Faret vild

[Deleted]

Det var rart at vide at hun var vigtig, selv for Elmyra og det gjorde det hele lidt lettere at være i, selvom hun stadig tænkte meget over alting. Nu var hun jo blødt lidt op igen, så nu stod spørgsmålene næsten i kø, men først, skulle hun op af vandet og have noget tøj på, noget som Elijah var gået efter. Hun studerede Elmyra lidt og da hun snakkede om mærkerne, så nikkede hun bare roligt, mens hun studsede lidt over det.
"Det er jo ikke min ting at fortælle, men din. Men jeg er glad for du siger det, jeg har det med at være lidt nysgerrig og har faktisk undret mig over dem. Det er selfølgelig intet du skal fortælle mig hvis det ikke vedkommer mig." Kom det stille fra hende, hun ventede med at rejse sig op til ELmyra var helt ude af karet, så fulgte hun pænt efter, ganske forsigtigt så hun ikke gled eller faldt på nogen måde. Det ville blive underligt med nyt tøj igen, det var ikke tit hun fik det og at have noget på man ikke var van til, var underligt for hende. Hun nød være nøgen, men kunne også godt mærke hun hurtigt fik det køligt nu hvor hun lige havde været i varmt vand, så hun havde gåsehud over det hele. Det både hår rettede hun på så det ikke var i vejen, hun kiggede rundt omkring igen, her var så stort og flot, men også koldt på en måde.
"Hvor kommer jeg egentlig til at skulle bo og opholde mig? For uden børnehjemmet naturligvis." SPurgte hun så nysgerrig og smilede sødt, hun vidste ikke hvordan det hele kom til at forgå endnu, hun var spændt og nervøs, gad vide om hun overhovedet ville kunne sove indenfor hver nat eller om hun ville blive rastløs. Det var mange ting hun skulle vende sig til, lære at kende og sluge på en gang. Og så skulle hun oplæres i at passe på børnene, hun bed sig i læben og holdte lidt om sig selv, det skulle nok blive godt og så var hun nær Elijah flere dage end hvis hun stadig var i Procias. Jack manglede hende nok ikke engang, hun rynkede på næsen og var godt utilfreds, det var fortid, men det gjorde ondt alligevel og hun forstod ikke at det hele var sket eller sket så hurtigt i hvert fald. Men hendes beslutning havde været den bedste længe, at tage med Elijah.

[Deleted]

Myrina var vigtig fordi hun havde den betydning for Elijah som hun havde. Derfor ville Elmyra også rigtig gerne beskytte hende og være der for hende for hun så jo det samme som han gjorde. Denne søde og blide pige som stod der foran hende havde ikke en eneste ond celle i kroppen og det var virkelig noget som hun kunne lide. Elmyra nævnte det med mærkerne fordi hun ikke ønskede at Elijah skulle vide noget om dem. Hun sendte Myrina et lille smil. "Det sætter jeg pris på. Elijah er en god dreng men meget overbeskyttende. Der ligger ting og sager i vores fortid som er meget svære for os at snakke om. End ikke jeg ved hvad han gemmer på som han ikke ved hvad jeg gemmer på. Dog ved jeg at hvis han ser mine mærker vil han bebrejde sig selv for noget som han slet ikke havde nogen kontrol over" fortalte hun roligt og betragtede Myrina som hun trådte ud af karet. Det var tydeligt at hun frøs en smule og Elmyra greb et håndklæde af et lidt finere stof og gik hen til hende og lagde det om hende. Hun strøg hende blidt over kinden med smilede sødt. "Bedre? Vi kan jo ikke have at du fryser." Hun strakte sig en gang og kørte en hånd igennem hendes hår, det var stadig vådt. Hun sukkede en gang og lukkede øjnene og der gik ikke mange sekunder før det var helt tørt igen. Det havde sine fordele at være ild dæmon, det var da helt sikkert.
Hendes spørgsmål kom ikke bag på Elmyra, hun ville vel gerne vide det. "For tiden er rummene få, de fleste bor ovre ved børnehjemmet fordi resten af slottet stadig er ved at komme iorden. Kamrene er ved at blive ordnet men der vil gå lidt tid før de endnu er færdige. Jeg ville placere dig i et værelse ovre ved børnehjemmet men Vi har nogle ret velvoksne drenge derovre som sikkert ikke kan opføre sig ordenligt hvis der skulle komme en sød og smuk pige derover så jeg tænkte at du måske kunne dele værelse med Elijah for en stund? Jeg regnede ikke med at du ville have noget imod det" sagde hun roligt og lod de grønne øjne hvile let på Myrina med et lille smil.

[Deleted]

Et sted ville det ikke undre hende at Elijah ville gøre noget ved fortiden, selvom den jo ikke var til at ændre, det ville lige ligne ham at skulle ordne det, han virkede som en som skulle fixe alting. Specielt når det kom til nogen han elskede højt. Myrina smilede sødt og taknemmeligt da hun fik en håndklæde om sig, hun så mod Elmyra og kunne godt mærke det hele nok skulle blive helt perfekt, hun var hjemme, hun følte sig hjemme og det var vidunderligt at tænke på at hun skulle være her hos dem.
"Tak Elmyra." Sagde hun med et lav stemme og bed sig i læben, hun tænkte virkelig meget over tingene, hun var nysgerrig og ville så gerne igang, men det var svært at skulle vende sig til tanken om noget fast, faste rammer, mon hun ville kunne klare det? Selvfølgelig kunne hun det, så længe ELijah og hans virkelig søde mor var der. Elmyra havde jo lovet at hjælpe hende igang. Der var virkelig tænkt tanker igennem hvor hun skulle gøres af, det fik hende til at rødme at drengene skulle være interesseret i hende, hun havde det helt fint med Elijah og hans små søde kys på hendes kinder i ny og næ. At skulle dele værelse med ham var slet ikke noget som gjorde hende spor, tværdigmod! Hun smilede genert og rystede på hovedet.
"Nej ikke spor, faktisk ville det være en god måde at få mig til at blive lidt mere tryg ved stedet, om ikke andet kan jeg jo altid blive flyttet en dag, hvis han savner sit privatliv." Det sidste blev sagt i et sødt fnis, hun havde røde kinder, de var der så fine og lod ikke til at skulle forsvinde. Hun var i drømmeland allerede, i dagdrømmeland, hvor Elijah var der og hun var der, og alt hun følte var hans trygge arme om sig, imens de fløj. Turen dertil havde været så skøn!
"Så snart det er ønsket, så er jeg klar til at blive lært op i at arbejde på børnehjemmet." FOrsikrede hun så med et stolt glimt i øjet, et rigtigt job! Ikke bare gadetøsen der spillede violin. Med tanke på det, gled hendes blik over mod hendes trofaste ven, hun havde stadig sin taske i tankerne, men den måtte vente.