Murder on my mind

[Deleted]

Hendes blik flakkede uroligt og hun nikkede langsomt. Han havde nok ret. Hun havde ikke lyst til at lægge sit liv i hans hænder, hun havde ikke lyst til at risikere noget. Men hun huskede ham - eller det meste da. Han havde fulgt hende, fundet hende og selvom at han nok ikke var specielt interesseret i hende som hun var, var han hendes eneste løsning.
"Måske en healer.. Kan.. Kan hjælpe... Der var en, for mange år siden, der mente han kunne lave en mixtur der lod... der lod mig bevare kontrollen. Han ville ikke fjerne de andre, mente det ville skade mig mere.. men måske en healer.." Hendes stammende stemme og urolige sind var præget af forvirring og angst.
Men der var også en gnist af håb i hendes sind om at hvis hun beholdt kontrollen længe nok til at finde en der kunne hjælpe hende, så kunne hun vinde kampen. Det var det eller at dø - og Nitka havde for meget livs vilje til det. Det var hvad den unævnelige levede af, det brændende ønske om at dø. Men Nitka var overraskende stærk i sin vilje, bare ikke i sin kontrol.

[Deleted]

Loup overvejede hendes ord. En healer kunne måske være til hjælp. Men den gamle kone de havde besøgt tidligere havde ikke kunnet gøre noget for at helbrede hende for hendes tilstand. Måske skulle de prøve noget kraftigere?
”Måske vi skulle prøve noget andet.” foreslog han derfor. ”Healere forstår sig på urter og planter. Men det plejer som regel at være blodige sår de kan være til hjælp med. Hvad der end fejler dig, ser ud til at være i dit hoved.” Han betragtede hende med et smalt smil om læberne, som for at beklage for sine ord. Men faktum var at hun ikke ligefrem var rask. Og det lod da til at være et problem hun selv havde lyst til at løse.
Han spurgte sig selv om han ville være lige så villig til at følge efter hende, hvis hun en dag kom af med sine tilhørende personligheder. ”Jeg forstår det sådan at alkymister forstår sig mere på hvad der foregår i sindet. Måske skulle man prøve at opsøge en af dem og se om de kan hjælpe?” uddybede han prøvende. Om ikke andet kunne det være en alkymist kunne brygge noget der ville give Nitka bedre kontrol over sin egen krop. Han skubbede sig op og stå, og rakte en hånd frem til hende som for at hjælpe hende op. ”Men alting til sin tid. Først tror jeg vi må finde et sted for natten. Vi har vist begge brug for en ordentlig seng i nat.”

[Deleted]

"..Ja.. Måske" Svarede hun og tog tøvende hans hånd da han ville hjælpe hende op. Hun kom på benene og så mod enhjørningen. Hun gik hen mod den og forsøgte ikke at give sig til at græde. Langsomt samlede hun hårene sammen og hornet. Hun kunne ikke bære at røre ved resten selvom at skindet sikkert også ville sælge godt. Hun pakkede det ind i den bloddækkede røde kappe og nikkede til ham med et sammenbidt ansigt.
Tankerne var massive for Nitka, hun forstod ikke hvordan Loup kunne holde ud at være sammen med en som Nemesis. Nitka afskyede den del af sig selv mere end noget andet. Hun skreg og kæmpede for at overtage når Nemesis gik på mordrampage, men intet kunne rokke ved Nemesis når der var brug for at handle. Intet kunne rokke ved hende hvis bare en lille del af hendes krop havde et desperat behov for mad og beskyttelse. Det var hvad Nemesis var - beskyttelse, men for hvilken pris?
Nitka holdt byldten tæt til sig og fulgte Loup ud af skoven. Hun viste ikke hvorfor, men hun følte sig relativt tryg ved ham - nok fordi han havde været så meget i hendes sind det seneste stykke tid. Han var noget genkendeligt og vedvarende hvilket hun ikke havde andet af.

[Deleted]

Nitkas velvilje til at følge hans plan kunne ikke andet end at behage ham. Det ville da også gøre sagerne lidt nemmere, hvis Nitka fik bedre kontrol over sin egen krop, og han ikke skulle kæmpe for at holde hende fra at skade sig selv.
Ville Nitka være lige så interessant selskab som Nemesis? Ville han savne Nikas berøringer? Det var sådanne spørgsmål som fyldte ham, men det var i sidste ende det bedste at gøre. Nitkas måde at beskrive hvordan det havde været for hende at se alt hvad hendes krop blev brugt til, ude af stand til at hindre sig selv i at gøre det… Selv Loup måtte indrømme at det lød grufuldt.
Han lod hende pakke enhjørningehornet og –håret ned i sin kappe, og nikkede eftertænksomt. Hvis de fandt en alkymist, kunne de sikkert tjene gode penge på disse ting. Enhjørninger var sjældne i sig selv, og han havde hørt rygter om at alkymister havde mange brugsområder for deres horn. Et lille smil bredte sig over hans læber, mens han førte Nitka med sig ud af skoven og mod den nærmeste landsby.
”Du får det meget bedre når vi finder et sted for natten. Tag over hovedet, et varmt bad og et måltid mad plejer altid at gøre godt.” En kro ville være det perfekte sted at starte. De kunne måske finde en alkymist, eller høre om der var nogen i nærheden. Men først og fremmest måtte de have et sted for natten, og mad i maverne.

//out