They've found me..!

[Myia Destiny Flancker]

@elias1 - Myia Destiny Flancker

---

Det var ved at være hen på aftenen, og kroen var ved at være proppet med lystige mennesker. Igennem de seneste dage, følte selv Myia hvordan hendes eget personlige overskud var kommet tilbage igen, samt det faktum, at hun kunne smile oprigtigt og glædeligt, hvilket hun heller ikke havde været i stand til igennem de sidste mange år nu. Det var på grund af Elias.. En mand som hun uden tvivl var blevet ekstremt glad for.
Lige for nu havde hun valgt at tørre bordene af, så det var klart til de næste. Det var en travl aften, men selv hendes humør var uden tvivl i højsæde! Fra tid til anden, skævede hun i retningen af Elias, som rent rundt oppe ved baren, og selv havde rigeligt at tage sig af. Han var virkelig en flot mand.. og selv hun kunne bare tage sig selv i t stå og nærmest bare.. stirre efter ham med de næsten savlende blikke. Hun følte sig heldig.. virkelig heldig over, at have mødt ham.

Ind af døren kom to store mænd ind. De var dvasianere.. uden tvivl fra det mørke land. Myia nåede kun lige at vende blikket mod dem, inden stivnet falmede til det rene ingenting. Hun kendte dem jo! Kort så hun i retningen af Elias, inden hun søgte mod de lokaler som lå bagved kroen. Gæster lejede sig ind der, men selv hun, såvel som Elias havde deres værelser der. Selvom de sov mere sammen, end hvad de gjorde med andre, så var det vel.. lidt ligegyldigt i det henseende?
Hendes hjerte begyndte at hamre mod hendes bryst, inden hun søgte ned af gangen i håbet om, at de ikke havde set hende. Mændene selv valgte blot at søge direkte op til den engel som stod ved disken. De smækket det som mindede om en oldgammel efterlysningsplakat op på bordet foran ham. "Har du set hende her?" spurgte den ene med en fast tone. Det var et tegnet billede af Myia. Hun var jo bortkommen fra Bordellet.

[Deleted]

Endnu en aften på kroen, også selvom Elias lige nu havde mere lyst til at bruge tid på Myia, han var virkeligt blevet glad for hende og havde de sidste par dage, overvejet om han skulle spørge hende om de skulle være et officielt par, også selvom der ikke var specielt meget officielt over det undergrunds liv de levede, men det var alligevel rart at vide at hun tilhørte ham og ham hende, for der var ingen han hellere ville være sammen med, også selvom dette bestemt ikke lige var den afslutning han havde set komme da han mødte hende ude i skoven, men hun var bare så sød, fantastisk og forstående, og der var ingen kvinde som han hellere ville være sammen med.

Elias bemærkede pludseligt at Myia forlod baren, men tænkte egentligt ikke nærmere over det, selvom hun havde en uhyggelig fart på, dog fik han ret hurtigt en fornemmelse af hvorfor da et par mænd, pludseligt stoppede op foran ham og nærmest klaskede efterlysningen i hovedet på ham. Han stirrede på den et par lange sekunder: "Neeej... Hende har jeg ikke set?" sagde han en smule tøvende, som om han tænkte sig om, men rystede så roligt på hovedet: "Tyveri? Mord?" spurgte han, nysgerrig efter hvad hun havde lavet, og bange for at de ville gå igang med at undersøge hele kroen, for så var han ihvertfald nødt til at få Myia af vejen virkeligt hurtigt: "Men nej jeg har ikke set hende, desværre" sagde han blot, velvidende om at han ville blive slået ihjel hvis de fandt ud af at han løj.

[Myia Destiny Flancker]

Mændene udvekslede blikke. Det var vel tydeligt for dem, at Myia ikke var ukendt for denne mand? Han tøvede i sine besvarelser, også selvom han stillede ganske så relevante spørgsmål i den anden ende. Den ene af de to, kiggede mod ham endnu en gang, og med den samme intense og faste mine. Kvinden skulle findes. Selv var hun af stor betydning for den forretning, som kørte på Bordellet, og derfor kunne hun heller ikke undværes der!
"Jeg går ud fra, at du ved at vi er nødt til at gennemsøge stedet her? I tilfælde af, at hun har gemt sig?" spurgte han med en sigende og fast mine. Mest også for at se hvordan Elias tog tingene i den anden ende. "Jeg er nemlig bange for, at hun kunne finde på at gemme sig her," tilføjede han, inden han igen vendte blikket i retningen af sin partner.

Myia rystede, da hun søgte ned mod sit værelse.. Mest for en sikkerhedsskyld, så valgte hun faktisk at gemme sig på Elias' i stedet for, blot for at være sikker på, at de ikke ville finde hende. Så god tiden havde været her på stedet sammen med ham, og.. nu ville de rive hende væk fra det? Tårerne pressede på, og hendes krop rystede, da hun tvang døren op og søgte ind.. Hun satte sig op af døren og trak benene godt op under sig, mens hun forsøgte at holde sig helt i ro og fuldkommen tavs. Ville de komme efter hende? Rive hende med sig af alle kræfter, fordi at de vidste at hun ville gøre modstand? Hun ville slet ikke derfra og da slet ikke nu!

[Deleted]

Elias var i indre panik, shit... Hvis de fandt Myia, ville de slå hende ihjel? De ville jo tage hende fra ham og det kunne han ikke tillade han... Han holde så meget af hende og hun fortjente ikke at lide den skæbne som de ønskede at hun skulle lide: "Naturligvis" sagde han: "Jeg vil blot vide om hun er farlig?" spurgte han som han roligt kiggede i mod hende, glad for at der lige nu ikke var nogen andre end ham på arbejde som kunne udpege Myia, han skulle finde ud af hvordan dælen han gemte hende, de måtte ikke finde hende, han ville aldrig tilgive sig selv hvis de fandt hende: "De er naturligvis velkommen til at søge stedet igenne, men jeg må hellere lige meddele min chef omkring Deres ankomst" sagde han roligt og nikkede forsigtigt, han var desperat efter at få fat i Myia.

Han gik roligt om fra bag baren: "Jeg vil anbefale jer at tjekke ovenpå først, jeg har ikke tjekket der siden i går aftes" sagde han med en ganske alvorlig stemme og forsøgte at sætte et så alvorligt og overbevisende ansigtsudtryk på som han overhovedet kunne: "Jeg snakker lige med min chef" sagde han blot og satte så retning i mod Myia's værelse, hun var væk. Fuck... Gad vide hvor hun havde gemt sig. Elias kiggede rundt og gik tilbage ud på gangen, fuck... Hvor fanden var hun gået hen? Han frygtede at mændende ville finde hende, nu havde hun vel forhåbenligt ikke gjort noget dumt, han håbede ihvertfald at hun var god til gemmeleg lige nu.

[Myia Destiny Flancker]

Mændene rystede på hovedet. Der var intet farligt i Myia, foruden, at hun kostede Bordellet dyrt, dersom hun ikke kom med dem tilbage igen. Hun havde været populær på stedet, og det var derfor at de havde søgt hertil for at se, om hun muligvis var her. "På ingen måde. Hun er stukket af fra sin herre og arbejdsplads, og er krævet og forventet at tage retur dertil." Mandens stemme var alvorlig. Selv han havde ikke lyst til at vende tilbage til Acheron-familien, uden at have hende med sig, for de vidste, at det ikke ville tegne særlig godt! Som de fik lov til at lede ovenpå igennem først, nikkede de begge blot taknemmeligt til, inden det var derop de søgte.. De tog et værelse af gangen, for at sikre sig, at de fik gennemsøgt det hele.

Myia rystede og med tårerne som virkelig pressede på. Hun ville ikke tilbage dertil igen! Hun ville ikke! Hun blev siddende presset helt op af døren. At søge Elias' værelse igennem, ville de vel ikke gøre, ville de? Svagt peb hun, som hun så sig om. Værelset var helt mørkt.. der var ikke mange gemmesteder, og hvor pokker skulle hun søge hen, når de nåede værelset her og gennemrodede det, for at finde hende? Hovedet gemte hun ned mod sine knæ og med den samme rystelse i kroppen, for hun kunne virkelig ikke have det! Ikke nu hvor alt føles så godt som det nu gjorde! "Jeg kan ikke..." endte hun næsten hjælpeløst for sig selv.

[Deleted]

Elias nikkede roligt til manden: "Naturligvis, det er forståeligt" sagde han med en rolig stemme, og forsøgte virkeligt at virke så overbevisende som han overhovedet kunne, han ville ikke ende med at få afsløret hende, han ville... ja han havde slet ikke ord for hvad han ville gøre hvis de endte med at tage hende tilbage, hvordan kunne de overhovedet eje hende på den måde, og var det ikke muligt for ham at købe hende fri? Han ville undersøge det, hun fortjente ikke at være sammen med så dumme mennesker som udnyttede fantastiske piger som hende, hun fortjente det ikke. Som de begge gik ovenpå, var Elias en smule glad for at han havde fået et forspring, nu manglede han jo bare at finde ud af hvor Myia var forsvundet hen, så langt kunne hun jo ikke være, og han håbede virkeligt ikke at hun var kommet længere væk, end at hun kom tilbage.

Elias kiggede hen i mod sit eget værelse som han stod på gangen, hun ville vel ikke? Han gik direkte hen og åbnede roligt døren derind til, selvom der var helt mørkt, og snart kunne han høre hendes svage klagen: "Myia..." sagde han i en smag hvisken, og gik hurtigt hen til hende og fik hende op at stå, som han trøstende slog sine arme omkring hende: "Sh... Jeg lader dem ikke tage dig... Du er i sikkerhed her, bare rolig" sagde han i en stille hvisken som han kiggede i mod døren, bange for at de kunne komme hvert øjeblik det kunne være, han var bange, nok lige så bange som hun var. Han ville ikke miste hende: "Vi er nødt til at rejse væk herfra..." sagde han stille, de måtte længere væk fra bordellet, han måtte da kunne stoppe dem på den ene eller den anden måde, hun fortjente ikke sådan et liv, hun fortjente kun lykke.

[Myia Destiny Flancker]

Myia rystede.. panisk bange for, at de før eller siden, faktisk ville ende med at finde hende, for det ønskede hun på ingen måde. Tårerne trillede ned af hendes kinder, som hun forsøgte at tage sig sammen. At søge til Elias' værelse, var egentlig bare et instinkt for hende. Det var næsten som om at det bare var sket alligevel. 
Som døren gik op, trak hun sig mere op af væggen allerede med det samme, da hun virkelig var bange for at de nu havde fundet hende. Hun havde jo ikke rigtigt nogen steder at søge hen! At det var Elias, fik kun tårerne til at trille ned af hendes kinder.. Og særligt, da han tog fat om hende. Armene lagde hun tæt omkring ham, kun for at trykke sig omkring hans hals. "Jeg vil ikke, Elias... jeg vil ikke tilbage dertil igen... jeg vil ikke.." hviskede hun næsten med en hjælpeløs stemme tæt ved hans øre. Hendes krop rystede. Det var et forfærdeligt sted og særligt med det, som hun blev tvunget til.
Som han direkte sagde, at det var dem som var nødt til at tage herfra, opfangede hun først længe efter at han havde sagt det. Det var da hende som skulle derfra.. Han var jo ikke fanget i det, og hun havde jo heller ikke lyst til at blande ham ind i det. Det havde aldrig nogensinde været hendes intention. "Det.. det har ikke noget med dig, at gøre, Elias.. jeg.. jeg vil bare ikke dertil igen. Det er forfærdeligt.. virkelig forfærdeligt.." endte hun med en dæmpet stemme.

[Deleted]

Elias trykkede hende ind til sig, i et kram: "De får ikke lov at tage dig, bare rolig... Jeg passer på dig" sagde han med en lav stemme, om han så skulle gå direkte i mod loven for at holde hende i sikkerhed, så gjorde han det. Han holde meget af hende og hun var en af de eneste mennesker der betød noget for ham lige nu, han ville ikke miste hende, og slet ikke til sådan et sted. Om han så skulle prostituere sig selv bare for at tjene penge nok til at få hende fir derfra, så skulle han nok gøre det, han ville bare gerne passe på hende og have hende i sikkerhed. Han knugede hende ind til sig, og havde ikke lyst til at slippe hende, bare fordi at han ville sikre sig at hun følte sig tryg, også selvom situationen lige nu var alt andet et tryg.

"Jo det har noget med mig at gøre, for jeg vil passe på dig" sagde han og slap hende kort, kun for at placere et langt og inderligt kys på hendes læber, for at sikre sig at hun forstod hvor meget han faktisk holde af hende, og hvor meget han faktisk ville være der for hende, også selvom de ikke var kærester eller noget i den stil. Elias stilnede som han hørte skridt på gangen, han anede ikke om det var dem eller tilfældige gæster: "Gem dig under sengen Myia.. Jeg skal nok holde dem hen" sagde han roligt, om han så skulle få et par på lampen for det, så måtte han jo leve med det: "Jeg passer på dig, okay?" hviskede han, som han slap hende for at lade hende gemme sig, imens han selv gik i mod døren for at åbne den.

[Myia Destiny Flancker]

Myia stod direkte og rystede i Elias' arme, da hun virkelig var bange for, at de ville ende med at tage hende med tilbage, og det ville hun da slet ikke have! Hun hulkede svagt mod hans øre, også selvom hun virkelig forsøgte at holde igen. Nemt var det ikke.. og hun hadede virkelig sig selv for det! "Jeg vil ikke.. jeg vil virkelig ikke.." sagde hun igen med en næsten helt febrilsk stemme. Hun havde jo ikke ligefrem nogen steder at gemme sig, og hun ville ikke tilbage dertil igen! Vigtigst for hende, var bare.. ikke at blande Elias ind i det, for det ønskede hun heller ikke! 

Myia rystede stille på hovedet, inden hun vendte blikket mod ham. Hun nåede dog ikke at sige andet, før han kyssede hende. Hun gengældte det uden at tøve. Han passede på hende. Selv var det jo ting, som hun slet ikke var i tvivl om, at han ville, og hun nød det jo uden tvivl også. Det var alligevel som om at det gav hende ro. "O-okay... de må ikke få mig, Elias..." hviskede hun bedende, inden hun vendte om og kravlede ned under hans seng.. så langt under den, som hun overhovedet kunne komme.
De to mænd kom ned af gangen. De havde gennemsøgt hver et værelse, men havde endnu ikke fundet nogen spor efter hende. De stoppede op foran Elias' værelse. De havde gennemsøgt værelset som lignede måtte tilhøre en kvinde. Men det kunne jo være mange. "Så er det jo det sidste..." sagde den ene, som bankede på døren ind til Elias' værelse.

[Deleted]

"Det kommer du ikke til... Shhhh..." sagde han i et forsøg på at trøste hende, det gik jo heller ikke at hun endte med at græde så højt at de kunne høre hende, selvom han udemærket godt vidste at sådan noget var svært at holde igen på: "Det lover jeg dig" sagde han i en kort hvisken, inden han lod hende glide ud af hans arme, som han havde sat retning i mod døren, om han så skulle lå halvdød, så ville han ikke stoppe med at kæmpe hvis de opdagede hvor at hun var. Men det her gik ikke, de var nødt til at flygte, og han var ligeglad, han hade ingen grund til at blive, så vigtig var byen heller ikke for ham og så meget betød kroen slet ikke, det havde bare været et fint og roligt sted for ham, at gemme sig og glemme at alle andre eksisterede. Han havde haft brug for at være sig selv, og nu havde han faktisk mest bare brug for at være sammen med hende, især nu hvor han faktisk havde besluttet sig for at lukke hende ind.

Elias stod lige foran døren som de bankede på, og han åbnede så roligt: "Naturligvis..." sagde han roligt og lukkede døren op for at lade dem komme ind, hans hjerte hamrede med flere hundrede kilometer i timen, og han var virkeligt bange. Hvis de opdagede hende var han nødt til at slå fra sig, og han havde absolut ingen idé om hvilke racer de var, om de overhovedet var nogen han kunne kæmpe i mod uden at blive slået ihjel: "Jeg kan dog garantere for i nok ikke finder meget herinde, jeg opholder mig her det meste af døgnet" sagde han og trak på skuldrende, som han virkeligt prøvede at skjule sin nervøsitet. Kunne de ikke bare gå? Han ville bare gerne have hende i sikkerhed som han havde lovet.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var virkelig bange.. Bange for at de ville finde hende, og derfor var det bare vigtigt for hende at vide, om Elias ville passe på hende, eller hvad han ville. Hendes hjerte hamrede for vildt mod hendes bryst, inden hun nikkede. "De må ikke.." hviskede hun med en dæmpet stemme, inden hun trak sig væk fra ham og kravlede ind under sengen, hvor hun kravlede så langt ind, som hun overhovedet kunne komme. Det var i forvejen meget trangt derunder.

Mændene stirrede fast på Elias, inden de trådte ind. "Vi gennemtjekker det alligevel," endte den ene med en kortfattet mine, inden de så sig om. Selve værelset var lille, og der var ikke mange gemmesteder. De trådte henover gulvet og tjekkede bag dører og gardiner.
Myia holdt sig for munden, for at forblive så tavs som muligt. Hendes krop rystede i frygten for, at de ville få øje på hende, for det ønskede hun sig da på ingen måde. Hun kunne se deres sko, hvilket automatisk fik hende til at trække benene mere op under sig, hvor hun nærmest måtte ligge igen i fosterstilling.
Med en tydeligt frustreret mine, vendte den ene af mændene sig i retningen af Elias. "Har I andre rum hvor hun kunne gemme sig?" spurgte han. Han var bestemt ikke overbevist om at hun ikke skjulte sig der. Hun måtte være der et eller andet sted.
"Du... hjælper du mig med at flytte sengen? Hun kan være lille nok til at gemme sig der.." sagde den anden, som gjorde tegn til sin makker om at komme. Myia endte bleg.. De ville finde hende!

[Deleted]

Elias var ikke sikker på at hans hjerte nogensinde havde hamret så hurtigt, han kunne ikke miste hende, ikke allerede om ikke andet. Om han så skulle kæmpe til døden, så var han ligeglad. Han ville hellere kæmpe lige nu end han ville se hende blive fanget og slæbt bort, også endda til et sted så forfærdeligt. Bare tanken om hvor stor panik hun havde været i inden hun var kravlet under sengen, havde været et forfærdeligt syn. Han nikkede som de sagde de alligevel ville gennemtjekke det og tog så en dyb indånding: "Sir, jeg kan garantere dem at her intet er" sagde han med en rolig stemme, og prøvede ikke at kigge i mod sengen, selvom det var virkeligt fristende, for at tjekke at hun var okay, hvis de fandt hende ville de så straffe ham også, slå ham ihjel eller noget i den stil? Hvad var straffen for at gemme en prostitueret? Tidligere... Prostitueret naturligvis.

Som de spurgte om der var andre steder at søge, skulle han til at tale, som den anden mand foreslog at flytte sengen og Elias følte han blev fuldkommen bleg af bare panik: "Ja.. Kælderen... Jeg har glemt kælderen, det er et oplagt sted..." sagde han og gik hurtigt hen i mod døren, i håb om at han ville få mændende med sig: "Jeg har ikke tjekket dernede i flere uger" sagde han, velvidende om at han hentede øl og spiritus hver eneste dag, men han skulle bare have dem væk lige nu, så han kunne gemme hende et andet sted: "Her er nøglen" sagde han og tog et nøglebundt op fra sin lomme, som han trådte ud på gangen, han var ikke sikker på hvornår han sidst havde været så meget i panik, og han var ihvertfald slet ikke itvivl om at han var levende lige nu.

[Myia Destiny Flancker]

Myias hjerte hamrede så meget mod hendes bryst, at hun frygtede, at de kunne høre hende.. Hvad nu hvis de kunne? Til nu virkede det bare ikke til at være tilfældet, men det at skulle være stille, var derimod heller ikke nogen nem opgave for hende. Hun forsøgte virkelig! Svagt bed hun sig i læben, også selvom hun var endt ligbleg, da de sagde, at de ville flytte sengen, for så ville de jo få øje på hende, og det ønskede hun heller ikke ligefrem! Øjnene lukkede hun, som tårerne denne gang begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun ville bare ikke have at de skulle finde hende!

Elias kom hende dog til redning. Begge mænd havde fået hænderne under sengen og gjorde klar til at løfte, da han pointerede at der var kælderen, som de endnu ikke havde gennemsøgt. De slap sengen og rettede sig op. Kælderen lød i deres ører, som et mere naturligt og oplagt valg, end under en bartenders seng. Værelset her plejede vel også at være aflåst, når han ikke var der? 
"Udmærket.. Vi må gennemsøge det... Får vi nøglen med?" spurgte de, idet at de søgte med Elias ud af værelset igen. Myia endte med at puste lettet ud. Hun frygtede virkelig for konsekvenserne hvis de fandt hende, og særligt for Elias, som faktisk risikerede frygtelig meget, hvis han blev taget i det her! Hun blev liggende under sengen. Hun turde ikke komme frem eller sige en lyd.. eller bare røre sig i det hele taget. Hun endte med at hulke meget lavmælt.. Mændene var uanset ude for hørevidde - heldigvis!

[Deleted]

Elias rakte dem nøglen som de kom ud på gangen og nikkede så roligt: "Ja naturligvis... Jeg går lige ud og tjekke til kunderne i baren, i kan bare ligge den af når i er færdige" sagde han med et forsigtigt smil og pegede i retning af kælderen: "Ned og til højre" sagde han i et kort smil, imens han mærkede hvordan hans hjerte stadig hamrede, selvom han lige nu håbede på at det værste var overstået. Han kiggede kort i mod værelset, og gik så tilbage derinde, da han så mændende forsvandt ned af gangen, han var slet ikke sikker på hvad han skulle gøre af sig selv lige nu, de var jo nødt til at stikke af, langt væk. Måske til et helt andet land. Han ville gerne være sammen med hende, og han ville ikke efterlade hende et sted uden ham. Han måtte passe på hende, han holde af hende og han ville for alt i verden ikke miste hende.

Elias gik tilbage ind på værelset, lukkede roligt døren og låste døren.. "Myia... De er væk" sagde han i en rolig hvisken, og satte sig på hug foran sengen for at fortælle hende hun godt kunne komme ud: "Du er i sikkerhed.." sagde han med en rolig stemme, som han mærkede fornemmelsen var ved at æde ham op indefra, han ville være sammen med hende, og han ville ikke lade hende komme tilbage til et sted. Hun var mere værd end de,t hun var helt igennem fantastisk og hun fortjente ikke alt det lort: "Vi er nødt til at flytte Myia... Eller.. Kan man købe dig fri eller noget?" spurgte han i en rolig stemme, der måtte simpelthen være en løsning.

[Myia Destiny Flancker]

Mændene tog imod nøglen til kælderen og satte kursen derefter, efter Elias' instruktioner om hvor de kunne finde den. At der jo så var endt med at blive forholdsvist roligt og tavst, for hun turde virkelig ikke at røre på sig, for hvad nu hvis der rent faktisk skete noget, og de endte med at komme tilbage igen? 
Myia blev liggende frem til Elias var gået i knæ ved siden af sengen, og hun alligevel turde at komme ham i møde. Forsigtigt kravlede hun ud fra sit skjul under sengen, og direkte ind i favnen på ham, hvor hun lagde armene om ham. Hendes kinder og øjne var helt våde af tårer, og hun forsøgte virkelig at stoppe med at hulke, selvom det var svært. De var kommet skræmmende tæt på hende, og hun ønskede virkelig ikke at hun skulle  være på flugt resten af sit liv. Elias havde vist hende, at der var andre ting i livet end det liv som hun havde haft, og denne mand var hun blevet glad for. "De.. de må ikke finde mig, Elias.. de vil tvinge mig med tilbage igen.... Jeg vil ikke.. Jeg kan ikke holde den tanke ud.." Bare alene den tanke om hvad der var sket der, var slet ikke noget som hun kunne lide!

Myia satte sig helt tæt ind mod Elias, bare for at mærke ham helt tæt på. Hun tørrede sine kinder, inden hun let rystede på hovedet. Hun tvivlede ærlig talt på at Samuel ville lade hende gå fri. Hun vendte blikket forsigtigt mod ham igen. "Han vil aldrig aldrig give mig fri, Elias... Han har vel sendt dem efter mig af en grund.. Jeg vil ikke tilbage dertil igen og... og du skal ikke blandes ind i det.. du har allerede gjort mere end rigeligt for mig.." sagde hun med en dæmpet og næsten forsigtig stemme.