Post by Deleted on Jan 7, 2015 15:53:57 GMT 1
Roligt nikkede hun, det passede fint, hendes blik så intenst til han trak sine vinger til sig igen, det var utroligt. Det var en skam folk ikke så hvad hun så, men måske dette blot var et spil for galleriet? Hun havde på intet tidspunkt ikke nydt at være i selvskab med Zean, så det var virkelig mærkeligt at skulle forstille ham i sit væsens natur. Igen begravede hun sig i arbejde, hun fik tingene lagt korrekt og satte nåle i, med hurtigtarbejdende fingre. Det var tydeligt at se hun havde gjort dette i mange år og at hun nød det, for det var altid med et smil på læben eller en bestemt glød i øjnene. "Jeg skal nok sende bud, Manjarno passer helt fint." Lød det lidt fraværende fra hende, hun smilede dog op til ham, hun var gået på knæ ved sengen, som bedte hun en bøn. Hendes blik gled over stoffet, hun satte sammen, satte en masse nåle imellem læberne og satte så i, i en fart som virkede uoverskuelig for de fleste. Arbejdsro, tjo det lød vel meget rart, selvom hun nu intet havde imod han var der, han inspirerede hende faktisk, mærkelig nok. Da den sidste nål var forsvundet fra hendes læber, valgte hun at rejse sig af ren høflighed, hun vinkede mod ham. "Det er stadig mig som siger tak, selvom jeg ikke må." Drillede hun, blinkede til ham og skulle til at stikke flere nåle imellem sine læber, men hans ord fik hende til at smile og nikke. Det var virkelig rart at være på benene og fungerende! Sådan næsten da i hvert fald. Og væk var han, hun forsatte hvor hun slap, nåle i munden og så videre med tøjet, hun var ivrig og mens hun havde inspirationen fra hans besøg, ville hun gerne i gang.
//out
//out
