Just a rainy day.

[Deleted]

Yelena tænkte så det knagede i øjeblikket. Hun kunne løbe, få vinden til at bære hende væk, men hvad så hvis han fandt hende igen? Ville han gøre hende ondt? Forfølge hende? Hun vidste det ikke, men turde faktisk ikke rigtigt tage chancen. Hun blev derfør nødt til at spille hans spil, prøve at lede ham hen og i sidste ende vinde over ham fremfor omvendt, så hun kunne slippe væk fra ham. På en måde, så vendte hendes tanker konstant tilbage til hendes job på bordellet og at hun nok måtte gå lidt ind i den tankegang, for at kunne komme væk fra dette. Hun kendte ham ikke, så selvom han virkede charmerende udadtil, så var hun bange for der var mere under huden og derfor stod hun heller ikke op og sagde nej. Hun vædede sine læber. Burde hun fortælle ham, at hun var jordemoder? At hun faktisk ikke var andet end en simpel tjenestepige i et stort mansion? Nej, hun ville ikke blande Jacqueline og Lestat ind i dette, for han ville sikkert kende dem, da de var dygtige handelsfolk. "Jeg har arbejdet flere steder og tjent penge på forskellige måder. Men jeg har mest erfaring med børn og det er det, jeg finder mest interessant," svarede hun. Det var et svar, uden at forklare yderligere og ligeså lå der en skjult hentydning i det første, selvom han nok ikke ville forstå, hvad det betød. Hun så mod ham. Hvor han førte hende hen, det anede hun ikke, men hun håbede bare, at hun snart kunne slippe væk. Hvorfor var hun også gået alene? Kvinder blev altid forulempet på den ene eller den anden måde. Hun burde nok have taget Caleb med.

[Deleted]

At hendes tanker løb i retning af at hun var nød til at stikke af vidste han ikke. Han var ikke i så meget kontakt med den mentale dæmon at han kunne læse hendes tanker og der ville gå noget tid endnu før han kunne sætte tanker i hovedet på hende. Han håbede virkelig ikke at hun ville blive hængende så længe. Han elskede kvinder, han nød deres selvskab ..... i en kort periode og så skulle han ellers ud og have noget nyt. Han havde til dags dato kun haft et forhold og han havde snydt og bedraget hende hver eneste gang han havde kunnet komme til det. Jayden var absolut ikke en god mand selvom det var dette billed af sig selv som han viste til andre. At hun blot var en tjenestepige i form af at være jordmoder havde ikke gjort ham noget om han havde vidst det. Han var ligeglad med status, køn skønhed betød noget for ham. hendes svar fik en let latter frem over hans læber og han smilede charmerende til hende. "Det lyder som om de har været vidt omkring. Det er vigtigt at kunne mange ting, det må jeg sige. Og børn er jo vores fremtid. Det er en nobel ting som de vælger at give deres liv til, børn. Sig mig, har De haft gang på byens børnehjem?" spurgte han nysgerrigt. Han havde hørt om kvinden der arbejde der, en Dæmon med et temperament der sagde spar to og som nægtede at give dem penge. Denne kvinde havde været en torn i hans side længe. Gad vide om det var denne kvinde som arbejde der? Hvis det var så havde han helt andre planer for hende end hvad han først havde antaget.

[Deleted]

Yelena gik hurtigt bort fra at flygte. Det ville være dumt og gøre ham sur og hun havde heller ikke modet til at gøre det. Han mente jo sikkert ikke noget ondt, det måtte hun jo bilde sig selv ind, for han havde jo ikke rigtig gjort hende noget. Han havde kun rørt hendes arm og prøvet på at charmere sig ind på hende, så når han ikke havde rørt, så kunne hun vel ikke tillade sig at reagere. Hun håbede ikke at hans mentale dæmon var stærk nok til at læse hendes tanker, men det virkede det ikke til, ellers var han virkelig en god skuespiller. Hun håbede, at han ville miste interessen for hende ret hurtigt. Hun blev nødt til at være irriterende nok til, at han lod hende gå, men alligevel sød nok til, at han ikke ville gøre hende noget. Men måske var han jo slet ikke ond på nogen måde. Måske var han bare en charmerende mand. Men med en kvindebedårer som ham, der vidste hvad han ville have, så måtte der ligge noget mere bag. Hun nikkede. Hun havde været en del omkring, men dog været hos Jacqueline i mange år. Hun så frem for sig mod den vej de gik og vidste stadig ikke, hvor de var på vej hen. "Nej, det har jeg ikke. Jeg har været i tjeneste hos en familie i mange år, fungeret som jordemoder og ellers arbejdet i huset, når fruen ikke har været gravid," svarede hun. Valgte alligevel at uddybe lidt mere, mest fordi hun ikke ville fratage æren for børnehjemmet fra hende, der egentligt styrede det hele. "Og så har jeg selvfølgelig haft omgang med de børn, som fruen har født. Hjulpet med at passe og pleje," fortsatte hun og smilede kort ved tanken. Hendes erhverv beroligede hende, for der var hun helt professionel og afslappet.

[Deleted]

Jsyden var ikke en som mistede interessen særlig ofte. Han gjorde faktisk noget for at beholde den. Han gad heller ikke gå efter flere mål af gangen, det var for besværligt. Han ville hellere bare være som nu og give denne kvinde sin fulde opmærksomhed indtil han havde fået hvad han ville have fra hende. Det at hun var jordmoder fik ham til at smile. Så hun var i stand til at tage vare på nyfødte? Interessant. Selv forstod han sig virkelig ikke på børn og da slet ikke når de var så små. De hylede og skreg bare, små børn var forfærdelige og han hadede dem men dette var ikke tanker han just delte. At hun ikke havde noget med børnehjemmet at gøre var både en god og en skidt ting. God fordi så behøvede han ikke gøre grimme ting ved hende og skidt fordi han virkelig ønskede at få sine klør i hende. Hun skulle virkelig have som fortjent! "Jordmoder? Det er den person som hjælper moderen under fødslen hvis jeg ikke tager meget fejl? Undskyld hvis jeg tager fejl. Jeg forstår mig ikke just ret meget på det erhverv. De lader til at være glad for børn, Kære Yelena. Har de selv nogle, hvis jeg må være så ligefrem at spørge?" spurgte han roligt og med en næsten sød stemme. Han virkede virkelig interesseret i hende. Ikke bare i hendes krop men han lod som om hans interesse for hvad hun havde at byde med var større. han kunne jo kun håbe på at hun hoppede på den. Han førte hende med sig mod sit eget hjem. Han vidste ikke om hun havde nogen anelse om hvor han tog hende hen men han var ligeglad. Han skulle bare have hende indendøre i sit hjem og så skulle det hele nok blive meget bedre. I det fjerne kunne han så småt begynde at ane sit palæ gennem regnen. Nu var de der snart!

[Deleted]

Yelena trak vejret dybt og slap et dæmpet suk, selvom hun prøvede at skjule det. Hun sad i en kattepine, som hun kunne have undgået, men skæbnen arbejdede sin egen vej. Han gjorde meget for at interessere sig og charmere hende, men så nemt faldt hun alligevel ikke for det. Hun havde hele tiden Caleb i sine tanker, som gerne skulle være en distraktion fra den umådeligt stærke sensuelle udstråling som Jayden lagde for dagen. Hendes øjne flakkede kort til ham, som hun forklarede, men ellers så hun frem for sig gennem regnen. Hun ville gerne vide hvor de skulle hen. Det var nok ikke et sted i byen. Mon han allerede førte hende med hjem? Det var dog en yderst ubehagelig tanke! Hun nikkede. "Det er sandt. Jeg har hjulpet min frue ved alle hendes fødsler og også hjulpet med hvad end, hun bad mig om med de små," svarede hun. Hun var glad for børn, det var der ingen tvivl om, for de var den sjældne glæde i livet. Også noget, der galt for hende selv. At han så spurgte ind til hendes børn fik et noget mere hårdt og såret udtryk i hendes øjne, hvor hun vendte blikket væk. Hun brød sig ikke om at snakke om det og blive mindet om det, for hun havde jo intet med hendes børn at gøre. Hun havde set dem én gang siden hun var blevet kylet ud for en del år siden. "Jeg havde 3 børn," svarede hun. Lagde tryk på, at det hørte fortiden til, for de var jo ikke en del af hendes nutid. Hun måtte give ham, at han nu var god til at vise interesse, men det virkede nok ikke helt, eftersom hun jo faktisk havde en kæreste. Men hvorfor gik hun så her? Fordi hun var en sølle kvinde, der var så usikker, at hun ikke kunne sige nej.

[Deleted]

De fleste kvinder ville nok have været helt i hans magt omkring nu men Yelena var anderledes. Det var nok det som måtte facinere ham allermest ved hende. Han kunne godt lide at få hvad han ville have men han elskede også en god udfordring og det var hun da så sandelig. Han sendte hende endnu et charmerende smil og lyttede til hende som det var ham påkrævet et sted. At hun havde sin kæreste i tankerne var ikke just noget han tænke over. Hvorfor have en anden mand i tankerne nå nu han var der? Det var der vel ingen grund til, synes han ikke. Hendes job med børn var nobelt et sted. Børnene var deres alle sammens fremtid men de var også nogle små sataner som han aldrig ønskede at komme i nærheden af med en ildtang. Måske det bare var nemmere for kvinder at elske de små bæster? "Meget spændende må jeg sige. Kan De lide Deres arbejde?" spurgte han høfligt. Det var lidt for at holde en samtale kørende men også fordi han bare gerne ville vise hende en form for interesse selvom den var falsk. Hendes ord og brug af datid omkring hendes børn fik ham til at reagere. Han havde måske trådt lidt forkert og han ønskede i hvert fald ikke at træde mere i det. "Om forladelse. Jeg trådte vidst ud hvor jeg ej kunne bunde. Kan de tilgive mig?" Der var en tydelig sorg og ærlighed i hans stemme. Han spillede godt. De begyndte at nærme sig det store palæ som havde tilhørt hans familie på hans fars side i generationer. De nåede til en port som roligt blev åbnet for dem og han førte hende op mod hoveddøren.

[Deleted]

Selvom Yelena var let påvirkelig, så kunne hun sagtens holde igen til et vist punkt. Men han havde hende jo fanget så langt, for nu hvor han førte hende... Gud vidste hvor hen, så havde hun jo ikke rigtigt mulighed for at slippe væk. Han styrede det her løb, så derfor kunne hun kun prøve at undgå at falde i den sensuelle udstråling han osede af. Hun så blot på ham ved hans charmerende smil, men drejede så ellers blikket frem for sig igen, da hun gerne ville vide, hvor de var på vej hen! Det store palæ kunne hun dog ane i baggrunden og det fik hendes hjerte til at hamre lidt hurtigere. Var de på vej hjem til ham? Det var ikke et godt tegn, hun havde håbet, at hun kunne slippe for det. Hun skævede op i regnen og prøvede at berolige sig selv ved strålerne der stadigvæk ramte hende. Hun kunne dog snart ikke blive vådere, for hun var næsten som en druknet mus. "Jeg elsker mit arbejde," svarede hun sagte. Selvfølgelig ville han gerne holde samtalen kørende, men hun ville faktisk bare helst have ham til at tie stille. Hvorfor gik tiden så langsomt lige nu? Hun så ned mod jorden de gik på og kunne følge hendes fødders bevægelse. Hendes børn var hende et meget ømt punkt, som enhver kunne ramme hende med. "Det skal De ikke tænke nærmere over. Men jeg ønsker, at vi ikke skal snakke mere om det," endte hun sigende. De store porte var det næste og nu kunne hun se palæet endnu tydeligere. Det her var ikke godt. Hvor var Caleb, når man skulle bruge ham? Han ville blive sur på hende over dette. Det var hun da helt sikker på! Hun tog det hele i betragtning. "Sig mig, Jayden. Hvad laver De sådan til hverdag?" endte hun med at spørge. Havde han mon også et arbejde?

[Deleted]

Jayden styrrede dette show. Det var ham der førte hende rundt og ikke omvendt hvilket var en tanke som han nød noget så inderligt. Han havde absolut intet mod at hun kæmpede imod nu, bare hun i sidste ende gav ham det han ønskede. Med smilede let som han førte hende tættere og tættere på sit hjem. Her kunne jo få noget rent tøj og blive tørret. De ville kunne få noget god mad og måske han kunne få stillet andre lyster? Det ville tiden jo vise. For nu måtte han bare gøre sidst bedste for at holde på hende for han ville virkelig ikke have at hun smuttede ud af hans fingre. Han forgav stadig at virke interesseret i hende og lyttede til hendes ord. Hun var glad for sit arbejde? Hvor mærkeligt. Hvem ville dog nyde sådan noget? Hovedet søgte let på sned som han betragtede hende. "Det er alt dejligt at være glad for det man laver" sagde han blot med et roligt tonefald. Det var vel i og for sig også rigtigt nok. Hvis man ikke kunne lide det som man lavede så var det vel et ste dogså sværre at komme i gang om morgenen. Selv havde han aldrig haft disse problemer. Han havde aldrig løftet en ærlig finger i sit lange liv. Han gik blot og nød til. At hun ikke ville snakke mere om sin børn forstod han sig udemærket på og derfor kommenterede han det ikke yderligere. Han ville nødigt ødelægge stemningen. Med rolige skridt førte han hende op mod huset. Hans blik gled roligt over mod hende ved hendes spørgsmål. "I den seneste tid har jeg intet formået at gøre med min hverdag må jeg nok erkende. Jeg prøvede på et tidspunkt at sætte mig op imod tyvene i dette land for at få dem til at stoppe med alle deres voldsomheder men de endte med at slå min moder ihjel. Jeg mistede lidt viljen til at gøre noget derefter" forklarede han med en trist stemme. Det var en direkte løgn. Selv stod han i ledtoget med tyvene og fik en del af deres penge i al hemmelighed og desuden havde hans mor begået selvmord efter hans far døde. Hans død var blevet skrevet op som uheldige omstændigheder så Jayden havde altid sagt at hun var blevet slået ihjel af tyvene. Da havde da også givet ham noget med følelse hos det kvindelige køn. Han håbede at denne situation ville vare det samme. De nåede hoveddøren som blev åbnet for dem af en tjenestepige som bød dem velkommen til tørvejret. Døren blev lukket bag dem og Jayden vendte sig roligt mod Yelena. "Skal vi finde Dem noget tørt tøj?"

[Deleted]

Yelena vidste, at hun ikke havde kontrol over situationen lige nu. Dog gik hun og håbede på, at hun kunne påvirke udfaldet i sidste ende. Hvis han var en sådan mand, som hun troede han var, så ville interessen for hende ikke vare længe. Men dog så virkede han overrasket over hende på nogle punkter, som om hun var lidt anderledes end hvad han havde mødt før og det var ikke ligefrem betryggende, for så var hun jo kun det ekstra spændende. Hun havde mødt mange mænd i sit midlertidige erhverv på bordellet i Dvasias, alle med forskellige lyster, der dog i sidste ende handlede om det samme. Jayden var jo nok ikke anderledes derfra. Den eneste hun havde mødt, der var anderledes, var Caleb. Hun nikkede til ham og valgte ikke at kommentere yderligere. Nu havde hun endelig tænkt på noget at spørge ham om, så det blev hun også nødt til og hun håbede på et godt svar. Det hun hørte, var dog ikke ligefrem noget videre godt og hun følte fortrydelse for at have spurgt, da han nævnte sin mor. Men så var det vel noget for noget, ikke? Hendes børn mod hans moder. "Det gør mig ondt... med Deres moder. Nu har vi vist begge noget på hinanden," endte hun og så mod ham. Hun anede ikke lige på nuværende tidspunkt at han løj. Hun sendte ham et venligt smil, der både var en smule undskyldende men også vemodig på hans vegne. Da de nåede døren og en tjenestepige åbnede, så sank hun en klump. Hun kunne være den tjenestepige. Hun trådte ind og mærkede næsten en tristhed over, at regnen nu ikke slog ned over hende længere. "Det vil jeg ikke sige nej til. Det bliver mærkeligt at have vådt tøj på, når man ikke står i den konstante regn," svarede hun med et smil. Tjenestepigen nejede høfligt for Jayden, før hun gik hen og tog ved Yelenas hånd. "Følg mig Frøken, så skal jeg finde Dem noget tørt tøj," sagde hun med et smil. Yelena så skiftevis på dem begge og løsrev sig fra Jayden, for at følge med tjenestepigen. Næsten lykkelig for, ikke at stå ved hans side i en stund.

[Deleted]

Jayden ønskede kun et udfald. At han fik stillet sine lyster og så kunne hun ellers godt få lov til at smutte igen, eller måske han skulle beholde hende lidt? Hun var jo ufattelig smuk og skønhed var virkelig det vigtigste for hans vedkomende når det galt kvinder. Det hun sagde omkring hans mor fik ham til at smile indvendigt. Det virkede som om det hjalp hans sag en smule hvilket han kun kunne nyde. Han så stadig trist ud men sendte hende dog et opmuntrende smil. "Jeg synes ej at vi skal bruge denne vide mod hinanden. Tabet af folk vi holder af rammer os som regel hårdt" sagde han dog roligt og betragtede hende let. At hun så smilede undskyldende til ham gjorde det kun bedre for ham. Han var virkelig god til at spille skuespil og han gjorde det med lethed. Han lod Yelena blive ført væk af hans tjenstepige. "Bring hende til mig i pejsestuen når hun er tør" bad han høfligt og forsvandt så selv ovenpå. Han Fandt et nyt sæt tøj som var en smule mere komfortabel i. Et par bløde bukset og en hvid skjorte og så gik han ellers ned til pejsestuen og ventede på hans gæst.

[Deleted]

Selvom Yelena havde en smule ondt af Jayden for tabet af hans mor og en mistet lyst til at arbejde, så kunne hun alligevel ikke lade vær med at tænke tanken, at han så bare havde endnu mere tid til at udnytte sin stærke race, den sensuelle dæmon. Det var et kendt faktum, at sensuelle dæmoner skulle have stillet sine lyster for at overleve i længden og at han nok ønskede hende som aftenens underholdning, det var næsten klart. Alligevel så var han dog meget charmerende, men hun holdt strengt fast i tanken om Caleb, for den holdt hende ved overfladen. Hun rystede stille på hovedet. "Jeg er helt enig," endte hun roligt. Men hvis han begyndte på noget, så skulle hun nok prøve at give igen. Lige nu uvidende om, at hans havde været løgn, så hun faktisk slet ikke kunne ramme ham med det. Hun lod sig føre væk og så ikke tilbage på ham, mens hun bare tog hele huset til sig. Hun skulle huske vejen ud, så hun kunne finde væk herfra. Pejsestuen? Det tegnede ikke ligefrem godt. Hun fulgte med tjenestepigen til et værelse, hvor en kjole blev hevet frem. Hun smed sin våde kjole og fik også et håndklæde til at tørre sig med. Hun ruskede også op i sit hår med håndklædet, der også var ret vådt. Hun fik den nye kjole på, der passede nogenlunde. Den blev snøret ind i ryggen, så hendes slanke talje blev fremhævet. Ryggen var ellers åben ned til lænden og kun dækket af snorene. Den hang løst fra hoften og ned og havde to tykke stropper siddende over skuldrene, der dog havde en tendens til at ryge ned. Dertil var kjolen i en lys farve og afslørede en del af hendes former, da den også var ret nedringet. Hun sukkede, hvad kunne hun havde forventet? Tjenestepigen redte hendes hår før hun tog hende ved armen og førte hende til pejsestuen. Hun åbnede døren derind og lod Yelena træde ind, hvor døren bare gled i. Hun blev stående ved døren og sagde ikke et ord. Dette var hende et tilbageslag til tiden på bordellet og hun brød sig ikke om det.

[Deleted]

Jayden var en skuespiller. Han nød at spille spillet og få sin underholdning. Han måtte dog erkende at denne kvinde var svære for ham at at få i land end han var vant til. Inderst inde så var det irriterende, han ville jo gerne have hende men på den anden side så var dette også umådelig meget sjovere i længden. At hun så måtte tro at hun kunne bruge den viden hun lige havde fået om ham skulle hun nok få andre tanker om. Han havde løjet og dog så regnede han ikke med at hun ville bruge sådan et fejt trick. Hun virkede som en god kvinde, og det ville han spille på. Han nikkede blot roligt til hendes ord. De skulle ikke bruge den viden mod hinanden, ikke endnu i hvert fald. Han så hende blive ført væk af hans tjeneste pige og han måtte selv søge i noget andet tøj. I pejsestuen ventede han roligt hendes ankomst. Han savnede allerede hendes nærvær. Som sensuel dæmon så krævede han jo den form for kontakt og det var både en god og en dårlig ting. At hun så måtte se det som værende udelukkende dårligt var der jo intet at gøre ved. Han måtte bare se at få hende på andre tanker. Han hørte hende komme indenfor og betragtede hende let som hun stod der i døren. Kjolen sad godt på hende. Hun var virkelig en flot pige. Et sted så vidste han at hun ville være flottere uden den på. Tanken frembragte et smil på hans læber og med rolige skridte endte han med at gå over til hende. Han lagde roligt armene om hende og begyndte at føre hende over til en af de store lænestole. ”Hvordan er det at komme i noget tørt tøj, Min kære?” spurgte han roligt og gjorde tegn til at hun blot kunne sætte sig ned i lænestolen.

[Deleted]

Der var ikke den store skuespiller i Yelena. Hun var den usikre kvinde, der ikke ejede den store selvtillid. Selvom det var blevet lidt bedre, så var det ikke noget, der rigtigt ændrede på hendes reaktionsmønster. Hun kunne kun stå op for andre, men ikke rigtigt sig selv, for hun kom altid i aller sidste række. Ja, hun passede faktisk ikke meget på sig selv i forhold til hvor meget hun passede på hendes nærmeste. Hun holdt fast i tanken om Caleb for at prøve at holde Jaydens sensuelle påvirkning hen. Den var noget stærkere, men hun måtte gøre alt for ikke at se ham i øjnene og ikke lade ham røre hende for længe.
Hun nåede roligt til pejsestuen, ført af tjenestepigen, der dog bare lukkede døren efter hende og hun var nu helt alene med denne mand. Som hun forresten kun lige havde mødt. Som hun faktisk slet ikke ville have noget at gøre med, men hun kendte ham ikke og turde ikke rigtigt sige noget. Hun bed tænderne en smule sammen og følte sig begloet. Hun havde en plan, til hvis han kom for tæt på hende og hun var lige ved at udbryde en masse da han kom hen til hende, men gjorde det dog ikke. Det var ikke endnu hun skulle bruge det våben. Hun sendte ham bare et venligt smil og lod sig føre hen til en af lænestolene. "Rart, når man nu ikke står i den konstante regn. Det bliver hurtigt koldt så. Så jeg takker for kjolen, den er meget... fin," svarede hun ham og nikkede. Hun så ham stadigvæk ikke i øjnene, men alle andre steder på hans ansigt. Hun gled ned at sidde i stolen bag sig og foldede benene op til sig lidt beskyttende

[Deleted]

Jayden elskede at spille en rolle. Han elskede at få en form for melidenhed for det gjorde det absolut lettere for ham i den anden ende. At Yelena virkelig gjorde alt for ikke at blive påvirket kunne han da tydeligt mærke. HUn vidste hvor hans svagheder lå men det gjorde han også selv. Så måtte han jo bare gøre det bedste for at få sin vilje. Han prøvede at fange hendes øjne men det havde ikke været med stor success så nu brugte han berøringer i stedet. Det var også et sted lidt nemmere at holde styr på for ham.
Han betragtede hende som hun kom ind i pejsestuen. Han var tilfreds med sit valg, det måtte han da nok erkende. Det charmerende smil hvilede på hans læber mens han studerede hende. Hun var jo umådelig køn. Han førte hende med rolige skridt over til lænestolen og ventede på at hun satte sig. Han havde absolut planer, det var der ikke meget tvivl om. Han gik roligt om bag ved hende og lænede sig let op af ryglænet. Hænderne lod han blidt køre fra ryglænet og ned til hendes skuldre hvorefter han roligt begyndte at massere hende. "Regn kan være dejlig forfriskende. Regn renser luften og dog er det nu også meget rart at være tør en gang i mellem." Han havde lænet sig let frem over ryglænet sådan så han nærmest hviskede dette ind i hendes øre. Han ville have hende og alle kneb galdte

[Deleted]

Yelena var ikke god til det med rollespil. Men på en måde, havde hun jo haft påtaget sig en rolle på bordellet, for at smide alt det usikre. Hun havde puttet en maske på, der havde gjort hende professionel og cool og kun blevet hylet ud af den et par gange. Blandt andet da Kimeya var kommet til hende, dog ikke for samleje, men for at hente informationer om Lestat. Det havde ikke været en god dag. Hun undgik øjenkontakt med ham, da hun vidste, at hun ville falde helt og komplet i lige der. Hans sensuelle nærvær var stærk og et sted lystede hun mere og mere efter ham, da det blev trukket mere og mere op til overfladen, jo længere tid hun var i hans selskab. Pokker tage ham! Hvorfor var hun også lige blevet hans offer? Caleb ville slå hende ihjel. Hun følte sig allerede utro og hun brød sig ikke om det.
Hendes hår begyndte at tørre med varmen fra pejsen og det var rart. Hun blev siddende med benene trukket op til sig, siddende mest på sit højre ben og lænende lidt over det højre armlæn. At han så skulle gå bag hende, var ikke lige hvad hun havde troet. Hans hænder endte på hendes skuldre og hun spændte kort, som han begyndte at massere. Det føltes virkelig rart. Kort faldt hun ind i sin egen lille verden og satte sig mere lige op. Hans ord i hendes ører fik hende dog tilbage til overfladen og hun endte med at skubbe sig op at stå, da det var en ren reaktion. Hun trådte ud på gulvet foran lænestolen. "Tak... men, n-nej tak. De behøver ikke massere mine skuldre, det er ellers meget sødt af Dem," svarede hun. Havde hun lige sagt ham i mod? Var det mon nu, hun skulle trække sit kort frem? Nej, ikke helt endnu. Det ville hun gemme, til hvis det hele ramlede sammen. Hendes blik strøg ned mod lænestolen, da hun ikke turde kigge på ham.