Tilfældigheden styre!

[Deleted]

@ixia

Det var en tilfældig dag i en ellers tilfældig hovedstad i det tilfældige Manjarno. Han var tilfældigvis i byen...Eller. Så tilfældigt det nu var, når han var her for arbejdets skyld. Tingene var gået ualmindeligt godt og han følte sig ret godt tilpas og langt stærkere end nogensinde. Og efter de første mange hektiske dage efter overtagelsen af Paggeija, kunne han endelig bruge tiden på andre ting også, ting som han mere kunne lide at gøre. Som at bruge en aften på kroen, ved at drikke, snakke og kvindeligt selskab. Ikke fordi han havde gjort det...Men han kunne gøre det. Det var jo pointen!
Manjarnos hovedstad, reduceret til mere end blot en stor by, stadig hovedstad, bare med mindre hoved, siden Dvasias havde overtaget landet og den rigtige hovedstad nu lå i Rimshia. Så meget magt samlet et sted og han havde kun en by. Selvfølgelig kunne hvem som helst vandre ind i Imandra...Og han havde overvejet det. Men han vidste ikke hvad han skulle stille op med det, mere end at han gav sine engle frit spil i landet til at gøre hvad de ville. Han havde hørt rygter om flere brændte byer og dræbte folk. Landet måtte virkelig leve i frygt. De havde ingen leder til at beskytte sig, ingen til at hjælpe dem, kun en flok folk på grænsen til deres land, klar til at overtage dem alle. Imandra måtte ikke have det sjovt, forfaldet som det var. På en måde tiltrak det ham, denne vildskab der var over landet, når der ingen fast leder var. Alle var sig selv nærmest og den stærkeste overlevede...Han kunne rigtig godt lide ideen. Hvorfor skulle der altid være en dronning eller konge? Hvis han havde landet gad han ikke regerer det. Han ville blot overtage det, for at lade folk passe sig selv. Kunne man ikke det?
Han orkede ikke alle disse møder med vigtige folk og om vigtige ting. De trættede ham. I stedet lod han sig lede af musik. Alle byer havde jo kroer og selv om folk ikke længere festede over at have vundet Manjarno, var der jo stadig musik og glade folk. Sådanne kunne han godt bruge lige nu...Han havde slet ikke kunne slippe det, efter de havde festet hjemme i Paggeija.
Hans bodyguards havde ikke været glade. De havde fået besked på at beskytte ham - som sådanne jo gjorde - men Zean havde forlangt han ville gå selv. Han ville kun tage dem med til vigtige, politiske møder og sådanne ting, men til hverdag ville han godt gå selv. Lidt frihed måtte han vel have?
Nej. Han gik her, i gaderne, iklædt sine knæhøje støvler, nogle sorte bukser og en fin jakke af mørkebrunt stof. Hans vinger var fremme og hans jakke var syet, så han både kunne have jakke på og vinger fremme. Hand brune hår sad uregerligt, med pandehår der næsten stak ham i øjnene, disse stålgrå, kolde øjne. Et svagt smil lå om ham, som han vandrede ned af gaden, hvor folk flyttede sig fra hans mørke og stikkende aura af død og ødelæggelse. Bæltet hang om hans hofter, en smule løst, skævt. Pisken tyngede den ned i den ene side. Dolken hang i den anden side. Åh jo, han havde jo fået sit sværd, et flot sværd, et sværd for en leder, men han gad da ikke gå rundt med det til hverdag! Så var det jo ikke specielt længere.
Han fandt kroen og med en hånd på håndtaget åbnede han døren for at træde ind...
Ind i den kendte fornemmelse af varme, af røg, af lugte fra alverdens ting. Lyden af folk, lyden af lystig musik og glade stemmer. Folk der grinte. Han gik op mod baren. Han havde jo egentlig ikke lyst til så meget...Andet end at han nød at være for sig selv og bare kunne kigge, bare at kunne observerer...Og måske, senere, lave ballade?

[Deleted]

#Aku jeg keder mig!# brokede hun sig irritabelt til den store drage mens de fløj rundt over Manjarno. Det havde virkelig været en forfærdelig kedelig dag. Hun ville sådan ønske at hun kunne finde på noget at lave. Hendes drage brummede irritabelt. #Hvorfor plager u mig? Jeg ved da ikke hvad jeg skal gøre ved det!# Vrissede han til hende. Hun sukkede og lagde sig ned over hans ryg. De nærmede sig Ityrial men et godt stykke oppe i luften for ikke at blive set fra jorden. #Aku! underhold mig! Det her er simpelthen for kedeligt. Vi har intet lavet i dag, vi har ikke slået nogen ihjel. Aku du er bare så forbandet ke.....# Hun nåede ikke at sige mere før den store drage havde vendt rundt og fløj på hovedet. Hun nåede kun lige at opfange byen udner sig før hun begyndte at falde. #Find på noget at lave i byen. Kald når du har fået et skud glæde!# Aku havde smidt hende af og hun faldt sprællende ned mod byen. #Forpulede Bræst!# skreg hun i dragens hoved mens hun faldt. Hun var ikke bange for at ramme jorden på nogen som helst måde. Med et foldede hun de flotte sorte vinger ud og hendes fart sank en hel del til hun var i en kontroleret nedstigning. Hvor vovede han at smide hende af på den måde? Hun ville seriøst have en høne at plukke med ham senere. For nu valgte hun dog at føje ham og fløj ned til byen. Hun fløj lydløst ned mod kroen og endte med at lande på taget. Hun sukkede og hendes vinger forsvandt på ny. Hun var iført en flot sort kjole med dyb udskæring i ryggen sådan så der var plads til hendes vinger. På kjolen var der broderet et dragemotiv på og den havde en dyb v-udskæring som viste hendes kavaler gang. Hun gik med rolige skridt hen over taget til hun nåede den ene side af kroen som vendte ud mod en baggård. Hun kiggede ned, der var langt. Hendes vinger kom frem på ny og hun fløj ned til et af vinduerne. Det var beboet men der var ikke nogen derinde lige nu. Et lille smil bredte sig på hendes læber. Hun fik med lethed dirket vinduet op og hun kravede ind på værelset. Det tog hende ikke lang tid at finde en pung med guldmønter, hun tog den i hånden og løftede op i kjolen og blottede sit lår. På låret havde hun et bælte spændt om med en lille taske på hvor hun lagde den lille pung ned i. Med rolige skridt gik hun over til døren. Hun lyttede men der var ingen på gangen og hun låste døren op og forlod værelset ubekymret. Der gik ikke mange sekunder før hun var endt nede i den fulde krostue. Hendes blik søgte rundt som hun stod der med armene over kors. Hvor mon hendes legetøj ville befinde sig?

[Deleted]

Han havde kun lyst til fest og ballade, til at have det sjovt og nydt selskab med en fremmed kvinde. Var det så underligt? Han var en mand trods alt og kvindeligt selskab var ikke helt tosset...Faktisk...
Han lod blikket glide rundt. Der var ikke mange der nævnte det eller turde snakke om det. Men han var faktisk ret nysgerrig...Gad vide hvordan det var at være med en mand osse?
Hans blik gled over de nærmeste mænd, men ubevidst sammenlignede han dem med en bestemt person og derfor faldt de alle til skuffelsen, da han i stedet så ned på sin drink igen. Han tog en tår af kruset, før han så over mod musikken og de folk der stod foran den og dansede. Musikken var ikke ligefrem langsom og kedelig og dette afspejlede sig i røde kinder og svedig hud fra parrene. Ja, der var en del kvinder med dansende hofter. Til sidst smilte han blot skævt, hans ene hånd kørte kruset rundt på bordet, så indholdet blev svinget rundt. Han var dødsengel og tilmed en leder. Han kunne tage hvem som helst han havde brug for. Nogen ville nok sige nej, men selv da ville andre være mere end glade for at underholde ham. Han smilte svagt for sig selv. Det var sjældent han tog i byen for at finde den slags underholdning...Omend, ingen jo sagde det behøvede at være den eneste. Der fandtes mange andre måder at underholde folk på og på det sidste havde der vidst været alt for få dødsfald! Hans engle havde været alt for fokuseret på opbyggelsen af en by og et samfund til at flyve og myrde lidt her og der. Han rejste sig op, efter at have taget endnu en tår af sit krus. Ud af det blå greb han en tilfældig kvinde og trak hende med ud på dansegulvet...
Tilfældig og tilfældig. Han havde set hende sukke efter de dansende, som manglede hun blot nogen at danse med. Med en frisk hånd førte han hende rundt. Det ville være synd at sige han kunne finde ud af at danse...Han var bedre end elendig, men dårligere end god. Alligevel lod han det ikke stoppe ham, som han svang hende rundt og sendte hende et lusket smil på vejen. Hun havde ikke forventet en dødsengel ville danse rundt med hende og denne pludselige opmærksomhed gjorde hende skræmt...Men han var også den eneste der havde udvist interesse. Det var jo kun en dans. Så hun føjede ham og dansede med, trods det var tydeligt Zean lagde meget mere energi i det, end hun gjorde, og der ikke lang tid før han hoppede omkring som et forårskåd lam, mens hun prøvede at følge med og grinte nervøst. De omkringstående enden smilte eller rystede på hovedet. Men Zean var ligeglad! Han ville have det sjovt! Så han svang hende rundt, op i luften, mellem benene, i det ene dansetrin efter det andet i en dans han selv havde komponeret. Den hed tilfældighedens dans og bestod af selvopfundne dansetrin i en tilfældig rækkefølge.

[Deleted]

Ixia betrådte krostuen med rolige skridt. Hendes blik gled roligt rundt på folk. Hendes løs hængende hår kærtegnede blidt hendes skuldre som hendes blik søgte rundt. Hun brugte den ene hånd til at kørte igennem det brune hår på. Om det håndled havde hun et bånd snoet om med et vedhæng. Dette vedhæng var et symbol for troen der omhandlede Azrael. Selv var hun ikke just troende, hun gik egentlig kun med den fordi den forbandt hende til sin far. Hun sukkede en gang. Hun mærkede blikkene fra enkelte mænd søge hende krop. Ulækkert. Hun gad ikke lege glædelses pige i aften. Ikke medmindre hun fandt en der var helt vildt interessant. Hun lod hovedet søge let på sned da blikket faldt på en kvinde der tydeligt stod og sukkede efter en dans. Der var ikke mange mænd der så ud til at være interesseret i hende og dog så måtte der være en som hev hende med sig ud på gulvet. Hun så ikke synderligt tilfreds ud med selskabet. Ixia kunne ikke andet end at smile af den løjerlige dødsengel som havde hevet kvinden med sig. Hans dansetrin var ikke ligefrem de mest fantastiske men han så også bare ud til at ville have det sjovt. Hun gik nærmere gulvet med rolige skridt og blikket hvilende på den dansende engel hele tiden. Hun stoppede op ved en stolpe og lænede sig let mod den med. Han var finurlig og fangede hendes interesse på flere måder. Ikke nok med at han så sjov ud så bare det at han var dødsengel fascinerede hende utrolig meget. Hun havde ikke mødt mange og indtil nu havde hun faktisk kun mødt en anden. Pigen i bjergene nær Paggija var stadig på hendes tanker. Det havde været et ... interessant møde. Rygterne om at dødsenglene var på vej tilbage mod magten var måske ikke bare rygter. Det forlød sig at de havde fået en ny leder. Måske det var tid til at opsøge denne. Hvem vidste. Måske hun kunne finde et sted at høre til for en gangs skyld. Som hun stod der i sine egne tanker kom en fyr op til hende. Hans arm lå mod stolpen over hendes hoved sådan så han ligesom kunne se lidt ned på hende. Den anden arm førte hans rundt om hendes liv og hev hende indtil sig. Hun betragtede ham med rynket næse. Puha hvor han lugtede af øl og sved. Det var bare ikke en god blanding. I hans ene side sad en dolk som hun hurtigt fik øje på. Hun smilede lystent til ham og søgte ind mod ham. Han bed på den. I et snuptag havde hun grebet dolken fra hans bælte og holdt den mod hans manddom. Manden havde skiftet fra et grådigt ansigts udtryk til et panisk. Et lettere ondt smil passerede hendes læber som hendes hoved søgte let på sned. "Flyt dig eller denne fine dolk får blod på sig" hvislede hun koldt og smilede drillende til manden. Manden rystede lidt og kiggede forvirret på hende. "Men .... men .... men ... Det er jo min ... min dolk" fik han fremstammet men blev der ikke før at høre hendes svar før han valgte at trække sig fra hende. Hun sukkede næsten opgivende og vendte blikket tilbage mod dansegulvet mens hun løftede dolken op til ansigtet og slikkede let op af bladet på den.

[Deleted]

Endnu en gang trak han sin næsten frivillige dansepartner helt ind til sig, som han lod hende falde bagover med hans arm om hendes ryg. Åh, hvis han øvede sig nok, mon ikke han en dag ville danse bedre end nogen andre? Trods alt var han lærenem og det havde han altid været. Det havde han også brug for at være, hans stilling taget i betragtning. Til sidst skete det uundgåelige. Musikken døde hen og denne dans var slut. Hun skyndte sig at frigøre sig med nogle takkende ord, for dansen altså, før hun ilede over til sine veninder, der hviskede spændte til hende. Hvor det dog en sær mand der havde hevet hende på dansegulvet!
Zean så efter hende med et svagt smil og med hjertet bankede i sit bryst. Han var i god form, men at danse så livligt kunne få sveden frem på hvem som helst. Måske han kunne overbevise Corina om at lære ham noget mere dans...Til hendes fars store had. Tanken faldt ham intet mindre end morsom, da han forlod dansegulvet og gik over til disken, hvor hans krus endnu stod. Efter et kritisk blik, at have snuset til indholdet og taget en forsigtig tår, bekendtgjorde han at ingen havde forgiftet den og drak derefter en god tår af den. Han drejede hovedet for at se hvad han ellers kunne hygge sig med...
Hans blik faldt på en kvinde. Hun passede til omgivelserne. Hendes kjole var pæn og røbende, nok til at enhver mand ville se resten. Nu han tænkte over det havde han set hende true en gammel gris og stod faktisk i dette øjeblik og slikkede på mandens dolk...Dumt. Manden var grim og sikkert uhygiejnisk. Han ville ikke slikke mandens dolk om så hans liv afhang af det. Men sådan var folk jo så forskellige. Han slikkede jo på så meget andet.
Han smilte svagt, da hans blik gled ned over kvindens ene arm og så hendes vedhæng. Herfra kunne han ikke se hvad den forestillede, men formen mindede meget om dem folk gik med, når de var tro over for Azrael. Mærkværdigt.
Til sidst rejste han sig, lod krus være krus, og gik over til hende. Trods alt var hun umiddelbart langt den mest interessante her. Som han kom tættere kunne han mærke det...Ikke helt så tydeligt, som hos hans folk, men alligevel den kendte og betryggende fornemmelse af en dødsengel...Måske en varyl? Hans tanker faldt automatisk på Hongbin og den måde han havde forrådt ham. Man skulle passe på med varyler. Deres forhold til en race var usikkert, de var et grænseland og hans erfaring sagde ham de sjældent lagde loyaliteten et sted. Men hvem gjorde nu også det?
Han kom op foran hende med et skævt smil og glødende øjne. Han var ude på ballade. Spørgsmålet var...Om hun også var?
Uden et ord gled hans hånd frem som en indbydelse til at tage den...Hvis hun var med på en særpræget dans?

[Deleted]

Ixia gad ikke tage sig ret meget af manden som havde stået foran hende. Hun var ret sikker på at han forstod hendes pointe. Hun gad virkelig ikke lege med ham. Han var ulækker og lugtede. Puha, nej tak. Hendes blik hvilede på hans skikkelse som han luntede såret væk. Ikke fordi hun havde gjort ham noget fysisk men hun havde vidst såret hans stolthed. Hovedet søgte let på sned mens hendes tunge gled op over dolken. Manden havde ikke været ren, nej men klingen på hans dolk var. Han havde passet godt på den. Hun løftede den op foran øjnene og undersøgte den. Den var flot og sikkert også dyr. Måske hun skulle sælge den tilbage til manden for en sum guld? Det ville han da helt sikkert sætte pris på. Et lille ondt smil gled over hendes rosa læber. Hvis han ikke ville købe den så kunne hun jo også bare slå ham ihjel og tage alle hans penge. Død var en fantastisk ting! Hendes blik søgte herefter dansegulvet. I hendes tanke strøm havde hun ikke bemærket at musikken var stoppet og at folk havde forladt gulvet. Hendes blik gled undersøgende rundt efter dødsenglen som hun ikke længere kunne se da hun stod med ryggen til baren. Pokkers! Hun havde ellers gerne ville snakke med ham. Det var ikke ret ofte hun mødte dødsengle og aldrig havde hun mødt en anden dragerytter. Hun havde da virkelig været heldig at hendes forældre havde mødt hinanden. Hun sukkede næsten lydløst. Hun kedet sig som musikken begyndte at spille igen. Måske hun skulle søge ud og op til Aku? Han kunne da umuligt stadig været vred på hende. Hun nåede dog ikke at tænke længere før den mørke aura blev let for hende at bemærke. Hun drejde hovedet og lod blikket hvile på dødsenglen som havde fundet vejen tilbage til dansegulvet. Et smil prydede de rosa læber som han rakte en hånd ud mod hende. Han ville danse? Hun havde været meget imponeret af hans lille svingom før så hun var ikke bleg for at sige ja. Hun greb om dolkens skaft og jog den ind i stolpen som hun stod op af sådan så hun ikke havde den med sig ud og danse. Herefter tog hun hans hånd og lod ham føre sig ud på dansegulvet. Blikket hvilede på hans skikkelse konstant. Han var fascinerende. Gad vide om han ville kunne underholde hende på denne ellers så kedelige aften?

[Deleted]

Hans blik ned over hende, hendes kjole og de ting kjolen røbede...Og gad vide hvad den skjulte?
Hans skæve smil forblev der, både da han så på hende, tilbød hende en dans og da hun tog hans hånd, omend hans øjne skinnede noget nær triumferende. Hun tog imod hans hånd, hun tog imod en dans. Uden så meget som et ord var de blevet enige om at det kunne være meget sjovt. Hun var køn, konstaterede han, og med gode bevægelser. Musikken begyndte igen, endnu en frisk melodi, da han hev hende ud på dansegulvet. Men til forskel fra før hvor han blot havde danset løs og været noget nær ligeglad med sin dansepartner, der i dette øjeblik så over mod dem med et mystificeret ansigtsudtryk, var han denne gang nysgerrig angående sin partner.
Kvinden fra før sukkede svagt og så lidt på dem, som han hev den fremmede kvinde rundt i en ny dans. Selv om dødsengle var ubehageligt, havde han været den eneste der havde budt hende på en dans. Det ville kvinden nok ikke glemme med det samme.
Zeans opmærksomhed lå på kvinden foran ham. Han kunne svagt mærke det...Denne tilstedeværelse af noget dødsengel. Måske var hun ikke helt dødsengel eller måske kunne hun skjule det på en eller anden måde...Men betød det noget? Med et lidt hårdt greb i sine hænder hev han hende rundt på dansegulvet. Fik hende til at snore rundt, fik hende til at falde baglæns, fik hende til at følge ham i andre mærkværdige dansetrin, alle som tilhørte hver deres dans oprindeligt. Men hvem tog sig af det?
Igen mærkede han varmen brede sig i hans krop, som han bevægede sig. Et smil gled over ham. Han morede sig og var han faktisk ret ligeglad med om de andre omkring ham gjorde det.

Uanset om de var tæt på hinanden eller langt fra hinanden og uanset om de begge fandt det underholdende, stoppede også denne musik snart. Zean stoppede op og så på hende med et svagt smil. Han havde fået varmen og endnu pumpede hans hjerte hårdt i hans bryst, som reaktion på aktiviteten. Han trak vejret dybt for at få styr på sig selv.
"Må jeg byde på noget at drikke, nu hvor vi har danset? Jeg er i hvert fald tørstig!" han slap hende og satte kursen mod baren, om hun ville følge med eller ej.

[Deleted]

Smilet hvilede roligt på hendes rosa læber som hun tog hans hånd. En dans med en dødsengel? Spændende. Hun ville rigtig gerne. Han havde været den eneste interessante sjæl herinde, den hendes blik havde hvilet på før hun var blevet forstyrret. Han var spændende fordi han var den race som han var. Sandt at sige havde hun ikke mødt mange dødsengle igennem sit korte liv. Hendes far havde været dødsengel men hun havde aldrig kendt manden og hun var vokset op i en menneske familie så det hele var ligesom bare nyt og spændende for hende. Hun lod ham trække sig med ud på gulvet. Ud af øjenkrogen så hun hans forrige dansepartner sukke og vel ønske at det var hende. Smilet blev en smule større. Lige nu var hans opmærksomhed hendes og hun nød det til fulde. Blikket søgte tilbage til hans skikkelse som de begyndte at danse. Han var meget mere på denne gang hvilket var noget hun kunne lide. Hun lod ham føre sig rundt på gulvet som han ønskede det. Selvom han ikke var den bedste danser så gjorde han da et hæderligt forsøg. Hun nød det og det gav hende varmen i hele kroppen. Mænd var fantastiske. Hans lidt hårde behandling gjorde hende intet. Sandt at sige at kunne hun bedre lide det på denne måde end når mænd var så vimsede og næsten ikke turde røre ved hende fordi de var bange for at hun gik i stykker.

Som sangen sluttede endte hun forpustet med at stå foran ham. Spændt var hun på at se om han ville nyde mere af hendes selskab eller om han var helt og aldeles ligeglad. Det var en glædelig overraskelse hun fik sig da han bød hende på noget at drikke. Det ville hun skam ikke sige det mindste nej til. "Jeg siger aldrig nej til en gratis drink" sagde hun med en blød og lettere forpustet stemme som hun, med rolige skridt fulgte med ham op til baren. Hun fulgte ham hele vejen derop og satte sig ved hans side med den ene ben hen over det andet. Hvad mon denne nyeligere herre mere kunne finde på af sjove ting. Hun var virkelig spændt.

[Deleted]

Han forsvandt op til baren, men hørte hende alligevel, til dels også fordi hun fulgte efter ham. Han smilte svagt for sig selv. Hun var interessant, det var. Han maste sig ind mellem nogle folk var baren og en smule utilfreds gik de et andet sted hen for at snakke. Han var ligeglad. De skulle ikke stå her og fylde det hele, når folk var tørstige.
En af folkene bag baren kom over til dem.
”Noget stærkt...” han vendte sig om mod Ixia
”Hvad vil du have?” Han var ikke typen der lagde an på folk på denne måde. Dansede og købte dem drinks. Ikke andet end når han kedede sig, det var. Men hvis hun troede det var fordi han var lun på hende, gik hun galt i byen. Der var tale om underholdning, almindelig tiltrækning og det at hun virkede til at have lidt engel i sig. Den rigtige slags engel, det var.
Hans blik gled i et øjeblik over mod den kvinde han havde danset med før. Hun var nu optaget af nogle af sine veninder...Men han var sikker på hun ville huske ham, om ikke andet så fordi han var dødsengel. Han så over mod barmanden igen, for at se hvor langt han var med at skænke deres drikkevarer.
”Så...Gemmer vi på lidt dødsengel?” Ja. Nu havde de danset og nu fik hun noget at drikke. Så måtte han også godt gå videre til hans ventende spørgsmål.

[Deleted]

Hun fulgte efter ham med rolige skridt. Ved baren hvor han måtte mase sig blev der omgående gjort plads til hende. Det havde sine fordele at være kvinde en gang i mellem men selvom der var andre mænd som sendte hende blikke så var det ligegyldt. Det var virkelig kun hendes dansepartner som hun havde øjne for lige nu. Han var spændende. Han var fascinerende. Hun kunne mærke at han havde det på samme måde. De var ude efter det samme. Sjov, legetøj. Alt andet var bare spild af tid i hendes verden. Hun ville nok aldrig nogensinde falde for en mand og hvad skulle hun dog også med det? Som det stod lige nu så var dette langt sjovere. Som han bestilte vendte hun blikket mod barmanden med et lille smil. "Det samme, tak" sagde hun med en blød stemme. Hun var skam ikke bleg for at drikke de stærke sager. smilet forblev på hendes læber som hun studerede ham. Han var fuld dødsengel, det var tydeligt for hende at mærke. Indtil nu havde hun kun mødt en enkelt fuld dødsengel og det var Corina, en kvinde hun var stødt på nær Paggeija blot få dage forinden. Det havde været et .... interessant møde. Meget interessant endda.
Smilet blev på hendes læber ved hans spørgsmål. Så det var altså let at spore at hun havde dødsenglen i sig? Her gik hun ellers og troede at hun gemte det så godt. "Jeg må indrømme at jeg er glædeligt overrasket over hvor nemt det er for dødsengle at fornemme deres egen blod i andre. Du har ret. Jeg har blodet i årene." Hun næsten ikke noget om om hun var varyl eller ej. Det var der ingen grund til over hovedet. Deres drikkevare fik de begge og hun tog roligt om sit glas. Det duftede godt. Hun tog en lille tår og vendte blikket mod hans skikkelse igen. Der var igen af dem der var her for snak. Hun endte med at rejse sig, forsigtigt stillede hun glasset fra sig og rev ham lidt blidt ind til sig med et drillende smil. "Jeg tror vidst vi begge er enige om at vi ikke er her for at snakke ... Så hvad siger du til at vi går til sagen?" Hendes stemme var indbydende og dog drillende. Hun vidste ikke hvordan han ville takle hende. Uden på dansegulvet havde han været den der havde ført hende og nu begyndte hun at tage noget af magten fra ham og trænge sig ind i hans personlige område. Ville han lade hende blive eller ville han skubbe hende væk?

[Deleted]

Bartenderen hældte op til dem. En gylden væske, intet andet, han tog sit glas og nippede til indholdet. Kun for at mærke den stærke væske ned igennem sin hals og bryst. Ahh...Og den varmende fornemmelse bagefter. Det var utroligt så hurtig han var blevet glad for det. Fra slet ikke at kunne lide det, til at drikke det...forholdsvis ofte. Ikke så ofte som tidligere. Efter han var blevet gift, havde han ikke haft så meget brug for det længere, trods han var blevet ramt af kedsomhed. Han så på hende, ved hendes kommentar. Hendes kommentar fortalte hun havde mødt en eller flere andre dødsengle.
”Dødsengle har denne mørke aura omkring dem. Selv hvis de skjuler deres vinger, vil folk stadig vide man er en dødsengel. Du er ikke en renblodet dødsengel, så måske kan du snyde andre folk, men en dødsengel kan næsten altid mærke hvis en af deres fæller er i nærheden” næsten altid. Nogen gange er blodet eller generne så få eller små, at det var umuligt for næsten alle at vide der gemte sig noget i personen eller ej.
”Men som...lidt dødsengel...” han hævede sit glas mod hende med et svagt smil.
”Lad os skåle på det” måske ville han tilbyde hende at slå sig til dem, hvis hun var interesseret. Hun virkede jo nysgerrig nok. Men han ville først være sikker på hun ikke bare forrådte dem, som andre varyler havde gjort. Nogle varyler var kommet ind i deres by og levet hos dem, kun for at forråde dem...
Men på den anden side. Var det ikke ligegyldigt? Han skulle bare lade være med at udnævne hende til en spion eller noget andet nyttigt. Så ville han end ikke mærke det, hvis hun stak halen mellem benene og flygtede fra dem.
Han ville vente med at sige noget.
Han blev overrasket over hvor direkte hun var. Det var sjældent nogen var det...Og specielt kvinder. Kvinder, der foretrak man opvartede dem, gjorde dem lystne, få dem til at ville vide mere og være tætte. Det var en sand pine af ren kedsomhed. Men hende her var ret direkte. Han gled forholdsvis elegant ned fra stolen, da hun tog fat i hans tøj og også hans glas blev sat på bordet, da han så på hende med et smil der langsomt blev større og større. Det var perfekt! Han jublede indeni. Hvor havde denne kvinde været hele hans liv? Væk fra den kedelige snak, videre til business.
Spørgsmålet var bare om hun mente de skulle dræbe nogen...Eller lave lidt sengegymnastik. Han tog et gæt. Siden de nu var her, havde danset og delt en drink...
Hans arme gled omkring hende og trak hende en smule hårdt ind til sig, før han med noget der kunne minde om grådighed, kyssede hende. Hvis det ikke var hvad hun havde i tankerne, kunne de jo bare stoppe og lave noget andet.

[Deleted]

Alkoholen var varm og dejlig. Den var stærk men det var ikke noget Ixia ikke havde prøvet før. Hun Drak ofte stærke ting og sager. Det var hende ikke et ukendt fænomen på nogen som helst måde. Hun slyngede væsken lidt rundt i glassen imellem hun tog slurke af drikken. Det smagte som det plejede. Blikket hvilede på hans skikkelse som han snakkede. Han havde ret. Hun kunne jo tydeligt mærke det på ham. Den mørke aura var tiltrækkende, lokkende. Hun ville vide mere. Høre mere. Dødsengle var der dog i det mindste flere af end hendes anden race så hun havde da en mulighed for at møde dem og høre hvad pokker det hele gik ud på. Hun legede kort med Azraels mærke mens hun lyttede. "Folk er lette at narre, afhængige af hvem de er. De fleste ser ikke fordi det ydre. Det er det ydre der betager dem og ej mørket inden i. Men det er og vil altid være mørket som er bedst. Skål." Hun løftede glasset og tog en slurk før hun satte det igen.
Hun var frembrusende. Hun var dominant. Hun elskede at tage styrringen og bare vise hvad hun ville have. Hvorfor spille kostbar? Han var lækker, spændende. Hans mørke aura tiltalte hende og hun regnede ikke med at han havde hevet hende med sig ud at danse for blot at snakke med hende. Nej hun forventede helt klart at han ville noget mere sjovt. Det fik hun da også bekræftet da han trak hende en smule hårdt ind til sig og kyssede hende. Hun kunne lide det. Selvom hun elskede at tage styrringende gjorde hende intet at manden prøvede at tage den igen med hård hånd. Hun gengældte det grådige kys. Hun ville have mere! Hun lod hænderne falde og glide om hans krop. Hendes arm ramte kort dolken som han havde siddende i den ene side. Manden var bevæbnet, dejligt.
#Ixia!# Aku's stemme lød i hendes hoved men hun blev ikke forstyrret af det. #Optaget.# Der var ikke rigtig mere at sige til det. Han smed hende af her og nu måtte han pænt vente på hende. #Jeg kunne godt bruge din hjælp heroppe! jeg bliver jagtet!# Denne information fik hende til at bryde kysset og kiggede op mod loftet der symboliserede himlen. Hun sagde intet med med lynets hast grab hun has dolk fra hans side og trak sig fra ham. "Du skal nok få den igen!" sagde hun til ham før hun vendte sig rundt. "Ingen skal røre min drage og slippe godt fra det!" Hun næsten løb mod døren til kroen og forsvandt udenfor. Hun stoppede op og kiggede mod himlen mens hun slog vingerne ud fra hendes bare ryg og satte afsted op mod himlen. Hvor var de henne? Hvor var han. #Aku?!# Hun kiggede rundt og så ham ende fremme den ene vej. "Vend om. Omkring 120 grader. Jeg kommer dig i møde!# Hun fløj mod ham som dragen foran hende vendte om og begyndte at søge tilbage mod hende. Hun kunne se at han blev jagtet af to dødsengle, den ene havde bue og pil og skød lystigt efter Aku. Forbandede mennesker! Endelig mødtes hende og Aku i luften og hun stoppede op mellem ham og hans forfølgere. Hun var forpustet og vred. "Holdt! Hvad fanden tror i lige at i har gang i?!" råbte hun af de to mænd som også var stoppet op. De kiggede lidt frem og tilbage imellem hinanden men sagde intet.

[Deleted]

De var midt i noget. Han mærkede det, hvordan hun gengældte hans kys og han mærkede lysten for hende stige. Han brugte aldrig lang tid på at få lyst til en kvinde, som han fandt værdig til at underholde sig med det.
Men pludselig stoppede hun. Han stoppede op og så forundret på hende, som hun så op mod loftet. I et kort øjeblik så han selv op. Var der noget spændende? Måske havde hun hørt en lyd...Hun lod sig vel ikke distraherer så nemt?
Pludselig stjal hun hans dolk og stak af. Han havde ikke i sinde hverken at lade hende stjæle fra sig eller bare lade hende løbe sådan, uden forklaring, når de tydeligvis lige før havde været enige om at lave andre spændende ting.
Han stoppede op udenfor og så Ixia sprede sine vinger og flyve...
En drage...I møde. En drage. Han stoppede op et øjeblik. Ville den angribe dem? Åh...Han var ikke sikker på om han kunne bekæmpe en drage igen, denne gang mere eller mindre alene. Han mærkede hvordan det i et kort øjeblik næsten gjorde ondt i hans fødder, da han huskede sidste gang han havde været i nærheden af en.
Et øjeblik efter gik det op for ham at kvinden og dragen kendte hinanden. Flere folk omkring ham pegede op i luften og fandt åbenbart dragen både spændende og skræmmende. Det skulle nok give dem noget at tale om de næste par dage.
Der hørtes en flænsende lyd, da han lod sine egne vinger brede sig. Han hoppede op i luften og med nogle hårde bask kom han hurtigt tættere på kvinde, drage og...
Forundret opdagede ham at det der havde lavet alt postyret var to dødsengle, der fløj med deres bue og pile. Hans øjenbryn gled sammen i undren og en form for irritation. Fløj de virkelig rundt her og lavede sjov? Han havde intet imod de hyggede sig...Men det var dumt og uforsvarligt at angribe en drage...Og samtidig forstyrre ham i at have en god aften og nat!
Han gik ikke ud fra dragen ville angribe dem, siden Ixia var kommet dragen til hjælp. Så han fløj op mellem hende, dragen og dødsenglene. Der gik kun et sekund, før dødsenglene genkendte ham og sænkede deres våben, skønt de endnu ikke fjernede dem helt. De vidste endnu ikke de havde gjort noget galt.
”Jeg forlanger en forklaring!” beordrede han. Hans blik gled over til hans engle, til Ixia og dragen, som repræsenterede de nogle uartige børn og han forældre.
”Hvorfor flyver i her og skyder pile efter en drage? Har i nogen som helst ide om hvor farlig og sjældent et dyr er? Fortæl mig ikke jeg skal komme flyvene hver nat og blive forstyrret i mine ting, fordi i ikke kan indse en fare, når i ser den!” han så på sine to engle. Åh...Han havde aldrig rigtig prøvet sådan en slags skæld ud før. Lød han dum og komisk? Eller logisk?
Han ønskede blot ikke hans engle skulle dø...
”I er jo komplet umulige! Hvis i ikke tager jer sammen dør i snart. Jeg har brug for alle soldater jeg kan få!”

[Deleted]

De var blevet afbrudt men dette var noget hun ikke kunne ignorere. Aku var den eneste hun hade, hun elskede det forbandede bæst. Hun var jo nød til at beskytte ham hvis hun ikke ville dø selv. De hang jo sammen. Døde han, døde hun og omvendt. Dog blev de også begge stærkere af hinanden så der var både fordele og ulemper ved det hele. Hun greb den fremmedes våben og tog det med sig. Hun havde ikke nogen våben af værdig på sig så hun havde brug for bare et eller andet hun kunne kæmpe med. Da hun endelig kom udenfor og i luften fandt hun Aku. Forbandede være dem som jagede hendes ejendom. Hun var parat til at flå og flæse dem sådan så det ville regne med blod ud over hele byen for det her hvis de ikke lod dem være nu. Blodtørsten lyste ud af hende som de to engle stoppede op og kiggede på hende. Det så ikke helt ud som om at de vidste hvad de skulle stille op. Hun skulle til at råbe af dem igen da den fremmede dukkede op imellem dem. Hun frøs næsten i luften og kiggede underligt på ham. Hvorfor var han fulgt efter?
Den måde han snakkede til de to engle på og fik dem til at sænke våbene på den måde slog hende næsten ud. Han måtte være noget højt i deres heraki hvis han kunne kommandere rundt med dem på den måde. han så ud til at have styr på det så hun fløj helt hen til Aku og kiggede undskyldende op på ham. #Er du okay?# spugte hun stille og lagde en hånd mod hans snude. De dybrøde øjne hvilede roligt på hende som han holdt sig i luften. Han puffede let til hende før han vendte opmærksomheden mod de fremmede mænd som snakkede et lille stykke fra dem. #Det er ikke slemt men det er nok sikrest at komme et lille stykke væk fra byen. Vi tiltrækker os for meget opmærksomhed her, Ixia# endte han stille. Hun nikkede stille og slap sin drage. Forsigtigt søgte hun tilbage til den fremmede som hun for kort tiden side havde kysset med. Følelsen af hans læber kriblede stadig på hendes læber. Hun ønskede stadig mere, ville have mere men lige nu måtte hun sørge for sin ven. De dybblå øjne faldt på hans skikkelse som hun rakte ham sin dolk. "Jeg undskylder den abrupte forsvinden fra kroen. Jeg kunne ikke bare lade det fortsætte. Jeg ved ikke hvorfor du har så meget kontrol over disse dødsengle men tak for hjælpen" sagde hun roligt. Hun mente det. Hendes blik gled kort over på englene og hun blev en smule mere kold. "Pris jer lykkelig for at jeg ikke fodre jer til min drage." Hun vendte kort blikket tilbage mod Aku. Hun ønskede virkelig ikke at forlade den fremmede lige nu. Hun ville så gerne have mere af ham men ak. Man måtte jo prioritere.

[Deleted]

Med endnu et strengt blik tog de to dødsengle deres våben til sig. De var utilfredse, kunne han se, men ingen af dem så ud til at ville sige noget. Den ene så ud til at undre sig over dette...Var deres leder virkelig venner med drager? Og kunne endda bekæmpe drager? Deres leder var mere magtfuld end han havde forestillet sig. Det måtte han fortælle de andre!
Tøvende fløj de deres vej, da Zean gjorde en gestus til at han var færdig med dem. Zean så efter dem, da kvinden pludselig kom hen til hende. Det gik op for ham han endnu ikke kendte hendes navn. Det havde jo ikke rigtig været noget de havde interesseret sig for, jo. Han så først hen på hende, da hun pludselig fløj hen mod ham. Han tog sin dolk tilbage og satte den tilbage i skeden, uden at slippe kvinden med øjnene. Ville hun bare stikke af nu? Forsvinde, selv om de ikke havde...lavet, hvad hun selv havde lagt op til? Det følte han ikke at han kunne accepterer. Hvorfor så travl med at komme væk? Hun havde en drage! Kom der nogen, kunne de bare brænde dem af. Hvad havde de at være bange for?
Han så lidt på hende, før han så over hendes skulder, så dragen bag hende, der havde trukket sig lid tilbage. Den virkede ret...uskyldig...af en drage at være. Hans ene øjenbryn gled lidt op i panden, før det gled tilbage igen. Dødsengel og dragerytter? Det ville være en...styrke...At have sådan en i Paggeija.
”Jeg er deres leder” svarede han kort, som en forklaring.
”Selvfølgelig adlyder de mig. Jeg beklager for hvad end hvilke besværligheder de har givet jer” han så på hende et øjeblik, velvidende hun nok snart ville flyve.
”Hvorfor flygter i sådan?”spurgte han så.
”Og har du bare tænkt dig at stikke af?”