt sig i mange år, igennem hans liv, og særligt i den tid, hvor hun havde været væk. Det havde næsten været det værste af det hele, for han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Han stirrede ind mod væggen, som var den pludselig mere spændende end hvad hun var. Det var dog langt fra tilfældet. #Der er meget få, der kan se bort fra de ting, som er en del af mig.. Som er mig,# begyndte han med en kortfattet stemme. Han var ikke kommet til af kærlighed som så mange andre var, men derimod på grund af forpligtelserne, hvilket næsten var det værste af det hele. "Den ene person som ikke ser mig som en genstand, har været væk i frygtelig lang tid, Aliyah. Jeg klandre ikke dig for at tage afsted på min moders ønske,# sagde han dog. Han kunne ikke. Det ville være at gå imod hans moder, og det var noget af det sidste som han ønskede sig. Det strenge blik tog han sig ikke af. Det var han jo i forvejen vant til at blive mødt med. Hvordan hun kunne føle sig truet af Lily, forstod Mattheus dog ikke, og det lagde han heller ikke skjul på. Ja, han hyggede sig med hende, som hun også kendte ham bedre end de fleste. Dog slet ikke så godt som Aliyah gjorde det. Han kneb øjnene let sammen. Snak om en lavt sat tillid til sin partner. Han kunne ikke undgå at bide sig fast i skuffelsen som havde meldt sig. #At du føler dig truet, kan jeg intet stille op med. Det gør ondt, at vide, at du absolut ikke nærer den form for tillid til mig,# sagde han direkte. Ondt gjorde det, men det var jo heller ikke fordi at han kunne gøre synderlig meget ved det lige nu. Skaden var sket.. Og han kunne jo ikke rigtigt rette op på den. Ingen kvinde havde været forbi hans seng.. Han havde ligget i den selv, velvidende om, at den nærmest føles for stor til et enkelt individ, men han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det, som det var lige nu. #Klandrer jeg dig for noget som helst, Aliyah? Siden du er kommet hjem, har ingen været forbi kammeret her! Du derimod søger fortsat væk fra mig. Du gør jo bare tydeligt for mig, hvad du ønsker.# Her tav han. Han ønskede ikke at drage de konklusioner, men for pokker.. Det hele var jo bare problematisk!
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 21:24:24 GMT 1
Det var kun forståeligt at hans fødegrund plagede ham. Som værende et barn født af forbudt kærlighed, så vidste Aliyah ganske lidt om hans situation, men at skulle undvære alt den kærlighed som hun selv var blevet givet, havde hun svært ved at forestille sig. På den måde følte hun med ham, men for pokker! Kunne han ikke se at hun forsøgte at give ham noget af det som han havde mistet? #Jeg forelskede mig ikke i en konge, Mattheus, men som den mand jeg så heroppe, værende alene. Det betyder at du er mere end det,# fastslog hun og kunne dog ikke undgå at føle sig lidt utilstrækkelig. Hvis ikke hendes kærlighed var nok, så ville det først blive en avanceret sag. Hun rystede på hovedet og trak sig lidt længere frem mod ham for at mindske afstanden. #Jeg havde intet andet valg. Det var ikke fordi jeg fortrak at forlade dig,# hendes blik mildnedes lidt. Savnet havde været der i det mindste, det mærkede hun, ligesom det havde været der til ham. Trods de var tættere, rørte hun ham ikke, i frygt for at han ville trække sig fra hende. #Jeg har været væk i et år. Det er lang tid, jeg forstår hvorfor du gjorde som du gjorde, men jeg kan ikke vide hvor meget du holder af hende, hvilken betydning hun har for dig, og du undgår det, hvilket skaber uro. Hvis bare du kunne fortælle mig at jeg ikke skulle bekymre mig, at du ikke nærede de følelser for hende, så ville jeg ikke betvivle dig for et øjeblik,# svarede hun og fugtede sine læber med et strejf fra tungespidsen. Det gjorde virkelig ondt, men før eller siden ville han vil indse at alt hun gjorde var for at beskytte ham. #Det er dine ord ikke mine. Jeg håber ikke at du selv tror på dem,# hun så ned og skubbede sig igen lidt tilbage. Hvis det var den tanke han havde..
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 2, 2015 21:34:52 GMT 1
Det var de færreste der vidste og forstod sig på den familiære baggrund Mattheus egentlig havde med i rygsækken, og naturligvis var det noget som gjorde sagen svær, selv for hans vedkommende. Dette var uden tvivl noget, som kunne mærkes. Han knyttede næven under vandet, inden han endnu en gang førte den op til kanten af karret. #Når mit liv kun er præget af det kongelige og royale, er det svært at håndtere det andet, Aliyah. Jeg beklager,# sagde han blot. Hun forventede og regnede vel ikke med særlig meget fra hans side, gjorde hun? Ondt som det end gjorde, så ville han jo gerne give hende det rette, selvom det for pokker ikke var særlig nemt. Han kunne jo ikke ligefrem gøre det vildeste ved det, hvad end om det var noget som han nu ville det eller ikke. #En ordre er en ordre.. Og hvis min moder sendte dig på den opgave, er der intet jeg kan stille op,# endte han blot med noget så simpelt som et træk på skuldrene. Naturligvis irriterede det ham virkelig, at vide, at hans moder absolut skulle blande sig. At hun rykkede tættere på, fik Mattheus til at vende blikket mod hende. Dette føles dog ikke som tæt nok på ham, for hans vedkommende. Han ville have hende tæt på.. I favnen.. i sengen.. vide at hun igen var hans, men når hun end ikke var sikker på ham, så vidste han ikke hvor han havde hende, og dette kunne mærkes. Ingen tvivl om, at det kunne mærkes. #Jeg har allerede fortalt dig, at du ikke har nogen grund til at føle den form for tvivl, og alligevel fortsætter du. Siden du er hjemvendt har ingen været forbi mit kammer. Alene det, burde være svar nok,# sagde han kort for hovedet. Selv havde han ikke været i stand til at slappe af, siden hun kom hjem. Han tacklede generelt pres meget dårligt. Igen vendte han blikket væk fra hende. #Så fortæl mig, at jeg tager fejl,# opfordrede han direkte. Dette forvirrede da mindst ham lige så meget!
|
|
Warlock
Eksotisk Danser
443
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Cressida Marvalo on Apr 2, 2015 21:59:41 GMT 1
i alle disse år havde hun forsøgt at sætte sig ind i hvad han kom fra. Det var to meget forskellige verdner, og hun forventede ikke at han ville kunne give hende hvad som helst på den korte tid, men når han én gang før havde været i stand til at yde den omsorg, vise den kærlighed, så var det måske lettere at forvente på ny. #Så lad mig hjælpe dig for pokker. Det er bestemt ikke min mening at pålægge dig flere belastninger,# understregede hun lidt sigende. Aldrig mindedes hun at forholdet mellem dem havde været så anstrengt, tværtimod havde det altid været så svært for dem at holde fingrene fra hinanden. I timevis havde de kunnet ligge og snakke om ligegyldige ting, bare hvile i hinandens favn, noget som hun i den grad savnede nu. #Det kunne ingen,# medgav hun med et stille suk. Hendes røde lokker skubbede hun over den ene skulder. Halvdelen var dyppet i det varme vand, badet var i den grad tiltrængt. Det var en lettelse at ingen anden havde været i sengen siden hendes hjemkomst. #Nej det har du ikke.. ikke før nu. Du fortalte mig at hun var af betydning for dig, det er alt hvad jeg har fået, men det glæder mig. Jeg vil stole på de ord,# hun nikkede for sig selv. Så var det ham der stod i fedtefadet, hvis det skulle vise sig at de ikke var sande. #Du tager fejl. Det eneste jeg ønsker er at være sikker på at den mand jeg siger ja til at ægte, holder sit løfte af de rette grunde,# svarede hun direkte. så måtte han jo tage det eller lade være.
|
|
Varyl
Varyl - Vampyr og Varulv
1,884
posts
3
likes
I have nothing to say.
|
Post by Mattheus Diamaqima Angleráx on Apr 3, 2015 8:37:47 GMT 1
Mattheus kom fra omstændigheder, som ikke typisk var at opleve nogen steder. Han var kommet til, udelukkende af pligter, og ikke noget andet. Dette var uden tvivl mærkbart for hans vedkommende. Ondt som det end gjorde, så var det nu bare hans liv. Derfor forventede han slet ikke at nogen kunne sætte sig i hans sted, eller have forståelse, for det som han nu havde med sig i baggagen. #Vil du da kalde dig selv for en belastning?# spurgte han denne gang med en direkte stemme. Det var dog ikke noget, som han ville kalde hende. Hun havde været noget af det, som for alvor kunne sænke roen i hans krop og sind. Det var i hvert fald hvad hun havde formået at gøre frem til nu, og dette var han uden tvivl mærket af, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Igen vendte han blikket væk fra hende. Til nu, havde de været i et forhold, hvor de ikke havde kunne holde sig fra hinanden. Det var virkelig den omvendte verden lige nu. #Hun var blandt de første jeg rent faktisk var sammen med. Hun kender mig, sågar bedre end min egen moder, Aliyah.# sagde han direkte. Han ville ikke lyve for hende. Det var det som gjorde Lily særligt vigtig for ham, og særligt når det var på denne her måde. Han ønskede jo, at de fandt ud af det, men det krævede også, at hun var indstillet på det. Han bed tænderne sammen, så man igen kunne ane det i de tydelige kindben. #Tror du jeg ville spørge og falde på knæ uden en grund?# spurgte han igen med en direkte stemme.
|
|