Faret vild

[Deleted]

At være inde døre var ikke noget hun var van til, at være et nyt sted, så stort, var forvirrende og hun havde stadig ikke fået hilst på Elijahs mor. Myrina stod midt i et rum, som var fyldt med bøger. Af ren nysgerrighed tog hun en ned fra en hylde og bladrede igennem den, billeder var der få af, men dem som var, kiggede hun nøje på, da hun ikke forstod et kvæk af de skrevne ord. Der kom et lille opgivende suk fra hende, hun stillede bogen pænt på plads og gik lidt rundt for at studere stedet nærmere. Hvilken vej var det nu hun egentlig var kommet fra? Hun var i den grad faret vild og hun kunne godt mærke hun ikke var van til at være indenfor, da slet ikke så stort et sted. Hvordan kunne de kongelige holde det ud? Hun var spændt på at møde Elmyra, men også nervøs, tænk hvis hun nu ikke kunne lide hende?! Aldrig havde det betydet noget før nu, bare fordi hun var så vild med Elijah og på ingen måde ville skuffe ham. Myrina fandt frem til et skrive bord, der var papir og blæk, så hun blev lidt nysgerrig og satte sig forsigtigt ned. Inden kiggede hun sig godt om, for det føltes lidt forbudt, da det jo ikke var hendes ejendom. Fristelsen var for stor og hun prøvede at tegne lidt først, få en fornemmelse for hvordan det lå i hånden som et redskab, ligesom når man betjente en bue til violinen. Hun rynkede sine bryn, hun kunne ikke få det til at være som hun ville det og til sidst gav hun op igen. Efter lidt tid, kiggede hun på en bog og bogstaverne udenpå, hun prøvede at efterligne dem, og skriften derpå. Hun havde ingen ide om hvad hun skrev, men prøvede at efterligne. Det så fuldstændig hæsligt ud, og skønt hun koncentrerede sig meget, endte det med at gå galt, hun fik væltet blækhuset og det endte ud over hendes fine hvide kjole, hendes eneste eje ud over Elijah's skjorte. Der kom et fustreret og opgivende lyd fra hende, hun så sig om efter noget at ordne det med, men der var jo intet vand i nærheden og hvad gjorde man også når man havde en kæmpe plet på sin kjole. Åååååh hun kunne da ikke troppe sådan op! Myrina begravede sit ansigt i hænderne og kom så først derefter i tanke om at hun også havde blæk på dem, ja det var bare ud over det hele. Nøj hvor havde hun dog lyst til at tude, det her var typisk hende. Lige så snart hun var indenfor lavede hun uheld og ulykker, klodsede og umulige pigebarn. 

[Deleted]

Elmyra rendte rundt på slottet med rolige skridt. Hun havde som altid fået taget en opgave for meget fra bunken men dette var pressende. Hun sukkede og rystede på hovedet af sig selv. Hun ville nok aldrig lærer det. I det mindste var Zean der da ikke til at råbe af hende eller påpege at hun lavede for meget. Hun vidste at han var ude at rejse hvilket ikke gjorde hende noget, bare han nu ikke fik rodet sig ud i problemer. Hun stoppede sin vandring og en smule fast tænkt hun for sig selv at han jo ikke var hendes ansvar og at han kunne gøre som han ville. Han var en voksen mand måtte hun huske selvom han en gang i mellem opførte sig som en forpulet lille møgunge. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule og fortsætte sin vandring. Hun nåede til biblioteket og hørte nogle lyde komme derinde fra så hun valgte at tråde indenfor. Stedet var stort og havde faktisk været urørt af alle de mange tyve. Ingen fandt bøger vigtige i et land hvor meget få faktisk kunne læse og forstå ordenes betydning. Hun gik med næsten lydløse skridt mod lyden af hvad der lød som en pige der ikke var helt tilfreds. Hun nåede lidt længere hen og fandt skrivebordet som stod med nogle ret uvigtige papirer på, heldigvis da for der var blæk ud over det hele. Den stakkels pige så ud som om hun var på grådens rand. Elmyra kunne ikke lade være med at smile lidt. Dette var en hun ikke kendte så chancerne for at dette var den pige som Elijah havde bragt med fra Procias var ret stor. Hun lænede sig let op af en reol og stod lidt og betragtede den klodsede pige. "Er du okay?" endte hun med at spørge med et lille smil. Hun holdt opgaverne som hun havde i hånden foran sig op mod hendes bryst og mave mens hun blot betragtede den unge pige. Det ildrøde faldt let over hendes ansigt. Hun havde faktisk både fået sovet og spist de sidste par dage så hun så ikke nær så syg ud længere som hun havde gjort det.

[Deleted]

At der var kommet nogen ind på biblioteket havde hun ikke lagt mærke til, så da nogen pludselig snakkede til hende, gispede hun og stivnede kort, inden hun endte med at rette sig op og kigge mod vedkommende som snakkede til hende. Der kom et lille forsigtigt smil på hendes læber, hvor underlæben faktisk bævede en smule, hun prøvede virkelig at holde gråd tilbage, for det nyttede jo intet at sætte sig til at tude over tingene som en lille pige. Selvom hun vel i bund og grund næsten ikke var andet, hun var næsten gået i stå, men kom så i tanke om at hun skyldte kvinden et svar.
"Nej, egentlig ikke. Jeg er så pokkers klodset. Bestemt ikke til pæn brug da." Kom det så stille fra hende, hun mumlede lidt og prøvede da at lave lidt sjov for at muntre sig selv op, men skammede sig egentlig mest af alt og havde lyst til at gemme sig under en af reolerne. Myrina kiggede på sine hænder, de var helt sorte og hendes tøj ligeså plettet, den fine hvide kjole ville aldrig blive hvis igen. Det var sikkert og vist. Der kom et lille suk mere fra hende, hun havde sin violin og bue på ryggen, tasken havde hun haft stilt fra sig, den stod op af bordbenet og var heldigvis uskadt. Selvom hun ikke ligefrem havde lyst i denne mundering, så ville hun altså gerne finde Elmyra og møde hende, hun havde jo hørt en del om hende. Elijah snakkede jo aldrig om andet fra sit liv end hende.
"Du skulle vel ikke vide hvordan man får det her stads af?" Kom det så spørgende fra hende, hun sendte hende et sødt smil og tog armene ud for at vise sig frem. Der begyndte at komme lidt bedre humør frem i hende igen, hun kunne lige forstille sig hvor dum hun måtte se ud, sort i hele hovedet, på hænder og tøj. Det var ufatteligt så hurtigt hun fik vendt en situation hvor hun havde startet ud med at ville græde, til at smile over sig selv og ryste det af sig. Men hvad skulle man ellers gøre? At være trist hadet hun og at være glad, munter og positiv var altså lige hende.

[Deleted]

Elmyra betragtede den unge på foran sig, hvad var det Elijah havde kaldt hende? Maja? Myra? Hun kunne ikke huske det for ærlig talt var det svært når hun ikke selv havde mødt personen. De blide øjne hvilede rolig på pigen og hun sendte hende et blidt smil. "Jeg tror at vi alle har været klodsede på et tidspunkt i vores liv. Jeg var det især da jeg startede ud som gade danser. Jeg brændte flere boder ned med ild end hvad godt har været" sagde hun med et lille grin og lod hovedet søge let på sned. Pigen så virkelig ud til at være på grådens rand selvom det var tydeligt at hun kæmpede en brag kamp for ikke at græde. Det lod til at hun vandt kampen for hun begyndte at smile. Til pæn brug var hun i hvert fald ikke lige nu, ikke at det gjorde Elmyra noget. Hun havde vel bare været nysgerrig og så været uheldig. Blækket på hendes tøj kunne hun ikke få af men blækket på hende kunne nok godt skrubbes af men det ville ikke være en behagelig oplevelse. Elmyra kunne ikke andet end at grine en smule. "Dit tøj kan ikke redes desværre men blækket på dig kræver bare en god vask. Jeg kan hjælpe dig hvis du gerne vil have det." Hun så ud til at hun kunne bruge noget hjælp og så travlt havde hun heller ikke at hun ikke kunne hjælpe. Desuden så ville hun gerne vide mere om denne unge pige som virkelig så ud til at have påvirket Elijah så meget. Han strålede jo nærmest når han snakkede om hende og det var virkelig dejligt for hende selv at se. Han havde haft brug for det for han virkede en smule trist første gang han var her, måske var det fordi at denne pige var blevet efterladt i Procias og han savnede hende? I alt fald så var Elmyra lykkelig for at de begge var her for det betød også at hun ville få mest muligt ud af Elijah hvis han ikke skulle rejse frem og tilbage konstant. "Jeg synes ikke at jeg har set dig før. Hvad er dit navn?" spurgte hun roligt og smilede blidt.

[Deleted]

At tøjet ikke kunne reddes var trist, hun rynkede på næsen og sukkede, det var der jo intet at gøre ved, men hvad skulle hun så have på? Der kom et opgivende suk fra hende, det var så typisk, men mon ikke hun havde mønter nok et sted nede i tasken til noget nyt. Myrina fniste lidt da hun hørte om den fine beretning, det fik hende til at tænke på hun stadig var ung og nok skulle få det lært en dag. En dag....... Hvorfor ikke lige nu? Hvor var det dog trist og dybt umuligt egentlig. At hun tilbød sin hjælp var mere end hun kunne drømme om, hun smilede taknemmeligt og gav hende et af sine små stråleblikke af glæde.
"Åh vil du virkelig, det vil betyde meget for mig!" Lød det muntert fra hende, hun var reddet, sådan da. Myrina studerede kort kvinden, det gik op for hende at det muligvis var Elmyra hun stod og snakkede med. Det fik hende til at blive smånervøs igen, hun rystede blidt på hovedet.
"Jeg er også rimelig ny her, mit navn er Myrina." Svarede hun så stille, hun sendte hende et forsigtigt smil, det var nu, nu ville hun vide hvem det var hun egentlig snakkede med og som havde tilbudt sin hjælp. Hendes blik hvilede afventende og spændt på Elmyra, for hun var dødnysgerrig, kvinden her virkede som en kærlig og god kvinde. Ganske forstående, overbærende og blid. Ja faktisk mindede hun hende lidt om Elijah.

[Deleted]

Det var trist men blæk kunne ikke komme af tøjet medmindre man var alkymist eller husmor og hun var absolut ingen af de ting. Hun sendte den unge pige et roligt smil. Hun var virkelig ikke heldig og med alle de ting som hun kunne hælde ud over sig så hældte hun blæk. Det var ikke smart men hun så nu meget fin ud i ansigtet så sort som hun var. Elmyra havde virkelig heller ikke altid været helt heldig. Hun var klodset som helt ung og boede på gaden efter hun var flygtet fra Dvasias. Hun tjente til dagen og vejen som danser på gaden og hun dansede med ild, især hendes føniks havde været yderst populær men som hun blev mere øvet så skete der heller ikke flere ulykker. Hun ville rigtig gerne hjælpe denne pige, ikke nok med at hun gerne ville lære hende at kende men hun havde også en smule ondt af hende som hun sad der og var helt sølet ind i blæk. "Det var da det mindste. Kom med, så skal jeg vise dig hvor badet er" sagde hun mildt og gjorde tegn til at Myrina skulle følge med hende. Hun tænkte lidt, denne kvinde havde nok regnet ud hvem hun var men måske hun kunne nå at rede den alligevel? Det kunne være sjovt at lære Myrina at kende uden at Elijah havde nogen som helst indflydelse på det hele. Hun sendte hende et blidt som som hun førte Myrina ud af biblioteket. "Det er rart at møde dig, Myrina. Mit navn er Pyri." Teknisk set var dette ikke en løgn, i dette land var navnet Pyri det som hun havde brugt som danser men også det navn hun havde brugt den gang hun var ung og gik i krig med tyvene. Selv den dag i dag var det navn stadig frygtet af tyvene og alt andet rakkerpak i byen. Hun førte Myri fra biblioteket og hende med over i en anden del af slottet hvor de kunne være uforstyret og hvor Myrina kunne få et bad.

[Deleted]

Tænk at være så heldig hver gang var uheldig, folk var så flinke, hun forstod virkelig ikke hvorfor folk mente der var ondskab nogen steder, endnu havde hun ikke oplevet sådan noget. Det havde hun jo så faktisk, men det havde hun lykkeligt fortrængt. Myrina havde det største smil på læberne fyldt med ren taknemmelighed, hun var overvældet over hvor flink denne kvinde var og virkelig glad for det lod til ikke at være Elmyra. Hvilket første hånds indtryk ville det ikke lige give hende. Normalt skammede Myrina sig sjældent, men det var fordi hun udendørs på ingen måde var lige så klodset og så var der jo ingen omkring hende som hun var bange for at dumme sig overfor. Ud over Elijah og så nu hans mor. Det var måske en skidt vane, hun måtte se at få det lagt på hylden og huske på hun ikke var alene. Hvilket kvinden her faktisk hjalp hende meget godt med.
"Det er fantastisk at møde dig Pyri, hvad skulle jeg dog have stillet op hvis du ikke var kommet forbi." Fniste hun, med et smil der gik helt op i hendes øjne. Hvis hun ikke var kommet forbi, havde hun nok bare siddet og grædt stille indtil en eller anden havde fundet hende. Myrina var dog ikke nået så langt og nu var der hjælp at hente, selvom hun hadet at skulle være til besvær, men det var vigtigt for hende hun så præsentabel ud når hun skulle møde Elmyra, så stolthed måtte hun bide i sig.
"Her er godt nok stort. Jeg tror det kommer til at tage mig flere uger at skulle finde rundt her. Hvor længe har du været her? Det lader til du finder fint rundt." Kom det så blidt spørgende fra hende, hendes blik gled først rundt og så tilbage mod Pyri. Hendes smil lod ikke til at forsvinde, det lå der fast svagt eller lige det større. Stedet her tog virkelig pusten fra hende og som hun blev ført væk fra biblioteket, kiggede hun rundt og sugede alle indtryk til sig. Hun kunne skoven udenad næsten, hvor alting næsten kunne ligne hinanden, så mon ikke slottet var en tilvendingssag?

[Deleted]

Der fantes mange gode mennesker i denne verden men det var virkelig ikke alle som havde det på denne måde og Elmyra vidste det så godt. Mange nød andre menneskers smerte, deres lidelser, lidt ligesom Zean gjorde det. Hun bed sig lidt i læben. Sandt at sige havde hun heller aldrig været en af de sødeste mennesker i verdenen men efter hun var begyndt at arbejde med børnene var det blevet meget anderledes. Myrina som sad der med blæk i hele ansigtet og virkede som om hun var på grådens rand vækkede virkelig de der følelser i hende som det gjorde med alle de andre unger. Hun lod ikke til at have for meget styr på det hele hvilket kun var en ting som kunne få Elmyra til at smile. At Myrina så fik det hele over og blive til en positiv ting var virkelig en dejlig ting at kunne. Selv var dette noget som Elmyra havde svært ved men hun havde også været igennem meget dårligdom.
"Jeg er sikker på at du nok skulle have fundet ud af noget. Du virker ikke som en pige der bare sætter sig ned og giver op" sagde hun blidt og førte hende videre gennem slottet. Måske var det en dum ting at lyve men hun ville bare gerne lære hende at kende uden Elijahs indflydelse. Hun kendte Elijah ret godt og han havde med garanti fortalt Myrina om hende så nu havde hun en chance for virkelig at kende sandheden og det var faktisk utrolig spændende. Elmyra tænkte lidt over Myrina's spørgsmål. Hvor lang tid var det egentlig siden de flyttede ind? Det virkede ikke som lang tid men når hun sådan talte dagene så var det længere end forventet. "Hmmm. Omkring et par måneder vil jeg tro. Jeg ankom til slottet kort før den tidligere konge døde og har så blot valgt at blive." Hun sendte Myrina et smil da de nåede hen til et af badeværelserne. Dette var et af de lidt større, beregnet til gæsterne på slottet men der var ingen for tiden og desuden var det meste af denne gang i taget i brug endnu så her kunne de være uforstyrret. Hun holdt døren åben for Myrina og opfordrede hende til at komme ind på det pæne badeværelse.

[Deleted]

Et sted havde hun vel ret i hendes ord, Myrina havde en måde at få tingene til at lykkes på, men lige her, så stort og fremmed et sted, ville hun nok faktisk være tæt på at opgive. Om ikke andet kæmpe meget for at komme på rette spor af en løsning. Hun så rundt, ville hun kunne bo sådan et sted her? Det var jo vel det hun skulle. Og hjælpe til, det ville hun jo gerne, udrette noget med sit liv og have andre væsner tæt inde på livet. Faktisk glædet hun sig rigtig meget. Som de gik der, tænkte hun over alle de ting han havde haft sagt, mest tillægsord omkring Elmyra og det fik hende til at smile.
"Lige så stort og fremmed et sted kunne jeg nok godt være på kanten til det, men lyset skinner altid på en på et tidspunkt." Lød det roligt fra hende. Det var spændende at høre om en anden der havde været der længe, så måtte hun jo kende til Elmyra, det var da sikkert og vist. Eller, man kunne vel godt gå forbi hinanden så stort et sted. Hendes tanker gik ud i mange grene og til sidst gav de slet ingen mening, så hun måtte ryste på hovedet og smile lidt af sig selv.
"Kender du så godt Elijah og Elmyra?" Spurgte hun nysgerrigt, Myrina var ikke kendt for at holde sig tilbage når hun ville vide noget og blev nysgerrig. Hun var til tider rimelig påtrængende, men hun var jo heller ikke helt van til at være sammen med andre end Jack og de havde jo altid været tætte. Ja, indtil, for noget tid siden, men det ville hun ikke tænke på så den tanke blev også rystet ud af hovedet. Smilet skulle forblive, hun måtte dog kigge beundrende og målløst rundt da døren blev åbnet og hun på Pyri's opfordring trådte ind på badeværelset. Dette her ville blive hendes andet bad som ikke var i en å, sø eller flod. Den her gang lod hun det til de kyndige og ville ikke selv prøve, lige nu havde hun lavet ravage nok.

[Deleted]

Elmyra kunne ikke andet end at beundre Myrina's positive indstilling til tingene. Den var så dejlig forfriskende at hun ikke kunne lade være med at smile. Hun kunne godt se hvad hendes lille Elijah havde set i denne pige og hvorfor han havde valgte at hive hende med sig for hun virkede da til at være det reneste guld. Elmyra ville vide mere, det var langt fra alle som var lavet af guld på den måde og hun ville om der var nogle andre ting når man skrabbede nede under overfladen. Hun sendte hende et roligt smil. "Det var en dejlig positiv indstilling til tingene som du har dig der må jeg nok erkende, Myrina. Det er sjældent at jeg høre sådan noget, jeg er imponeret" sagde hun mildt og sendte den unge pige et smil. At hun havde mange tanker og spørgsmål kom ikke bang på hende og den nysgerrighed som hun havde var dejlig synd. Elmyra kunne virkelig ikke andet end at smile i hendes selskab, det var da sikkert. Hun nikkede roligt til Myrina's spørgsmål. Hun kendte jo godt både Elmyra og Elijah men hvordan skulle hun kringle denne her. Det var svært for hende for hun ønskede jo heller ikke ligefrem at lyve for pigen men det her var bare noget hun et sted havde lyst til. Myrina virkede så sød og rar og hun ville virkelig gerne vide om hun var sådan eller om det bare var et spil for galleriet og det kunne hun lettere finde ud af på denne måde. "Jo, jeg kender skam dem begge. Elmyra er jo den kommende herskerinde af landet og Elijah er hendes plejesøn. Hvis alt går rigtigt ender han faktisk som prins af landet." Det ville jo ende med at blive sådan hvis hun satte sig på tronen hvilket hun havde planer om. De sidste ting med Manjarno skulle blot ligges på plads og så ville hun indtage pladsen.
Badeværelset var stort og rumligt. I Karet var der plads til flere og Elmyra lukkede roligt døren efter Myrina og gik over og begyndte at fylde karet op ved hjælp af nogle rør de havde fået lavet. Vandet var dog koldt men ved hjælp af hendes ild dæmon kræfter fik hun det hurtigt varmet op. "Smid tøjet og hop i vandet. Jeg hopper ikke at du har noget imod at dele for jeg trænger selv til at blive ren" sagde hun mildt og lagde papirerne fra sig.

[Deleted]

Jack havde kaldt hende naiv, men hun fik ros af denne her kvinde, hvis bare Elmyra var halvt så rar så havde hun da i hvert fald intet og frygte og Elijah havde bestemt ikke overdrevet. Hun nød faktisk den fremmedes selvskab og det var dejlig let bare at tale med hende, det var rart at have med sig inden hun skulle møde Elmyra. Myrina smilede stort og taknemmeligt endnu engang.
"Tak Pyri." At skulle frasige sig hendes ord og holdning ville hun ikke, selv kunne hun dog ikke helt se det imponerende over sig selv, sort i hovedet og på hænder. Hun studerede badeværelset nøje og gik mod karet, det var jo meget anderledes end på et sølle kroværelse. Når alt kom til alt, var her jo ganske smukt, selvom hun fortrak naturen. Hendes smil falmede på intet tidspunkt, hun var glad og afslappet lige nu. Det gik ikke op for hende hun egentlig havde glemt sin taske på biblioteket, hun havde ikke ville tage fat i den med beskidte hænder og havde helt glemt at få den med sig, så alt hun havde var hendes violin og buen dertil. Tanken om Elijah som prins fik hende kort til at rødme, så hun måtte vende rundt, da hun fandt det en smule pinligt. Hun var blevet ret så glad for ham jo. Presset over at møde Elmyra, var dog langt større, dronning, ordet sad og kørte i hendes underbevisthed. Hold da op en titel. Hun sank kort en klump og fik kontrol over sine kinder før hun vendte sig mod Pyri.
"Elijah førte mig her til, han har vel egentlig reddet mig fra livet som gadetøs. Han er en god mand. Elmyra har jeg ikke haft æren af at møde, men hun lyder som en beslutsom og kærlig kvinde, en smule stædig hvad Elijah har sagt. Jeg glæder mig til at møde hende, men jeg er også nervøs. Fortæl mig lidt om hende." Kom det så roligt fra hende, hun sendte hende et blidt smil, hun havde måtte fnise lidt da hun nævnte Elijah havde omtalt sin mor som stædig, da hun et sted godt kunne se det for sig. Da karet blev fuldt op, kiggede hun bare nysgerrigt, hun skulle jo lære det selv på et tidspunkt. Myrina grinte lidt da hun blev spurgt om det gjorde noget Pyri selv hoppede i.
"Bare du ikke bliver smittet med det her stads, så er det fint med mig." Lo hun, for vandet måtte da blive frygteligt beskidt med al den farve på hendes hænder og ansigt. Roligt tog hun sin violin og buen, blækket var tærret ind i hendes hud, så det smittede heldigvis ikke, alligevel var hun meget forsigtig med hendes elskede instrument. Det blev lagt et stykke fra karet, her valgte hun også at smide sin ellers hvide kjole, og herefter sit undertøj. Hun sukkede og aede sin fine kjole, som et lille farvel, inden hun gik mod karet og stod lidt tøvende ved kanten og kiggede ned mod vandet.

[Deleted]

Elmyra var ikke bleg for at rose folk når hun var imponeret og fortælle dem hvis hun mente at de tog fejl. Sådan havde hun bare altid været og Myrina's indstilling til tingene var så dejlig forfriskende at hun slet ikke kunne lade være med at smile til hende. Ved hendes lille tak nikkede hun blot og lod hovedet søge let på sned. Det var virkelig tydeligt for hende at se hvad Elijah så i denne pige. Han havde taget hende med sig, redet hende fra ensomheden som han havde fortalt at Myrina havde sagt hun havde let i. Det var en skam at sådan en sød pige skulle starte livet ud alene, Det var der virkelig ingen tvivl om.
Myrina's historie var hende ej ukendt. Elijah havde jo fortalt hende alt det hun havde brug for at vide før hun lukkede en fremmed ind på slottet. Han havde bragt hende med sig og det var kun en god ting. Hun betragtede den unge pige let som hun kaldte Elmyra for stædig og selv kunne hun ikke lade være med at fnise en smule. Han havde da også sagt en hele del. Ved Myrina's spørgsmål smilede hun blot. "Offentligt er Elmyra en hård men retfærdig person. Hun er stærk eller hun prøver at være det udad til overfor fremmede og overfor folk hvor hun skal være det. Til gengæld så når man har hende alene er hun meget sød og kærlig, hun elsker at snakke og er meget piget selvom hun ikke er meget for at indrømme det" fortalte hun roligt. Det var lidt nemmere på denne her måde. Normalt kunne Elmyra egentlig ikke lide at snakke om sig selv men på denne her måde var det som om det blev en smule bedre. At hun gerne måtte hoppe i sammen med Myrina gjorde hende glad. Hun tog roligt sit tøj af til hun var lige så nøgen som Myrina og så gik hun ellers over ved hendes side. "Hvis det er for varmt må du endelig sige til. Så regulere jeg temperaturen." Hun sendte Myrina et smil. Elmyra's krop var dækket af mærker og ar, mange flere end hvad man regnede med. Det var bevis på mange års ondskab og tortur som hun havde været udsat for selvom dette ikek var noget hun snakkede med særlig mange om. Selv bemærkede hun dem ikke rigtig længere men hun var selvfølgelig også vant til at kigge på den. Hun trådte forsigtigt ned i vandet. Selv mærkede hun ikke varmen på grund af hendes race så det var vigtigt at Myrina fortalte om det var for varmt eller hvad det var.

[Deleted]

Der var stadig ting hun ikke engang selv vidste, eller, de var skjult for hende og det var vidst en meget god ting, det var det eneste onde hun havde været vidne til og det havde gjort hende forældreløs. Myrina tænkte ikke over det og bebrejdede ikke sine forældre, alt det havde hun gjort fred med og affundet sig med i længden. Men der havde hun jo haft Jack, hun smilede blidt og kiggede ned af sig selv og så over mod Pyri, hun lagde mærke til hendes mærker og havde næsten lyst til at røre ved dem, det så så voldsomt ud. Selv var hendes hud næsten mere eller mindre fejlfri, hun fik sjældent ar, hvilket var en god ting med alle de uheld.
"Foruden det sidste, så er det faktisk næsten som taget ud af Elijah's mund. Piget ligefrem? Det lyder faktisk hyggeligt." Kom det eftertænksomt fra hende, hun lignede en der tyggede godt på ordene. Det fik hende til at smile lidt, tanken om Elijah's mund og hun faldt kort i staver ved tanken. Da det gik op for hende hun stod og smådagdrømte, smilte hun genert og nikkede til Pyri's ord om vandet. Det måtte hun jo afprøve, roligt trådte hun ned i vandet, det var vel kun godt hvis det var varmt, det skulle vidst være godt at blive ren i? lettere end det kolde vand hun var van til. Og med den tanke, kunne hun godt mærke hun ikke var så van til vand så varmt, men det var dejligt og hun følte sig næsten saglig da hun gled ned i vandet.
"Perfekt.Men af ren nysgerrighed, hvordan ville du kunne regulere temperaturen?" Spurgte hun så, hun sad småkrøllet sammen i badet med benene helt oppe ved brystet, foran dem sad hun og prøvede og gnubbe lidt i sine håndflader. Det var svært at få af, men der kom da noget af, for vandet blev affarvet ved det. Efter lidt tid, kiggede hun på sin reflektion og måtte grine ved synet af sit sorte ansigt.
"Åh nej hvor ser jeg dog ud. Hvor er jeg glad for Elijah ikke kan se hvad jeg nu har rodet mig ud i." Grinte hun, hun kunne næsten ikke stoppe igen, men fik da lidt kontrol over det, selvom der nok ikke skulle meget til at få hende til at grine igen. Hun tog noget vand op mod hovedet og prøvede at vaske det af, men det fik ikke lige sådan af med det samme. Pokkers.

[Deleted]

Elmyra kunne ikke andet end at smile ved Myrina's ord. Elijah sagde det samme om hende? At hun var hårdt og stædig, hun skulle nok komme efter ham når hun så ham næste gang. Hun grinte kort ved tanken. De mange ar og mærke som hun havde på kroppen havde hun vænnet sig til. Det havde været svært at forstå da hun fik synet tilbage, hun havde ikke set ud som hun plejede og i den første periode havde hun helt undgået spejlene i huset bare for ikke at skulle kigge på det men som tiden var gået havde hun vænnet sig til det og til tanken. Det var en del af hendes fortid og nu skulle hun fokusere på fremtiden. "Elijah har altid forstået sig på Elmyra. Jeg tror at det var derfor hun endte med at adoptere ham som lille" sagde hun tænkene og nød vandet.
Hun betragtede Myrina som søgte ned i vandet. Hun så helt saglig ud hvilket var herligt at se. Hun smilede blot og lyttede til hendes spørgsmål. "Som Elmyra er jeg ligeså ild dæmon, derfra navnet Pyri. Jeg er i stand til at tilføje og fjerne varme fra objekter. Det er meget smart hvis man bare vil hygge sig i badet en hel dag." Hun grinede mildt og betragtede den sorte Myrina. Gud hvor så hun egentlig ud med alt det blæk hun havde ud over sig. Det fik Elmyra til at grine en smule. "Elijah ville have elsket det og derefter ville han nok sidde pænt ved siden af karet for at skrubbe dig ren" sagde hun mildt og betragte hende en smule. Elmyra kravlede hen til kanten af karet og stak hånden ud over og fandt et par lidt rug svampe som hun rakte til Myrina. "Disse burde kunne hjælpe dig en smule."

[Deleted]

Et sted misundede hun Elijah, men hun var også taknemmelig for at have haft Jack, så det var lidt blandede følelser, men hun undede ham virkelig at have fået en forældre og så en som havde så stor indfyldelse hos ham.
"Hun betyder meget for ham, det kan tydeligt ses. Alle hans handlinger er gennemtænkt med omhu, han vil så gerne gøre hende stolt tror jeg. Det er ret kært et sted. En mors dreng." Sagde hun stille med et lille smil, som nu helt klart afslørede ganske åbent for kvinden overfor, at hun var ret så vild med Elijah, selvom aldersforskellen vel egentlig var fuldstændig sindssyg. Der kom et fredfyldt suk fra hende, det var jo lige før man faldt i søvn i denne varme, hun var dog opmærksom stadig og lyttede til hendes selskabs ord.
"Så hun er altså en ilddæmon. Det er nu ganske fasinerende, det må være en skøn evne at have." Lød det blidt fra hende, hun smilede til Pyri og grinte lidt igen, hun rystede på hovedet af sig selv. Det var rart at snakke med hende, et sted følte hun sig mere end velkommen til at dele ting med hende og hun havde ikke så meget imod det. Tanken om Elijah siddende ved siden af og skrubbe hende fik hende til at le endnu mere og det kom virkelig fra hjertet, hun måtte dog rødme lidt, for nu havde hun jo fået lidt af en øjenåbner for hvorfor mænd havde en tildens til at overglo eller kigge væk når de fandt hende badende nøgen i en sø eller å. Og Elijah havde set hende nøgen! Det gik egentlig op for hende, hun kiggede ned af sig selv og trak så på skuldrene, hun var jo bare en person med en krop, hvorfor alt det hysteri. Hun rystede det af sig, nej der ville hun nok altid være lidt ligeglad, ikke så meget med Elijah, men det var fordi hans mening betød noget for hende. Da hun fik en svamp i hånden, kiggede hun på den og begyndte at gnubbe sin håndflade, den var ufattelig rug og det kildede mod hendes håndlfade, så hun sad lidt urolig. Men af skulle det og af kom det rent faktisk, så hun skrubbede og skrubbede begge håndflader til de faktisk var så rene som de nu kunne blive.
"Jeg kan ikke selv se hvor det er i mit ansigt, vil, vil du hjælpe mig?" Spurgte hun så forsigtigt.