One last joy

[Theodore Jarvis Acheron]

@mystique - Theodore Jarvis Acheron

Det var langt ud på natten, da Theodore ankom bordellet. Her havde han ikke sat sine fødder igennem frygtelig mange år, men selv han havde jo desværre sine drifter at få på plads. Lyset var dæmpet, og atmosfæren var i princippet ganske hyggelig. For alles skyld, så håbede Theodore da ikke på, at han skulle vente alt for længe.
Afslappet tog han plads på en af de mange sofaer. Det ene ben gled roligt over det andet, og med den samme kortfattede og intense mine. Armene lige så faldt over kors. En ung herre kom roligt Theodore i møde. Kravene blev meget specifikke. Han ville have en ung kvinde.. nærmest uberørt, og en som alligevel vidste hvad hun kunne, og kunne imødekomme hans krav, da han alligevel var en meget krævende mand. Manden forsvandt igen, kun for at kalde alle kvinderne sammen, som passede til Theodores beskrivelse.

Langsomt rejste Theodore sig op igen. Den mørke kappe faldt ned langs hans krop. Han var ikke den mest brede mand, men folk havde alligevel respekten for ham og hans væsen. Han kneb øjnene let sammen. Han var ikke en mand præget af den største tålmodighed, og særligt heller ikke, når det kom til denne slags. Fingrene trommede henover hans arm og med den samme intense og faste mine. Hvorfor den uro i krop og sind? Han kunne ærlig talt ikke styre det, og det lignede ham slet ikke at handle og reagere på denne måde.

[Deleted]

Denne aften havde været en af de mere rolige. Mystique havde siddet på sit værelse uden det helt store at lave, frem til en af de andre unge kvinder havde hentet hende så de alle kunne blive kaldt sammen. Hun stilte sig op på den forreste række da hun var blandt de lavere. Det gjorde hende ej mindre atteaktiv. Hendes mørke lokker bølgede let ned over hendes slanke skuldre, der kun var dækket af tyndt, gennemsigtigt stof, der afslørede hendes velformede proportioner.
Hun var blandt de mere popuplærer på bordellet og det havde hun været siden hun var kommet hertil som uberørt. Uskylden var gået af hende siden da, men uskylden stod stadig malet i hendes øjne.

Høfligt var hendes hænder foldet foran hende. Hun så ned i jorden og undlod alt form for øjenkontakt, sådan som hun var blevet det lært. aftenens vært præsenterede dem hver især med alder, race og speciale. Nogle gik meget op i ikke at være sammen med andre end af deres samme race, og det kunne somme tider være en pestilens.
Alle kvinderne forholdt sig stille og forsøgte at få et glimt af deres kunde, der gik som værende en flot mand, selvom kun få havde set ham på stedet før. Hun fugtede sine fyldige læber og trak vejret roligt. Det ville være rart at få noget at lave, hun følte sig så.. ubrugelig når der ikke var kunder, og endnu mere når de ikke valgte hende, så meget var hun eftehrånden faldet til.

[Theodore Jarvis Acheron]

Pigerne blev stillet op foran Theodore. Selv tog det ham ikke særlig lang tid, at udpege dem ud, som han skulle kigge lidt nærmere på. Han stoppede først foran en ung blodine med håret liggende over ryggen. Han hævede hånden og strøg den kort over kvindens kæbe, for at tvinge hendes blik direkte mod sig i stedet for. Blondine.. blå øjne.. hun var for erfaren.. han kunne nemlig godt lide at ødelægge det uskyldige, når han endelig fik muligheden for det. Han slap hende igen, hvor hun skuffet måtte se til, at han søgte videre og ned til den næste.. Denne gang stoppede han op foran den lille yndling, som var her på stedet.

Theodore førte den samme handling endnu en gang. Hånden lagde sig mod hendes kind, hvorefter han greb omkring hendes kæbe, for at kigge ordentlig på hende. Han var ikke i tvivl om, at det skulle være hende. Han stirrede fast i hendes øjne, for en længere periode, inden han endte med at nikke. "Det bliver hende," sagde han kortfattet, inden han kort så mod de andre, som roligt blev guidet tilbage til deres værelser, hvor han denne gang blev stående igen med denne unge Mystique. Hånden lod han roligt falde, hvor den nærmest gik i skjul, bag den tunge kappe, som han nu måtte bære. Hans mørke øjne hvilede tungt på hendes skikkelse, og med den samme kortfattede og intense mine, som han havde gjort brug af tidligere. "Vis mig dit værelse," sagde han med en lige så kold og ligegyldig stemme. Ikke så meget som en følelse var der at spore ved ham.. Det ville der aldrig være at spore ved ham.

[Deleted]

Mystique fornemmede hans nærvær. Hun kunne se hans skygge på gulvet som han kom nærmere. hendes hjerte bankede som det altid gjorde når en mand nærmede sig hende. Hun følte sig varm i kroppen, en følelse som hun efterhånden bare havde budt velkommen. Den ru hånd fik hende til athejse blikket til hans. Hun betragtede hans grå øjne med sine egne nøddebrune og uskyldige blik. Det kom oftest godt med for i virkeligheden var hun ikke særlig uskyldig, det kunne man ikke være på et sted som dette. Den mrke lok han skubbede over den blege hud, kildede hende blidt. Hun smilte ikke, trak ikke på minen overhovedet, men betragtede ham med sårbarhed og uskyld.

Som han valgte hende meldte en indre triumf sig. Den viste sig ikke i hendes blik men guderne vidste hvor meget hun følte den mens alle andre måtte gå skuffede tilbage til deres værelser uden at tjene til noget formål denne aften. "Tak Sir," hun nejede roligt. De var blevet lært at opfører sig nærmest adeligt, med manerer ordi det oftest var herreskaber der kom på dette sted. Hendes hånd fandt vej til hans. "Javel," hun nejede igen og lod blikket dale så hun ikke udfordrede hans autoritet. Hun førte ham til værelset, og åbnede døren. Det var smukt indrettet men lidt sparsommeligt. Bag dem lukkede hun døren og vendte sig mod ham. "Hvad ønsker herren af mig?" spurgte hun med en lokkende hvisken.

[Theodore Jarvis Acheron]

Uskylden ved denne unge kvinde, var noget som selv Theodore måtte finde yderst tiltalende. Ikke at han kunne gøre noget for det, men det var vel bare noget som han var draget af? Det var ikke just det Clemency kunne vise ham derhjemme. Det var bare på tide, at selv han måtte få noget ud af det, og det var jo trods alt det her, som han fandt tillokkende. Denne unge kvinde, vidste dog ikke hvad hun gik ind til. Det var bestemt ikke ofte, at han gjorde det her, og derfor.. var der vel et mørke lagt over hans øjne? Intenst som intet andet i en stund som denne. Han smilede kort og let for sig selv, hvorefter det døde igen.

Glæden kunne han se ved denne kvinde. Hvor meget hun var glad for, at det - nok igen, var hende der blev valgt til fordel for alle andre. Han lod hende tage hans hånd. "Det glæder mig," sagde han med en rolig stemme. Han fulgtes roligt med hende ned mod hendes værelse. De andre havde trukket sig tilbage til deres egne værelser med en skuffelse uden lige. Det morede ham faktisk lidt, at det forholdt sig sådan. Han slap hende, da de kom derind. Igen hævede han sin hånd og strøg den over hendes kind. Så sød.. så uskyldig. Det var jo lige det her, som han gerne ville have, så det var jo helt perfekt! "Det skal jeg nok vise dig... klæd dig af.." sagde han med en kortfattet stemme. Ikke at han var typen der hyggede sig med det her, for det havde han aldrig haft nogen grund til, og det ville nok heller ikke komme til at ske. En følelseskold mand gjorde vel ikke den slags?

[Deleted]

De fleste der kom her værnede om deres private liv. Mange var gifte og ikke alle var lige venlige. Mystique kendte ikke denne mand, men kulden i hans blik fik hendes hår til at rejse sig. Det var anderledes end mange af de andre kunder hun havde, som var kølige nok. Noget i hende sagde at det langt fra ville blive en behagelig omgang for hendes vedkommende, men det var underordnet. Han virkede meget tilfreds med hende, hvilket var en god start. Hun lænede blidt sind kind mod hans hår, hengav sig til hans berøring som Sephiran havde lært hende. Hun havde ikke set ham i lang tid, men hun vidste at han ville blive stolt af hvad han havde gjort hende til.
Det var sjældent aftenerne var ensomme, hun tjente godt ind.
Hun nikkede lydligt og førte langsomt de mørke lokker over den ene skulder, så hun kunne komme til den lille sløjfe der holdt det gennemsigtige stof sammen. Med et enkelt træk i den ene, løsnede kjolen sig og fandt fjerlet til gulvet og blottede hende for hans syn. Hendes hud var glat og fin, og hun havde fået langt mere sul på kroppen end da hun var kommet hertil, hvor det mere eller mindre kun havde været skind og ben. "Fortæl mig hvad jeg kan gøre for tilfredsstille min herre," bad hun og lod forførende et par fingre glide ned over hans bryst. Hun ville ikke klæde ham af uden at have fået tilladelse først, nogle fortrak jo sågar at beholde det meste af tøjet på.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore værnede faktisk ikke rigtigt om noget som helst. Han var en hård mand, men så ligeglad som intet andet. Ikke at det var noget, som han egentlig kunne gøre for. Han var uden sjæl.. havde aldrig i sit liv følt en følelse som kunne minde om noget menneskeligt. Ikke som han kunne huske det i hvert fald, og det var uden tvivl noget, som var til at mærke sig af i den anden ende.
Kjolen som hun lod føre ned af sin krop, fik ham til at vende blikket mod hendes skikkelse. Hovedet lod han søge på sned. Smuk var hun dog, selvom det ikke var en følelse som han kunne mærke sig af. Det kunne han ikke, også selvom han til tider ville ønske, at han kunne. Frustration, glæde og frygt, var følelser som han kunne læse, men deriblandt også dem, som han ikke selv forstod. Han forstod sult.. på mere end en måde, og det var derfor, at han stod her nu. Han lod hende komme ham i møde, hvor hun lagde hænderne mod hans bryst. Kroppen reagerede som hos enhver anden, og dette var ikke noget undtag. Han trak kort på den ene mundvig, hvorefter han lod blikket søge nedover hendes krop. Sandheden var jo, at han kunne lide, hvad han så.. Og så langt, så gik det vel også fint? Hun vidste hvad hun skulle - Nemlig følge hans mindste vink, og det var rent faktisk en forventning set fra hans side, så det var ikke noget, som han havde i sinde at lægge skjul på. "Klæd mig af," fortsatte han. Han var nemlig ikke typen der gjorde tingene på egen hånd, og da særligt ikke, når han kunne få andre til at gøre det for ham. At blive kaldt for herre, og være den, som stod med alle beslutningerne og praktisk talt hendes liv i sine næver under sit besøg, var en tanke der tændte ham. Så lille og så skrøbelig.. hun vidste ikke hvor nemt det var at knække.

[Deleted]

Mystique havde lært at hun var en smuk kvinde. Hun havde lært at elske sin barm og sine hofter ligeså meget som mændenen tilsyneladende gjord.e Hun havde lært at forstå hvorfor, og hvordan hun skulle bruge det. Sephiran havde virkelig givet hende en gave i hendes øjne, hun var ham evigt taknemmelig.
Der var ikke én følelse at sporer i hans blik. Ofte kunne man ane en snert af tilfredsstillelse, glæde eller spænding når hun klædte sig af, men han stod bare der og så, så.. tom ud. Upåvirket af det, trådte hun ham i møde og lod sin nøgne krop møde hans påklædte. Igen nikkede hun lydigt til hans ordre, og lod fingrene stryge op over hans krop for at give sig i krig med hans klæder. Bevidst fumlede hun lidt. Han ville have uskyld, så måtte hun agere som om hun ikke var vanvittig erfaren. Hun løsnede hans skjorte og trak den blidt af ham, og søgte hans blik med et følsomt blik. Hun var helt og holdent ham hengiven, han stod med hele hendes skæbne i sine hænder, men den kontrol var hun vant til ikke at have.
Han lod ikke til at ville spilde tiden, så hun lod hænderne glide ned over hans krop, ned til hans hofter for at løsne hans bukser, og ligeså lade dem falde. Han var en flot mand. Hun var heldig, langt de fleste var tykke mænd med hår over det hele.
Da han ligeså stod helt nøgen, trådte hun igen ind mod hans krop, næsten som søgte hun efter varme og ly hos ham. Hendes læber løb stille hen over hans kraveben og kyssede ham blidt.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var her af en grund, og hvorfor skulle hun da fortsætte med at trække tiden med det? Det var der slet ikke nogen grund til i hans øjne. Hans blik hvilede tomt på hende. Jovist var hun en smuk kvinde, men mere var der ikke i det. Så uskyldig og så skrøbelig på et sted som dette.. Det krævede uden tvivl sin rygrad. Var der mon nogen der holdt hånden over hende? Han havde ærlig talt ikke svært ved at forestille sig det. Hans blik hvilede fast og intenst på hendes skikkelse. Ikke et glimt af tilfredsstillelse eller lyst.. Han kunne mærke det i hans krop og sind, men at få det ud, det kunne han ikke. Det var det manglende følelsesspekter der gjorde det.
I takt med at hun fumlede og fik det af ham, måtte et lille træk alligevel finde vejen til hans ene mundvig. Ligesom han kunne lide det. En som agerede som havde hun brug for råd og guide. Det var helt klart noget af det, som han godt kunne lide, og det var skam heller ikke noget som han lagde det mindste skjul på i den anden ende. Det her var præcist som han gerne ville have det.
Der stod han så pludselig.. Lige så blotlagt som hende selv. Hår var der ganske vidst, som der uden tvivl også var en lang række ar og mærker. Primært opstået af de sammenstød, som han havde haft med hans kære søn. Det var dog ved at være lang tid siden. Selv de var rent faktisk kommet til en forståelse for hinanden, hvor de kunne være i samme rum sammen, uden at slås som hund og kat. Hun kyssede ham... Armen lod han let glide omkring hendes liv, hvor den anden direkte søgte til hendes bryst. Man kunne godt kalde ham for dyrisk hvad angik dette. Det var han også. Dette var ikke for at formere, men derimod at.. nyde. Selv det havde han brug for en gang imellem. Han førte hende roligt hen til sengen. Her var der ingen spild af tid.

[Deleted]

Det var altid nemmere at få en mand som faktisk kunne vække lysten i en. Denne var flot, muskuløs og dejlig at røre ved. Der var ikke for meget hår, hun havde frygtelig svært ved dem der kom ind og nærmest var dækket som et eller andet dyr. Mystique kunne ikke rigtigt finde ud af om han var tilfreds med hende, om hun levede op til hans forventinger for intet kunne spores i hans blik, men i og med at han var blevet stående, så måtte hun gå ud fra at han ikke havde et problem med hende. Så langt så godt.
Hendes blik gled ned over hans skikkelse, bare for at udforske mulighederne. Dog var hendes blik hele tiden underdanigt og uvidende. Det var en fordel hun havde, for det lå blot til hendes væsen, i virkeligheden vidste hun godt hvad hun lavede. Hendes fingre gled hen over et af hans mange mærker. Det var heller ikke uvant for hende, de fleste der kom her havde ar og sår, det var et tegn på styrke. De havde overlevet flere sammenstød, så det frastødte hende heller ikke.
Hun sukkede da hun mærkede hans ru hånd på sit bryst. Han var virkelig ikke en mand der spildte tiden, men det gjorde hende ikke så meget. Langsomt bakkede hun mod sengen og lagde sig roligt ned i den glatte silke i den bløde seng. Det fik hende altid til at føle sig nærmest guddommelig.
Hun førte ham med ned over sig og strakte sig lidt for at fange hans læber og fører ham med ned til hende. Det var måske lidt erfarent, men han vidste vel også at ingen kvinde på dette sted var helt uden?

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore forventede en service på stedet her, også selvom han kunne lide det lille, det skrøbelige, uskyldige og sårbare. Og det var alt sammen noget, som han fandt i denne kvinde, så det var jo kun mange gange bedre, selv set i hans øjne, og han kunne jo godt lide det. Med det liv, som han til nu havde levet, var det ikke følelse, som man skulle forvente at spore og spotte ved ham. Det kunne han ikke, uanset hvor meget han til tider ville ønske, at han kunne, så var det ganske enkelt umuligt for ham at gøre det.
Sengen var stor, hvilket passede Theodore ganske fint. Det var uden tvivl det, som der var blevet lagt fokus på i en stund som denne. Han lod hende lægge sig, samtidig med at han faktisk lod hende trække ham med. Selvom hun i denne stund måske viste sin erfaring, så var det ikke andet end forventet. Han kunne nu godt lide det af den grund, og det var han så sandelig heller ikke bange for at indrømme. Han støttede af med den ene hånd, inden han lagde sig over hende. Han dækkede hende.. Så lille i forhold til ham, som hun nu var. Han lod læberne møde hendes. Selvom han ikke kunne lægge særlig meget af følelse i de kys og de kærtegn, så gjorde han hvad han var kendt med. Han ville jo gerne vise hende, at han rent faktisk nød hvad hun gjorde ved ham.
Kroppen reagerede i hvert fald tydeligt på det som skete. Det var ved at være så lang tid siden han havde gjort det her. Clemency var ved at være for gammel til det og ja.. selvom han stadig og konstant vendte hjem til hende, havde han brug for det, som et ungt individ kunne give ham. Hånden greb omkring hendes hår og rev hendes hår med tilbage. Her var det ham som bestemte, og det understregede han glædeligt! Han kyssede over hendes hals. Et sted ønskede han en dyrisk markering. Hun var nemlig hans for i aften, og han ville nyde det, mens det varede!

[Deleted]

Med den sum penge der blev betalt med på dette sted, så var det kun rimeligt at mændene kom med store forventinger. Mystique levede for at tilfredsstille dem, for så lang tid hun gjorde det, s havde hun tag over hovedet, mad på bordet og tøj på kroppen, hvilket var langt mere end man kunne sige om hende før. Hun var gået fra at være en uskyldig ung kvinde, til at ligge her og sprede benene for mænd som ham. Han var dog en af de mere behagelige kunder, selvom hun fandt ham ret.. urovækkende.
Hans krop var stor og tung i forhold til hendes, men det gjorde ikke ondt, tværtimod skænkede han hende en føle af varme. Hendes nøddebrune øjne mødte hans for en kort stund inden hun kyssede hans læber med en ømhed, det lod til at være det han ville have.. uskyld og ømhed til at komplimentere hans kølige inde.
Det tog ikke meget af hende at vække en reaktion på hans krop i hvert fald. Hans blik afslørede intet alligevel, så hun lod øjnene glide i og gav sig hen til ham. Han havde en magt over hende for disse timer. Et lille gisp slap hendes læber, da han rev i de mørke lokker og tvang hendes hoved tilbage, ikke at det gjorde hende noget. Hun slap nydende suk og lod sine hænder stryge ned langs hans side, lagde ikke skjul på det behag han satte i hende. Hun spretde sine slanke ben og bøjede dem på hver side af ham så hendes skød var åbent for ham. Langsomt begyndte hun at slappe lidt af igen, han var måske kold men dog ikke helt ligeglad med hende.. lod det da til.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var ikke helt så ligeglad, som han måske gav udtryk for at være. Det var jo faktisk heller ikke fordi at han som sådan kunne gøre for det. Han levede med de omstændigheder, som han nu kunne leve med. Nemt var det ikke altid, men man måtte jo gøre det, så godt, som man nu havde mulighederne for.
Sengen var dejlig blød at ligge i, samt det faktum, at hun var dejlig at ligge sammen med. Han kunne i hvert fald ikke rigtig t undgå ikke at skulle nyde det, og han var så heller ikke bange for at skjule det for hende. Hun vækkede jo behaget i ham. Han satte nu ikke de største krav til dem, som han var sammen med, men de krav som han stillede, var da uden tvivl tydelige nok. Han ønskede det uskyldige.. det sårbare.. Det stik modsatte af, hvad han selv var, for det var lige præcis det, som han jo godt kunne lide. Han tog pladsen mellem hendes ben. Til nu, gjorde hun det faktisk ganske udmærket, alt taget i betragtning. Normalt var han nok en af de kunder, som man håbede på, ikke at få lov til at se på et sted som det her. Han holdt hendes hoved trukket tilbage, hvor en blid række af kys, måtte falde mod hendes hals, inden han brutalt skubbede fra sig med hoften. Han forenede dem på den nok mest brutale måde, som man kunne forestille sig. Her var der nemlig ikke nogen kære mor.. Han var ikke den der tog hensyn, hvis der først var noget, som han selv gerne ville have. Næven lukkede sig fast omkring sengetøjet, hvor den anden slap hendes hår. Han var jo nødt til at have den at støtte på. Hårdt satte han tempoet igang. Igen var han på ingen måder mild i det her henseende. Det her var noget som han ønskede overstået, og gerne så hurtigt, som det var ham menneskelig muligt, så han kunne komme hjem.

[Deleted]

Det hele havde taget en ret behagelig drejning. Jovist var han lidt hårdfør, men det var ikke noget som hun ikke før havde prøvet. Mystique nød hans søde kys, hun havde ikke forventet sig et forspil, men det tegnede godt.
Tankerne var forsvundet, hun slappede af i den bløde silke under hende, og nød følelsen af at have en af de pænere mænd i sin seng. Dog viste det sig ret hurtigt at hun havde grusomt fejl af ham. Det hårde stød var en smerte uden lige. Hun havde prøvet det før, men som regel var hun bedre opvarmet og det var ikke hårdt fra starten. For ikke at gispe af smerte, bed hun tænderne sammen og holdt vejret, forsøgte inderligt at ligne en der nød det, men det var alt andet end behageligt.
Hun havde lyst til at bede ham om at stoppe, men det her var en del af hendes arbejde, Sephiran ville slå hende ihjel hvis hun stoppede en kunde på grund af lidt smerte. Neglene borrede sig ned i hans skuldre, for at holde fast. Hun tvang et støn frem og lukkede øjnene, forsøgte at trække vejret dybt, men det tog ikke rigtigt noget af det. Det her ville gøre hende godt og grundligt øm i morgen, så hun håbede i sit stille sind at det ikke ville være en alt for travl dag. Sveden lagde sig i et tyndt lag på hendes smukke hud, ikke så meget af nydelse, mere af hendes anstrengelse for at kæmpe sig igennem denne omgang. Med det tempo ville ham forhåbentligt være forholdsvis hurtigt færdig, så hun kunne få fred.

[Theodore Jarvis Acheron]

Theodore var på ingen måder mild af sig, og det havde han aldrig været. For nu, så han nemlig kun det mål, som han havde sat sig - nemlig at blive færdig. At det her var noget som rent faktisk gjorde ondt på hende, var slet ikke en tanke som slog ham ind på noget tidspunkt. For ham, var det her hendes arbejde.. Det var vel efterhånden noget, som hun var vant til?
Theodore lukkede øjnene. Hendes ubehag var tydelig for selv ham at mærke. Når han ikke selv kunne give udtryk for det, tog han faktisk meget imod af hvad folk viste ham, og særligt når det foregik på denne her måde. Han stønnede let mod hendes øre. Her trådte dyret for alvor op og frem i ham, så han kunne jo heller ikke ligefrem lade være! Han spændte fast i kroppen.

Det var skam ikke fordi at Theodore var typen der trak tiden ud.. Med et sidste fast, hårdt og brutalt stød, gjorde han sig færdig, hvor det faste støn lød direkte mod hendes øre. For nu.. var han ikke just imponeret over, hvad hun havde givet ham, og særligt fordi at hun havde gjort det så tydeligt for hende, at det havde gjort ondt.
Let kneb han øjnene sammen. "Du nyder det ikke.." kommenterede han med en tom stemme, inden han trak sig væk fra hende. Det var ikke ofte, at han gav udtryk for det her, men skuffelsen var der vel også et sted? Han trak sig væk fra hende, som han pludselig fandt hende væmmelig.. Her skulle han gå og betale i dyre domme.. Og det var det her han fik ud af det? Bordellet havde uden tvivl mistet den gejst og det ry og rygte, som det havde haft for bare nogle år siden. Han vendte sig mod sine klæder i stedet for.