They've found me..!

[Myia Destiny Flancker]

Myia vidste jo godt, at Elias havde ret i hans ord og udtale, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde sagen meget bedre eller nemmere for hende af den grund. "Jeg ved det jo godt," sagde hun med en rolig stemme. Det var næsten skamfuldt, at hun nærmest gav sig selv skylden for det her, men det var virkelig ikke noget som hun kunne gøre for. At han virkelig mente det, og at hun faktisk havde hørt rigtigt var.. overvældende. "Og.. og det vil du.. selvom jeg har levet det liv som.. jeg har.." spurgte hun stille, da hun ikke rigtigt turde at tage nogen glæde på forskud, for tænk hvis han rent faktisk endte med at skifte mening inden?

Myia lagde sig til rette ved ham, hvor hun glædeligt tog imod hans kys, som hun besvarede selv med den største glæde. Hun var glad for ham.. hun åbnede op for ham, og han gav hende så meget igen, hvilket næsten var det bedste af det hele for hendes vedkommende. Hun vendte blikket mod ham. "Jeg vil et sted hen, hvor jeg ved at de ikke kan finde mig.. Der.. vi kan tage til Procias.." endte hun dæmpet. Oprindeligt kom hun jo derfra, men det var virkelig ved at være mange år siden, at hun havde sat foden der. Ordene glædet hende, og dog.. "Jeg håber aldrig nogensinde at det bliver aktuelt, Elias.. Det er jeg.. jeg mener.. jeg er blevet så glad for dig at.. jeg ikke vil miste dig," sagde hun dæmpet.

[Deleted]

Han kiggede roligt i mod hende: "Naturligvis vil jeg det Myia, din fortid er ikke hvem du er, og det er hvem du er, som jeg kan lide" sagde han med en stille stemme, naturligvis ville han ikke sige fra, bare på grund af hendes fortid. Okay det var måske en skræmmende tanke at vide så mange mænd havde været sammen med hende, men det havde jo ikke været af egen fri vilje eller fordi at hun var en runde trunte, nej hun var en sød og ganske stille pige, som absolut kun fortjente det bedste, og som fortjente at blive passet på: "Du fortjener et bedre liv end det du har haft" sagde han med en stille stemme, han ville gøre alt for at hun fik det bedre, hun betød meget for ham, også selvom de ikke havde kendt hinanden i særligt lang tid.

"Det er fint for mig... Jeg vil tage hvor som helst hen, jeg opsiger mit job i morgen" sagde han blot, der var jo ingen grund til at vente, hun havde brug for at være i sikkerhed: "Jeg vil heller ikke miste dig... Men jeg vil hellere redde dig end mig selv denne gang" sagde han roligt, han havde bare oplevet tab så mange gange, og han ville ikke mere, han ville hellere dø sammen med hende, end at leve videre, selvom han frygtede at Gud ikke ville lade ham dø selvom han prøvede, alt det med den mission, han fattede det simpelthen ikke, hvorfor kunne Gud ikke bare lade ham leve et roligt og almindeligt liv: "Bare sov Myia... Jeg passer på dig..." sagde han med en stille hvisken, som han krammede hende tættere ind til sig, han skulle nok være der for hende, altid.

[Myia Destiny Flancker]

Var det lykke? Myia kunne slet ikke beskrive hvordan dette rent faktisk føles, men det var virkelig en fantastisk fornemmelse, selv for hende, at det var på denne her måde! Hun lagde sig tæt ind mod ham, hvor hun plantede et kys mod hans mundvig. Det var virkelig noget som betød så forbandet meget for hende! "Jeg tror virkelig ikke du ved hvor meget det her betyder for mig," sagde hun med en rolig stemme. Han ville passe på hende.. Det var end ikke ting som hun var det mindste i tvivl om i den anden ende. "Det ved jeg jo godt.. Og derfor er jeg.. bare glad for, at det er noget som du gerne vil give mig," sagde hun med en ærlig stemme. Alene det, var rent faktisk noget, som betød ekstremt meget for hende.

Myia var langt mere afslappet nu, hvor hun var faldet til ro. Alt det som han havde gjort for hende, var virkelig.. fantastisk. "Procias... Det lyse land. Vi.. vi kan starte vores liv op der, Elias.. Sammen," sagde hun med en dæmpet stemme. Hånden hævede hun og strøg over hans kind. Så meget som han allerede nu havde gjort for hende. Hun plantede et stille kys mod hans læber. Han var og blev virelig en fantastisk mand, og det var en tanke som hun virkelig godt kunne lide. "Bare hold om mig i nat.." endte hun dæmpet, inden hun let lukkede øjnene. Hun var mere træt end hvad hun lige havde regnet med.

[Deleted]

Han smilede da hun gjorde, naturligvis var han også glad, selvom der stadig var mange bekymringer i hans sind, han ville bare gerne at hun havde det godt og at der var nogen til at passe på hende, det betød en del, for han ønskede ikke at noget ondt nogensinde skulle komme til hende igen: "Du fortjener det Myia, du er en fantastisk kvinde, det må du ikke tvivle på" sagde hun roligt, men nu var det jo også mere ham der havde selvitllids problemer frem for hende, men alligevel så følte han sig mere hel når han var sammen med hende, han følte sig glad og lykkelig for første gang i megt lang tid, også selvom han på samme tid var helt utroligt bange for at miste hende, og han ville gøre alt for at det ikke skete, han ville ikke miste flere, aldrig nogensinde.

Elias nikkede roligt: "Det skal jeg nok" sagde han stille og trak hende tættere ind til sig, han ville holde om hende hver nat så længe han levede, han var bare glad for hende, og han elskede at være sammen med hende: "Sov Myia.. Jeg passer på dig" hviskede han roligt i mod hendes læber. Han holde hende tæt ind til sig, og sørgede for at dynen var puttet omkring hende, han havde ikke engang fået nogen chance for at skifte til nattøj, men han var ligeglad. Han ville hellere ligge tæt med hende lige nu, end at forstyrer momentet. Han smilede kort for sig selv og lukkede så sine øjne, for selv at falde i søvn. Han sov bare meget bedre når hun lå tæt ind til ham, og snart var han faldet i søvn.

//Out

[Myia Destiny Flancker]

Myia kunen ikke lade være med at smile. Det gjorde hende virkelig glad at vide, at han faktisk gerne ville hende på denne her måde, da det heller ikke var noget som hun havde forestillet sig. Hun lagde sig godt og tæt ind mod ham.. lod ham holde om hende, og vide, at hun var beskyttet af ham. Selvom han måske var panisk bange for at åbne op for nogen.. og hende, så var hun sikker på, at det nok skulle gå alligevel. "Det gør jeg heller ikke, når du er her for mig," sagde hun dæmpet. Selvom de måske ikke havde kendt hinanden i så frygtelig lang tid, så havde hun alligevel åbnet op for ham på en helt anden måde, end hvad hun havde gjort for så mange andre lige nu. 

Dynen som blev lagt om hende, var slet ikke det som varmede hende. Slet ikke i samme grad som de varme følelser i hendes indre om ikke andet.  Med et stille smil på læben, lagde hun sig roligt til rette ved ham. "Bare hold om mig i nat, Elias.. Så skal jeg nok sove godt." Han ville passe på hende. Alene den tanke, var noget som hun var helt overbevist om, og derfor med den rolige tanke i sindet, kunne hun give efter for den gode og betryggende søvn, som hun så desperat havde brug for. 

//Out