Confused..!

[Deleted]

Solen stod højt på den enorme himmel, og selv i Procias, kunne man næsten føle varmen og glæden boble i form af det kraftige solskin. Vinden slog ikke det mindste her, og træerne var allerede ved, at få de mange knopper som snart skulle springe ud og frem i det klare forår. Sneen var efterhånden begyndt at skulle smelte, selvom den stadig lå i mindre dynger rundt forbi. De små og alligevel så faste vingeslag fra Manjarno, søgte mod det store Procias. Hun landede lettere tungt, lod knæene møde den kolde jord og med vingerne som bare måtte falde omkring hendes krop. Slank var hun som altid, selvom hun efterhånden bare havde droppet helt og holdent, at skulle gøre noget ud af sig selv.. hun havde jo heller ikke noget at pynte sig op for. Hun ville virkelig bare have lov til at være i fred! Hun var virkelig forvirret.. mødet med Nick var virkelig alt som hun havde i tankerne, selvom hun heller ikke havde fået sig til at slippe Derek. Han var virkelig den eneste som hun egentlig havde åbnet sig for igennem et helt århundrede og det sagde virkelig heller ikke så lidt. En tåre gled stille ned af hendes kind.. et sted så skammet hun sig noget frygteligt. Det kunne da heller ikke være rigtigt, at hun skulle holde sådan fast i fortiden! Det kunne da bare ikke være rigtigt! Hun vendte blikket ned mod halsen.. jovist, hendes egen ring hvilede der.. Nick havde jo fået sin egen. I ren og skær følelse af lykke over igen, at have fundet ham, så havde hun bare givet ham den.. et så brændende ønske og dog.. det føles ikke så naturligt som det burde have gjort? Hun faldt helt ned på jorden, hvor hun bare valgte at sætte sig. Hun trak benene helt op til sig, slog armene om dem og blev bare siddende.. Hun var virkelig forvirret.. hvad var det dog hun havde gjort..?!

[derek]

Derek havde brug for at strække vingerne.. at være i himmelen kunne være meget anstrengene at befinde sig i hemlen altid.. han fløj nu hen over procias og kiggede ned på jorden.. så mange pæne ting og så lidt tid.. han ville ønske at han havde hele livet til bare at studere flotte ting.. hans færd bragte ham over græsmarkerne hvor hans øjne måtte skue noget som fik ham til at stoppe.. en engel som bare sad.. med hovedet let på skrå fløj han en smule tættere på.. han fløj til han opdagede hvem det var, Lisa og hun så ikke så godt ud.. allerede på den afstand kunne han se at hun var trist.. som et lyn fløj han hurtigt ned og landede ti meter fra hende med høj fart.. "Lisa hvad er der i vejen min kære??" sprte han bekymret mens hastige skridt førte ham nærmere hende.. "hvad er hendt dig" han lod sig falde på knæ ved hende og betraktede hende.. at han var bekymret var virkelig tydeligt..

[Deleted]

Lisa havde virkelig bare lyst til at være alene. Medynk og medlidenhed, var ikke noget som hun kunne bruge til en skid lige nu! Hun blev bare siddende, selv da hun kunne høre lyden af faste vingeslag.. det var vel en anden engel? Næsten urealistisk, blev hun siddende og bare håbet på, at vedkommende ville flyve forbi hende, selvom det nu hurtigt gik op for hende, at det slet ikke var tilfældet. At høre Dereks stemme, var det første som kraftigt måtte slå ind på hende og hurtigt trak i hendes opmærksomhed. At han kaldte hende for sin kære, var noget som varmet hende.. det var i det mindste en som tænkte på hende. Et svagt, dog tydeligt usikkert smil bredte sig på hendes læber, da blikket igen hurtigt måtte falde. Hun lod ham komme hen til sig. Hun var ikke bange for ham mere.. ikke bange for, hvad han nu ellers måtte tro om hende. Hun stolede faktisk på ham.. det gjorde hun virkelig. Hun trak vejret næsten dirrende.. hun havde mødt ham.. hvad ville Derek da ikke sige til det?! Hun knyttede hænderne og slog dem om sine knæ. Hun følte sig mere eller mindre som en forbistret lille tøs som ikke vidste hverken til eller fra og hun kunne virkelig ikke fordrage det! ”Jeg fandt ham… Jeg fandt ham..” mumlede hun med en dæmpet stemme, næsten præget af en tydelig skyld, selvom hun ikke ønskede at vise ham det. Hun hadet virkelig at skulle erkende sine fejl.. Specielt overfor dem som hun faktisk måtte stole på.. det var virkelig noget af det værste. ”Jeg fandt ham.. jeg fandt ham..” gentog hun endnu en gang. Blikket hvilede i jorden.. Hun var virkelig forvirret.

[derek]

derek satte sig helt hen til hende.. blidt tog han fat i hendes hænder og holdt dem i sine egne mens han lyttede til hendes dirrende vejrtrækning.. at der var sket noget drastisk siden sidst var ham let at se men hvad det var var en anden side af sagde.. han regnede med at det ville være noget med Nick at gøre på den måde som hun reagerede på og da hun snakkede bekraftede det det blot for ham.. "Du fandt ham ... hvad skete der så??" spurgte han blidt.. han hørte hende gantage det og slap hendes ene hånd for blidt at løfte hendes hoved så han kunne kigge på hende.. "Lisa tag en dyb indånding og slap så helt af.. hvad er der skat?? har han gjort dig noget??" at derek virkelig var bekymret for hende måtte kun være tydeligt.. han ville gerne passe på hende. sørge for at hun havde det godt og det havde hun ikke nu.. det gjorde ondt at se hende sådan her.. "Såså" hviskede han stille og prøvede forsigtigt at ligge en arm om hende..

[Deleted]

Lisa skælvede tydeligt. En ting var at møde Nick, en helt anden følelse end det som hun lige havde ventet sig af, det kunne hun ikke komme udenom. At han tog om hendes hænder og vente hendes blik op mod sig, gjorde hende virkelig kun mere usikker. Det var nu ikke fordi, at han havde gjort hende noget.. det var bare alt det som han havde sagt til hende, det var virkelig noget af det værste som kunne ske hende. En tåre gled stille ned af hendes kind. ”H-han gjorde mig intet.. Han gjorde mig intet..” hviskede hun med en rolig og dæmpet stemme. De mørke øjne lod hun hvile i hans. Nick havde fortalt hende det hele.. alt det som hun ønskede at høre, selvom det ærlig talt havde skræmt hende og ganske så meget endda. Hun rystede på hovedet.. hun formåede virkelig ikke at få slappet af det mindste. ”Jeg kan ikke..” hviskede hun næsten panisk. Hun sagde absolut intet til, at han lagde armen om hende. Det var virkelig kun ham som faktisk var den engel som hun stolede på.. hun turde ikke stole på andre. Hun lagde sig forsigtigt ind til ham, lod hovedet søge stille mod hans bryst. ”Han… han fortalte mig alt.. alt.. følelser.. alt..” Hun lukkede øjnene stille. Hun havde jo et sted ønsket at komme over ham.. han gjorde det bare så umuligt for hende! En tåre gled stille ned af hendes kind. Hun var forvirret, hun var virkelig så forbandet usikker.. at hun så lod ham komme tæt på, var virkelig første gang hun havde gjort det med nogen foruden Nick. Hun knugede om Dereks hånd. Hun turde næsten ikke slippe den igen.

[derek]

Derek mærkede hvordan hun egentlig ønskede ham tættere på sig og han holdt hende derfor tættere ind mod sig.. roligt lod han sin pande falde mod hendes og sad bare der med hende mens han lyttede til hende.. han ville aldrig gøre hende noget som helst.. det kunne ikek falde ham ind at gøre.. allerede nu holdt han af hende men om det var mere end venner vidste han endnu ikke.. hans hjerte var flygtigt og med hende tænkte han slet ikke sådan.. han ville virkelig bare gerne hjælpe hende så godt som det var ham muligt.. "han sagde alt?? hvad han følte, at han havde savnet dig og alt sådan noget??" spurgte han stille men ventede ikke på bekræftelse foør han fortsatte.. "jamn jeg troede da at det var en god ting min Kære?? AT han ikke havde glemt dig og at han dig stadig elsker?? hvad er der galt ved det??" han måtte vide det hele for at kunne få hende til at falde til ro.. hendes stemme var helt rolig og fatte mens han snakkede.. han ønskede ikke at hun var stresset men at hun bare kunne slappe af her i hans favn..

[Deleted]

Foruden Nick, så var Derek virkelig også den eneste som hun overhovedet følte, at hun kunne stole på, det var heller ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. Det var virkelig kun en tanke som måtte gøre hende glad. Han havde siddet og lyttet til hende, han havde været der og det var virkelig kun noget af det som hun virkelig havde haft så ekstremt stort behov for, det kunne hun så sandelig heller ikke komme det mindste udenom overhovedet. Hun nikkede stille til hans ord. ”H-han sagde mig alt… alt sammen..” Hun vendte blikket stille op mod Derek. Selvfølgelig glædet det hende, at han ikke havde fundet en ny og at hun bare var røget i glemmebogen med tegn til alle de år, som de jo faktisk havde været sammen, men dette.. det var virkelig lidt mere end det som hun faktisk var i stand til at skule overskue. ”H-han er ikke.. den som jeg giftet mig med.. dengang.. H-han er mørk.. han er kold..” hviskede hun dæmpet. At manden var blevet warlock, var klart det som skræmte hende meget.. hun ønskede jo bare et sted at finde ud af det kaos af følelser. Hun lagde hovedet tæt ind til hans favn og skulder, følte sig egentlig ganske tryg ved ham og at lade ham komme så tæt på hende. Hun slap stille hans hånd, og lod begge armene forsigtigt falde omkring hans liv, hvor hun kun trykkede sig tættere på ham. Hun nød faktisk, at han kaldte hende for sin kære.. på en underlig måde, så gjorde det hende glad.. meget endda. Hun lukkede øjnene stille, prøvede at holde tårerne tilbage. ”H-han elsker mig.. han.. han savner mig.. jeg.. jeg ved bare ikke..” hviskede hun dæmpet. Stemmen var næsten præget af skyld og blikket var et stort virvar af forvirring.. hun vidste virkelig ikke.

[derek]

"såså" hviskede han blidt og holdt hende så tæt som det var ham muligt.. han endte faktisk med at lade sine vinger folde sig om hende for at give hende mere nærhed.. "Han er blevet Warlock??" sagde han tænksomt og lod blidt en finger stryge ned over hendes ene kind.. han vidste at ikke alle gode var af det gode og ikke alle onde var af det onde.. "er du sikker på at han er så kold og ond som du siger bare fordi han er Warlock?? måske blev han det på grund af sorg men hans sind er måske nok stadig det samme" hviskede han trøstende og lod sin hånd stryge hende over ryggen.. "slap af min kære.. vær sød at slappe af.. jeg kan ikke udholde at se dig sådan her.. jeg ville ønske at der var noget jeg kunne gøre for dig" han lod et enkelt kys falde i hendes hår og han holdt hende tæt mens han bare lyttede til hende..

[Deleted]

Lisa prøvede virkelig, at skulle falde til ro, selvom det virkelig var så ekstremt besværligt for hendes vedkommende. Han gjorde hende dog mere rolig end det som hun havde været i timer. Hun følte sig virkelig så tryg ved at skulle sidde der sammen med ham og i hans arme, det var ikke noget som hun kunne komme udenom. Hun lod de mørke øjne glide stille i og med et svagt suk. Det hele var virkelig bare så frygtelig forvirrende! Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle stille op! Hans strøg over hendes kind og hendes ryg, fik hende dog til at roe sig mærkværdigt meget ned på absolut ingen tid. Hun sukkede indædt. ”W-warlock ja..” hviskede hun dæmpet. ”H-han beskrev sig selv.. som en dræbermaskine Derek… han.. han var en..” hviskede hun stille, denne gang betydeligt mere skræmt. Det var bestemt ikke den Nick som hun havde giftet sig med dengang, det havde aldrig været den tankegang som han havde siddet igen med! Kysset mod hendes hår og at han bare holdt hende tæt, gjorde hende tryg.. det var virkelig en tryghed uden lige. Hun slap et svagt hulk. Hun ønskede virkelig bare at have fred, det var da ikke så meget at forlange?! ”Jeg ved det virkelig ikke.. jeg ved ikke.. jeg ved ikke..” sagde hun igen og igen og igen. Hun gemte ansigtet stille ind mod hans favn. Ved ham var hun virkelig tryg.. det var virkelig en så behagelig følelse. Hun blev siddende med armene godt om ham, trykkede sig ind til hans skikkelse. Hun nænnede ikke at skulle slippe ham. Hun følte sig bare som en forskræmt lille pige.. ikke en side af sig som hun ønskede, at han skulle se.

[derek]

derek havde ingen intentioner om at slippe hende.. ikke på vildkår.. han holdt hende tæt på sig, så tæt som det var ham muligt mens han bare lyttede til hende.. lyttede til hendes ord.. "Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal eller ikke skal gøre min Kære.. jeg kan ikke diktere dit liv og ej heller vil jeg.. men ..... når det er sagt vil jeg gerne påpege at hvis han ikke er den samme ... hvis han ikke er den mand som du giftede dig med burde du måske lade dit hjerte slippe ham.. medmindre du kan vælge at leve sammen med den han er blevet" han kyssede hende endnu en gang i håret og lukkede øjnene.. han ville råde hende som godt som det var ham muligt.. han ønskede hende kun det bedste og det burde hendes mand også.. hvis han virkelig var som hun beskrev kunne han da godt se at hun, som engel, ikke kunne være sammen med ham.. noget så rent som en engel kunne ikke tåle at være nær mørket og Lisa.. lisa var en af de reneste sjæle som han havde mødt.. endnu var der kun godhed i hende.. skulle det ødelægges ved en kærlighed som måske ikke kunne fungere længere?? han ønskede det ikke men dette handlede ikke om ham og hans ønsker men om hende og hendes ønsker.. intet andet..

[Deleted]

Lisa faldt stille til ro hvilende ind mod Dereks favn. Foruden Nick, var det virkelig kun ham, som havde formået at komme så tæt ind på hende, at hun faktisk var blevet tryg på ham. Tydeligt ved, at hun faktisk fortalte ham alle de ting som hun gjorde.. normalt var det slet ikke ting som hun ville dele med nogen.. Hun havde jo bare ingen at skulle dele det med ellers og det var virkelig noget af det som gjorde meget ved hende. Hun skælvede stadig en anelse.. bange kunne man da mildest talt sige, at hun var, for det var hun så sandelig også og meget endda. En tåre gled stille ned af hendes kind. ”J-jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..” hviskede hun dæmpet. Selvfølgelig var hun glad for at Nick stadig var til.. at hendes død ikke havde drevet ham helt væk fra denne verden. ”Han ønsker mig tilbage Derek.. jeg ved virkelig ikke om jeg kan..” hviskede hun dæmpet. Ikke bare tanken om, at mørket virkelig var noget som skræmte hende.. det gjorde hende direkte panisk og det ville virkelig ødelægge hende, ikke at have et så brændende lys som himmeriget at søge til. Det kunne hun virkelig ikke og hun vidste det.. det ville da drive hende til vanvid eller slå hende selv ihjel! ”Hjælp mig..” hviskede hun dæmpet. Hun vendte blikket stille op mod ham. Den ene hånd lod hun falde mod hans bryst, nok mere som en støtte, selvom hun ikke kunne lade være.. hendes tommel strøg blidt og alligevel så forsigtigt. Han betød meget for hende.. frygtelig meget endda.

[derek]

han lyttede stille til hende og lod enkelte strøg tilfalde hendes kind.. dette var svært for ham at hjælpe med.. hun var så ked af det at det ville være rigtigt for hende at glemme ham helt og holdent men på den anden side så var hendes kærlighed til ham så stor at den ikke kunne ignoreres.. "Min Kære.. jeg ved ikke hvor meget jeg kan hjælpe med ud over at vejlede dig efter bedste evne" sagde han blidt og løftede hendes blik så han kunne fange hendes øjne.. "Din kærlighed til ham er stor.. virkelig stor og det må du ikke glemme.. lad dit hjerte råde dig men ikke styrre dig.. du må lære hvor grænsen går.. jeg kan se hvor ondt det gør på dig alt dette og det er ikke noget som jeg ønsker at du skal blive ved med at lide med.. det er virkelig svært fordi en del ønsker bare at se dig væk fa ham så du kan blive glad igen men din kærlighed til ham er så stor at jeg ikke ved om dette ville være det rette for dig at gøre" hviskede han stille og holdt bare om hende.. han ønskede at hun skulle have det godt men det var virkelig svært lige nu..

[Deleted]

De lette strøg som Derek lod tilfalde hendes kind, fik hende til at sitre ganske svagt, selvom det i den grad også var med et behag. Hun holdt virkelig frygtelig meget af ham. Hun ville i den gad lyve hvis hun skulle påstå noget andet. Hun lod hovedet søge forsigtigt mod hans hånd, som et blot tegn til at det var helt okay at gøre det. Han var virkelig den eneste foruden Nick, som var kommet så tæt ind på hendes liv, at hun faktisk også ville vise dem en tillid, det var virkelig heller ikke noget som sagde så lidt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun bed sig let i læben, da han hævede hendes blik så han selv kunne se det. Hun havde dog ikke noget problem, ved at skulle se ham i øjnene.. slet ikke. Hun blev siddende og lyttet til ham og hans udtalelser, alt for at søge efter et muligt svar i det, nu hvor hun hverken vidste til eller fra selv. Og hun hadet virkelig følelsen og hun hadet virkelig tanken! Hun satte den ene hånd mod hans bryst, da hun stille tvang sig mere op at sidde tæt ved ham. Hun ønskede virkelig ikke at forlade ham nu, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun sukkede dæmpet. ”Der er gået hundrede år, Derek… Jeg genkender ham knapt.. han er ikke den samme som dengang.. jeg ved ikke hvor grænsen går. Jeg ved ikke hvad jeg burde.. M-mørket det..” Hun bed sig igen i læben. Tanken skræmte hende og mere end det som det hade gjort nogensinde før.. Hun var jo en engel og et klart lyst væsen! Hovedet søgte stille mod hans skulder, hvor hun valgte at krybe helt op og tilbage i hans favntag. ”Jeg ved virkelig ikke..” hviskede hun frustreret.

[derek]

derek vidste ikke hvordan han skulle rådgive hende.. han vidste ikke hvordan han skulle hjælpe pigen her som sad i hans favn og som han var begyndt at holde af.. hun var forvirret men han vidste at kun hende selv ville kunne finde de svar som hun søgte.. at hun så måtte trykke sig mere ind til ham fik ham til at smile lidt.. "Måske er han en Warlock men han har stadig et hjerte.. det må du ej glemme.. men jo, mørket kan være en skræmmende ting.. det kan jeg ikke benægte" han endte med at ligge en arm om livet på hende og den anden under hendes knæ hvorefter hans rejste sig.. "Det bliver snart mørkt min kære.. Vi kan snakke videre hjemme hos mig" han lagde sin pande mod hendes og lod hende være så tæt på sig som hun ønskede.. han satte af og endte med at flyve hurtigt op til himmeriget som altid ville yde dem beskyttelse.. Derek bragte hende til sit hus og åbnede døren for hende.. ikke en eneste gang lod han hende skille fra sig fordi han vidste hvor tæt hun ønskede ham.. døren lukkede han med vingen og han gik ind i den lille stue.. der så ikke ud af meget herinde men det var nu sådan som han kunne lide det.. han satte sig stille ned i sofaen med hende på skødet.. "Nu kan vi snakke uden at nogen høre det og væk fra mørket" hviskede han blidt og nussede hende over håret..

[Deleted]

Lisa var virkelig panikslagen. Hun elskede Nick, men den Nick som hun havde mødt, var ikke den som hun kunne huske og det var virkelig noget af det værste ved det hele, det kunne hun heller ikke komme udenom. Dette var noget af en ganske særlig tillid som hun viste til Derek i øjeblikket, det var heller ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom. Det var kun en form for tillid som hun havde vist Nick dengang, de for alvor havde haft hinanden. ”Hjertet kender jeg, men ikke personen som må bære det..” hviskede hun dæmpet. Hendes blik var virkelig præget af en så voldsom tvivl, det var virkelig lige før, man skulle være både blind, dum og døv, for ikke at kunne se det ved hende på denne måde. Hun sukkede dæmpet og med blikket hvilende på ham. Han prøvede i det mindste, det var der heller ikke nogen tvivl om, og det var virkelig kun noget som hun virkelig kunne være glad for. ”H-hjemme hos dig..” gentog hun næsten usikkert. Hun skubbet sig dog ikke det mindste fra ham. Tvært imod, så blev hun siddende lige ved. At han lod hånden lukke sig om hendes ryg og under hendes knæ, da han hævede sig med hende i favnen, lod hun armene falde omkring hans nakke. Han var virkelig blevet værdifuld for hende.. endelig en som hun faktisk kunne snakke med og faktisk også blive hørt således. Ikke at hun flyttede sig det mindste overhovedet, da han selv søgte til hans eget hjem, som han lod hende komme til.. det glædet hende faktisk meget.. at de kunne snakke i fred og ro, at hun faktisk også faldt helt til ro ved ham. Hun blev siddende, selv da hun endte med at sidde i hans skød. Hun var i den grad tryg ved ham på alle tænkelige måder. At han nussede hende i håret, fik hende virkelig kun til at smile. ”Du ved virkelig ikke hvor meget du betyder for mig..” hviskede hun dæmpet. Bare ord som kom over læberne uden at hun videre tænkte over dem.. det var bare noget som hun ønskede, at han skulle vide.