Betalingen

[Deleted]

S: Manjarno, Cetiul, havnen
V: lyst, en smule køligt.

Der var travlt på havnen, som der var i hans liv. Folk rendte rundt som flittige myrer, præcis som han rendte rundt som et enligt insekt og udførte den ene ting efter den anden. Startede krige, gjorde folk syge, opsøgte andre og slog ihjel. Disse var blandt han handlinger og ting der snart skulle ske, ting der ville ændre skæbnen for mange lande og påvirke dem alle. Men her, i Cetiul, mærkede man intet til dette. Folk rendte rundt, lige så uvidende som de altid havde været.
Han havde været betænksom. Han havde været med til at brænde Iceila ned og slagte nogle af dens indbyggere. Men ingen havde rigtig set ham og kunne derfor ikke jagte ham for det. Eller...Nogle indbyggere havde...Men umiddelbart så han ingen wanted-posters eller folk der råbte op om at finde og fange en dødsengel. Så for nu kunne han vel gå rundt uden problemer.
Det passede bedre nu, faktisk. Hendes betaling i form af tøj. Han havde dræbt sin familie og overtaget deres rolle, deres forretninger, deres rigdomme, deres hjem og deres lille adeltitel. Ikke stor, men dog eksisterende. Han var en større mand nu, end da Serenity så ham sidst...Og dog kunne dette ikke ses på ham. Kun en anelse.
Hans ellers slidte sko var nyere denne gang. Bukserne var endnu slidte, men også trøjen var ny og langt hvidere, end hans andre trøjer efterhånden havde været. Han havde ikke følt sig hjemme i sin families afgåede tøj, han havde ikke kunne vænne sig til at gå rigere klædt...Men dette ville være et godt sted at starte...At få hans ejet tøj.
Til sidst havde han jo også sit bælte, der altid sad skævt over hans hofte, grunden vægten fra hans pisk, der sad i den ene side. En dolk sad på den anden side og rundt om sad en masse forskellige punge, alle med urter i stedet for penge.
Derhjemme var der frostgrader nu. Men her var der blot køligt, som et efterår. Og langt lysere end han var van til, hvilket til tider fik ham til at misse med øjnene.
De havde udvekslet oplysninger og nu stod han i Cetiul, ved havnen, og så på de store skibe. Så vendte han om og fandt den lokale kro.

Kroen stank ligeså meget af fisk og mange handlende, som resten af byen gjorde. En lugt af røget fisk over det hele. Han gættede på kroen var berømt for sit røget fisk. Der var mange handlende i kroen og han gættede også på den altid havde travlt.
Han stoppede op lige inden for døren og lod det stålgrå blik glide over omgivelserne, ledende efter en bestemt skikkelse. Var hun har nu? Eller ude og handle eller lave andre ting?

[Deleted]

Natten havde været fredfyldt, hun havde sovet godt og roligt, hendes krop strakte sig dovent da hun missede lidt med øjnene og endelig fik taget sig sammen til at stå op. Der havde været meget handel at komme efter, hun havde fået de specielle ting hun ledte efter, lidt mere til da nye kreationer dukkede op i hendes hoved og hun fandt sig selv siddende længe oppe og sy. Indtil hun faldt i søvn og derefter havde haft en vidunderlig nat, morgen og formiddag. Hvor meget af dagen var ikke allerede gået? Hun klædte om, kom i noget lidt mere anstændigt end en underkjole. Roligt trak hun en brun kjole over sig, langærmet og sat med et grønt corsage om livet og til at holde hendes bryst. Hun fik hurtigt styr på håret, med fingrende glidende igennem et par filtknuder var det nydeligt og pænt. Med ferme fingre blev de brune lokker flettet, hendes øjne strålede, hun havde ikke følt sig så selvsikker og klar til livet længe. Der var stadig meget at lære og det vidste hun med sikkerhed, men derfor greb hun næsten også alle de chancer hun fik med sig på vejen. Lugten her var havde hun allerede vendt sig til, efter to dage gled den lidt i med omgivelserne og hun tog sig ikke rigtig af det. Roligt forlod hun sit værelse, gled elegant ned af trapperne og endte ved disken hvor hun smilende hilste på manden bag, bestilte lidt mad og ventede ellers. Hun havde buen og koggeren med pile hængende ved sig, ser var dolke hist som her gemt på hende, og allerede nu havde hun langt hurtigere reflekser og var langt mere opmærksom. Lidt brød og vand blev givet til hende på en bakke, hun nejede kort og gik mod sit værelse igen, hun have ikke skænket de handlende eller Zean et blik, hendes mave tænkte på mad lige nu og hun ventede ham da, men ikke sådan specielt lige nu og her. Så hun gik blot roligt op mod sit værelse igen med maden i sine hænder.

[Deleted]

Hans blik fangede tilfældigt hendes skikkelse, da hun vimsede over til baren for at bestille noget. Trods hendes klædning og fletning af håret, var det som om der hang noget forsovet over hendes ansigt lidt endnu og dette fik ham til at gætte på hun lige var stået op. Et svagt smil gled over ham, da han blev stående hvor han var, for ikke at give hende et chok, ved at komme op bag hende. Lidt efter så han hende modtage en bakke med noget primitivt morgenmad. Hans trænede blik gled over hendes ben, da hun satte i bevægelse og han kunne med tilfredsstillelse se hun gik fint. Hun havde ikke lidt større skader efter forfrysningerne.
Så satte han af sted, gik efter hende, og skyndte sig at indhente hende.
"Halløj!" hilste han en smule frisk, for at få hendes opmærksomhed. Det passede ham fint de mødtes på neutral grund, en handelsby og han var spændt på hvad der ville komme ud af deres dag. Trods alt havde han aldrig fået specialsyet tøj før og det gjorde ham ganske spændt, trods han normalt ikke kunne lide at have folk alt for tæt på sig.

[Deleted]

I sin egen verden gik hun jo med bakken, klar på lidt af spise inden hun fik sin dag til at begynde ordenligt. Det måtte derfor komme bag på hende at høre Zean bag sig, så det var klart at hun måtte give et gisp fra sig og trække skuldrene op mod ørene kort som hun dukkede sig. Helt vågen var hun vidst ikke endnu, hun så mod ham og sendte ham et roligt smil da hun opdagede hvem det var. Hun var vel en af de få som ville reagere sådan når man mødte ham, men hun havde jo ikke set den side som han havde omtalt. Hun var i meget bedre stand end da de skiltes, hun led kun meget under sine skader og havde kæmpet hårdt for at komme på benene igen. "Hej Zean, jeg har glædet mig til vore møde. Klæderne sidder næsten printet på min nethinde, selv efter min skitse." Lød det stille fra hende, blidt og klart som en sommerbrise glidende igennem græsset på en blomstereng i flor. Roligt gik hun videre mod til dør, hun åbnede døren med lidt besvær og skubbede den op med sin bagdel. Værelset rodet i den grad, her var en enkelmandsseng, et lille bord og to stole, tilhørende badeværelse og et ildsted naturligvis. Rundt omkring lå stof i bunker, nye ruller som gamle, en masse sække med ting hun havde fået handlet sig frem til, der var virkelig alle mulige mærkelige ting. Et par klæder hang oppe som hun var igang med og en kjole som var færdig hang oppe, den var fyldt med krystaller syet på i hånden, den strålede og var virkelig meget værd. Hendes kunde gav forskud og betalte resten efter færdig resultat. "Jeg arbejder ikke godt på tom mave, med forlov?" Lo hun, inden hun måtte stille bakken på bordet som hun i forvejen havde ryddet, hun skænkede sig lidt vand og endte med at sætte sig forsigtig inden hun skilte brødet i små stykker og puttede dem i munden for at få spist, tydeligt sulten.

[Deleted]

Han smilte svagt af hendes forskrækkelse. Og dog sendte hun ham et smil, stadig ikke bange for om han skulle overfalde hende, voldtage hende eller pine hende til døde. En tillid han sjældent, hvis aldrig, havde oplevet og næsten ikke kunne få sig selv til at ødelægge. Ikke lige nu, i hvert fald. Der var jo heller ingen grund til det, som han kunne få brug for hendes evner fremover, når han havde brug for nye klæder, vel at mærke hvis han brød sig om hendes arbejde. Han smilte blot svagt til hende og fulgte efter hende. Det faldt ham ikke ind at hjælpe hende med døren, i stedet lod han hende blot slås med døren selv, før de begge kunne træde ind i rummet. Zean sørgede for at lukke døren efter sig.
Han lod blikket glide over rummet med en adspredt nysgerrighed. Stofferne, tøj der blev lavet eller var færdigt. Kjolen fangede hurtigt hans opmærksomhed, for den lyste næsten op med dens krystaller. Han gik over til kjolen og forsigtigt tog han fat i stoffet og mærkede hvordan den var.
Han nikkede blot svagt.
"Endelig, spis." tilkendegav han. Det var allerede lidt op af dagen og han havde ikke sindssyg meget tid at spilde, men det ville alligevel ikke nytte noget at hundse rundt med hende. Han var mere blot spændt på hendes ideer.
"Jeg er blevet en lille adeltitel rigere, siden sidst vi mødtes. Og der er grund til at tro jeg også snart kan blive en leder af min race." han vendte sig om mod hende og slap kjolen. Grunden til at han nævnte det, var for at bidrage til hendes ideer. Han havde brug for tøj der afspejlede hans nye eller kommende magt og rigdom. Noget flot, noget der måske kunne få opmærksomheden eller blot var ham værdigt. Han gik over til sengen og satte sig på den.
"Ikke at folk måske vil tro det" tilføjede han så og så på hende, før han lagde sig på ryggen i sengen, med armene bag hovedet som støtte og benene dinglende ud over kanten.

[Deleted]

Efter et par mundfulde var sunket, et glas vand var drukket, rejste hun sig og beundrede selv sit værk i kjolen, den var smuk, men virkelig alt for meget for en som hende. Hun smilede roligt, han lod til at føle sig hjemme, det var vel fint nok, hun arbejdede bedst med en afslappet krop. "Jeg har det perfekte i tankerne, men det kræver naturligvis det er noget for dig Zean. Der er mange ideer, jeg har tegnet lidt skitser." Kom det roligt fra hende, hun gav sig til at rode med nogle papirruller, åbnede dem, lukkede dem, indtil hun fandt det hun havde lavet til lige præcis ham. Hun var stadig lidt småforvirret, men mon ikke hun snart vågnede lidt op? Roligt gik hun over mod sengen og satte sig der hvor der lige var plads ved ham, så lagde hun ellers papirrullerne ved ham og smilede stolt. "Her er lidt forslag, jeg ved jo ikke om et jakkesæt er dig, eller om du vil have noget med et skæft, eller måske en indsyet kappe. Alle har jo hver sin smag. Farverne fik vi jo på plads sidste gang og jeg har det perfekte fine stof i farven. Kvalitet skal der jo ikke spares på." Lød det ivrigt fra hende, hun glædet sig meget til at lave dette tøj til ham, han havde jo reddet hendes liv! Det var det mindste hun kunne gøre og hun ville knokle og det skulle ikke være mindre end perfekt!

[Deleted]

Hendes iver og glæde ved sit arbejde smittede af og han kunne ikke undgå at føle sig i nogenlunde godt humør, da han tog imod nogle af skitserne og begyndte at studerer dem.
Der var mange muligheder, indså han og han vidste slet ikke hvordan tingene ville ende med at se ud i virkeligheden eller om han ville kunne lide at gå med det. Han prøvede at tænke praktisk over det, men han havde aldrig interesseret sig meget for mode. Tøj var blot noget man havde på. Men nu betød det pludselig noget mere! Og detaljerne. Hun havde ikke sparet på noget af det. Det endte med han satte sig op og virkede en del forvirret.
"Du har meget mere styr på dette end jeg. Jeg kommer fra en familie af fattigdom og tøj var blot en nødvendighed. Det var lige meget om det kønt eller ej..." han trak svagt på skuldrene, mens han lod blikket glide over en af de skitser han bedst kunne lide.
"...Og der er så mange valg. Jeg ejer slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke der vil passe bedst. Men disse..." han udvalgte to til.
"...Er blandt mine ynglings. Hvilken tror du passer bedst?" En af dem var et sæt der ville ende med at sidde lidt stramt til hans krop. Den anden var nærmest en aflang jakke af en slags, den tredje i form af en indsyet kappe af en slags.

//Jeg har ingen forstand på tøj og kan ikke finde ud af at finde billeder der passer til de ting jeg forestiller mig...Håber vi kan kæmpe os vej gennem emnet alligevel XD

[Deleted]

Det var sjovt at se ham være helt fortabt som han kiggede på hendes skitser, hun så på hans krop lidt som han sad der. Roligt tog hun imod skitserne, hun kom med en del tænkende lyde, mens hun kiggede hen over dem. Så rejste hun sig bestemt op og gik hen for at hente sit målbånd, samt nål, et stykke kridt og stoffet hun ville bruge. Hun så hen mod ham igen. "Jeg må bede dig om at rejse dig, så jeg kan tage mål." Kom det fra hende, hun var koncentreret allerede nu, men også meget beslutsom, hun vidste allerede hvad hun ville lave til ham. Hvilket hun naturligvis ville forklare ham nu. "Jeg sætter en form for kjole og hvidt, men blot i lidt mere dystre farver så det passer til dit væsen. Jeg tænker en sort skjorte, mørkerøde stramme bukser, men dog i fleksibel stof, samt en mørkerød lang jakke. Om den skal være todelt eller dække hel over er bag til er din smagssag, ikke min. Detaljer i guld, som står for en høj titel. Jeg tænker broderet ind i kanten langs jakken, samt guldknapper. Måske et guld skæft at have på til specielle lejligheder, og en butterfly naturligvis." Forklarede hun så, mens hun tog sit syforklæde på, hvor saks, nåle, tråd og mange andre ting lå i. Knapperne hun havde fundet dertil puttede hun ned i en af de tomme lommer derpå, og så fandt hun et par manchetknapper frem også. "Er der andre klæder som du er interesseret i nu hvor vi er igang, eller vil du have det til gode?" Spurgte hun så med et drillende smil, hun skulle nok komme på overarbejde, og det var ikke ligefrem noget som var færdig lige nu og her. Hun så mod hans krop og pegede på hans tøj og gjorde tegn til det meste skulle fjernes, eller blev tøjet jo for stort hvis det var regnet med det andet.

[Deleted]

Han så hende rejse sig og da han så hun fandt tingene frem, og på sin egen bestemte måde bedte ham rejse sig, gjorde han det. Han trådte ud midt i rummet, så hun kunne komme til omkring ham. Ved stramme bukser var han lige ved at bide sig selv i tungen og smilte en smule stramt.
"Vel ikke...For stramme?" bad han. Stramme bukser gnavede alle de steder, de ikke skulle, og fik ham til at gå på en mærkelig måde, fordi han var bare for de sprak, gjorde han en forkert bevægelse. Resten, dog, brød han sig ret godt om. Og han nikkede let for sig selv med et svagt smil.
"Todelt, tak" han foretrak todelt. Det var som om det...gav ham lidt mere frihed. Han kunne ikke sige hvordan, for det var stadig en jakke han havde på, men...Det gjorde det. Han kunne bedst lide det sådan.
Han så på hende mens hun fandt en masse knapper og stof frem. Lidt forsinket opdagede han at hun ville have han...smed sit tøj?
Med et svagt smil smed han trøjen. Indenunder havde han bar overkrop. Han havde en lys hud, var rimelig muskuløs, trods hans muskler mere var aflange og smidige, end tykke og fyldige. Hans ryg var et virvar af muskler, takket være han fløj, men også et virvar af gamle ar. Han bad til hun ville ignorerer disse eller måske ligefrem var van til kunder med sådanne.
Hans bukser smed han ikke, men han smed skoene, så hun kunne måle hans ben, uden at få en centimeter sål med også.
Andre klæder? Hvad havde folk ellers brug for...Dette var til formel brug, han havde besluttet sig for. Havde han brug for noget til hverdag? Eller...andre ting? Det kunne han slet ikke overskue. Når han sov, var det stort set nøgen. Når han var i bad, var han nøgen. Når han mødte folk, havde han enden hverdagstøj eller formelt tøj på, alt efter lejligheden. Og når han fløj? Så havde han altid skiftetøj med, for vingerne ødelagde næsten hvad som helst han havde på. Måske skulle han få sig en pyjamas? Sådan en rigtig blød en! Det var jo det de fine folk sov i og det var en smule frås, hvad han pludselig havde fået lyst til. At få mere. Dette måtte være dette der ramte visse mænd og kvinder, så de kom hjem med flere poser af ting!
Han var lige ved at grine af det.
"Jeg vil gerne have noget nattøj. Et sæt. Bukser og skjorte. Blødt stof. Men der ud over har jeg ikke mange ideer om hvor meget tøj folk mon har brug for?" spurgte han lidt.

[Deleted]

En varm latter brød hendes læber. "Fleksibelt stof mindes jeg var på tale, ser dødhamrende godt ud, men er behageligt at have på." Hun blinkede til ham, inden hun begyndte at se nøje på ham og måle lidt med øjnene først. Det var langt fra første gang hun så hud som ikke ligefrem var perfekt, hun havde lavet tøj til en del krigere før hen, så han havde intet hun ikke havde set før. Alligevel vagte det nysgerrighed, hun måtte se alle detaljer med. "Todelt er et udemærket valg. Og står samtidig for høj stand i det lidt mere fine miljø." Sagde hun så, hun tog målbåndet frem, som hun lagde mod hans hals og ud til håndledet. Herefter skrev hun målet ned. Det samme med skulder til skulder, hun stod tæt på og holdte om ham til tider for at mål korret om livet, hans talje og ved brystkassen. Det var jo skræddersyet tøj og det skulle kunne ses! Herefter kom hun til bukserne, hun var langt fra blufærdig, så da hun holdte målbåndet fast ved hans fod og kørte det op ved hans ben, helt op til inderlårets slutning, virkede hun bare rutineret og langt fra genert. Da alle mål var taget, så hun sin liste igennem og nikkede, alt så ud til at være rigtigt. "Jeg er sikker på du kommer til at se fantastisk ud, farvene er lige dig og jeg tror bestemt du vil blive bemærket på påklædningen. Det har faktisk meget at sige i de forskellige titler, men det har du vel allerede fundet ud af." Sagde hun så med et lille blidt smil, inden hun stoppede nåle i munden. Hun tog et stykke kridt op af lommen og hentede det sorte stof som var tyndt og blødt, meget fint stof og meget tæt. Ufattelig dyr kvalitet, men heldigvis havde hun selv pengene til at give fra af sådanne ting her, specielt i betragtning af han havde reddet hendes liv. Hun rullede stoffet ud og begyndte at måle op, tegne til i de stykker som nu skulle syes sammen. Det samme gjorde hun med det røde stof, som skulle give bukserne, men også jakken. Indvendig til jakken, havde hun fundet noget sort silke, blot fordi det så godt ud som det var blankt og stilet. Desuden ville det også sidde godt med skjorten og ikke genere, glide let i hver bevægelse han nu gjorde sig. Ork, hun havde gjort sig utrolig mange tanker om dette her! "Nattøj. Jeg har tre forskellige slags stof som ville være dejligt dertil. Tynd bomuld, i meget fin kvalitet, silke eller satin. Jeg har nogle små prøver derovre hvis du vil mærke efter." Sagde hun så og pegede kort over mod en stålring med små stykker stof siddende på i alverdens kvalitet og farver. Det var en kort bøn om han ville hente den så kun kunne fremvise dem, lige nu sad hun jo på knæ og tegnede på liv og løs. Faktisk var hun næsten klar til at hive saksen frem. Andet tøj, andet tøj, hun så tænkende ud og løftede så en pegefinger. "Hvad med noget praktisk tøj til at flyve? Måske endda dine skjorte formet dertil, så der er plads til dine vinger når jakken tages af?" Kom det så spørgende fra hende, kunne man det? Det var en udfordring som hun i den grad var villig til at tage op. Det kriblede helt i hendes fingre for at finde ud af det!

[Deleted]

Han kunne næsten se sig selv...
Mens hendes fingre og målebånd gled over hende hans krop, distancerede han sig ved at smutte ind i sin egen drømmeverden et øjeblik. Det kildede lidt...Men det var til at glemme.
...Se sig selv danse. Danse, med folks opmærksomhed rettet mod sig, med den skønneste kvinde der længe var set. Ikke bare af udseende, men også af personlighed. Han havde nogle klare værdier en kvinde skulle leve op til, før han rigtig fandt dem interessante. Tøjet der var flot, blødt og passede til ham, fremhævede hans gode sider og dæmpede de dårlige. Det ville være perfekt og han var glad for han var 'snublet' over hende i skoven. Sin personlige skrædder...Der var næsten noget eksotisk over det.
Han valgte at stole på hende og lade hende lave det i det stof, og på den måde, som hun ville. Hun var trods alt eksperten her, han havde blot lukket op for en svag bekymring.
Hun var hurtigt i gang. Han vendte sig om mod hende, som hun fandt stof frem og allerede var i gang med at måle og tegne op hvad hun skulle bruge. Hans blik gled over stoffet...Det måtte ikke være billigt...Selvfølgelig var der ikke pris på ens liv, men stadig måtte dette hugge en god del af hendes indkomst.
Han tog sin trøje og tog den på igen, glad for ingen spørgsmål var blevet stillet. Med bare fødder smuttede han over til de stoffer hun talte om og på hendes bøn tog han dem frem.
Han mærkede stoffet og havde næsten svært ved at vælge. Det skulle ikke være bomuld, ikke når han havde muligheden for noget andet...Hans hænder gled over det og han valgte silke, ved at nikke svagt for sig selv.
”Jeg tror det må blive silke” bekendtgjorde han. Han lagde stofferne fra sig og så på hende, som hun arbejdede flittigt. Han satte sig på sengen, et sted hvor han ikke mente han ville være i vejen for hende.
”Jeg har tænkt tanken, men det må være noget nær umuligt. Mine vinger er store og kraftfulde...ikke nok med at stoffet skal være helt rigtigt, rundt om vingerne, for ikke at generer og så mine muskler kan arbejde i fred, så skal det også være slidstærk. Men det er nok intet tøj der passer til at jeg kan skjule og tage mine vinger frem hele tiden. Mine vinger er som sagt store og...Åh, jeg kan ikke rigtig forklare det, men...” han så lidt i luften et øjeblik.
”De ligger nærmest over min ryg og når jeg vil have dem frem fylder de meget...De plejer at ødelægge næsten hele min ryg på hvad end for noget tøj jeg har på” sagde han så, uden at vide om hun forstod det. Hvis det gik helt galt måtte han jo bare vise hende sine vinger?

[Deleted]

Intet var umuligt! Den her udfordring tog hun gerne op! Men så igen, måske måtte hun lade sig erkende det nok ikke ligefrem var muligt, men ikke før hun rent faktisk havde forsøgt sig. Hun klippede alle de ting ud hun havde haft tegnet op, lagde dem pænt i en bunke med numre på de forskellige dele. Bare for at gøre hende opmærksom, hvis hun nu var stresset og ikke fik syet helt forkert. Nu var det lagt klar. Hun kiggede efter de ruller hun havde med af silke, hun havde en sort, en hvid, en mørkeblå og en stærk rød, de farver blev mest brugt, så det var dem hun havde med sig. "Jeg har disse farver med mig nu, men jeg kan sagtens skaffe andre hvis det behager mest." Lød det roligt fra hende, hun lagde dem frem for ham og sendte ham et stort smil, hun var virkelig glad for sit arbejde og nød det til hver en tid. Serenity vendte tilbage til at tegne lidt hverdags tøj op til ham også, nogle almene bukser som sad på en anden måde, mere afslappet om hans hofter og ben. Skjorterne måtte vente, hun klippede færdig og så så op mod ham med et meget nysgerrig blik. "Må jeg se dem fremme? Så jeg kan afgøre om det ville være dybt umuligt eller om jeg rent faktisk kan finde en løsning?" Spurgte hun så, inden hun rejste sig med stofstykkerne i favnen og lagde dem ved fodenden af sengen. Saksen og målbåndet var på plads i hendes lommer endnu engang. Hun ville måske begynde på noget af tøjet nu, men det kom an på hvor lang tid han regnede med at være i nærheden, om ikke andet valgte hun at tage det med sig tilbage og få det sendt til ham så snart det var færdigt. Det tog jo ikke ligefrem kun en nat at sy det hele sammen. Og med de broderier hun gerne ville sætte i, ville det tage mindst en uge, hvis ikke også to at blive helt færdig med bare det fine sæt. Hun skulle jo også passe de andre ting i mellemtiden. Hendes blik gled over på kjolen hun havde fået lavet færdig, den havde taget evigheder at få klar, men klar var den og virkelig smuk.

[Deleted]

Han lå på sengen og kiggede på Serenity arbejde. Det var ret afslappende blot at ligge her og kigge på hende, mens hendes hænder fløj over stoffet med en hvis ekspertrise og erfaren.
Hun havde klaret mange ting på overraskende kort tid. Han kedede sig dog ikke, som han lå der og brugte tiden på at slappe lidt af.
Han så på farverne, da hun nævnte dem og brugte lidt tid på at overveje det, mens hun arbejdede videre. Til sidst satte han sig op igen og med et svagt smil pegede han på den sorte.
"Den der" Valgte han og lod hånden falde igen.
Han rejste sig ved hendes ønske og tog endnu en gang trøjen af...Og trådte ud midt i gulvet.
"Pas på tingene ikke flyver rundt...” når han tog sine vinger frem var det nemt at komme til at ramme noget og nogen gange kom der nærmeste en lille vind rundt om ham, der kunne hvirvle lette ting rundt. Da han havde sikret sig han ikke ville rive noget ned med det samme eller lave rod i hendes bunker, lod han dem komme frem. Det var ikke svært, det svære var at holde dem skjult. Dette var som et løsne et bælte, så bukserne faldt af. Vingerne brød frem fra hans ryg, større end man skulle tro og ganske smukke. Sorte, skinnende fjer, som også var meget bløde, skulle nogen driste sig til at røre ved dem. Hvad han aldrig tillod nogen! Han var stolt af sine vinger, elskede dem mere end noget andet. Ingen skulle røre dem og gøre dem nussede eller kaotiske. Hver en fjer sad perfekt. Han var lige ved at sprede dem helt ud...Men de ville ikke kunne være i rummet og han ville ende med at ødelægge noget, så han stoppede sig selv.
Han ville ikke have Serenity rørte for meget ved dem...Trods hun måske var nød til at røre en smule, for at se om det var muligt at lave tøj, der kunne holde til en god flyvetur.
”Når du er færdig med dine mål og spørgsmål vil jeg rejse videre. Jeg er ganske travl. Du kan jo sende tøjet til mig i Dvasias, jeg kan give min adresse og betale for fragten?” foreslog han hende.

[Deleted]

Serenity holdte sig tilbage til at starte med, var i sikkerhed så om sige, for ikke at skulle blive prikket ned af et sæt kæmpevinger. Hun gjorde store øjne da de kom frem på hans ryg, aldrig havde hun set noget lignende, men hun havde heller aldrig mødt en engel, hverken god eller ond. Blikket studerede ham nøje, hun gik tættere på, men turde næsten ikke røre ham. Hun lagde hovedet på skrå og studerede hvor langt ned vingerne gik på selve ryggen, helt inde til. Hendes fingre strøg kun let omkring hvor vingerne gik ud, hun turde ikke røre selve vingerne, det var vel et sted, lidt intimt? Privat? Roligt dukkede hånden ned efter et målebånd og tog det straks op, hun målte af, satte det sammen med de andre mål og prøvede så at sætte hjernen i blød med hensyn til løsning og tanker. Hen over hans lænd kunne stoffet støtte, men hvordan fik hun den til ikke at gabe for meget ved hans sider, når næsten hele ryggen skulle være fri? Måske det krævede noget mere elastisk stof som klamrede sig ind til hans krop, men stadig var behageligt, kunne hun finde det? Serenity bed sig i læben og stirrede på de smukke blanke sorte fjer, selvom hun vidste hvad det stod for, var det smukt. Hun trådte så lidt tilbage, greb et stykke papir og et stykke kul, her begyndte hun at tegne løs for at prøve at finde løsninger dertil. "Jeg prøver at se om det kan lade sig gøre, men det kræver vi mødes igen og jeg kan se det på dig. Altså en prøve, før jeg laver resten." Lød det så roligt fra hende, der var ingen grund til at skulle lave dem alle, hvis de ikke sad godt på ham alligevel. Om ikke andet kunne hun lave selve jakkesættet, nattøjet, og bukser til ham. Og så en prøve, for at se om det kunne lykkes. Så kunne hun også se de andre ting på ham, om de sad så godt som hun forventede og om hun skulle rette noget til. Det var et sted vigtigt for hende, at se sine værker blive prøvet på. "Men jeg har ikke flere spørgsmål, så du kan bare tage afsted Zean, jeg vil ikke holde dig tilbage. Hvis tid bliver et problem med at vi mødes, kan jeg altid sende tingene til dig. Jeg har dukker at prøve mine eksperimenter på." Sagde hun så, inden hun samlede sine tegninger som var relevante, lagde dem ved målene og bunkerne af stof. Hun havde da orden i sit lille kaos, men kun en orden hun nok forstod.

[Deleted]

Han var glad for hun ikke bare stod og måbede eller hang sig i hans vinger af bare fryd...For han havde opdaget at folk ofte beundrede hans vinger, end frygtede dem og den race de symboliserede. Men de var pæne og fantastiske! Enhver dødsengels stolthed, uden tvivl. Hvordan kunne det være andet? Det var det vigtigste for dem. Uden dem var de ingen dødsengel.
Han lod hende komme til og var glad for hun var forsigtig. Til sidst var hun færdig og han lod vingerne synke ind igen...Hvilket krævede langt mere koncentration end tidligere. Men til sidst var de væk og Zean rakte anden gang ud efter sin trøje, for at tage den på. Han smilte let til hende, han kunne jo næsten se tandhjulene arbejde!
De skulle mødes igen? Det var klart. Det var et eksperiment hun skulle få til at lykkes. Det var vel også bedre han prøvede noget af sit tøj på, i tilfældet der var sket en fejl eller noget. Han nikkede lidt for sig selv.
”Send besked, når du syntes vi skal mødes. Må jeg foreslå Manjarno igen?” han smilte let til hende. Næste gang hun kom forbi Manjarno og hans tøj var færdigt...Var det ikke passende? For han turde ikke rejse over grænsen til Procias. Specielt ikke nu.
”Jeg vil da smutte, så du kan arbejde i fred” sagde han så og nikkede svagt. Han lod blikket glide over rummet for at se om der var noget han havde glemt. Så gik han over til døren. Han så tilbage på Serenity.
”Tak” sagde han så.
”For tøjet altså. Det må ikke være helt billigt i dit budget og jeg vil gerne betale for noget af det...Eller i hvert fald for fremtidens tøj” bekendtgjorde han.
”Godt at se du er på fødderne igen” hilse han så, åbnede døren...Og forsvandt.
Kort tid efter var han på vej tilbage mod Dvasias og alle hans opgaver, der ventede på ham.

//Out