Faret vild

[Deleted]

Hun kunne mærke varmen i hendes indre da hun hørte Myrina fortælle om hvordan Elijah havde det. På den måde havde han altid været meget lukket overfor hende. Hun vidste at han forventede meget af sig selv men at få dette af vide gjorde hende helt glad indvendigt. Hun kunne ikke andet end at smile stort ved hendes ord. "Virkelig? Sådan noget har han vidst aldrig nævnt for nogen andre. Du er heldig. Du er vidst den første han er begyndt at åbne sig en smule op for" sagde hun ærligt og smilede stille. Elijah var som hende selv meget indelukket og ikke rigtig i stand til at åbne op omkring de dårlige ting i livet. De var meget ens de to og det havde de altid været hvilket både var en god og skidt ting. Hun kørte roligt hånden igennem det ildrøde hår så det blev en smule vådt. Hun havde ikke ligefrem planlagt at smutte i seng lige foreløbigt så hendes hår måtte gerne blive vådt. Myrina's ord omkring ilden fik hende til at vende de grønne øjne mod pigen. Det var både på godt og ondt, det var sikkert. ""Det er både godt og skidt og være Ild Dæmon. Til forskel for mange af de andre racer kan vi aldrig styre vores element til fulde. Der er altid en fare for at ilden vil løbe løbsk. Vi kan kun kontrolere den til et hvis punkt fordi den har sin egen vilje. Vores evner bliver også stærkere af følelser som vrede, frygt og panik. Dog er der også gode ting. Vi fryser aldrig, vi kan varme os selv og andre som var det ingen ting." Jo det var både godt og skidt at være ild dæmon. Det krævede virkelig meget at holde den form for kontrol som elementet krævede men man lærte hurtigt sine egne grænser at kende.
Hun grinede mildt da Myrina spurgte om hun ville hjælpe hende. "Selvfølgelig vil jeg det" sagde hun blidt. Det var så sødt men også en smule komisk. Hun kravlede forsigtigt hen til hende og greb den ene svamp. Forsigtigt begyndte hun at skrubbe hende i ansigtet, meget stille sådan så det ikke gjorde ondt eller noget.

[Deleted]

Det var virkelig fantastisk at høre det fra en fremmede, at Elijah var ved at åbne op, hun kunne godt lide at have indflydelse på ham, som hun havde . Og omvendt den indflydelse han havde på hende, hun smilede stort ved tanken, for det var jo fantastisk at have det sådan her. Myrina havde det rart og var helt igennem afslappet, hvilket havde været noget hun desperat havde brug for. Det kunne hendes krop godt mærke og det hjalp faktisk også en del på sindet. Utroligt hvad varmt vand kunne gøre.
"Jeg ville faktisk ønske jeg kunne tage mig sammen til at fortælle ham omkring alt det som egentlig skete tilbage i Procias, han kan mærke på mig at det gør mig utilpas. Et sted skammer jeg mig vel bare." Kom det stille fra hende, hun lod sine fingre glide lidt rundt på hendes krop for bare at vaske sig generelt. Hun blev dog mere fokuseret på Pyri da hun lyttede til hendes ord, hun gjorde store nysgerrige øjne, hun elskede at lære ting og nikkede som hun forstod hvad der blev sagt. Altid havde alting omkring hende virkelig været spændende og lige så snart hun overhørte samtaler, lyttede hun med selvom det vel egentlig var uhøfligt. Men det var sjældent da hun jo normalt ikke var ved andre væsner, før nu. Det elskede hun, hun mødte folk efter alt den uorden skete med Jack og en helt ny verden åbnede sig.
"I er virkelig noget for sig, så unikke. Jeg føler ikke rigtig jeg duer til andet end at spille på min violin, men det har også tjent mig godt. Jo og så at holde planter, men med så meget rejse har jeg måtte efterlade mine små haver rundt omkring." Lød det så eftertænksomt fra hende, hun elskede alle slags planter og vidste ufattelige meget om dem, trods ingen havde lært hende det. Det vidste hun bare, og det havde været nyttigt for deres overlevelse. Det smittede med det grineri, så hun måtte selv le lidt, da hun jo vidste hvordan hun så ud nogenlunde nu. Vandet havde givet hende et godt indtryk af det i hvert fald. Hun lukkede øjnene og lod Pyri hjælpe sig, hun smilede svagt og sad bare pænt og stille til det var overstået.

[Deleted]

Elmyra kunne både se og mærke det på Elijah. Den lille dreng som han altid havde været i hende øjne var ved at vokse op, han havde problemer som hende selv og mange af dem. De vidste begge at der var noget men ikke hvad den anden gemte. Et sted var dejligt at vide at han følte sig i stand til bare at åbne sig en smule for denne unge pige som nu sad foran hende. Hun smilede stille. "Når du er parat til at fortælle ham hvad der skete så vil han lytte og støtte dig. Han holder meget af Dig, Myrina. Også mere end hvad han selv ved. Hvad end der er sket er det intet at skamme sig over. Fortid er fortid og alle har vi grimme ting og sager som er sket i den. Det handler om hvordan man kommer videre" forklarede hun roligt. Det var jo sådan hun havde haft det selv. Hun havde skammet sig, hadet sig selv over det som var sket hende og hvorfor det var sket. I mange år havde hun foragtet sit hjerte og sin kærlighed til Nathaniel men det havde ikke været lysningen frem. Man skulle videre, hun skulle videre for det nyttede ikke noget at sidde og hænge i fortiden lige meget hvad der så var sket i den. Ild Dæmoner var måske unikke for hende men de var meget almindelige i dæmon verdenen. Der kom flere og flere af dem, det vidste hun godt for den del af racen var ufattelig udbredt. Selv den dæmoniske leder var ild dæmon. "Alle duer til et eller andet, som du siger kan di spille Violin og er god til planter. Vi har alle en rolle at spille her i livet, det handler om at man finder sin egen. Desuden så tror jeg at du ville være rigtig god til børnene på børnehjemmet, du virker som en der ville passe godt til at passe på dem." Myrina var virkelig sød og rar og Elmyra kunne bare mærke at hun nok ville passe ret godt ind der ovre. Hun begyndte at kunne lide den unge pige mere og mere. Hun kunne godt se hvad Elijah så i hende og hvad der havde fanget ham. Forsigtigt fortsatte hun med at skrubbe til det hele var væk. Det tog noget tid men tid var der massere af lige nu.

[Deleted]

Det var utroligt så klog hun virkede, det var ting hun elskede ved folk, når de gav deres viden fra sig og hun kunne suge alt sammen til sig. Hun var jo naiv og troede på folk, hendes øjne var stadig lukkede og det var faktisk rart at der var en som tog sig af hende, et gav et lille stik i hendes hjerte, mon det ville være sådan at have haft en mor som lille? En til at vaske en i ansigtet, en til at hjælpe med besværlige ting, lære en om livet. Myrina kunne nu ikke klage, hun følte da hun manglede lidt, men på den anden side, havde det jo bare være et anderledes liv. Hendes smil var der stadig svagt. Hun nød det faktisk, det var ret så hyggeligt.
"Du virker bare så klog, jeg håber jeg en dag bliver bare halv så vis. Lige nu føler jeg at jeg ingenting ved, men det kommer jo, jeg har mange år endnu at lære i." Mumlede hun så, for ikke at skulle være for meget til besvær når nu Pyri var så sød at hjælpe hende med at vaske hendes ansigt. Imens tænkte hun over hvordan mødet med Elmyra mon ville blive, om det ville blive behageligt, akavet eller skræmmende. Livet havde ikke budt hende så meget endnu, men det det havde budt hende synes hun nu var slemt nok, men også rigtig dejligt nu med Elijah og et hjem, et sted at høre til. Da hun snakkede om børnehjemmet, blev hun næsten helt nervøs bare ved tanken, hun vidste da ingenting om børn eller at være sammen med andre, tænk hvis de kom til skade fordi hun var klodset. Der måtte hun lige synke en klump og stivne lidt i det.
"B-børn? Det tror jeg ikke, jeg aner intet om nogen andre væsner eller hvordan man er sammen med dem. Jeg kan ikke give dem noget, jo måske lidt underholdning. Åh, jeg elsker at se på dem, de er søde og ganske charmerende med deres tossede ting de siger og gør. Men at skulle hjælpe til, tænk hvis jeg skader dem! Eller er dårlig indflydelse! De ved sikkert mere om livet end jeg gør, og ville gøre nar. Det ville være tosset, skræmmende. Tror Elmyra ville lære mig det?" Nervøsitet viste sig på mange måder, Myrina begyndte at snakke for alvor og sad småuroligt, gned sine hænder og bed sig i læben. Hendes øjne måtte åbne sig og hun så nervøst mod Pyri.

[Deleted]

Elmyra snakkede bare, hvis hun ikke kunne dele den viden hun havde hvorfor så overhovedet have den?? Hun sendte Myrina et blidt smil. Hun var umådelig sød og sagde bare tingene ligesom som hun så dem hvilket var en dejlig ting. "Du er stadig ung og med meget at lærer endnu, Myrina. Verdenen er stor og fantastisk. Du skal nok blive visere når du bliver ældre. Du siger at du godt kan lide at lytte så slug så mange informationer i dig som du kan" sagde hun blidt og lod hovedet søge let på sned. Elmyra var glad for at Elijah havde bragt Myrina til slottet her. hun vidste hvordan han havde det. Den tydelige lyst til at hjælpe og beskytte denne unge pige lå i hende og hun kunne virkelig ikke andet end bare at smile og hjælpe hende. Hun havde vasket hende ansigt og vandet havde taget godt farve af blækken selvom det ikke gjorde noget. Elmyra's ar og mærker var gemt under vandet hvilket var en dejlig ting. Myrina's reaktion til tanken om børnehjemmet fik hende virkelig til at grine. "Du skal ikke være bange. Alle børnene er god opdraget og du skal nok ende med at kunne passe godt på dem. Hvis du spørger hende er jeg sikker på at hun gerne vil hjælpe dig med at komme i gang og lære dig hvordan man skal omgåes de små. De er slet ikke så farlige som de ser ud" endte hun mildt og slappede lidt mere af. Her var egentlig skønt.

Elijah havde ledt højt og lavt efter Myrina og Elmyra. Gad vide om de gemte sig et sted sammen? Kvinder altså. Han sukkede og gik ned gennem ganen med rolige skridt. Han kunne virkelig ikke lide den dødsengel som rendte rundt på slottet men det så ud som om at hans healing hjalp hans mor så måske han bare skulle tillade det. Lyden af Myrina og Elmyras stemmer kom fra det ene af badeværelserne og han bankede roligt på og trådte ind. "Myri?" spurgte han roligt. Han så Myrina sidde i karet sammen med Elmyra som dykkede ned under vandet da han kom ind. Han sukkede og lod som ingen ting mens han gik over til Myrina. "Nyder du dit bad?" spurgte han mildt. Han kunne ikke se meget andet end hendes hoved i dette vand.

[Deleted]

Det gav hende lidt ro på sinde sådan som hun snakkede og forklarede ting, det gik hende til at smile og hun følte sig på en sjov måde tilpas ligesom med Elijah, ved kvindens selskab. Hun var så sød og god af sig, det var rart og en god start for hende. Hendes smil kunne næsten ikke blive større og nu var hun jo endelig til at kende igen, selvom vandet derimod ikke så for godt ud.
"Tusind tak for alting, du er virkelig sød og rar Pyri." Sagde hun så med et smil, hun sad og tænkte videre over det med børnehjemmet. Hvis Elijah troede på hende, Pyri troede på hende og Elmyra ville hjælpe, så skulle alt vel nok gå? Men en ting var hvad Pyri sagde, en anden ting var vel hvordan Elmyra måtte have det med det hele. Hun måtte finde ud af det, men hun skulle jo have noget tøj på og hendes kjole havde hun taget afsked med. Det gav lidt et sæt i hende da hun hørte Elijah's stemme og den banken som lød mod døren, hun kiggede mod døren og blev straks rosa i kinderne, men det var mere bare glæden ved at han var der som gjorde det. Og så fik hun det småvarmt. Myrina kiggede mod Pyri som dykkede ned pludselig og så så tilbage mod Elijah som igen sagde noget, hun smilede uskyldigt, selvom hun egentlig havde dummet sig lidt igen.
"Meget! Jeg lærer en masse om dig og din mor." Klukkede hun sødt, hun så op mod ham med et kæmpe smil. Det var så dejligt at sidde her, men hun var begyndt at blive smårynket og burde nok egentlig komme op igen. Hun kiggede mod vandet igen, hvad pokker lavede hun?

[Deleted]

Elmyra kunne virkelig se hvorfor det var Elijah havde valgt at bringe Myrina til Imandra. Hun havde den der blide og milde natur som var så dejlig at være i nærheden af om end hun var en smule naiv men hun var også meget ung. Hun kunne ikke andet end at smile og betragte pigen en smule. Selvfølgelig skulle hun da nok hjælpe hende. Det var der da ingen grund til ikke at gøre. Hun var sikker på at alle de små ville elske hende og forgude hende, dog skulle hun ikke være sammen med de ældre unger. De bragte efterhånden mere skade end gav de ældre drenge som lod til at være på hendes alder og hun ville virkelig ikke byde Myrina at sætte hende ind til alt det testosteron. "I lige måde, Myrina. Du er en utrolig skøn pige, det må jeg indrømme" sagde hun roligt. Hun nåede dog ikke meget mere før hun var nød til at tage en dyb indånding og dykke ned under vandet. Pokker tage Elijah! Hvorfor skulle han altid komme dumpende. Han skulle ikke se hende, hun kendte ham. Han ville flippe ud, blive sur og tvær og det ville hun virkelig ikke lige nu!
Elijah satte sig på hug ved kanten af karet og kiggede ned i vandet. Enten så havde de været ekstremt beskidte og ellers var der sket et eller andet. Han kiggede rundt i rummet og så det store sorte plet blæk på Myrina's kjole. Den stakkels pige. han vendte blikket mod hende igen og smilede sødt. "Nåe så det gør du? Hvem er det som lære dig disse ting?" spurgte han roligt uden at vende blikket mod Elmyra som stadig var under vandet. Han undrede sig en smule, hun lod ikke til at vide at det var hans mor hun var i samme rum med. Han sendte Myrina et sødt smil. "Hvem er det som er under vandet og hvor længe tror du at hun kan holde vejret?" Det var en morende tanke et sted.

[Deleted]

Det var rart at kvinden kunne lide hende, måske der var et venskab at hente, det kunne være rart med lidt kvindelig indflydelse jo. Myrina var glad for hun var blevet ren, det havde ikke været særlig fedt hvis Elijah havde set hende sådan og hun kunne lige forstille sig hvor flov hun egentlig ville blive over det. Det havde hun været hvis Elmyra var den som havde fundet hende, sikke er førstehånds indtryk. Hun sad lidt krøllet sammen igen, hun smilede sødt til ham og lagde hovedet mod sine knæ for bare at kigge på hans dejlige ansigt, der kom et lille fredfyldt suk fra hende.
"Det gør Pyri, hun har været rigtig sød at hjælpe mig og er virkelig en dejlig person. Er alle heromkring så rare som jer?" Spurgte hun så med et lille fnis, for hun kom til at tænke på hvor sort hun egentlig havde været i ansigtet. At han spurgte om hvem det var og hvor længe hun kunne holde vejret, eller hvad Myrina ville tro, så hun undrende ned mod vandet og rettede sig lidt om igen.
"Det er Pyri og jeg ved virkelig ikke lige hvad hun laver, kan ilddæmoner holde vejret længe?" Kom det så undrende fra hende, hun kiggede ned mod vandet og så op mod Elijah igen. Hvorfor var hun nede under det beskidte vand? Det kunne da ikke være rart! Hun sad lidt og tænkte over det, og så på om forskellige væsner egentlig kunne holde vejret forskelligt, det var ret spændende at tænke på, gad vide hvor mange væsner der overhovedet fandtes. Myrina var nysgerrig og videnbegærlig et sted, så tankerne flød tit vildt og ud i grene som ikke mange andre gjorde. Der var faktisk også mange ting hun egentlig ville spørger Elijah om, selvom det måske passede bedre at spørger Elmyra.

[Deleted]

Elmyra ville virkelig gerne hjælpe Myrina. De skulle nok få det hyggeligt, også selvom Myrina endnu ikke vidste at det faktisk var Elmyra som hun sad overfor. Hun sendte den unge pige et lille smil og lod hovedet søge på sned. Hun var ikke lige så glad for at Elijah kom ind. Ikke så meget det at han ville afsløre hende men han skulle ikke se hendes ar. Hun havde endnu ikke fortalt ham hvad hun havde været igennem ligesom han heller ikke fortalte hende om hvad han havde været igennem. Hun ønskede ikke at han skulle se det.
Elijah sad blot og studerede Myrina med et lille smil. Han havde et kort øjeblik været bekymret for at hun måske at han var kommet til skade eller var faret vild på det store slot. Hun kendte jo ikke stedet endnu og derfor havde han søgt efter hende. Han smilede roligt ved hende ord. Pyri? Det var et navn han ikke havde hørt længe. "Så det gør hun. Hygger i jer?" spurgte han roligt og vendte de grønne øjne mod vandet. Enkelte bobler begyndte at komme til overfladen. Åbenbart kunne Ild dæmoner ikke holde vejret under vandet ret længe af gangen. Han kunne kun grine mildt. "Jeg tror ikke at hun kan holde vejret ret meget længere." Han fik ret. Elmyra dukkede noget stakåndet op til overfaldet og vendte blikket mod Elijah. Han smilede bare blidt til hende og lod hovedet søge let på sned. Hvorfor gemte hun sig for ham? Det var da noget underligt noget at gøre. "Hej Pyri. Hvorfor gemmer du dig for mig?" spurgte han roligt og sendte hende et lille smil. Hun bed sig undskyldende i læben og fumlede lidt over ordene. "Hej Elijah. Ehm, jeg havde bare brug for at være under vandet lidt" sagde hun næsten afvigende og rødmede en smule og vendte blikket væk. Smilet på hans læber blev en smule større. "Aha ........ Det lyder meget sandsynligt. Hvorfor kalder du dig selv Pyri igen?" Han kunne ikke dy sig for at spørge hende. Det her var en lidt underlig situation.

[Deleted]

Et sted elskede hun når Elijah kiggede på hende, det fik hende til at føle sig tryg, hun vidste et sted at så længe han var under hendes varetægt, ville der aldrig ske hende noget. Selvom hun jo altid havde været tryg, var det vel bare noget andet med ham, hun kunne ikke sætte helt finger på det. Hun sad og studerede sine fingre lidt, de var blevet alt for rynkede hun var nød til at finde ud af hvad hun skulle have på. Måske kunne hun hoppe ned i hans skjorte. Pis! Hendes taske, hun havde glemt sin taske på biblioteket. Myrina smilede stort da han spurgte om de hyggede sig, hun nikkede ivrigt, for hun havde det vildt hyggeligt og rart. Pyri var alle tiders jo! Da der kom lidt bobler, begyndte hun næsten at blive helt bekymret, men hun smilede blidt da hun dukkede op fra under vandet og fik trukket vejret. Hun kiggede dog lidt frem og tilbage som de snakkede sammen, hun rynkede på næsen over hans sidste spørgsmål. Det var måske ikke et navn hun brugte normalt? Det virkede da underligt, hun blev lidt forvirret og lyttede bare, men bed sig i læben og tænkte lidt på hendes tøjproblem. 

"Ild og vand er modsætninger, så ilddæmoner er vel i bund og grund ikke gode til at holde vejret." Kom det så pludseligt fra hende, men hun smilede stolt over sin tankegang. Indskydelser kom der jo tit fra hende og hun havde tænkt meget over det og var fundet frem til at ilddæmoner nok ikke altid var en god kombination med vand. Da vandet jo slukkede ild. Hun vendte tilbage til sit problem i sine tanker, men også sin nysgerrighed på de to, der forgik et eller andet lige foran hendes næse som hun ikke kunne se!

[Deleted]

Elijah ønskede at beskytte Myrina for faktisk så var han begyndt at holde rigtig meget af hende. Hun var så dejlig positiv altid og det smittede af på ham og det kunne han rigtig godt lide. Han betragtede roligt Elmyra som hun kom op af vandet. Han kunne ikke lade være med at smile en smule triumferende fordi han vidste han havde hende lige hvor han ville have hende og hendes ansigtstudtryg fortalte ham at hun var kommet til samme konklusion. Det var ikke ofte at han havde overhånd overfor sin mor så det skulle absolut udnyttes når nu han havde chancen.
Elmyra vidste at hun var fanget i en krog for hun kunne jo ikke bare stikke af. Ikke uden at Elijah ville se mærkerne og det ønskede hun absolut ikke. Hun kunne ikke tage en eller anden diskussion hvor han ville ende med at blive ekstremt gal og sikkert ende med at give Nathaniel hele skylden og det havde hun ikke brug for nu. Alt var begyndt at rykke og hun skulle have sendt bud efter Nathaniel og det havde hun brug for at han gjorde for han var den som hun stolede allermest på. Hans spørgsmål fik hende til at smile lidt undskyldende. "Jeg så en mulighed for at lære din veninde at kende. Ikke så meget andet" pointerede hun roligt og sendte Myrina et blidt smil. Hun var en rigtig sød pige.
Det lille udbrud som hun kom med fik Elmyra til at smile en smule. "Du har til dels ret Myrina. Ild dæmoner og Vand dæmoner går ikke godt i spænd men dette har dog ingen indflydelse på vores lungekapacitet" sagde hun blidt og vendte derefter blikket mod Elijah. "Jeg kan se hvorfor du kan lide hende, Elijah. Hun er utrolig sød og meget charmerende. Pas godt på hende."
Elijah kunne ikke andet end at smile og vendte blikket mod Myrina. Han strøg hende blidt over kinden. "Myri? Pyri er ikke frøkenens rigtige navn. Pyri var blot et navn hun brugte den gang hun var danserinde på gaden. Dette er Elmyra Azura Argos, min plejemor" sagde han mildt og betragtede Myrina stille. Hun var rigtig sød og hans mor kunne lide hende også hvilket kun betød at han indstink var korrekt.

[Deleted]

Der var et eller andet i spil, hendes blik gled stadig til og fra de to, hun bed sig i læben og små ting begyndte at falde på plads i hendes hoved. Neeeej, det kunne da ikke, kunne det? Men hun så så ung ud! Det var slet ikke det billed hun havde forstillet sig så tydeligt i hovedet, det undrede hende og forbavsede hende. Hun skulle have sin mistanke bekræftet, men hvordan? Hun sad og tænkte lidt over det, men lyttede så igen. Jo, det lød mere og mere rigtigt. Hun smilte genert over tingene som blev sagt, både af hendes uvidenhed hvor hun lige troede hun var så klog så klog, men også over det som blev sagt om hende bagefter. Elijah's hånd var lige det hun havde brug for at mærke, hun lukkede blidt øjnene kort og nød hans kærtegn, inden hun igen kiggede mod ham. Hans ord fik hende til at stivne lidt, så havde hun ret, det var, men det kunne det da ikke, hun kiggede over mod Pyri, eller Elmyra var det jo så og blev knaldrød i hovedet. Nu var det bestemt hendes tur! Hun kneb øjnene sammen og tog en dyb vejrtrækning, som hun så dykkede ned. Der var fred og ro, og det som havde føltes som en evighed for hende, var nok ikke engang et minut. Hun dukkede op igen og trak vejret dybt, det skulle lige synkes. Håret fjernede hun roligt fra sit ansigt og kiggede så lidt frem og tilbage mellem de to. Hun kunne intet sige, hvad skulle hun sige?! Myrina var tavs, rød i hovedet og følte sig umådeligt dum, men det var jo ikke ligefrem første gang! Nu sad hun og gennemgik de ting de havde snakket om og måden hun havde reageret på når hun snakkede om Elijah, alt sammen, overfor hans mor, mulig kommende dronning. Det var bare for meget, blæk i hele skærmen, på kjolen og så dele bad med hende! Det var jo en kæmpe ære, eller det burde det være. Det havde været veninde snakkeri på et plan og hun blev helt paf over det, det var meget at sluge. Så tavs var hun og tavs forblev hun, lidt lammet faktisk.

[Deleted]

Elmyra kunne godt se at der var en klokke som ringede tydeligere og tydeligere hos Myrina mens hende og Elijah sad og snakkede. Et sted kunne hun ikke lade være med at smile. Hun vidste at hun havde sat Myrina i en lidt ubehagelig situation og det var hun selvfølgelig ked af men hun havde virkelig bare set en mulighed for at høre sandheden og den havde hun da så sandelig fået. Ikke at det gjorde hende noget som helst for denne pige foran hende var virkelig noget af det sødeste og blideste hun havde mødt længe. Hendes blik faldt roligt på Elijah som sad og kærtegnede Myrina's kind. Han kunne lide hende, han var betaget af hende, det kunne hun tydeligt set og som hans plejemor så gjorde det hende ekstra glad at se. At Myrina så måtte dykke under vandet fik Elmyra til at grine en smule. "Jeg tror at du gjorde hende mundlam, Elijah. Det var aldeles ikke pænt gjort" sagde hun kærligt og betragtede sin søn som kiggede efter Myrina under vandet. han vendte roligt blikket mod hende og smilede sødt. "Sådan som jeg ser det så var det dig der ikke har fortalt hende hvem du er og det er din skyld" pointerede han roligt. Hans blik vendte dog tilbage til vandet som Myrina endnu en gang måtte komme op for at få luft. Hun kiggede bare lidt frem og tilbage men det var tydeligt at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Elijah smilede og lænede sig frem og gav hende et lille kys på kinden. "Skal jeg finde dig noget rent tøj, Myri?" spurgte han blidt og smilede roligt til hende. Hun var virkelig intet mindre end fantastisk i hans øjne og det var noget han havde i sinde og vise hende, hele tiden faktisk.

[Deleted]

Det var pinligt, men så igen, hun havde jo været meget mere afslappet og nu var det jo rent faktisk overstået og ELmyra kunne jo lide hende! Hvad så om hun havde narret hende en smule, hun havde hverken løjet eller været grov, de havde hygget og snakket. Hun havde hjulpet hende! Så selvom hun havde stået og lignede en komplet idiot, så var hun bare nede på jorden, sød og rar. Myrina kunne virkelig godt lide Elmyra og selvom hun ikke var som hun havde forstillet sig, så gjorde det intet, for hun var bedre. Og igen kunne hun se meget af Elijah i hende, men hun tænkte jo at det nok bare var sådan folk var. Men kvindens normer havde sat spor i Elijah, det var helt sikkert. Da hun fik et kys på kinden, smilede hun stort og bed sig i underlæben blidt mens hun nikkede til hans ord, det måtte han meget gerne jo. Stadig vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige, men begyndte at fnise lidt i stedet.
"Når ja, så behøver jeg ikke spekulere over vores møde, det er jo overstået og jeg overlevede." Grinte hun henvendt til Elmyra, hun pillede ved en tot af sit hår og var lidt rød i kinderne, stadig en smule flov, men morede sig også lidt over det og så jo de gode ting i alt dette her. Der var så mange spørgsmål, men alting havde hver sin tid, lige nu ville noget tøj være rart og så måske at få af vide hvor hun egentlig skulle bosætte sig, altså sove. Og så måtte alt det med børnehjemmet jo også blive snakket igennem, hvilket skræmte hende, men hun havde jo fået grønt lys til at få hjælp. Af Elmyra selv. Det fik hende til at smile, hun havde det faktisk bedre med det nu og slappede mere af, hvilket var tydeligt.

[Deleted]

Elmyra vidste at Myrina nok havde frygtet mødet med hende en smule, det havde hun da kunnet fornemme på hende mens de havde snakket så derfor var hun glad for at hun havde gjort det. Myrina var utrolig sød og hun kunne jo se hvor glad hun var for Elijah og hvor glad han var for hende. Hun kunne ikke andet end at smile da Elijah kyssede Myrina på kinden. Det var så sødt. Elijah ville hente hende noget tøj hvilket passede Elmyra fint nok. Hun betragtede ham som han smilede til Myrina og så forlod badeværelset for at finde hende nogle klæder. Elmyra åndede lettet ud og vendte opmærksomheden tilbage på Myrina. Hun kunne ikke andet end at grine let ved hendes ord. "Så farlig er jeg slet ikke. Du er vigtig for Elijah og det betyder at du er vigtig for mig" sagde hun mildt og smilede blidt til Myrina. Hun endte med at rejse sig efter lidt tid og strakte sig inden hun trådte ud af karet. vandet glinsede på hendes blege hud for hun var altid tildækket på grund af de mærker som hun havde på kroppen. Hun gik roligt over til sig tøj og tog kjolen på igen sådan så hun var dækket, hun bed sig let i læben og vendte så blikket mod Myrina på ny. Hun regnede ikke med at Myrina ville sige noget men .... hun var nød til at være sikker. "Myrina, jeg vil bede dig om ikke at nævne de mærker du har set på min krop til Elijah. Han er utrolig overbeskyttende og han har ej brug for at vide hvordan jeg har fået dem." Et sted sagde det jo lidt sig selv men Myrina var så knyttet til Elijah så det kunne være at hun ville ende med at spørge ham om dem og det ville hun ikke have. Hun ville virkelig ikke have at Elijah så dem. I hvert fald ikke før han havde udført den opgave som hun havde tænkt sig at han skulle lave. Hun havde ikke brug for at han kæmpede den kamp endnu.