News from Dvasias

[Deleted]

Så hurtigt som hendes ben havde kunnet bære hende. Hun havde vigtigt nyt som hun virkelig var nød til at bringe til kongen med det samme. Hun var forpustet af helvedes til men hendes vinger kunne ikke længere bære hende og hun var nød til at løbe. Apterta city var umådelig stor når man havde travlt. Det var sent, solen ville snart forsvinde mod vest. Hun vidste ikke om Kongen stadig ville være i tronsalen men det var der hun søgte til først. Om ikke andet så måtte hun finde ham i hans gemakker. Hun var nød til at se ham. Hun nåede langt om længe slottet porte og vagterne åbnede den for hende. Emiley var kendt af få men dog kendt på slottet. Hun var blevet spion for lyset i en ung alder og var endelig blevet spion for kongen selv, en stilling som hun virkelig nød. Hendes ben førte hende så hurtigt som det var hende muligt ind over gårdspladsen og ind på slottet.

Indenfor var der efterhånden ved at være stille. Alle var ved at gå til køjs og hun mødte ikke mange på sin vej. hendes skridt rungede igennem de lange gange som hun styrtede mod tronsalen. Hun var nød til at se Gabriel. Hun havde vigtigt nyt! Det kunne ikke vente til imorgen. Han skulle have det af vide nu. Hun vidste ikke hvor stor betydning det ville få for Procias men det kunne tyde på problemer hvis Dvasias troede at det var dem som var bag det. Endelig nåede hun døren til tronsalen. Der stod vagter ude forna hvilket kun betød at Gabriel eller Silia måtte være derinde. Hun håbede på Gabriel, det var jo ham hun arbejde for selvom hun vel et sted også arbejde for Silia. Hun lod ikke vagterne stoppe hende men åbnede blot dørene hastigt og skyndte sig ind midt i salen. Hun nåede dog ikke langt før hun måtte snuble over et af tæpperne på gulvet og endte så lang hun var. Selvom det gjorde en smule ondt og sårrede hendes stolthed så blev hun blot liggende og ømmede sig en smule. Hun trak vejret i hurtige stød og kom endelig op og sidde. Hun var efterhånden ufattelig udmattet.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det var ved at være sent, så selv Gabriel var ved at komme igennem de sidste audienser for dagen. For en gangs skyld, så han faktisk frem til en aften sammen med Silia, for det var hvad de uden tvivl brug for efterhånden. Hvad der var sket på den anden side af grænsen, skulle han ikke kunne sige.. han havde så travlt optaget med mange andre ting. Han havde Aya som han skulle hjælpe ordentlig ind i arbejdet, og han måtte i sandhed erkende, at hun gjorde det utrolig fint. Selv som vampyr, måtte han faktisk sige sig, at være ganske imponeret over hendes indsats, og det var noget som han glædeligt erkendte for hende.

Som dørene endnu en gang måtte gå op, drejede Gabriel blikket i retningen af dem. Skikkelsen kendte han skam, også selvom det ikke var ofte, at han så hende komme rendende på denne her måde. Han endte endnu en gang med at glide ned i tronstolen, hvor han satte sig med rank ryg. Han glædede sig faktisk til at komme ud herfra for i dag.. Han havde bare brug for at tilbringe den tid med sin hustru. Det var jo ikke ofte, at de fik tiden til at gøre den slags i forvejen, kunne man jo sige. Som hun faldt over tæpperne, måtte han nu kun trække lidt på smilebåndet. Det var ikke ofte, at man så at dette skete. "Rejs dig, og fortæl mig, hvad jeg kan gøre for Dem," endte han med en rolig stemme. For alt hvad han vidste, så kunne det jo være en ganske normal audiens, selvom hendes hurtige vejrtrækning og det faktum, at hun så træt ud hurtigt måtte indikere noget ganske andet for hans vedkommende. Han vendte sig mod sin vagt som stod ved siden af hans tronstol. "Bring hende et glas vand," afsluttede han endeligt, inden han igen vendte blikket mod hende. Hun måtte vel bringe ham nyheder?

[Deleted]

Emiley havde virkelig løbet så hurtigt som hun havde kunnet det. Hun var normalt meget mere rolig når hun søgte tilbage mod slottet men denne gang måtte hun bringe nyheder med sig som Gabriel virkelig skulle høre! Hun var en pige med utrolig meget pli normalt men på denne dag synes hun næsten at have glemt det som hun måtte brage ind i tronsalen. At Gabriel stadig var der fik kun et smil frem på hendes læber. Det var umådelig lettere end hvis hun skulle ud og finde ham. Det faktum at hun så faldt måtte irritere hende noget så grusomt. Hun var normalt ikke så klodset men måske var hun også bare træt? Hun fik sat sig op og vendt blikket mod hendes konge. Som han sad der i tronstolen kunne hun ikke lade være med at beundre ham. Hun fik kæmpet sig på benene og trådte ham nærmere. Hun stoppede op foran ham og bukkede roligt. "Min konge, Jeg bringer Dem vigtigt nyt fra mørkets land" sagde hun forpustet. Hun trak stadig vejret i hurtige stød. Selvom hun egentlig var i god form så havde dette virkelig været hende noget af en prøvelse. Hun lænede sig let forover og støttede sig mod sine knæ med hænderne. Hun var virkelig træt men dette var virkelig noget hun var nød til at meddele. Hun nikkede bare taknemmelig til vagtens som søgte ud efter et glas vand til hende. Hun satte virkelig pris på kongens venlighed.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Emiley havde hastet med at komme hertil, så naturligvis ønskede Gabriel at lytte til hvad hun havde at sige. Han ønskede at udvise denne venlighed overfor folket, og derfor også lade dem vide, at den konge som han var, var af typen som de kunne stole på. Det var i hvert fald det, som han gik mest op i. Vagten kom hurtigt tilbage med et glas vand til hende, som han gik hende i møde med, inden han tog sin egen faste plads endnu en gang ved Gabriels side.

Selv Gabriel vendte blikket mod hende og med et venligt smil. Selvom det var nogen lange dage - uden tvivl nogen virkelig lange dage, som han gik i møde, nu hvor det var ham som tog sig af audienserne, så forsøgte han da om ikke andet, så at smøre sig med en tålmodighed, selvom det virkelig ikke var nemt for ham. Han nikkede roligt mod hende. Han håbede virkelig at det var vigtigt, i og med at hun faktisk forstyrrede ham i den tid, som han havde tænkt sig, at skulle dele med hans elskede hustru. Endelig en aften hvor de havde tiden til det, og så skete dette. Det var vel bare.. typisk, var det ikke? "Sig frem. Jeg formoder at det er vigtigt," endte han med en sigende mine. Et sted rev det jo lige så i hans nysgerrighed og dog.. frygten også et eller andet sted, for han frygtede virkelig, at han skulle til at høre, og den tanke kunne han bestemt ikke lide. Han trak vejret dybt, inden han rejste sig. Han håbede virkelig ikke, at hun skulle berette ham om noget slemt eller noget grusomt.. Det magtede han da slet ikke at skulle tage stilling til lige nu!

[Deleted]

Havde dette ikke været vigtigt var hun ej kommet brasende ind på denne måde. Hun vidste at selv en konge skulle slappe af men denne nyhed var virkelig vigtig. Hun vidste ikke hvad der ville ske men noget måtte der ende med at ske efter sådan en begivenhed? Måske endda at relationerne mellem alle landende blev værre? Hvem vidste. Hun trak vejret i hurtige stød og tog i mod vandet. Hun takkede vagten inderligt og tog en slurk af det kølig vand. Det lettede en smule. Hun tog en dyb indånding og vendte blikket mod sin konge igen. Han måtte være træt efter sådanne en lang dag. Det var da sikkert. "Jeg beklager min forstyrrelse så sent men disse nyheder kan ej vente, Deres Højhed. jeg bringer nyt fra Dvasias. Castle of Darness har været udsat for et angreb. Det meste af slottet ligger i ruiner. Kongen blev eftersigende evakueret forholdsvis hurtigt. Rygterne siger at det var en enkelt person som forsagede al skaden" rapporterede hun roligt og vendte de gyldenbrune øjne mod Gabriel. Hendes puls og vejrtræning var endelig ved at falde til ro. Selv hun forstyrrede ham så sent så var hun alligevel glad. Hun stod med en vigtig besked, hun var noget værd for nogen. Det var i sandhed en behagelig følelse. "Jeg gik ud fra at De ønskede denne besked så hurtigt som muligt."

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det var ganske vidst ikke lige hvad man kunne sige at Gabriel havde regnet med. Et sted kunne han næsten på forhånd forvente og mærke at han godt kunne skrotte den aften sammen med Silia, sådan som hun kom dumpende. Selv lod han hende tage det glas med vand, og fik det i sig, mens han roligt satte sig tilbage, og lod hende forklare og fortælle ham hvad hun havde at berette om. Den historie som hun derimod måtte give ham, var slet ikke noget som han havde regnet med at få at høre på denne her måde. Overhovedet ikke! Han endte med at rejse sig op med det samme ved hendes ord. Havde Castle of Darkness virkelig været underlagt et angreb som havde lagt det i ruiner? "Hvad er det du fortæller mig?" spurgte han denne gang med en direkte stemme, inden han begyndte at gå ned mod hende. Hvis et enkelt individ havde formået at ødelægge et helt slot, hvad ville det så ikke kunne gøre ved de andre lande? Var det noget som han skulle være bange for? "Jeg ved ikke hvordan du har fået opsnuset dette, men jeg vil vide mere.. Hvem har gjort det? Hvorfor er det gjort? Er det noget som jeg skal være bange for også vil ramme Procias? Fortæl..!" endte han denne gang med en langt mere fast tone, end hvad han måske lige havde gjort brug af tidligere, men for ham, var det da naturligvis relevant at vide, om det var noget som han faktisk skulle være bange for, også for sit folks skyld. Han blev denne gang stående foran hende.. Han kunne uden tvivl godt se, at han kunne droppe den aften med Silia.. Der var da langt større ting, som der skulle tages hensyn til!

[Deleted]

At Emiley egentlig havde ødelagt hans aften med dronningen var hun da ked af. Hun ønskede ikke at ødelægge noget som helst for ham men de nyheder hun stod med var for vigtige til at de kunne vente. Hun drak en smule af glasset og vendte de gyldne øjne mod ham endnu en gang. Castle of Darkness var lagt i ruiner, det var ikke hele slottet som var ødelagt men langt det meste af det. Hun betragtede ham som han kom hende nærmere. Hans mere faste tone fik det til at gribbe i hende en gang og hun vendte blikket mod jorden. Hun tænkte lidt før hun vendte blikket mod ham endnu en gang. "Ville jeg være en god spion hvis det ikke var fra mig De hørte tingene først? Jeg er god til at opsnuse ting. Det siges at det var en Dæmon som gjorde dette. Med alt sandsynelighed var det en blanding af Luft Dæmon, Ild Dæmon og Jord Dæmon. Det forlød sig at denne kvinde kunne flyve, skyde med ild og smadre muren ved blot at slå på den" begyndte hun roligt at forklare. Hun følte sig næsten helt magtesløs når Gabriel var hende så nær. Hun respekterede ham så meget og vidste næsten ikke hvilket ben hun selv skulle stå på når han stod sådan der foran hende. Det kunne virkelig være fustrerende en gang i mellem. "Det er ikke sikkert hvem denne kvinde var men forinden dette angreb forlød det sig at Tenebrae Ceciderint, De ved den gruppe med et had til det Dvasianske kongehus, var begyndt at røre på sig igen. Det formodes at det var lederen af denne gruppe som står bag angrebet på slottet men det er ej sikkert." Hun bed sig let i læben og tog en tår mere af vandet. Hun håbede virkelig at hun kunne svare på alle hans spørgsmål, hun ville så gerne hjælpe ham.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriels aften med Silia var uden tvivl ødelagt, også selvom det nu heller ikke gjorde ham noget. Dette var uden tvivl meget vigtige nyheder, og det var så sandelig også noget som han agtet at tage til sig. Det var vigtigt, og det var uden tvivl relevant for ham at vide, at der nu var kræfter som rykkede på sig i Dvasias, da det jo i værste tilfælde også kunne ramme kongehuset og folket her, hvilket han slet ikke ønskede sig på nogen måde! Han blev stående oprejst denne gang. Han var uden tvivl glad for at have en spion som han vidste at han kunne stole på, og derfor havde han heller ikke noget imod at betale hende efter det. De bedste fik naturligvis også den bedste betaling af ham, og det var det som han stod fast på. "Det som du fortæller mig, er at Castle of Darkness, er blevet angrebet af en blandingsrace af en dæmon?" Han sendte hende en yderst alvorlig mine. Med andre ord, så var det et oprør mellem folket og mod kongehuset? Mattheus måtte uden tvivl have gjort et eller andet gruelig forkert, ellers var det bare de typiske oprørere som havde håndhævet det hele og bragt det til et helt andet niveau.
Gabriel slap et let suk og så sig om. Han vendte sig mod vagten som stod ved siden af tronen. "Sørg for at sætte slottet i alarmberedskab. Jeg vil have at vide, hvis nogen dæmoner så meget som forsøger at komme over grænsen," sagde han kortfattet, inden han vendte sig mod hende igen. Han håbede virkelig for hende, at det var sandt, for ellers var det virkelig en dårlig joke. Han knyttede næverne ganske let. "Så fortæl mig: Er der nogen chancer for at det kunne finde på at komme denne vej? Hvis det rykker på sig, rykker resten af Dvasias, og da særligt hvis det resulterer i hvad der mest i mine øjne, kan minde om en borgerkrig.." Det var bestemt ikke hvad han regnede med at få at vide i aften. Han var nødt til at reagere på det!

[Deleted]

For Emiley var det virkelig ikke pengene som gjorde at hun stod her foran ham nu. Jo det var da absolut en bonus, penge kunne altid bruges men det hun havde allermest brug for var det at føle at nogen havde brug for hende. At hun betød noget. Hun var ikke stærk, hun kunne ikke slås, hun var ikke god til strategi og hun var heller ikke god til noget håndværk. Hun havde ikke følt at hun havde haft et sted at høre til før Gabriel havde taget hende ind som spion. Nu stod hun overfor ham men nogle af de vigtigste nyheder hun havde hørt. Hun nikkede roligt ved hans ord. "Det er det de formoder i Dvasias. Dog kan man ikke være sikker på andet end Jord Dæmonen, både vind og ild kan frembringes af andre racer men den rå styrke er kun at finde et sted" sagde hun roligt og foldede hænderne omkring glasset i hendes hænder. Om dette var et oprør mellem kongehuset og borgerne vidste Emiley ikke. Hun havde jo alt fra alle informationerne selvom hun prøvede at opstøve flere og flere af dem.
Aldrig ville hun lyve for ham. Hun havde ikke stået her hvis hun ikke var sikker i sin sag. Havde dette blot været et rygte havde hun ikke gået til ham. Hun havde bekræftet det. Hun vidste at det var sandt. "Jeg må være dig svar skyldig, Deres højhed. Før den skyldige er fundet og identificeret ved vi ikke om deres mål ligeså er Procias. Er det dog denne leder af Tenebrae Ceciderint så tror jeg ikke var noget noget at frygte. Af hvad jeg ved om dem er deres mål udelukkende Dvasias og deres kongehus. De ønsker ej kamp med Procias. Dog kan jeg som sagt ikke være sikker på hvem der er den skyldige endnu. Jeg beklager" sagde hun ærligt og vendte de gyldne øjne mod ham. Hun vidste at den orden kun var efter Dvasias men hvad nu hvis det ikke var dem? Hvad nu hvis skurken var på vej mod Procias. Hun bed sig let i læben. "Dem som så kvinden flygte fra stedet så hende søge mod Manjarno. Kender de nogen i det land som ville ønske hævn over Dvasias?"

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel levede efter ordene, at alle kunne bruges, og alle var i besiddelse af evner eller kompetencer som kunne bruges til at gøre glæde og gavn for landet og folket her. Det var det som Gabriel selv gjorde. Nu hvor han stod overfor Emiley som kunne komme med denne nyhed, så kunne han da godt se alvoret i det. Ikke desto mindre, var han mest bange for, at dette også var noget som ville komme mod dette land, hvilket nu heller ikke var noget som han brød sig om. Han lyttede. Det var en jorddæmon.. Med andre ord, så var det en af Dvasias' egne, som havde gjort dette. "Hvad jeg frygter, er at det kunne finde på at søge hertil. Dæmonerne har for vane med at gabe over mere end hvad de kan tygge på." Lige der kunne han jo faktisk relatere til sin søster Faith, som styrede dæmonerne i Dvasias. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var et heldigt navn at bære i forvejen. Han trak vejret dybt og med en tydeligt frustreret mine. Hvis hele Dvasias reagerede på dette, så ville det gå udover Procias, og det ønskede han da på ingen måde.
Naturligvis frustrerede det Gabriel, hvis ikke hun kunne give ham klare svar, men han kunne naturligvis heller ikke forvente, at hun havde styr på det hele. Han blev stående foran hende. Vagten havde forladt stedet, for at give resten af stablen besked. Silia skulle beskyttes. Nu i tilfælde af at det kunne søge hertil, og han krævede ekstra bemanding på patruljerne som gik igennem byerne, og det skulle ske oftere. "Jeg værdsætter, at De kommer denne lange vej for at infomere mig, Emiley." Selv kunne han nævne mange som ønskede hævn over det dvasianske kongehus. Han vidste at Denjarna havde haft sine kontroverser med det mørke land.. men var hun blandet ind i det? "Jeg er kendt med flere, som kunne stå bag sådan en handling. Jeg har svært ved at forestille mig, at en enkelt kvinde ville gøre dette uden mål eller mening.. Der må være et budskab. Og De har informeret mig om hvad De ved?" spurgte han videre. Han tog dette yderst alvorligt.

[Deleted]

Emiley var lykkelig over at være i besiddelse af nogle kompetencer som kunne bruges af andre, især hendes konge. Det gjorde hende umådelig glad at bringe nyheder, også selvom de en gang i mellem var dårlige. Hun følte at hun betød noget hvilket vel et sted var en følelse som alle havde brug for? Hun nikkede roligt ved hans ord. "Især Jod Dæmonerne har det med at overvurdere dem selv en hel del. Deres massive rå styrke er ikke uovervindelig, det glemmer de en gang i mellem" sagde hun roligt. Hun knugede en smule mere om glasset. At Gabriel var Faith's, Dæmonernes leders. søster anede Emiley ikke og dog så gjorde det heller ikke det mindste i den anden ende. Gabriel var god og så kunne han ikke klandres for hvad han søskende lavede.
Emiley hadede ikke at have alle informationerne, hun hadede at hun ikke kunne give ham svar på alle hans spørgsmål men hun havde udelukkende søgt tilbage til Procias med denne nyhed så hurtigt som det var hende muligt. Hun mente at selvom hun ikke vidste alt så skulle han vide hvad hun vidste så hurtigt som muligt sådan så Procias kunne være forberedt. Hendes blik hvilede roligt på hans skikkelse. "Jeg beklager at jeg ej har alle de svar som De ønsker af mig. Jeg mente blot at det ville være i bedste interesse at informere Dem så hurtigt som muligt så Procias kunne forberede sig hvis denne Dæmon vælger at vende snuden mod os. Når jeg er færdig her søger jeg ud igen for at finde flere oplysninger sådan så De kan få mere at vide" sagde hun roligt. Hun ville søge ud så snart som muligt, hun ville finde alle de informationer som hun kunne opsnuse før hun ville vende tilbage. At han ikke kunne komme på et enkelt individ som kunne gøre dette var ærgeligt. Ellers havde hun haft et sted at starte. Hun ville søge til Manjarno som det første og så abejde sig derfra mod Dvasias. Der var mange informationer at hente i begge landene.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Alle havde de noget at bidrage med i samfundet, og selvom det var Gabriel og Silia som sad med det endelige ansvar, så var det jo trods alt bare at starte et sted, kunne man jo sige. Jorddæmoner var uden tvivl stærke, men man skulle endelig ikke tage fejl af dem. Alle havde de deres svagheder, og det var jo så bare det som de glemte lidt engang imellem. Selvfølgelig var det trist når det skete, men det var ikke noget som han havde i sinde, at gøre det største med lige nu. "Det er kun til vores held, at denne svaghed er kendt for os. Jo mere vi ved om denne fjende, des stærkere og mere forberedte kan vi stå i tilfælde af, at det også er noget som kommer til at ske os," sagde han. Han tog ikke nogen chancer, ganske enkelt fordi at han vidste, at det kunne vise sig at være mere risikabelt end alt det andet.
Selvom Emiley ikke havde alle svarene på hans spørgsmål, havde hun givet ham nok til at han kunne arbejde videre med det. Dette var bestem ikke noget som han havde tænkt sig at se mellem fingrene med, og det stod han gerne ved i den anden ende. Han sukkede let og rystede så på hovedet. "Jeg værdsætter hvad De har fortalt mig. Det er yderst brugbar information. Jeg skal sikre mig at grænserne i tiden fremover bliver stærkt bevogtet. Jeg tillader ikke at nogen af dæmonisk afstamning kommer over denne mur i tiden fremover, hvis dette skal vise sig at være en trussel også vendt mod os," pointerede han sigende. Han selv var ikke meget for tanken om krig, men også alt det andet som var at tænke på for tiden, og særligt med Denjarna på tronen i Manjarno og Salvatore som havde indtaget pladsen som landets rådgiver var urovækkende nok. Hvad ikke den mand kunne fortælle den kvinde om... Det var uden tvivl en kaotisk tid for dem alle sammen.

[Deleted]

For Emiley var der virkelig intet bedre end at være til nytte. Hun var virkelig en pige der ikke forstod sig på kamp. Hun kunne bare ikke med våben hvilket var en skam taget i betragtning af at hun var elver og elvernes kram var bue og pil. Hun havde altid været fascineret af bueskytter men aldrig selv kunnet bruge dette våben. Lige nu var hun til nytte for Gabriel og Silia hvilket kun var hende en fordel. Hun nikkede roligt. "Deres svaghed er vores styrke hvis vi forstår at bruge den mod dem" gengav hun roligt. Hun følte virkelig at hun havde gjort det rette ved at komme til Gabriel med disse informationer, hun følte at hun virkelig havde gjort det godt og gjort en forskel. Hvis Procias var det næste mål så var det virkelig nødvendigt at de forberedte sig hurtigst muligt. Hun lyttede roligt til hans ord og de gjorde hende glad. Det var absolut altid rart at blive værdsat for sit kram. Hun gjorde jo dette fordi hun var god til det og fordi hun nød det. Det var skam helt sikkert. "Det lyder som en god ide, Deres højhed. I mellem tiden så vil jeg forlade landet og lede efter flere svar på Deres spørgsmål. Hvis de ej ønsker at høre mere fra mig vil jeg få noget mad og noget ro og så tage ud ved næste daggry." Ivrig, det var hun. Hun ville gerne i gang og hjertens gerne finde ud af flere ting omkring dette angreb. Det var kommet uden varsel, det var sikkert og hendes konge havde brug for svar som hun endnu ikke kunne give ham. De gyldne øjne vendte sig i hans retning. Hun ville ikke skuffe ham, absolut ikke!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var nødt til at tage sine forholdsregler, og derfor fandt han det virkelig rart, at der var nogen derude, som han kunne læne sig lidt op ad til at give ham de informationer som han havde brug for. Det var det so han gjorde i denne stund, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Korrekt.. Og det er netop hvad jeg har tænkt mig," endte han med en ganske kortfattet stemme. Det kunne godt være, at dette var at handle hurtigt, og det var jo også det som måtte give dem de klare fordele, og det var skam også lige netop hvad han havde tænkt sig her. Så lang tid at han vidste at hun ville de svar som han faktisk havde brug for, og det var det som var ham selv det vigtigste. Hans blik gled i retningen af hendes skikkelse, som hun stod der foran ham endnu en gang. "Jeg skal nok sikre mig at det går vel herfra.. Emiley.. Tag ud igen. Tag hvad du har brug for, for at sikre dig, at du kan få så meget information som du kan få, og som jeg kan bruge, så vi kun kan sikre os, at vi er og forbliver sikre på denne her side," sagde han med en ganske kortfattet stemme. Det var heller ikke fordi at han havde tænkt sig at sidde på sin flade og ikke lave noget, men han kunne ikke handle, hvis han ikke havde noget at handle på, og det var så det han havde brug for i en situation som denne, og det var det vigtigste for hans vedkommende.
Gabriel nikkede mod hendes person. Han var uden tvivl glad for at hun havde gjort som hun havde gjort, for det var noget som han havde brug for. "Det var alt.. Tak for det, Emiley," afsluttede han. For nu var der rigeligt for ham at tage sig af. Han havde bare brug for at vide at det der var sket i Dvasias, ikke var en trussel mod Procias.

[Deleted]

I forhold til Emiley var Gabriel meget gammel og vis. Emiley nød at arbejde for ham og nød at kunne bringe ham de informationer som hun nu gjorde. Denne gang kunne det ende med at være grumme sager de rodede sig ud i men de var forberedte i det mindste. Hun nikkede roligt. "Det er en god ide, Deres Højhed" gengav hun blot roligt. Hun vidste at Procias måtte handle men at de endnu ikke havde noget at handle på. Det skulle hun absolut nok sørge for at de fik. Hun vendte de gyldne øjne mod hendes konge, hun skulle nok bringe ham alt den information som han skulle bruge. Det var da helt sikker. Hun nikkede roligt og bukkede for ham. "Jeg takker. jeg vil søge ud med det samme og søge yderligere informationer. Jeg skal nok tage fra slottet hvad jeg skal bruge. jeg takker for din tid." Hun sendte ham et roligt smil og bukkede så for ham igen før hun vendte om for at forlade tronsalen. hendes skridt var lette, næsten som om hun svævede hen over gulvet. Hun stoppede ved døren og vendte sig mod ham. "Jeg vil få noget ro og så tage afsted ved daggry. Pas på dem selv og Procias indtil vores næste møde, Deres Højhed." og med de ord forlod hun tronsalen for at finde hvile. Hun havde brug for noget at spise og noget søvn inden hun ville tage ud når solen endnu stod op over horisonten.

//OUT