Tilfældigheden styre!

[Deleted]

At denne fremmede faktisk var dødsenglenes leder var slet ikke en tanke som havde faldet hende det mindste ind. Han virkede bare en smule for fri til at være en leder type, gjorde han ikke? HUn kunne dog se at han var noget højtstående inden for deres verden. Den måde han kommanderede med de to andre på så let son ingenting. Det var næsten en fryd at se. Hun søgte hen til ham med sit våben. Han tog det fra hende og hun mærkede tydeligt hans blik mod sin skikkelse. Hun havde som sådan ikke noget imod at blive begloet men hun endte dog alligevel med at løfte blikket og møde hans, måske en smule trodsigt. Hun var en lige kampmaskine som ikke rigtig fandt sig i noget som helst. Da han endelig åbnede munden og snakkede kunne hun ikke andet end at lægge hovedet let på sned. Hun var overrasket, bevares. Dødsenglenes leder? I egen person? Hun følte sig næsten helt beæret. Kort faldt hendes tanker på Corina. Hun havde da nævnt hendes leder før men aldrig at han var en nydelig ung mand. Hun sendte ham et roligt smil. "Dødsenglenes leder i egen person? Jeg må indrømme at jeg er beæret. Tak for hjælpen" sagde hun roligt. Hendes blik gled kort over skulderen da han snakkede. Hun ville ikke sige at de flygtede men de var nød til at lade sådan så hun kunne se på hans sår. "Vi flygter ikke men Aku er såret. Enkelte pile ramte ham og hvis de bliver inficerede kan han resikere at dø hvilket vil sige at jeg dør så jeg er nød til at tage mig af ham. Du kunne jo komme med? Jeg er sikker på at du kan finde på mange spændende spørgsmål at stille mig på vejen" pointerede hun måske en smule drillende. Et sted ville hun jo gerne have at han tog med hende. Hun ville gerne snakke mere med ham og lærer noget mere om dødsenglene. Måske det ville føre til noget sjov og spas også? Han virkede da mere end villig til det her tidligere så måske hun var heldig senere? Det skulle da i hvert fald nok blive spændende og se. Hun endte med roligt at flyve over til Aku men dog forlod de ikke stedet endnu. Et sted ville hun vel se om han fulgte efter hende.

[Deleted]

Nej, han var ikke den klassiske ledertype. For at være ærlig troede han ikke på at en klassisk ledertype kunne overtage dødsenglene og blive respekteret. Han havde hurtigt lært at de havde haft brug for noget nyt, for Zean. Bevares, han var ung og mange af de ældre brokkede sig over ham, men alt i alt kunne de fleste vist godt se at det var rart og nyttigt med en leder. Selv så han sådan på det at når de følte sig afslappet og glade nok til at brokke sig, var alt godt. Det var straks værre hvis ingen gjorde det.
Han mødtes jo også med de gamle familier, når han var i Paggeija, fordi det var hans pligt, men selv var han også nysgerrig over dødsenglenes historier og traditioner, og det var især de ældste der kendte til disse ting.
Han så lidt på hende. Ikke nok med hun var interessant, både angående hendes praktiske og stærke blanding, men også på grund af andre ting, ønskede han at lære hende lidt bedre at kende. Måske tilbyde hende en plads i Paggeija...En med en drage...Hvis hun kunne slås. Han ville være villig til at accepterer hun var i Paggeija, også selv om hun nok ikke ville kalde ham en leder.
Som hun fløj over til sin drage, tøvede han kort, så efter de dødsengle, der var fløjet sin vej og nu var væk, før han fulgte efter hende.
Hvordan hilste man overhoved på en drage?
"Mine første spørgsmål er omkring din drage" svarede han, da han kom tæt nok på. Først nu så han rigtig på dragen. De fleste ville nok være ubehageligt tilpas og frygte at blive spist, men det havde aldrig været Zean at være bange.
"Som hvad den hedder. Og hvordan man hilser på sådan en? I følge historierne er de lige så meget tænkende væsner som os to...?" han så over på hende. Måske tog dragen det som en fornærmelse, men han vidste det virkelig ikke. Det tætteste han havde været på drager var historierne om dem, at se dem i det fjerne, når han fløj mellem bjergene og så den i Ityrial. Han fulgte efter dem, hvis de satte kurs væk fra byen.

[Deleted]

Man kunne vidst slet ikke sige at den fremmede virkede som en ledertype men måske han bare passede ret godt til dødsenglene? Corina havde spurgt hende med tilbage til byen men hun havde takket nej den aften. Der havde været nok underholdning i hende. Smilet bredte sig en smule ved tanken. Den stakkels kvinde. Næsten gang måtte hun binde hende hvis hun kunne få lod. Bare for at kunne pine hende endnu mere! Tanken var ophidsende. Hun blev så let distraheret af sådan nogle tanker og hun skubbede dem hurtigt væk. Hvad han havde formået at opnå i denne korte tid var ikke så lidt. Selv havde hun ikke været meget mere end en teenager da han begyndte. Han havde gjort det godt et sted? Han havde dødsenglenes frem fra deres skjul. Det var rart at have mulighed for at møde dem og snakke med dem for at finde ud af hvad de egentlig var for nogle. Hun var jo ekstremt nysgerrig af natur og det havde fået hende ud i problemer mere end en gang.
At han fandt hende interessant havde hun fundet ud af. Det var tydeligt i den måde han var på lige nu og det han sagde. Hovedet søgte let på sned som hun betragtede ham. Hun vidste ikke om hun nogensinde kunne blive loyal overfor nogen heller ikke selvom han spurgte. Kunne hun virkelig stole på nogen som helst anden end Aku og hende selv? Hun vidste det ikke. Dette var ikke et faktum som hun tænkte ret meget over normalt og dog så her foran lederen af den ene af hendes racer så pressede det ligesom bare en smule på. hun kunne mærke at han fulgte hende med over til sin drage. Det store dyr så en smule skeptisk på den fremmede som han skænkede hovedet ned mod Ixia. Hun strøg ham blidt hen over snuden mens hun lyttede til spørgsmålene. At de omhandlede Aku var ikke så underligt. Hvem ville ikke gerne vide noget om drager når de nu havde muligheden for det? Hun skulle til at svare da den rungende stemme lød i deres begges hoveder. #Den er en han, om jeg må be. Jeg hedder Aku og man kommunikere ved at snakke sammen. Du ved, åbner munden til der kommer lyd ud af?# Den lidt spydige kommentar fik Ixia til at fnise og ryste på hovedet af ham. "Aku altså! Opfør dig ordenligt!" sagde hun morende og kiggede undskyldende over på den fremmede som hun stadig ikke havde fået navnet på. "Jeg beklager. Aku er ikke så glad for mennesker. Han ser sig en smule hævet over vores eksistens. Kom med. Lad os finde et sted at lande sådan så jeg kan behandle hans sår. Så kan vi snakke videre der." Hun begyndte roligt at søge mod udkanten af byen og væk fra nysgerrige blikke. De fandt i sted i et nærliggende skov område hvor Aku roligt landede og lagde sig ned. Jorden gav efter som han tunge vægt ramte den. Ixia landede roligt ved siden af ham og vendte blikket mod den fremmede som havde fulgt med dem. "Jeg fik vidst aldrig dit navn, fremmede" pointerede hun roligt.

[Deleted]

Han grinte let af dragens pludselige kommentar. Både fordi det havde været uventet og fordi den var flabet. Skønt! En flabet drage. Han gættede på sådan en kunne skrives på hans ønskelise, sammen med en fønix. Ja, han havde virkelig en besværlig smag. Han så på dragen med et svagt smil, da hans stålgrå blik gled ned over den. Eller ham.
"Du siger at åbne munden, til der kommer lyd ud. Men du åbner netop ikke munden" svarede han mindst lige så flabet tilbage. Sandelig måtte et dyr, der drillede, også kunne tåle at få det tilbage.
Han så over på kvinden, som hun snakkede igen. Han svarede ikke, for hun gjorde det klart de skulle videre og ikke bare kunne blive her. Derfor gjorde han intet andet end flyve efter dem. Det var rart at flyve, at mærke vinden i håret og føle sig..Fri.
Han landede ved siden af dem og rystede sine vinger kort, før han trak dem til sig. Der var ingen grund til at lade dem forsvinde lige nu, han skulle helt sikkert flyve herfra også...Taget i betragtning han ikke gad at gå.
Han så over på dem et øjeblik. Navn? Åh ja...De nåede vist aldrig at opfylde de mere almindelige ting, som navne, før de havde været interesseret i andre ting. Gad vide om det stadig var aktuelt? Det virkede ikke sådan. Han vidste ikke helt om det gjorde ham lidt utilfreds. Et sted gjorde det nok. Men natten var ikke slut endnu. Han gik et par skridt frem, før han vendte sig om mod dem med et svagt smil.
"Zean. Zean Forsyth" svarede han afslappet.
"Og dit er?" spurgte han retur.

[Deleted]

Kæk var den unge mand som stod foran dem. Det var da helt sikkert. Aku kunne ikke andet end at brumme en smule morende og vende blikket mod Ixia. #De dødsengle har noget humor. Jeg kan også lide denne her .... dog ikke lige så meget som hende den anden# endte han så de begge kunne høre det. Ixia kunne ikke andet end at fnise. Aku var normalt ikke glad for nogen andre end hende men dog så kunne han både lide Corina og nu denne fremmede? Hendes drage var dejlig sær. Det var fantastisk. Aku var dejlig flabet. Det var en kvalitet som hun kunne kende i sig selv. De var meget ens men det var vidst også ret normalt for ryttere og deres drager. Hun havde virkelig været heldig med ham.
De landede i et lille skovområde i en lysning. Der var plads nok her til at arbejde hvilket ville gøre det lettere. Hun sukkede en gang og kiggede let på det store dyr. "Du er blevet for tyk, gamle dreng. Hvis du ikke havde spist de sidste ofre kunne det være at din rumpe ikke var blevet ligeså meget ramt" sagde hun roligt og gik roligt om og betragede pilen. Dragen kiggede olmt efter hende. Han næsten smilede som han pustede en gang og blæste op i hendes kjole sådan så det tydeligt blev afløret at hun intet havde på inden under. Dog var hun ligeglad og ignorere ham hvilket blot så ud til at gøre det store dyr endnu mere irriterende.
Hun løftede let hovedet da Zean præsenterede sig. Hun smilede en smule. Skulle hun fortælle ham sit rigtige navn eller bruge et andet? Hun vidste ikke om hun kunne stole på ham. På den anden side så havde Corina jo sagt god for ham mere end en gang. "Mit navn er Ixia Malogawi. Og ham den sure er Aku. Han er en ild drage" præsenterede hun roligt. Hun lod blikket falde til pilen igen. Hun tog fat om den og i et snuptag hev hun den ud. Aku beklagede sig men hun var ligeglad. Forsigtigt lagde hun hånden mod såret som hurtigt begyndte at lukke sig. Det var i det mindste noget hun kunne finde ud af. Healing. Det var faktisk ret nemt at heale Aku efter hun fandt ud hvordan hans krop fungerede. "Hvad bringer dig så væk fra din by i norden, Zean? spurgte hun mens hun fortsatte healingen. Aku skulle nok klare sig, heldigvis da.

[Deleted]

Han vidste dødsengle havde healende egenskaber, selv om det ikke var alle der kunne bruge dem.
Han smilte let. Så de havde mødt en anden dødsengel? Det skete jo. Efter han havde samlet dem og ført dem ud i verdenen igen, blev det mere og mere normalt for folk at se dødsengle igen. Så han tog det ikke så tungt. Hans blik gled over Ixia, da dragen drillede hende og samtidig lod Zean se hende. Han smilte blot svagt for sig selv. Igen gled hans tanke hen på hvad de begge havde været forberedt på for kun et øjeblik siden. Det føltes i hvert fald som et øjeblik.
Han satte sig på den kølige jord og så hen på dragen, før han så på Ixia igen, mens hun fjernede pilen. Han følte sig ret afslappet. Han frygtede ikke at blive spist, som sådan. At dragen hed Aku vidste han godt, for dragen havde selv præsenterede sig for lidt siden.
"Lidt af hvert. Til dels jeg ikke kan sidde stille i længere tid uden at kede mig, til dels at jeg har andre ting at lave." svarede han roligt.
"Hvad lavede i her?" spurgte han tilbage, trods smalltalk ikke rigtig interesserede ham.
"Jeg har faktisk et tilbud til jer..." han så fra Ixia, til dragen og tilbage igen med et roligt blik.
"...Skulle i nogen sinde få lyst til et sted at være eller bare et sted at søge sikkerhed, hjælp, varme eller mad, er Paggeija åben for jer. Dette skyldes selvfølgelig at du har noget dødsengel i dig og det at vi altid godt kan bruge en drage" sagde han ligeud. Hvorfor skulle han skjule det, hvorfor skulle han lyve? Sådan her vidste hun i det mindste hvad han tænkte og hun måtte vel også kunne se det praktiske i det...Om ikke andet, så i hvert fald fra hans synspunkt.
"Og nu vi er ved det. Skal vi genoptage fra tidligere eller er det ikke sjovt for dig længere?"