They've found me..!

[Deleted]

Som hun kravlede direkte ud i hans arme, lagde han sine omkring hende, som han mærkede hvordan hendes tåre løb frem og hendes stille hulken fik næsten hans hjerte til at gå i stå: "Shh.. Det er okay Myia, de får dig ikke" sagde han stille, det skulle han ihvertfald nok sørge for, ligegyldigt hvad så skulle de ikke få lov til at få fingre i hende: "Vi tager væk, de får dig ikke, det lover jeg dig" sagde han og krammede hende fortsat tæt ind til sig, som de sad der på gulvet, hans øre var stadig på gangen, han skulle sikre sig at de ikke pludseligt skiftede mening og kom tilbage. Så meget for at leve i 15 år uden at være i problemer, og nu gik han direkte i mod loven. Han vidste ikke præcist hvad han skulle gøre, men han vidste at han ville passe på hende, han ville ikke kunne leve med sig selv, hvis de fik fat på hende.

"Jeg er blandet ind i det" sagde han roligt:" Det er allerede for sent.." sagde han med en stille stemme: "Desuden har jeg alligevel ikke noget at leve for, så derfor kan jeg lige så godt leve for dig. Vi rejser væk Myia.. Langt væk" sagde han stille og krammede hende fortsat ind til sig, han havde ikke lyst til at slippe hende, han ville være tæt på hende og mærke hende vise hende sin omsorg. Han slap hende stille, han anede slet ikke hvor de skulle tage hen, han havde ikke været rundt i denne verden i så lang tid, måske de bare skulle flytte til den anden ende af landet, det var vel bedre end ingenting, de ville vel ikke ende med at sende hele national garden efter hende? Så vigtig kunne hun vel ikke være for ham?

[Myia Destiny Flancker]

Myia kravlede direkte ind i Elias' arme, da hun kom ud fra sit skjul under sengen. Hendes krop rystede. Det at tage modet til sig, og stikke af fra Bordellet i udgangspunktet, havde uden tvivl været forbandet svært for hende, men nu stod hun her.. og hun kunne jo ikke ligefrem gøre alverdens ved det, hvilket næsten var noget af det værste. "De søger efter mig, Elias. De.. de vil ikke stoppe, før de har fundet mig.." Øjnene lukkede hun ganske let, inden hun trykkede sig godt ind mod ham. Det var slet ikke hendes mening at blande ham ind i dette, men til tider, så ... var det bare umuligt at gøre andet, selv for hende. Hun trak vejret dybt.. men dirrende. Hun kunne slet ikke samle sig om noget som helst!

Myia havde det virkelig skidt med at have rodet Elias ind i det. Hun havde jo så heller ikke troet, at de ville søge hende, men derimod hellere have fundet en til at erstatte hende, for det ville de vel have gjort under normale omstændigheder? "Det.. jeg.. undskyld.. Du.. du fortjener altså bedre end det, jeg.." Igen blev hun tavs. At redde den i land, var nok ganske umuligt for hende, og det kunne hun virkelig ikke gøre for. De måtte væk... langt væk, for her ville de søge efter hende igen. Hun tog omkring hans skjorte, bare for at have noget at holde i. "Jeg ved ikke hvorhen, Elias... De vil komme til at søge efter mig uanset hvad.." hviskede hun med en dæmpet stemme. Hun havde det skidt og hun var bange.. det var virkelig en forfærdelig situation!

[Deleted]

Elias holde om hende, og prøvede at hjælpe hende med at få ro på sig selv: "Vi rejser langt væk så. Myia jeg lover dig at de ikke får fat i dig" sagde han i en stille stemme, hun var en fantastisk pige og hun fortjente ikke alt det der kom til hende, og hun fortjente bare at komme langt væk og være glad. Han anede jo ikke engang hvor længe hun havde arbejdet det sted, for da han havde spurgt hende, havde hendes svar været en smule uklart og han ønskede ikke at spørg mere ind til det, for ligegyldigt hvad så var alt over 1 minut længere tid end hvad nogen fortjente at opholde sig sådan et sted: "Træk vejret, roligt... Jeg er her" sagde han med en stille stemme, som han mærkede hendes krop ryste, han ønskede hende kun det godt.

"Nej.. Jeg fortjener dig, Myia" sagde han roligt: "Og jeg vil kun have dig, okay? Vi finder du af det" sagde han og slap hende roligt, for at kigge på hende, han ville hende kun det bedste og han ønskede ikke at hun skulle sidde her natten lang og græde: "Nu ved de at du ikke er her" sagde han roligt: "Så nu kan du slappe af lidt, også rejser vi væk... Bor oppe i bjergene eller noget" sagde han blot, han havde intet at leve for udover hende, og det gjorde ham ikke noget hvor de boede henne, så længe at han var sammen med hende, for han holde så utroligt meget af hende og han ville hende kun det absolut bedste: "Men hvorfor er du så dyrebar for dem?" spurgte han med en forsigtig og uforstående stemme.

[Myia Destiny Flancker]

Myia lukkede øjnene ganske let og med en tydelig sitren i kroppen. Hun var bange.. virkelig bange for, at de ville ende med at fange hende, og det ønskede hun virkelig ikke. Hun trak vejret dybt. "Du behøver virkelig ikke gøre alt det for mig," sagde hun dæmpet. Selvom han havde holdt afstand til alt og alle igennem de sidste år, så havde han jo sit hjem og sit liv her, og det ønskede hun jo heller ikke at rive ham væk fra. Hovedet lagde hun ind mod hans bryst.. Det var betryggende når han holdt om hende på denne her måde, og den tanke kunne hun virkelig godt lide. "Jeg prøver.." endte hun dæmpet, som hun vendte blikket mod ham igen. Så god en mand.. og han gjorde så meget for hende. 

At høre ham direkte sige, at han fortjente hende, var noget som hun slet ikke havde regnet med at høre ham sige, for han havde holdt meget igen til nu. "Jeg troede ikke du sagde sådan noget," sagde hun med en dæmpet stemme. Bjergene? Det var bare.. så langt væk, og hun havde jo ikke vinger eller sådan noget til at bringe hende. "Jamen... i bjergene? Det..." Hun kunne slet ikke finde ud af det lige nu.. Og det var underligt..virkelig underligt, at have det på den måde. Svagt endte hun med at bide sig i læben. "Du kan huske den mand som jeg var så glad for? Ham som bragte mig til Bordellet? Han bestyrer det.. Det er vel bare gået op for ham at.. ja... at jeg er løbet derfra," sagde hun dæmpet.

[Deleted]

Elias nikkede roligt: "Jo Myia... Det er jeg..." sagde han stille: "Fordi at du er alt jeg har, og jeg holder virkeligt af dig" sagde han og kyssede blidt hendes pande, han ville gøre alt for hende, hun var det eneste han havde og der var ingen han hellere ville være sammen med end hende, og der var heller ingen han ønskede at passe lige så meget på som han ønskede hende: "Godt" sagde han i en stille stemme. Han hørte skridt på gangen og sad et øjeblik helt stille, men de gik forbi, han håbede virkeligt at de bare ville forsvinde forevigt, han ville ikke leve i frygt, men på den anden side ville han heller ikke leve uden hende, hvis hun endte med at blive sendt tilbage, han ville ikke gå og tænke på andet, han ville slet ikke kunne leve med sig selv.

"Det gør jeg heller ikke, men man ændre sig" sagde han stille, ja kærlighed ændrede en, og det han følte til hende. Hun var et kærligt menneske og han havde brug for at være sammen med hende: "Hvad? Sendte ham du elskede dig på bordellet? Myia... En mand der gør sådan noget kan jo ikke have elsket dig" sagde han: "Jeg ville aldrig gøre sådan noget. Jeg søger efter en bolig Myia, måske i et andet land, vi skal bare væk" sagde han stille, han var ligeglad hvad det skulle koste og hvad han skulle gøre for det, han ville hende kun godt. Han lænede sig frem igen og kyssede blidt hendes læber, han vidste ikke engang om hun orkede at han skulle følge med hende rundt, men han håbede det, ligesom han ikke kendte til deres fremtid. Måske de burde blive kærester? Men dette var ikke lige det rette moment til at bringe det på banen.

[Myia Destiny Flancker]

Myia faldt stille og roligt til ro i Elias' arme, og for hende, var det uden tvivl rigtig, rigtig rart. Hun trykkede sig mod ham, og særligt, da hun kunne høre, at der var stemmer og lyde på den anden side af døren, for hun var bange for at de ville komme efter hende igen! Hun snøftede ganske let. "Jeg kan virklig ikke lide det her..." hviskede hun dæmpet, som hun igen vendte blikket mod ham. Hun holdt virkelig også utrolig meget af ham, og hun ville jo heller ikke derfra. Ellers var hun taget derfra for lang tid siden, men end ikke det, var jo noget som hun havde gjort. "Jeg holder virkelig også meget af dig, Elias... virkelig meget," sagde hun dæmpet.

Det gjorde hende selvfølgelig trist, at hun havde revet ham med ind i det på den her måde. "Det er godt, at du endelig indser det," sagde hun med et smil på læben. Han fik det frem i hende. Hovedet lagde hun tæt ind mod hans skikkelse. Hun havde brug for ham lige nu. Hans ord gjorde ondt, også selvom hun vidste, at det var rigtigt.. "Jeg ved det jo godt.. men... ja.. det gjorde han," sagde hun med en dæmpet stemme. Hun trak vejret dybt. Han gjorde meget for hende.. virkelig meget for hende. "Det... det ville være utrolig rart.. virkelig rart.." sagde hun ærligt. Det ville slet ikke gøre hende noget, at have ham omkring sig! Overhovedet ikke!

[Deleted]

Han kunne ikke holde et lille smil tilbage, da hun sagde at hun også holde meget af ham, selvom det måske lige nu ikke var det helt rigtige tidspunkt at smile på, men han kunne ikke lade være, hun var bare så skøn og fantatisk: "Nej heller ikke mig... Det er derfor jeg vil have dig i sikkerhed" sagde han stille, han ville ikke holde af hende, han ville slet ikke involvere sig i andre mennesker, men nu hvor han først havde gjort det, så kunne han jo lige så godt fortsætte det, og han kunne ikke slippe hende nu, hun var fantastisk og hun fortjente kun det bedste: "Jeg mener det... Vi skal nok finde ud af noget okay? Du skal ikke være bange mere" sagde han med en rolig stemme, hun skulle bestemt ikke være bange, han ville gøre alt hvad han kunne for at passe på hende.

"Lige nu har jeg indset det..." sagde han blot: "Fordi at jeg kun vil være sammen med dig" sagde han stille, der var ingen andre i verden der interesserede ham, hun var fantastisk, sød og havde en virkeligt dejlig udstråling: "Jeg gør det i morgen" sagde han stille: "Kom... Læg dig op i seng" sagde han roligt: "Jeg går ind og får Jessabelle til at lukke baren" sagde han stille og rejste sig op og trak hende så roligt med, så de ikke længere skulle sidde der på gulvet. Han gik så ud af døren, kun for at komme tilbage igen 5 minutter efter: "Hun lukker baren om en time" sagde han stille og lukkede så døren og låste den, det var virkeligt underligt at have hende på sit værelse, for tidligere var det jo ham der var gået ind til hende.

[Myia Destiny Flancker]

Elias have ikke nogen anelse om hvor meget han risikerede, ved at handle og gøre, som han gjorde i øjeblikket. Det var skam ikke fordi at det var en tanke som gjorde hende noget, for hun kunne godt lide, at han så åbenlyst viste hende, at han holdt af hende. "Det... okay.. Det betyder bare.. virkelig meget for mig," sagde hun i manglen på bedre. Han var virkelig en fantastisk mand. Enhver som havde en mand som ham ved sin side, var forbandet heldige. Øjnene lukkede hun let, som hun trak vejret dybt. Hun var nødt til at finde ud af det.. slappe af og bare.. stole på, at det hele nok skulle gå. "Jeg prøver virkelig.." endte hun dæmpet, som hun  forsøgte at løsne grebet en smule.

Det var første gang, at hun var på hans værelse, men det var ren overlevelsesinstinkt, som havde tvunget hende herind. Hun nikkede roligt og lagde sig op i sengen, hvor hun lagde sig godt under dynen. Som han slap hende og forlod værelset, begyndte hun endnu en gang at ryste.. Hvor var det forfærdeligt at have det sådan! "Kom tilbage.." hviskede hun med en dæmpet stemme, hvor hun faktisk først faldt til ro, da han igen stod i døren. At han så hurtigt kom tilbage igen, fik lettelsen til at sprede sig i hendes krop og sind. At der var lukket om en time, gjorde at hun vidste, at der var fred og ro om en time.. men det var endnu lang tid. "Det.. det lyder godt, Elias.. Kan.. kan du ikke komme her og lægge dig... sammen med mig?" spurgte hun næsten forsigtigt, da hun kigget op mod ham fra dynen. Hun havde virkelig pakket sig selv godt ind, men ville gerne have ham ved siden af.

[Deleted]

"Hør... Myia, jeg har intet at miste udover dig" sagde han stille: "Jeg vil gøre alt for at holde dig sikker" sagde han stille, han havde intet rigtigt hjem, hans arbejde var bare noget der gjorde han tjente penge, venner havde han ikke specielt mange af. Men han havde hende og han ville for alt i verden ikke miste hende, om det så betød at han skulle flytte om på den anden side af planeten. Han lagde sig roligt op i sengen til hende, han ville gerne passe på hende og være der for hende, alt hvad hun overhovedet havde brug for: "Jeg vil altid gerne ligge sammen med dig Myia" sagde han og lagde en arm omkring hende, og trak dynen op over dem, selvom han godt vidste at hun ikke sov med dyne, men lige nu havde hun bare brug for at blive puttet en smule, og han elskede at ligge tæt ved hende.

"Han elskede dig ikke Myia..." sagde han med en stille stemme som han kom i tanke om den mand der havde sat hende sådan et sted: "En mand der elsker sin kvinde, ville aldrig lade andre se på hende eller røre ved hende på den måde" sagde han i en stille stemme, som han lå tæt ved hende, med fronten i mod hende og kiggede på hendes alt for yndige ansigt: "Jeg ville aldrig dele dig med nogen, smukke" sagde han stille og lænede sig frem for at give hende et roligt kys på de bløde læber, hun var en virkeligt fantastisk pige og han ville bruge resten af sit liv på at passe på hende, og beskytte hende for alt det onde som der desværre fandtes ude i verden.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var slet ikke vant til at nogen var sådan omkring hende, men ikke desto mindre, så måtte hun sande, at det gjorde hende glad og komfortabel, at han gjorde alt det her for hende. "Men jeg.." Hans ord varmede hende uden tvivl mere end hvad hun nok lige var i stand til at give udtryk for, men følelsen af det, var helt igennem fantastisk, og det betød så meget for hende, at det var sådan. Hun lagde sig godt ind mod ham, da han lagde sig ned ved hendes side. Dynen ville hun nok sparke af i løbet af natten, men lige nu var hun der med ham. Det var det vigtigste. "Tak.. tak, Elias," endte hun dæmpet.

Myia lagde sig godt og tæt ind mod ham, da han lagde armen om hende. Hvis nogen kom ind, ville de nok slet ikke kunne se hende, som hun lå der helt tæt på ham. Det passede hende fint. Hans ord gjorde ondt, selvom.. der jo nok var sandhed i dem. "Jeg tror ikke han satte mig af der for at... det skulle ske, men.. det gjorde det.." Et sted kunne hun jo ikke lade være med at tage ham i forsvar, hun havde jo kendt ham igennem rigtig mange år jo. Hans ord... og hans kys.. Hendes hjerte begyndte endnu en gang at hamre mod hendes bryst som intet andet. Hun gengældte det og med et stille smil. "Du fremstiller det, som var jeg faktisk betydningsfuld for dig," endte hun med en dæmpet stemme. Ikke at det gjorde hende noget. Tvært imod.

[Deleted]

"Ikke noget - men, Myia..." sagde han blot, han mente hvert et ord, han ville være der for hende, han ville passe på hende og han ville elske hende resten af livet, også selvom han lige nu ikke var klar over at dette faktisk var kærlighed. Naturligvis vidste han, at han elskede at kysse hende, men han vidste ikke at han elskede hende. Dog havde han meget kærlighed i sig, og hvis han endeligt skulle åbne den dør ind til sin sjæl igen, så kunne han jo lige så godt kaste alt sin kærlighed i mod hende, uden tøven: "Vil du fortælle mig om hvad der skete?" spurgte han stille, som han kiggede ind i hendes smukke, lysebrune øjne. Han ville gerne vide mere om hende, men han turde ikke presse hende,d og var han nysgerrig efter hvordan hun var endt som hun var, hvilken mand ville dog være så stor en idiot?

Han kiggede en smule overrasket på hende: "Jamen.. Du er betydningsfuld for mig... Det må du ikke tvivle på" sagde han og lænede sig i mod hende, for at skænke hendes læber et blidt kys: "Du er skøn... Jeg er meget glad for jeg mødte dig" sagde han i en rolig stemme, og håbede virkeligt at hun havde det på samme måde, selvom det lige nu var mest problemer de havde omkring sig, men altså.. Verden var jo nu engang ikke altid som man ønskede at den skulle være, desværre.

[Myia Destiny Flancker]

Myia vendte blikket i retningen af Elias' skikkelse. Det var i det hele taget meget.. svært for hende, at det var på denne måde. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, men hun var langt mere rolig. Hånden lagde hun roligt mod hans bryst som hun strøg ganske let og med en rolig mine, som hun lå og stirrede ind mod ham. Let rystede hun på hovedet. Det var jo en lang historie. "Jeg har.. længe været slave i Acherons families hjem.. fordi at jeg er engel, kan jeg heale.. og det er en værdsat evne i Dvasias. Herren i huset gled bort.. for tusind år, inden han kom retur. Det er sønnerne som har styret det frem til da. Den yngste tog sig af mig... bragte mig tæt.. viste mig at der var følelser at finde, og at nogen faktisk tænkte på mig.. Den ældste søgte til tronen i Imandra og.. Samuel - den yngste fik tildelt Bordellet.. Han bragte mig der, for at føre mig bort fra hans fars klør.. Og nu har han så fundet en anden kvinde, og nu har de en lille pige. Han har været.. fraværende, så.. det førte bare videre og jeg endte med at arbejde der.. til jeg fandt modet til at stikke af i ly af natten og.. så mødte jeg dig.." Det havde været svært for hende.. Virkelig, virkelig svært at tage det valg, som hun havde gjort sig. 

Kysset mod hendes læber, tog hun mere end glædeligt imod. Det føles virkelig rart, når han gjorde det her med hende.. og for hende. "Jeg er også.. virkelig glad for, at jeg mødte dig, Elias.. Det har været en start på et nyt liv for mig.. hvor jeg kan smile igen," sagde hun med et stille smil. Hun hævede hånden og strøg den mod hans kind. Han gjorde hende så komfortabel og tryg.. Og det var rart. "Jeg... jeg vil virkelig gerne være her sammen med dig, Elias.." sagde hun dæmpet.

[Deleted]

Han lyttede til hendes historie, der tydeligt fortalte at hun var en del ældre af ham, så længe havde han slet ikke været på jorden: "Jeg ville ønske jeg have mødt dig før, så jeg kunne have reddet dig" sagde han stille, bare tanken om at hun havde været dette sted så mange år, var slet ikke til at holde ud, hun var en helt igennem fantastisk kvinde og hun fortjente ingenting af det der kom til hende: "Han kan ikke have været en god mand Myia, en god mand ville aldrig gøre sådan noget" han vidste godt at han måske havde sagt det mange gange nu, men han mente det, han kunne aldrig drømme om at lade en kvinde han elskede arbejde sådan et sted, mænd skulle ikke engang kigge på hende på den måde, ikke hvis hun var hans ihvertfald, hvilket hun jo ikke var lige nu. Men han holde stadig af hende, og han ønskede hende kun det bedste i verden, hvilket også var derfor han var villig til at flygte sammen med hende.

Som hun rørte hans kind, smilede han stille: "Vil du være min, Myia?" spurgte han med en stille stemme, der næsten var hviskende, som han kiggede ind i hendes mørke øjne: "Jeg lover at bruge resten af mit liv på at være der for dig" sagde han roligt, hvis han endeligt skulle elske nogen, kunne han jo lige så godt putte alt i hende, desuden så var der heller ikke andre han ønskede. Han lagde en arm over hende, så den hvilede lige over hendes hofte, og lod sin hånd ae hendes side, han elskede bare at ligge sådan med hende, at kysse hende og at putte hende tæt ind til sig, og vide at han godt kunne passe på hende.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var måske ældre end Elias, men for hende, gjorde det ikke nogen forskel. Han var en virkelig god mand, og han fik hende rent faktisk til at åbne op og fortælle sin historie, også selvom han faktisk var mest forberedt på, at han ville.. tage afstand til hende og bare.. væmmes ved hende, som så mange andre havde gjort. Det var uden tvivl en tanke som gjorde hende trist.. Uanset hvor hårdt sagt det måtte være, vidste hun jo, at han havde ret. Samuel havde ikke været den mand, som hun havde troet, og at erkende det, var faktisk noget som gjorde direkte ondt. Nok som hun slet ikke kunne beskrive det lige nu. "Jeg ved det jo godt, men... jeg elskede ham, Elias.. Det var nok ikke noget, som jeg direkte havde lyst til at indse," sagde hun dæmpet. Et sted.. skammede hun sig vel også over det faktum? Det var i hvert fald ikke noget som hun var stolt af nu.

Ved hans spørgsmål, måtte hun direkte stirre på ham. Han.. han ville have hende på den måde? Selvom hun havde haft det liv og gjort det som hun havde gjort? "M-mener du virkelig det?" spurgte hun med en forsigtig stemme, mest fordi at hun rent faktisk var bange for at hun havde hørt noget forkert. Pludselig holdt hendes krop også op med at ryste. Aldrig havde hun troet, at hun skulle.. ja, høre ham sige det. Armen om hende, sagde hun faktisk ikke noget til, da det samtidig også føles utrolig rart. Et nyt liv sammen.. Var der noget bedre end det? Smilet bredte sig på hendes læber. "J-jeg.. jeg vil i hvert fald rigtig gerne være din," sagde hun med en rød farve i ansigtet. Der var intet hun hellere ville lige nu.

[Deleted]

Han nikkede roligt: "Jeg forstår det godt... Som sagt gør kærlighed blind... Du fortjener det bare ikke" sagde han med en rolig stemme og lod sin hånd nusse hendes kind, han vidste ikke hvorfor hun var så speciel, men det var som om hun talte direkte til hans sjæl og som om han slet ikke kunne fjerne hverken blik eller sind fra hende, hun var bare så fantastisk og så blid: "Selvfølgelig mener jeg det, Myia... Du er en meget speciel pige" sagde han og lod fortsat sin tommelfinger nusse hendes kind, som han lænede sig i mod hende, for at kysse hende igen, naturligvis mente han det, han havde også en bedre grund til at følge rundt efter hende, og tage afsted sammen med hende. Fordi at de var sammen og det betød at han faktisk havde nogen at leve for, sådan rigtigt.

"Hvor skal vi tage hen Myia? Hvor vil du hen?" spurgte han og lod sin hånd glide ned af hendes side, for igen at hvile ved hendes hofte, det var fantastisk at elske en, som han nu gjorde med hende, faktisk at åbne for sig selv igen, også selvom han i så mange år havde prøvet at stoppe det, men lige nu var han bare i den syvende himmel og han ville så utroligt gerne være sammen med hende, han ville gerne følge hende til verdens ende og tilbage igen, og han var faktisk ligeglad med hvor de rejste hen: "Du skal ikke frygte med... Jeg vil hellere dø end at lade dem få dig tilbage, det lover jeg" sagde han roligt, han skulle nok kæmpe, det var vigtigt for ham at hun var i sikkerhed.