at gå i ring

[Deleted]

Dagen var som så mange andre stille og rolige ,for en gangs skyld senen ar begyndt at smelte stille og rolige men, det var stade koldt to dure sad sammen og nusset om sig selv med at kukke og blikke ,til hinanden .på en lille skov stig gik ,en ulv med flot blæs det var. jack som var kommet meget langt han vidste ikke hvor han skulle hen men han ville finde sig selv og sit hjem jack hadet foringen på men ,den kunne man ikke regitit se efter de 15 mænd som hadet for søgt at overtale om om at forråde sin, gud far viklede han ikke kunne få sig selv til hvad skulle jack ,stille op rolige kikket han rundt der var ikke noget han kunne gøre lige nu andet ind at se femadet , men det der med regitit mænd forstod han sig ikke på i nu .men han ville se hvad han kunne stille op med det det var helt sikkert Rolige kikket jack rundt der måtte være noget han kunne gøre i sin ulve skikkelse kom han stille og rolige rundt om et hjørne, hvor han søgte hen vidste han slet ikke det var temalige meget for ham alt det her men han vidste at han måtte finde ud af sig selv men hvor hans vej førte jack fandt hurtigt en hule hvor han kunne være i for natten det ville være dumt at komme videre her fra lige nu der kunne gemme sig fjender rundt om kræng


hvad skulle jack lave han kunne gå mod syd så ville han komme til en af de støre byer og han kunne måske også sætte næsen mod

[Leonore Salvorique De Lochér]

Endnu en gang havde Leonore valgt at tage turen ud, velvidende om, at det ikke var noget, som hendes kære fader måtte bifalde. For en gangs skyld, måtte hun jo handle og gøre tingene, som hun nu måtte finde dem bedst, og hun havde jo for pokker brug for at kende til den verden, som hun var omringet af, så det var der vel ikke noget galt i, var der?
Hætten hvilede løst om hendes hoved, så hun var mere eller mindre i det skjulte, og hun holdt sig på hesteryg. Hendes moder havde givet hende liv, selvom hun nok ikke ligefrem havde regnet med, at hun ville søge så langt væk, som det hun havde gjort, men hun følte, at det her var en nødvendighed efterhånden. Hun var nysgerrig.. så pokkers nysgerrig på den verden, der var omkring hende. Hun sad i en kvindsadel. Hun kom jo af en fin og adelig slægt, og dette kunne uden tvivl mærkes på hende. Håret var langt..velplejet, og hendes krop bar ingen tydelige tegn på noget som helst, samt hun havde en yderst fin beklædning, dog uden at have noget af værdi på sig. 

Tøjlerne hvilede i Leonores hånd med en rolighed og stabilitet. Hun havde ofte været ude at ride med sine forældre, så det var en ædel kunst, som hun havde lært sig for mange år siden. Et smil hvilede på hendes læber, som hun lyttede til hestens skridt. Smukt var her uden tvivl, dog selvom hun vidste, at det var blevet et farligt sted. Et virkelig farligt sted.

[Deleted]

Jack gik stille og rolige mens han lage hovedet på skrå de var svært for ham at finde et sted at sove nogle gang sov han faktisk ikke men bliv hjemme det var ikke til at sige hvad der skete rolige lage han hovedet hvad skulle han gøre hans hjerte var spillet og hans føler ligeså det var ikke nemt det her det var det virkelige ikke mens jack og kom forbi noget der kunne line en gammel jagt hytte af en salgs den var i vær fald gammel atter en gang måtte jack han håbet inderlige at ans sind snart ville fadle til ro for han gad ikke det her på nogle måde det var trist at se men det var sandheden jack var i en ond cirklede lige nu lige glad med alting lige som sig selv rolige skubbet han synden ind mod hytten der var støvet lige som det forleden men her var da varmt hurtigt lage han sig op i i en gammel seng det var beder ind at lægge ned i jorderne i værtifald mere varmt jacks blik kom rolige hen mod kamien han forvandle sig igen og prøvet at finde noget varmt det var sjovt men jack var også usikker på om han gad mere

[Leonore Salvorique De Lochér]

At det var ved at være så sent, var ikke rigtigt noget der gik op for Leonore, før hun hævede hovedet. Så længe, som hun havde redet nu, og gjort sig tanker om alt muligt, så kunne hun jo godt se, at det var ved at blive mørkt. Automatisk var det noget som gjorde hende en kende urolig i det indre, dog selvom det ikke var noget som viste sig i det ydre. Havde hun virkelig været ude i så lang tid? Det var virkelig svært, selv for hende, at forstå! Hun trak let i tøjlerne, hvilket fik den høje hest til at stoppe op. 
Tøjlerne tog hun roligt i sin hånd, og så sig om. Selv var hun på ingen måder stedskendt her i området, og hun vidste hvor farligt det egentlig var at være her. Måske at hun skulle vende om og søge hjem? Måske at det bare var det mest praktiske lige her og da? Hun rystede på hovedet af sig selv. Nej, nu var det på tide, at hun kom ud og prøvede tingene af. Det var vel heller ikke så skidt, at det ikke var godt for noget andet, var det? Hun fortsatte. Ikke var der en sjæl omkring hende, hvilket alligevel efterlod hende med en form for ro. Mentaldæmonen gav hende ganske vidst visse fordele, som den kunne vise sig, at være det stik modsatte. Hesten trassede let efter hende. Selv den var helt rolig, og så havde hun jo heller ikke nogen grund til at gøre andet.. Det var jo egentlig bare... hvor var hun?

[Deleted]

Jack holdte sig stille varm da det så ud til at være en rolige aften han kunne se at stede her var en jæger og smed for der var kuld til at smede ting rolige rejste han sig stille op hvad skulle han ellers gøre lige nu han rejste sig for at finde noget at spise i sin taske men der var ikke meget tilbage det næste stop ville blive en sted hvor han kunne købe lidt mad eller andre ting og jack bestlyeed sig for at gå lidt ud for at se om han kunne finde et bytte han kunne ned lægge rolige tog han sin bue frem og pil mens han stille vente på et hørt eller en harer som han godt kunne lide kom forbi han var jo ulv inderst inden men hvad pokker vis folk ikke kunne tag ham som han var så var det jo b han sad stille på huk og sigte rolige nogle steder for at finnen ud af om der var noget han kunne spise ” nej ikke der og heller ikke der ” visket han svagt jack var en dygtigt jæger noget Tranduil naturlige vis ikke skulle vide for meget om for det ville ikke se godt ud i hans øjne af og til forstod han sin gud far men Ander gang når elveren kom op i ham så var det ikke noget som hvad skulle han stille op ellers han sukket rolige og rystede på hovedet nej han ville ikke tænke på dem og han hadet ikke i sende at vende tilbage lige pt han hadet miste for meget selv de gode venner som han hadet og noget som Utrolige nok

nogle ulve hadet set Leonore og hadet ståede på lur for at de hadet set hinden som bytte de listede sig tætter og tætter ind på hinden og de var ude efter en ting Dræb og spis der kom en ulv hen for and hindens hest og hylde og knortet af hinden men mest for at skramme hesten væk de ander ulve stod og vente på at den endet skulle løbe eller gå i panik


jack selv stod og ventede på at noget skulle komme men hans toldmodigehed var ved at være brugt op men lige inden han rejste sig så han en kanin og rolige og elegant slap han buens pil og den skød af sted med lyn fart mod stede ” ja jeg fik den ” sagde jack stolt han løb hen og harren var død og lå liv løs på jorden

[Leonore Salvorique De Lochér]

Leonore så sig om. Det var egentlig ikke til at finde ud af, hvor hun var endt henne i verden. Der var jo så meget omkring hende, og ej var det noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Tænderne bed hun en anelse sammen, som hun tog om tøjlerne på hesten. 
At der var ulve omkring hende, var ikke rigtigt en ting som gik op for hende, før hun hørte lyden af knurren. Hesten begyndte selv at blive en anelse mere anspændt, og det fik den til at bakke mere, hvor den nægtede at fortsætte frem. "Hvad er der med dig.." endte hun med en mere sammenbidt stemme. Det var utrygt nok for hende i forvejen. Hesten stillede sig på bagbenene, hvilket næsten tvang hende til overbalance, hvor hun også måtte falde. Den løb den anden vej.

Hænderne stødte af mod jorden, hvor hun fast vendte blikket i retningen af den flok ulve.. Hvad skete der med de ulve? Sådan plejede de jo slet ikke at opføre sig, og da særligt ikke på denne her måde! Hun rejste sig forsigtigt op, også selvom de stadig fortsatte med at komme nærmere. Hun måtte ikke vise, at hun var bange. Ikke at hun var bange som sådan.. nok nærmere chokeret over det faktum. Hendes hjerte hamrede ubehageligt mod hendes bryst, hvorefter hun let bed tænderne sammen. Gud hvor var det her dog ubehageligt, og det kunne hun da slet ikke lægge det mindste skjul på, når det nu endelig var i den anden ende. 
"Forsvind med jer.." Hun kneb øjnene fast og hårdt sammen, og med blikket mod dem. Hun havde ganske vidst sin warlock og mentale dæmon at gemme sig lidt bag, og naturligvis var det også det, som gjorde en verden til forskel, selv for hendes vedkommende. Den ene ulv trådte stadig hen mod hende. Ej var den bang efor hende.. Denne gang måtte hun dog bakke. Det her var begyndt at blive meget ubehageligt for hende!

[Deleted]

Jack hørte en stemme lidt længer inde i skoven ,han vente hovedet mod stedet og kunne se n kvinde og nolge ulve der om ringet hinden hvorfor gjorder. ulve det de var sky for mennesker jack forvaltet sig hurtigt til en ulv selv og kom løben for at angribe, en af dem han var ung mens de ander var lidt læder i ud sendte han hvad skulle han ha gjort bare stå. Der og lade tingen ske nok var der mane ting som sekte med jack lige nu men ond var , han ikke stille gik han hen andet mod Leonore, for at dække hinden mod de andre .han viste tænder og først der gik der ikke ,langtid før ulven så ham som en vride modstander. og løb den anden vej jack stoppet rolige op og så ind i Leonores øjne men Gryntede, lidt med næsen og rynkede lidt med det så vendte han stille, om for at gå hen til sit eget bytte han var kommet. lidt til skade med forpoten men det var ikke noget som betød noget jack kunne se hun var fin klasse dem ,hadet han foget nok af for en stund han hadet redet hinden. Og det var det stille forvalte han sig til sig selv igen og kikket på sin hånd den blødte lidt men han sagde ikke noget til det ” kvinder ” mumle han lidt og tog harren op på et krog for stille at gå videre til jagt hytten men han stopped dog stille op og tænke sig rolige om

[Leonore Salvorique De Lochér]

Denne sag var slet ikke noget som faldt i Leonores gode bog. Tvært imod, så var det her rent faktisk noget, som skræmte hende! Ulve plejede at være menneskesky, så hvad lavede de egentlig? Det var fuldstændig ude af det normale, og ude af det, som hun var vant til at have hørt om det smukke og ellers så flotte væsen.
Leonore nåede dog kun at bakke, inden en anden ulv direkte sprang ind og satte tænderne i en anden, hvilket næsten fik hende til at skrige af ren og skær overraskelse, for det var da noget af det sidste, som hun havde regnet med at blive mødt af på denne her måde. 

Leonore trak sig mere, også selvom denne ulv tydeligt formåede at skræmme resten væk. Hun vaklede og faldt på enden, hvor hun lukkede kappen mere om sig. Hesten var længe væk, og hun havde ikke nogen anelse om, hvad hun kunne regne med af det væsen nu. Hvordan skulle hun da komme hjem? Hun havde jo ikke nogen anelse om hvor hun skulle søge hen.
Ulven forvandlede sig til en mand for øjnene af hende. Denne gang var det dog hende, som blev siddende og kiggede på ham. Langsomt rejste hun sig endnu en gang. Kappen lagde sig tungt ned omkring hendes krop igen, da det jo også var meningen, at den jo skulle holde hende varm. Hun kiggede efter ham. "De er kommet til skade," bemærkede hun dog med en skræmmende ro i stemmen.

[Deleted]

Jack hadet set hvor stramt, hun hadet set ud og der for forfaldet han sig tilbage igen han sukket rolige da kvinden mennesket snakket til ham han vendte rolige rundt hvad skulle ,han sige til hinden at han prøvet at rede hindens skind stille så jack på sin ,hånd da det blot lidt ” arre det bare en skramme ” sagde han med, rynkede næsen .lidt han hadet været vand til at bliv tæskede lidt til efter hånden jack så mod hinden ” mit navn er jack ”lod det lige ud mest for at, hilse Pænt rolige ,vendte hun så smuk ud det var den ene ting , hvad skulle ha n. sige rolige. lage han hætten over sit hovede som forsvandt lidt i skyggen af den. men satte sig lidt ned på huk for at hjælpe Leonore . op at stå igen ” er du kommet til skade ” sagde han stille og rolige mens hånden kørte om hindens han kunne. tilbyde hinden ly da hun så ud til at være faget ,vild i skoven. ”hvad laver en køn kvinde som dem her ude ?” kom det lidt spøgeren fra ham mens han lage hovedet på sned hun linede ikke en, som var vand til at færdes ude her ” det, er et farligst sted her og i sær på ,denne tid ulven er Sulte da maget af deres føde er væk ” sagde jack stille og rolige mens hans øjne kørte lidt op og ned af hinden

[Leonore Salvorique De Lochér]

Leonore var allerede kommet op på benene igen, så det var ikke noget som denne unge mand havde brug for at hjælpe hende med. De mørke øjne søgte hans direkte. Hans hånd blødte, men for nu var hun vel tryg? "Det ligner ikke 'ingenting' for mig," sagde hun sandfærdigt, da hun igen vendte blikket direkte mod ham, da hun ej var bange for at se ham i øjnene, eller søge hans øjenkontakt for den sags skyld. Skræmmende forkom det hende faktisk at verdenen var blevet så farlig at være i. Havde hendes far haft ret, da han havde nægtet hende at søge ud, og konstant valgt at holde hende hjemme? Helt uvirkeligt måtte det uden tvivl forekomme hende. 
Hånden strøg over kappen, som alligevel var blevet revet en smule op ved hendes fald. En tanke, som da uden tvivl måtte irritere hende, men det var jo ikke fordi at det var ødelæggende for hende, eller noget som måtte minde om det. "Jeg har det fint. Jeg.. jeg klarer mig," sagde hun med en endelig stemme, inden hun igen vendte blikket mod hans skikkelse endnu en gang. Jack? Et ellers meget traditionelt navn, hvis hun selv skulle sige det. Hun trak let på smilebåndet. "En glæde," sagde hun, dog uden at præsentere sig. Hun var vel mere bange for, at han var ondsindet og rent faktisk ønskede at gøre hende noget? Det var dog ej noget, som hun ønskede sig. "Jeg blev ganske vidst advaret mod at søge ud og hertil, men selv jeg er blot en ung kvinde, som har brug for at forstå mig på den verden jeg er en del af. Jeg var nødt til at søge ud," forklarede hun ærligt, da hun igen vendte blikket mod den unge Jack. Hans hånd bekymrede hende dog stadig.

[Deleted]

Jack vendte blikket mod hinden han smilte dog lidt ” tja vis du leder efter en makker til rejsen så jeg frisk ” sagde han stille og rolige mens han lage buen over rykken og to pile korveen frem og begyndte at gå. Stille og rolige vis hun ville med så kunne hun også få noget mad ,frem stille, smilte han til kvinden. ved siden af ” sååå hvad skal man kalde dig for ??” et smil kom frem mens han kikket ned mod såret og tog en stykke af sin kappe og ,bandt den rundt om for at der ikke gik betels i det. Kvinden han ,manglet af lige velle lidt selvskab rolige tog han hætte af igen da han noget huset som stod forladt ” tja jeg bor her det ser ikke ud af meget lige nu men sådan er det når man rejser så lever man ikke lige frem på første klasse helle tiden ” sagde han med et lidt frækt smil til hinden og åbnet døren. Rolige satte han sit bytte på bordet og fandt kniv frem og satte noget ild i pejsen det var svært at fatte der var sket så meget ” ja jeg mistede selv mange venner i krigen mod manjarno ” fortalte jack stille men med et lille trist ansigt udtryk, det var svært at forstille sig og det kunne udtilve også bekymrer ham selv som for hans gudfar også sagde til ham var kringen her snart og jack ville forbrede rade sig vis det skete .

[Leonore Salvorique De Lochér]

Ej forstod Leonore hvorfor denne mand pludselig valgte at fortælle frit om sit liv, da det ej var noget som hun havde vist interesse eller spurgt ind til. Hun rynkede kort i panden, også selvomdet hurtigt gled bort igen. Han var vel ensom? Hvis han var en rejsende, som han selv beskrev sig som, var det ikke noget som kom bag på hende som sådan. Den tykke kappe trak hun godt og tæt omkring sin egen krop, så hun i det mindste havde noget at holde varmen i. For hendes vedkommende, var det også det som betød en del for hende. "Hvorfor fortæller De mig alt dette?" spurgte hun direkte. Ej var det noget som hun kunne forstå.
Lige nu var Leonoer mest fristet til at finde sin hest, så hun kunne søge hjemover mod Imandra. Det som havde været hendes hjem igennem så frygtelig mange år, og som var et sted, som hun da uden tvivl måtte elske som sit fædre land. "Det gør mig ondt, at De har mistet." Hendes blik søgte hans skikkelse endnu en gang. Han virkede nu oprigtigt interesseret i hende, også selvom hun ikke rigtigt kunne afgøre med sig selv, om det var en god eller en dårlig ting. Hun betragtede ham let, inden hun førte en lok af det lange hår, om bag hendes øre. "Leonore," sagde hun endeligt, uden egentlig at tilføje noget yderligere. Stadig i frygten for, at hendes navn skulle vise sig at blive genkendt, for ukendt, var hendes navn så sandelig heller ikke.

[Deleted]

Jack vendte hovdet mod hinden,da hun virkede til at være bekymret rolige fandt han et tæppe og gik hen, for at lægge om hinden ” her vis du har brug for noget varme ” jack kikket i hindens øjne og smilte rolige til hinden med et stille smil og da hun så sagde hindens navn var det noget som kom bag på ham ” Leonore ” gento han stille og rolige. Det var et udenerset smuk navn syntes han rolige kikket han ned og vidste ikke hvad han skulle stille op” smukt navn.....og det ved jeg ikke måske hadet jeg bare brug for det kan ikke snakke med min gudfar om det ” sagde han stille og rolige. Det var noget som inerte ham lidt, og ja han var da lidt interneret, i Leonore på den gode måde men han kunne ikke sige noget i, nu rolige satte han noget varmt vand over og gik over til harren for at skralde den af for ples så han fik den gode rolige kikket han mod hinden ” ville du have noget at spise den er klar om en halv times tid ” kom han med et lille smil rolige ,vendte han blikket mod ilden hun virkede virkelige som en rig mands pige men det skulle jack nok banke lidt ud af hinden tænke han stille ” sååå hvor kommer du opraglige fra ” sagde han stille og rolige.

[Leonore Salvorique De Lochér]

Jack snakket alt for meget, hvilket Leonore på ingen måder var vant til. Hun var ikke vant til at folk gav hende lasede tæpper, og snakket frit fra leveren hvad angik deres private liv, og særligt ikke, når hun ikke selv havde spurgt ind til det, så var der da heller ikke nogen grund til at skulle nævne det, var der? Tæppet som blev lagt om hendes skuldre sådan pludseligt, fik hende til at stoppe op. Hun vendte sig mod ham. "Jeg tror nu jeg klarer mig," sagde hun stilfærdigt.
Leonore så sig omkring. Gudfar? Hvad snakket han da om? Det var så mange ting i det her, som slet ikke gav nogen mening for hendes vedkommende, og det var nok også lidt det, som hun reagerede på lige nu. Som han tog den stakkels hare og pelsede den for øjnene af hende, fik hende til at stirre på ham, næsten helt forfærdet. Hvad havde han dog gang i?! Det stakkels dyr! "Jeg klarer mig.." sagde hun, inden hun viklede hans tæppe af skuldrene og rakte ham det. Hendes kappe var varm og med pelskrave, så der var rigeligt for hende, at holde varmen i det, og det passede hende egentlig ganske fint. "Det er synd for det kære væsen.." sagde hun endeligt, inden hun igen vendte blikket mod Jack. At han bare kunne afpelse sådan et lille dyr, forstod hun slet ikke! Hvorfor den pludselige interesse for hende? Hun forstod det ærlig talt ikke. "Jeg er oprindeligt fra Imandra," fortalte hun stilfærdigt.

[Deleted]

Jac kikket lidt med et vredt blik da hun sagde kære væssen og kikket ned på kaninen han tog sig til skulderen ” når man har være forælder løs siden man var 7 år gammel lære man hurtit tingen lige ikke altid er som eventyr eller for den sags skyld rige mennsker ” sagde han så og hentyde til hinden hun hadet virkelde ikke den fjernste ide om hvad der forgik lige nu hun minde vel lidt om ham selv rolige kikket han væk fra hinden hun hørte ikke til her ude ” hvordan får du så mad ??” jack var nysgerige han satte den over ilden mens han satte sig ned og kikket der ind det var noget han var op vosket med og vendte blikket mod hinden igen at hun ikke var vand til at sankke eller noget i den stil kom ikke bag på ham og han kunne også mærke en vis uro i hinden men ha sagde ikke mere lukket bare munden og kikket ind i ilden med et tom blik som om ens sjæl bar blivet suge ud af ham han tog stille en pind og strak den ind i ilden for at få gløderen lidt beder han tænkte på hvor han hørte til vis hun ikke ville snakke så ville han så sanlide heller ikke forstyre hinden han redet bare hindens liv en stor fejltages for hans vedkommen kunne han mærke et eller andet stedk