Man flu

[Aya Keena]

For Aya var dette virkelig heller ikke nemt. Hun var ikke vant til at skulle være nød til at skjule noget som hun følte at hun var det nu. Hun havde tildelt ham det kys på panden fordi hun virkelig ønskede det, det var ligeså noget som hun kunne finde på at gøre med folk som var hende tæt på og det var der vel intet ondt i,. var der? Hun sendte ham et blidt smil og lod hovedet søge let på sned. Han betød så meget for hende og det var derfor hun havde det så svært ved det hele. Hans ord fik hende til at smile og en svag rødmen måtte melde sig i hendes kinder. "Det er jeg glad for" sagde hun med et let grin.

Han så virkelig ikke ud til at have det godt sådan som han kæmpede med at komme op. Hun betragtede ham roligt og hendes blik faldt kort til koppen i hans hånd. Hun sørgede for at han ikke spildte for det var ikke noget han skulle have ud i sengen da. Hun sendte ham et lille smil ved hans ord og løftede den ene hånd og lagde den rolig mod hans skulder. "Men nu ved du det. Gabriel, det at du har det godt og at du er lykkelig er en af de vigtigste ting for mig. Jeg ville virkelig gøre alt for dig, det håber jeg at du ved" sagde hun mildt og sendte ham et lille smil.
Hun tog roligt imod koppen og satte den fra sig. Hun håbede at det ville hjælpe selvom det virkelig ikke var meget han nåede at få ned. Hans lille bøn fik hende til at nikke, han måtte gerne blive siddende så længe han ikke blev kold. Hun lod hånden på hans skulder køre let rundt over hans bare hud på hans overkrop, han var begyndte at blive lidt kold og dette var slet ikke en tanke som hun kunne lide. Hun vendte et lille bekymret blik mod hans ansigt igen. "Jeg kan ikke lide at du er ved at blive kold. Hvis du skal sidde op på denne måde så lad mig i det mindste varme dig, okay?" bad hun stille. Hun kunne virkelig ikke lide at han havde det skidt på denne måde. Hendes hånd gled stille til hans pande og en smule ind i hans hår. Han var stadig meget varm selvom resten af hans krop næsten virkede isende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriels krop rystede og han kunne ikke styre det. Han vidste at han var direkte opkogt, for han kunne jo mærke det i ansigtet, men resten af kroppen følte han virkelig var så isende kold. Han rystede let på hovedet. Der skulle virkelig ikke meget til for at forvirre ham i denne her tid, og da slet ikke når han havde det på den måde, som han havde det lige nu, og det gjorde det heller ikke ligefrem bedre for hans vedkommende. Han trak vejret dybt og vendte blikket roligt i retningen af hendes skikkelse. Nu hvor det var sagt, så var det nu også rart at komme op at sidde, som han var lige nu. Hans blik gled mod hendes skikkelse. Det var svært for ham.. Det var virkelig svært for ham at finde ud af hvad hun ville, og hvad hun ikke ville, når hun sagde tingene på den måde, som hun nu gjorde, så det gjorde det jo heller ikke ligefrem bedre for ham. Han hadede det faktisk. "Jeg hader at hav det sådan her.. Jeg føler mig virkelig forvirret.." Han sendte hende sit typiske trætte smil.

Gabriel var uden tvivl glad for at hun gjorde det for ham, som hun gjorde, også selvom.. det var langt mere end hvad de typiske af tjenestestaben ville gøre. Elsket var han, og det vidste han, men der var vel grænser for hvor meget man ville gøre for et andet individ på denne her måde? "Jeg værdsætter det virkelig, Aya... rigtig mange tusind tak," endte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Tungen strøg han let over sine læber. At hun ruskede i hans hår og rykkede så tæt ind mod ham, var slet ikke noget som han sagde noget til. Hans blik gled mod hendes skikkelse endnu en gang. Han var forvirret.. hvad var det helt præcist hun gerne ville gøre? Han lukkede øjnene for et kort øjeblik. Han var mat og tung.. følte sig virkelig ikke som noget værd lige for nu.
Igen trak Gabriel vejret dybt. Det var næsten som om at han ikke kunne få luften dybt nok ned, så ofte, at han skulle gøre det, og det var virkelig ubehageligt på denne her måde. "Hvordan har du tænkt dig at varme mig..? Men... ja.. Jeg er kold.. eller sådan føler jeg det.. Du må gerne varme mig.. hvis du har uligheden for det.." sagde han. Han var dog mere spændt på.. hvordan hun havde tænkt sig at gøre det.

[Aya Keena]

Det lod til at de begge var forvirrede. Aya prøvede virkelig at tage den afstand som hun burde tage til ikke blot hendes konge men en gift mand men hun kunne ikke. Det brændende ønske om at være ham nær var så stærkt i hende at hun slet ikke kunne holde det ud! Hun ønskede ikke at forvirre ham og faktisk faldt det hende over hovedet ikke ind at hun gjorde det for i hendes hoved var der virkelig ikke nogen som helst mulighed for at han kunne sidde med andre følelser end blot venskabelige overfor hende. Det var hende helt uvirkeligt og hun følte sig dum for overhovedet at drømme at han kunne have dem. Hun sendte ham et blidt smil, hvad var han forvirret over? Hovedet søgte let på sned og hun strøg hans kind meget blidt. "Jeg forstår det godt. Hvad forvirre dig?" spurgte hun undrende og smilede blot til ham.

Aya gjorde langt mere end hvad der var påkrævet af hende men på den anden side var dette vel heller ikke så underligt? Gabriel var på dette tidspunkt den vigtigste person i hendes liv, han var den som havde redet hende, givet hende friheden og den første som havde vist en interesse i hendes velbefindende. Hun elskede ham, rigtig meget faktisk og derfor var hun også villig til hvad som helst hvis det kunne hjælpe ham. Hans taknemmelige ord fik hende til at smile endnu mere og rødme en smule. Hun mente det virkelig, hun ville gøre alt for ham.
At han sagde at hun sagtens kunne skænke ham varme gjorde hende glad. Hun kunne ikke lide at han var så kold når han havde feber, det var i hvert fald ikke en god ting. Hun sendte ham et blidt smil og strøg ham over kinden. Den eneste måde hun rigtig kunne varme ham på sådan som han sad var ved at blive meget personlig men han var jo kongen så hun måtte tage nogle forholdsregler. Hun rejste sig fra sengen og gik over til vinduet og trak gardinet for sådan så man ikke kunne se ind af ruden og så gik hun over til døren og låste den. Hun ønskede ikke at dette skulle sætte ham i et dårligt lys men hun kunne ikke have at han var kold. Hun søgte tilbage til sengen og puttede dynen en smule mere om hans underkrop. "Sig hvis jeg bliver for nærgående men dette er den eneste og letteste måde at tildele din krop varme sådan som du sidder" sagde hun blidt. Forsigtig kravlede hun op og satte sig hen over skrevs på ham, hun var næsten let som en fjer da hun ikke ønskede at ligge for meget vægt på hans i forvejen tunge krop. Hun førte armene omkring halsen på ham og plantede endnu et kys på hans pande i mørket. For hver en del af hendes krop som berørte hans strømmede der en lille smule af hendes healende egenskaber over i ham og på den måde gav hun ham varmen. Når hun kunne fordele overfladen på denne måde så blev det meget lettere for hende og hun kunne holde meget længere end hvis hun blot havde lagt hånden på hans skulder. "Bedre?" spurgte hun forsigtigt. Hun vidste virkelig ikke om dette var for meget men .... så måtte han vel sige det?

[Gabriel Maloya Nicomendes]

I øjeblikket befandt Gabriel sig i en situation hvor man ikke just kunne sige, at han var i stand til at tænke. Der var virkelig intet for ham, som gav mening, og det var jo lidt det, som han også reagerede på i øjeblikket. Hans krop rystede ganske let. Det havde været en kamp for ham bare at komme op at sidde lige nu. Han vendte blikket mod hende.. trætte og matte, som de nu var, uden at han egentlig kunne gøre alverdens ved det, som det stod lige nu. Han sendte hende et smil og rystede så lidt på hovedet af sig selv. "Der skal bare ikke meget til at forvirre mig.. Det hele forvirrer mig.." sagde han. Han grinede svagt af sig selv. Han kunne jo godt høre, at det var noget som lød komplet latterligt, men problemet var jo, at det var sådan han havde det.

Varmen havde Gabriel brug for, for han var virkelig begyndt at føle sig kold.. Men han var træt af at ligge ned nu! Det var virkelig ikke til, når man havde det på den måde, som han nu havde det! Han vendte blikket mod hende, da hun rejste sig for at trække gardinerne helt for, så solens lys ikke kunne trænge ind og... døren blev låst? Det var skam ikke fordi at han ikke stolede på hende, for det gjorde han skam. Det var der da ikke nogen tvivl om overhovedet. "Gør hvad der er nødvendigt," bad han endeligt, som hun igen kom ham i møde, selvom det virkelig ikke var til at se for ham.
Selv her i mørket, havde han mest af alt bare lyst til at lægge sig til at sove igen, selvom det nu heller ikke var noget som han ønskede at gøre tydeligt. Som hun satte sig overskrevs på ham, endte han med at spænde, nok mere fordi at han blev direkte overrasket over, at hun satte sig bare.. lige der! Tungen strøg han let over sine læber, inden han igen mærkede hendes kys mod sin pande. Hvorfor føles det så godt, når hun gjorde den slags? Han var en gift mand, så han vidste jo i forvejen, at dette var ting, som han slet ikke burde nyde.
Hvad hun dog gjorde efterfølgende, var noget som uden tvivl efterlod ham med en følelse af varme. Hovedet sænkede han forsigtigt mod hendes skulder og med armene som langsomt søgte ned langs hans krop, bare fordi at det var det mest behagelige for ham lige nu. Han brummede svagt for sig selv. Det var.. rart.. Virkelig rart, når hun gjorde det der! Den varme som strømmede fra hende, kunne han mærke på sin egen krop. Den gjorde ham dog mere døsig.. næsten som om at han faktisk var ved at falde i søvn igen. "Ikke stoppe.." bad han næsten fraværende.. Han var virkelig træt.

[Aya Keena]

Aya kunne intet andet end at grine mildt ved hans ord. Den følelse som han sad med nu var en hun kendte alt for godt. Det havde ikke været langt tid siden det havde været sådan hun havde følte sig, forvirret over alt og ude af stand til at forstå hvad der egentlig skete omkring hende men nu ..... ja nu havde hun fundet ud af nogle ting og selvom hun virkelig prøvede at forholde sig til realiteterne så var det bare så svært. Hun sendte ham et stille smil og lod hovedet søge let på sned. "Det er en følelse jeg kun kender alt for godt, Gabriel. Jeg havde det selv sådan for ikke ret lang tid siden men nu er det ikke så slemt længere" sagde hun mildt og nappede sig selv let i læben.

Aya var nød til at låse døren og trække gardinerne for for det hun havde tænkt sig at gøre kunne man ikke ligefrem sige var passeligt for en tjener at gøre? Hun ønskede ikke at skabe problemer for hverken ham eller sig selv og hvis det blev set at de var så personlige kunne det skabe rygter og det var absolut ikke noget hun ønskede. Hun smilede let, selv havde hun en smule lettere ved at se i mørket end de fleste andre på grund af vampyr blodet i hendes åre men hun så langt fra ligeså godt som i dagslyset. Hun nåede hen til hans side igen og sørgede for at hans underkrop var puttet godt under dynen.
Hun havde sat sig over ham fordi dette var den letteste måde at varme ham på når hans sad oppe. Hendes magiske egenskaber var utrolig stærke taget i betragtning af hendes blandings race men selv hun blev jo træt og derfor havde hun brug for så meget overflade som muligt for så var det ikke slemt. Som hans hoved måtte støtte let mod hendes skulder gled hendes fingre roligt igennem hans hår og hun lod hovedet søge let mod hans skulder. Blikket hvilede på hans skikkelse og hun smilede stille. "Jeg bliver her lige indtil du ej ønsker det mere" hviskede hun blidt mod hans øre. Han var meget tæt på hans hals lige nu og alligevel følte hun ikke trangen til at bide. Den tanke var hende umådelig underlig, lysten til at bide havde altid ligget i hende når hun var ham nær men lige nu så var den der ikke. Lige nu havde hun bare lyst til at han forblev hende så tæt. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som hun blot varmede ham og betragtede ham. Han var virkelig den vigtigste person i hendes liv lige nu.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var forvirret, så det var bestemt heller ikke noget, som kunne komme bag på nogen som sådan. Hans krop rystede ganske let, også selvom han blev siddende. Det var nemlig ikke nogen hemmelighed, at han faktisk stolede på hende, og langt mere end hvad han nok kunne sige, at stole på så mange andre. Men det faktum, at hun placerede sig direkte i hans skød, var noget som satte en tydelig sitren i ham. Det var virkelig noget som han havde svært ved. Kun Silia havde været ham så tæt, og det var jo også sådan, at det burde være, hvilket han jo var klar over i forvejen. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, som hun sad der.. men det gav ham varmen og det var uden tvivl også frygtelig behageligt, hvilket han heller ikke havde tænkt sig at lægge det mindste skjul på i det hele taget.
Gabriels hoved gled mod hendes skulder. Et eller andet sted, kunne han jo heller ikke ligefrem undgå at bide sig fast i det behag og den varme som det efterlod ham med, hvilket var noget som han godt kunne lide. Han brummede ganske svagt, som et tydeligt tegn på det behag, som han følte i krop, sind og sjæl. Han sukkede dæmpet og lod øjnene let glide i. Han følte kun den uendelige træthed, som havde trængt sig på, og det var noget som han uden tvivl godt kunne mærke på sig selv. "Du må ikke stoppe.." bad han med en rolig stemme. Han var allerede ganske fjern, næsten som om at han faktisk var ved at falde i søvn igen. Hendes strøg over hans skulder og igennem hans hår, gjorde det heller ikke ligefrem meget bedre eller nemmere for ham.
Gabriels arme faldt stille og roligt ned langs hans egen krop igen. Han burde bede hende om at trække sig, men den omsorg, var noget som han faktisk virkelig godt kunne lide, og det var lidt det, som faktisk var det bedste, selv i hans øjne, om det var noget som han ville det eller ikke. "Stop ikke..." endte han med en dæmpet stemme, inden han faktisk endte med at glide halvt om halvt hen i en søvn.

[Aya Keena]

At det var noget som var ham behageligt kunne hun godt mærke. Hans kolde krop havde brug for varmen og den kunne hun give ham lige nu og det havde hun så sandelig tænkt sig. Hun sendte ham en lille smil og holdt ham tæt ind til sig. Hun bemærkede ikke den sitren som hendes placering satte i ham, stadig kunne hun virkelig ikke se at han på nogen måde kunne få det sådan omkring hende. Der var for stor forskel på dem og han var gift og selvom den tanke gjorde hende ondt så ønskede hun blot at han var lykkelig og havde det godt. Det var virkelig det vigtigste.
At han slet ikke burde lade hende komme så tæt vidste hun og det var derfor hun havde låst døren og trukket gardinerne for, hun ønskede ikke at nogen skulle se dem for hun vidste at det ville sætte Gabriel i et dårligt lys og det var ikke noget hun ønskede. Hun trykkede ham roligt indtil sig og smilede kærligt ved hans bøn. "Jeg stopper ikke" hviskede hun beroligende. han skulle ikke frygte at hun ville forlade ham eller lade være med dette for hun ville fortsætte indtil han ikke ønskede mere. Selv nød hun at være ham så tæt, hendes følelser for ham kunne hun ikke længere holde i skak og hun var ligeglad lige nu. Om ikke andet så måtte hun bare tigge og bede ham om ikke at at tage afstand fra hende igen for det kunne hun ikke bære.
Hun fortsatte med at nusse hans skulder og køre fingrene igennem hans hår. Det at være ham så tæt var virkelig en følelse som vækkede et behag i hende hun aldrig havde prøvet før. hun kunne intet andet end at smile og give ham et lille klem da han endnu en gang ikke bad hende om at stoppe. Hun lagde hovedet en smule tættere ind mod hans krop og gav hans kind et lille kys. "Jeg bliver her indtil du ikke ønsker mere Gabriel. Hvil du blot, slap af. Du er udmattet" hviskede hun kærligt og lagde sig bare indtil ham. Hun ville blive siddende med ham sådan her til han vågnede igen hvis det var det som han havde brug for. Selv var hun hans hele dagen og hele natten hvis han ønskede hende. Hun lukkede stille øjnene i og slappede af. Her kunne hun virkelig sidde for evigt.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel vidste, at de slet ikke burde sidde på den her måde, men lige nu hvor ingen var i stand til at se dem, så var det ikke noget som han tog mere højtideligt, end hvad han gjorde lige nu. Han sukkede dæmpet ind mod hendes skulder, som han ellers blev siddende. Hendes mange kærtegn.. hendes væsen så tæt på hans, var virkelig så forbudt som noget overhovedet kunne være, uden at han direkte kunne gøre alverdens ved det, og det var det som føles virkelig underligt. Han burde virkelig ikke nyde det på denne her måde, som det han gjorde lige nu. Let trak han vejret. Så lang tid at hun ville bliv ved, så var han uden tvivl tilfreds. At han så skulle ende med at falde i søvn, kunne man jo ikke just sige, var meningen med det hele, dog selvom det jo faktisk skete alligevel.

Hvor længe Gabriel var væk, vidste han faktisk ikke, men da han vågnede igen, lå han faktisk i sin seng på ryggen.. Eller nok snarere mere på siden, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han tog så tungt igen. Han hævede let den ene hånd og strøg den træt over hans ansigt. Han følte at han slet ikke havde sovet nok, selvom han nok havde været væk i flere timer igen. Han hadede virkelig, at det var på denne måde, at han faktisk havde det med tingene, for han kunne virkelig ikke gøre noget ved det!
"Aya..?" spurgte han stille, også mest for at finde ud af, om hun endnu var der, eller hvad hun var, for det var slet ikke meningen at hun skulle trække sig.. Han ønskede det ikke. Han ønskede jo faktisk, at hun skulle blive siddende der ved hans side, som hun have gjort. Det var hyggeligt.. og så var det faktisk ikke så slemt at ligge syg igen.. Selvom han vidste, at han slet ikke burde gøre det på den måde, som han nu gjorde det. Han sukkede let og vendte sig mere om på siden igen. Han følte sig virkelig bare... træt!

[Aya Keena]

De burde ikke sidde på denne måde, de burde ikke være hinanden så nær som de var det men Aya kunne virkelig ikke lade være. Den følelse som han vækkede i hende var virkelig en som hun ikke ønskede at miste. Sådan som de sad nu, så tætte som de var så kunne hun virkelig ikke ønske mere. Hun strøg ham roligt over håret som hun bemærkede at han faldt hen. Den stakkels mand var virkelig ynkelig når han var syg selvom dette ikke var noget som gjorde Aya det mindste. Hun følte sig godt tilpas her hvor hun kunne gøre noget for ham og ligeså stille endte hun selv med at give efter for søvnen, selv havde hun jo ikke fået sovet om natten.

De var væltet mens de begge havde sovet hvilket ikke var underligt. Aya lå roligt ved hans side og selvom hun af al magt havde prøvet at holde ved ham og give ham den varme som hendes krop gjorde selv mens hun sov så var det ej lykkes hende. Hun hørte ham kalde sit navn og hun vågnede lidt groggy og vendte blikket mod ham. Nok var han ikke i stand til at se hende men hun var i stand til at se ham sådan nogenlunde. Hun kunne ikke andet end at smile og meget forsigtigt kravle indtil ham sådan som han lå på siden. Hun trykkede sig blidt indtil ham og lod en enkelt hånd stryge over hans kind. "Har du sovet godt, kæreste Gabriel?" hviskede hun blidt og lod hovedet søge let på sned. Hans krop var igen blevet en smule kold så varmen lod hun søge ud fra sig igen for at han kunne få det bedre. Selvom han havde feber nyttede det virkelig ikke noget at han lå der og frøs. Den hånd som havde strøget ham over kinden lod hun roligt søge ned og søge om hans krop. Selv var hun stadig en smule træt. Hun gabte let igen hvilket bragte tårer frem i hendes øjne og hun lod blot hovedet falde ind mod hans skikkelse. Dette havde været den bedste søvn hun havde fået siden hun ankom på slottet og selvom hun stadig var træt og udmattet så følte hun sig samtidig meget vågen og klar hvis han skulle bede hende om noget. Et sted frygtede hun at han ville bede hende flytte sig for det ville hun virkelig ikke have lige nu, hun ønskede bare at være ham tæt og dele den varme som hun havde i kroppen.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

At vågne i sin seng på denne måde, var fuldkommen underligt for Gabriel. Særligt fordi at han vidste, at han ikke var faldet i søvn liggende i sengen, men derimod siddende med hende siddende i skødet. Man kunne jo ikke just sige, at det var der hun sad for øjeblikket, så han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. Øjnene tvang han op, også selvom han mest af alt havde lyst til at sove videre igen. Han var træt.. Han følte slet ikke at han havde sovet i det hele taget, og han følte sig ynkelig, som han bare lå der. Igen følte han at han frøs, og derfor kunne han ikke rigtigt forstå det, da hun havde lovet ham, at hun ville ligge der og holde om ham. At hun var faldet i søvn ved hans side.. faktisk på dronningens plads, hvilket nu heller ikke rigtigt var noget som han reagerede på, selvom det uden tvivl var højst uaktuelt for en ikke af kongelig stand, at sove i den kongelige seng.. Han sukkede næsten lettet, da han så at hun endnu var der. Hans øjne gled kort i endnu en gang, og da særligt, da hun endnu en gang krøb ind mod hans favn. Det at hæve armen og lægge den om hende, var bare ikke noget som han lige kunne overskue lige nu. Han kunne ærlig talt ikke overskue noget som helst.
Endnu en gang mærkede han hvordan varmen strøg igennem ham, og det fik ham endnu en gang til at slappe af. Det var virkelig underligt hvor meget man kom til at.. nyde den slags, selvom man vidste, at man slet ikke burde gøre det, så var det bare som om at det skete. "Jeg føler slet ikke, at jeg har sovet det mindste.." erkendte han ærligt. Så træt og tung som han følte sig, så kunne han jo falde i søvn igen. Han havde det virkelig ikke særlig godt, og det kunne han da tydeligt mærke. Det lignede bare ikke ham, at gå hen og blive syg på denne her måde, og han måtte jo i sandhed erkende, at han virkelig ikke kunne fordrage at ligge der, så ynkelig som han jo faktisk følte sig lige nu. Han hadede det virkelig! "Jeg troede, at du var gået.." endte han med en sigende mine, da han igen tvang øjnene op og i retningen af hende.

[Aya Keena]

Selv Aya måtte give efter for søvnen som havde meldt sig i hendes indre selvom hun havde ønsket at blive siddende og bare holde om ham så havde hendes krop krævet søvn og hun havde givet efter. Hun strakte sig en gang og gabte svagt på ny. Hun havde ingen søvn fået siden den forrige dag fordi hun havde rendt rundt hele natten så det var vel ikke så underligt at hun var faldet hen? At Gabriel var vågen ved hendes side glædet hende meget og hun krøb forsigtigt ind til ham og begyndte at varme ham på nu. Øjnene faldt stille i igen for selv var hun umådelig træt endnu selvom hun sagtens kunne holde sig vågen. Den hånd som havde søgt hen over hans krop begyndte blidt at nusse ham på ryggen og hun sendte ham et lille smil selvom hun ikke var sikker på at han kunne se det i mørket. Han var stadig træt, det kunne hun tydeligt se men han var jo også syg så det var meget normalt.
At han ikke skubbede hende væk eller bad hende rejse sig var virkelig noget som gav hende sommerfugle i maven. Bare det at han ikke afviste hende var noget af det bedste hun vidste. Forsigtigt tippede hun hovedet let og plantede et blidt kys på hans kæbelinje. "Undskyld. Søvnen overtog mig. Jeg havde ikke sovet i nat så jeg var virkelig træt da jeg indfandt mig ved din side tidligere" hviskede hun blidt og slappede bare af. Dette var noget af det bedste hun vidste, det at ligge med et andet menneske og bare ..... slappe af, sove og putte. Hun kunne slet ikke få nok af sådan noget og at det var med ham var virkelig kun en bonus. Hendes varme lod hun strømme over i ham for at han skulle slappe af, det var aldrig sjovt at være syg og hun vidste at hvis hun kunne gøre noget for at afhjælpe det en smule så ville hun gøre det. Hun sukkede nydende og lukkede øjnene i igen. "Jeg er ked af at du ikke føler dig mere frisk. Selv må jeg erkende at dette har været den bedste søvn jeg har fået siden jeg kom her." Hun havde altid været vant til at sove sammen med andre, have nogen at holde om eller at blive holdt om så det her havde virkelig være fantastisk for hende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var fuldstændig rundt på gulvet. At vågne op med Aya ved sin side, var.. underligt, og slet ikke normalt. Selvom han var for træt til at bide sig fast i det, så lod han det bare gå for denne gang. Han sukkede let. Han følte slet ikke at han havde sovet i det hele taget, så træt som han føte sig. Han måtte være syg.. virkelig syg, af hvad han selv kunne konkludere! At hun så derimod var faldet i søvn i hans seng, var vel egentlig bare, hvad der kunne ske? Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre alverdens ved det af den grund. Han sendte hende det trætte smil. Hovedet rykkede han en anelse bagud ved hendes kys mod hans kæbe.. Der kom hun altså en kende for tæt på, og han var jo trods alt også en gift mand, og han ønskede jo heller ikke, at skulle udstede de forkerte signaler, dersom det var noget som han kunne være fri for. "Det er jo hvad der kan ske," endte han roligt, som han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse.
Ayas kærtegn og omsorg, var uden tvivl noget som Gabriel måtte nyde, selvom han vidste, at det var noget som Silia burde skænke ham og ikke en anden. Nu hvor det var sagt, så lod han det gå for denne omgang, for hvad skulle han da kunne gøre ved det? "Det er godt at vide, at du har sovet godt, Aya... Du virkede også til at have haft brug for det.. Det andet her, er vel også trættende for dig?" At ligge der og holde ham varm, selv på trods af, at feberen nok burde blive slået ned i stedet for, for det andet her var faktisk hårdt for ham. Ikke at han kunne gøre noget ved det, men det var nu bare sådan at det var.. En healer kunne man ikke sige at han var ,så han skulle ikke kunne udtale sig om det med sikkerhed. Selv ønskede han bare at blive frisk.. Han følte virkelig, at han var ved at stille træskoene!

[Aya Keena]

Aya var umådelig træt, egentlig mere træt end hun havde været før hun havde givet efter for søvnen men det var nok fordi hun ikke havde sovet nok. Det at hun lå i SIlia's seng var slet ikke noget hun tænkte synderligt meget over for .... det var jo ikke anderledes end hvad hun var vokset op med. Hendes tid som slave bar hun stadig så frygtelig meget præg af og det at ligge ved siden af sin herre en nat igennem, holde ham varm og skænke ham kærtegn var hvad hun var vant til så det hele kørte nærmest automatisk på hende fordi hun var så træt. Dette var en vane som hun havde været brudt ud af så længe fordi hun havde været alene på slottet men som hun kom ham tættere så faldt hun tilbage i det gamle mønster selvom hun denne gang ønskede at gøre det i stedet for at være tvunget til det. Hun gabte let igen, hvis nogen så dem nu ville det virkelig være problemer for ham og det vidste hun godt. Den tanke bragte hende en smule mere ud af det automatiske og da han trak sig lidt væk dæmrede det helt for hende. Hun trak sig lidt fra ham og bed sig i læben. "Undskyld. Dårlig vane. Jeg ..... Det var sådan noget her jeg blev bedt om at gøre mens jeg var slave, yde omsorg og bare ... giv kærtegn. Tilgiv mig, det kørte lidt automatisk" sagde hun stille og sukkede svagt. Hun vidste at hun ikke kunne være ham så tæt, han var jo gift! Selvom den tanke gjorde ondt så måtte hun absolut ikke være dum nok til at glemme det!
Aya havde rykket sig en smule fra ham men tildelte ham stadig de kærtegn og den varme som han så tydeligt havde brug for. Hun sukkede stille, det her ville blive umådelig svært for hende men hun ville kæmpe, det ville hun virkelig. Gabriel betød meget for hende og hun ønskede virkelig ikke at dette skulle ende med at han trak sig fra hende. Den tanke gjorde for ondt. Hun vendte stille blikket mod ham igen da han talte. "Jo mere af dig som jeg kan berøre, jo mildere er det. en større overflade skal ikke bruge så mange kræfter som da jeg berørte dit bryst tidligere ...... Desuden sover jeg bare bedre når jeg ikke er alene, har det bedst hvis jeg har nogen at holde om" endte hun stille og vendte blikket op i loftet. Et sted så følte hun sig virkelig dum over at hun var faldet i det spind af følelser igen. Det kunne jo ikke nytte noget, hun var nød til at glemme det og så bare ..... komme videre? Men hvem i alverden ville ønske en som hende i et land som dette der hadede mørket så meget? Udsigterne så ikke ligefrem lyse ud.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var slet ikke vant til at vågne med en kvinde ved siden af sig i sengen. Enten var han oppe først, ellers var Silia.. Det var som regel hende som var oppe først, så han stod i det tilfælde op alene. Ikke fordi at det var noget som han kunne gøre noget ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hans blå øjne hvilede på hendes skikkelse. Hvad skulle han da kunne gøre ved det? Ikke særlig meget.. men at kysse ham så tæt på det sted, var virkelig for meget for ham. Det var han da om ikke andet, så klar over, slet ikke skulle ske. Han rystede let på hovedet og med blikket vendt mod hende endnu en gang. "Det skal du ikke tænke på. Jeg ved at den slags kan ske rent automatisk. Det er bare.. intimt for mig, og noget, som jeg kun burde dele med min hustru," forklarede han roligt. Selv var det faktisk yderst intimt, at hun lå der i sengen sammen med ham, for det burde hun jo heller ikke ligefrem. Lige nu, var det bare en af de små bagateller, som han ikke rigtigt kunne gøre det vildeste ved i forvejen. Ikke fordi at han var interesseret i det, for det var han ikke.. Overhovedet ikke.
Gabriel følte varmen, og det var noget som gjorde ham direkte rolig. Ikke fordi at han kunne eller ville gøre alverdens ved det.. Det føles godt.. virkelig, virkelig godt, når hun gjorde det der ved ham. Tungen strøg han let over sine læber, inden han igen lagde sig til rette ved hende. At benytte sig af sine evner på den måde, og så intenst, kunne han jo kun forestille sig, var trættende og udmattende for hende. "Til enhver tid, føles det også bedre, når man ikke gør den slags alene.. Jeg ved det.. Jeg ønsker heller ikke, at noget ondt skal ske dig i dette henseende, Aya. Jeg hader selv at ligge alene.. Derfor er jeg naturligvis også glad for, at du er her sammen med mig," endte han ærligt. Hvorfor lyve for hende? Han elskede hendes selskab.. han elskede når hun puslede sådan om ham, og særligt fordi at hun gjorde det med en oprigtig interesse.

[Aya Keena]

Dette var virkelig noget som han burde dele med sin hustru og ikke hans tjener som han gjorde det nu. Aya havde aldrig set dem sammen egentlig, ham og Silia og det var slet ikke ofte at hun så dronningen når hun rendte rundt på slottet. Hun bed sig let i læben og betragtede ham, han måtte være ensom et sted når hun ikke var der så meget, måske var det derfor han virkede som om han godt kunne lide at have Aya omkring sig. Hun vendte blikket mod loftet igen og sukkede lydløst, måske hun igen bare var en selskabs pige? Det var hun jo så vant til et eller andet sted. At hendes kys mod hans kæbe havde været for intimt havde hun været ked af. Det var slet ikke meningen at hun ville gøre sådan noget for hun havde jo besluttet sig for at hun bare skulle opføre sig normalt når hun var sammen med ham men .... det var bare så svært. Hun vendte blikket stille mod ham og betragtede ham ved hans ord. "Undskyld, jeg ved det godt. Når jeg er træt falder jeg bare i de gamle mønstre. Dette er stadig meget nyt for mig det hele" mumlede hun stille. hendes blik søgte mod loftet igen. det var svært at ligge og kigge på ham hele tiden når hun kunne mærke at det rev og sled i hende efter at være ham tæt. Hun varmede ham fortsat fordi det var det han ønskede og det var noget som hun kunne lide at gøre men stadig var der den afstand imellem dem.
At han så måtte ligge sig til rette ved hende igen fik hende til at vende blikket mod ham på nu. Han var kommet hende en smule tættere igen hvilket hun ikke havde regnet med, for hende gjorde det det også en smule lettere at varme ham, det var sikkert. Hun havde brug for så meget overflade som muligt hvis hun skulle varme ham igennem en længere periode som hun allerede havde gjort det. Hun kunne mærke at det var trættende men hun ville så gerne bare blive ved. En svag rødmen meldte sig i hendes kinder ved hans ord. "Det er aldrig sjovt at være alene. Du er heldig for du ligger i det mindste ved en til dagligt. Jeg ..... mangler det hver eneste nat så jeg er umådelig rastløs, jeg render rundt på må og få på slottet, ser solen står op, gør mine pligter og så falder jeg om af udmattelse. Det er slet ikke sjovt. Jeg ville ønske at jeg havde en at dele seng med" sagde hun stille. Hun var blot en selskabspige eller det var sådan hun følte det hvilket gjorde ondt selvom hun ikke forventede andet og alligevel var det ikke en sjov tanke.