Just a rainy day.

[Deleted]

Regnen stod ned i tykke stænger over New Dale. Det var egentlig et møg vejr for at sige det mildt men alligevel havde Jayden valgt at gå ud en tur. Hans tjeneste piger havde frarådet det, sagt han skulle blive hjemme sådan så han ikke blev syg men han var ligeglad. Han havde taget en paraply med sig og så var regnen ikke så slem. Han kedet sig umådeligt derhjemme. Der var virkelig ikke noget sjovt at tage sig til. Han manglede dagens underholdning og alt andet lige så var det ikke altid underholdende at lege med tjeneste pigerne. Han kendte dem jo godt efterhånden. Han skulle bruge noget fremmed. Som han nærmede sig torvet kom der pludselig flere mennesker. Folk skyede ikke regnen her. De skulle arbejde for at tjene penge og folk købte deres varer for at kunne få mad og tøj og ligende til dem selv og deres børn. han vidste også at de lavere tyve var i gang med at rive og stjæle alt hvad de kunne komme i nærheden af lige nu. Det var en god ting, det betød penge lige ned i hans lomme og det var han svært godt tilfreds med. Som han gik gennem torvet bemærkede han enkelte kvinder vende deres blikke efter ham og et lille smil bredte sig på hans læber. Den sensuelle dæmon i ham var stærk og han skruede charmen på. Han skulle jo have bid på en eller anden måde. han var fin i tøjet som altid, det var tydeligt at se at han var af nobel herkomst og at han havde pengene iorden. Han nød det. Han elskede at vide folk at han havde både penge og magt selvom hans magt var blevet betydeligt formindsket siden Sephiran havde sat sig på tronen. Han var langt fra tilfreds men der var vel intet at gøre ved det lige nu. Med et stoppede han ved en bod som solgte smykker og han blik gled hen over dem. Han elskede smykker og han elskede at forkæle de kvinder som han prøvede at logge med sig hjem. Måske et flot smukke ville være en god madding til dagens fangst? Det var da altid et forsøg værd?

[Deleted]

Regnen var noget af det bedste, som Yelena vidste! Som delvist vanddæmon, så var hun stærkt knyttet til regnen og hun kunne mærke det i hele sin krop og årer. Blæsten var også på vej, for det trak op sammen med regnen og hun elskede den følelse, for hun var også delvist luftdæmon. Hun havde i dag haft brug for at komme væk hjemmefra. Familien virkede dog i en bedring på en måde, men hvorfor vidste de ikke helt, for de kendte ikke til den nye del af historien om deres mistede datter, Soraya. Hun havde intet til at dække sig med, for det behøvede hun ikke. Hun kunne mærke, at jorden nød godt af regnen, for solen havde været over dem meget hen over sommeren, og jorden var hun også knyttet med. Med en rolig vejrtrækning så satte hun fod indenfor byen. Hun havde ikke taget nogle andre med sig. Det hele var blevet lidt skævt i huset, så hun skulle have lidt af sin frihed igen. At hertugen var i byen, det bemærkede hun knapt nok, for hun gik egentligt i sin egen verden. De dyre ting var hun faktisk ligeglad med, også selvom Caleb altid brugte sin løn på hende ved at købe gaver. Det var virkelig sødt, men også lidt meget... Men han gjorde det jo af sit gode hjerte. Hun havde skændtes med Mirry her tidligere, som egentligt havde gjort, at hun havde forladt huset for dagen. Hun nåede torvet, hvor der var gang i tingene, dog mindre end hun plejede. Hun gik hen til en af boderne, hvor de solgte frugter og købe et æble, som hun gav sig til at spise. Hun fortsatte, selvom hendes hår var pjask vådt og hendes tøj det samme, men hun var ligeglad. Hun elskede regnen.

[Deleted]

Hans besøg i byen var ikke blevet annonceret nogen steder. Et sted så ønskede han vel bare at der var en form for ro sådan så han kunne jagte sin næste underholdning i fred? Han havde ikke brug for mærkelig mennesker der sværmede om ham eller vagter som troede at de beskyttede ham. Nej han havde bare brug for ro og fred til at gøre lige det han ønskede sig. Hendes blik hvilede på smykkerne. Der var da nogle som var pæne men slet ikke pæne nok til at han ønskede at betale for nogen af dem. Normalt havde han intet problem med at bruge sine penge men han skulle også have en chance for at smykket ville hjælpe ham og det var der vidst ingen af dem der kunne. Han sukkede opgivende og rettede sig op og vendte sig væk fra båden. Der gik ikke lang tid før hans blik fangede en yndig kvinde som stod ved frugtboden. Han elskede smukke kvinder og hende her var en af de pæneste som han havde set længe. Smilet på hans læber blev en del større og med øjnene fulgte han hende som hun købte et æble og gik videre. Han havde fundet sin sjov, hende her skulle han nok kunne finde på et eller andet at lave med. Med rolige skridt gik han hende i møde. "Undskyld mig Frøken" sagde han med mild og charmerende stemme og stilte sig ind foran hende sådan så hun ikke kunne gå videre uden at skulle gå uden om ham. "Jeg kunne ikke undgå at bemærke at De er blevet ufattelig våd. Ønsker De en paraply til at skærme dem fra elementerne?" Han rakte roligt paraplyen mod hende, dog uden at han selv ikke stadig var dækket. Den yndige kvinde foran ham bar betagende. Han sendte hende et lille smil. Han ville absolut gøre sit bedste for at få hende her med sig hjem.

[Deleted]

Regnen gjorde ikke Yelena det mindste. Det var behageligt og det føltes helende på hende, eftersom det kunne hele alle hendes sår, få hende til at slappe af og komme tættere på sit element igen. Vandet var noget af det bedste og det element, hun var tæt knyttet til, hvor luft kom derefter og jord til sidst. Hun vaskede æblet i sine hænder, som regnen skyllede ned over det og tog en bid af det, som hun begyndte at tygge på. Dermed gik hun bare videre, mens hun gik og kiggede mod boderne hun fandt på sin vej. At hertugen var på rov, det anede hun ikke, før han faktisk stod direkte foran hende. Hun stoppede op med en overrasket mine og løftede blikket op mod ham, hvor hun et kort øjeblik ikke havde ord til at svare ham eller bede ham flytte sig. Han var en smuk mand, selvom hun kunne fornemme den sensuelle energi fra ham, hvilket ikke behagede hende, for hun kæmpede nok med det med Caleb. Hun sank æblestykket hun havde tygget på før og vædede sine læber. Hun trådte et lille skridt tilbage og sendte ham et venligt smil. "Tak, men nej tak, Hr. Vandet er mig meget betryggende, så jeg behøver ikke gemme mig under en paraply... De burde beholde den selv," svarede hun med en høflig tone og smilede roligt til ham. Hun vidste ikke om hun burde løsrive sig og søge væk fra ham, eller blive stående, men indtil videre blev hun stående.

[Deleted]

Jayden var på rov. Han var kendt som værende utrolig glad for kvinder og selvom man et sted kunne frygte at han ville behandle dem dårligt så var det langt fra tilfældet. Han behandlede de kvinder som han fandt interessante rigtig godt. Han sørgede for dem, han var ikke en som holdt dem for nar og snød med andre bag deres rygge så selvom han var kendt som kvinde bedåre så var han også kendt som en gentleman. Kvinden stoppede foran ham og han sendte hende et roligt smil. Han kunne godt lide hendes udseende, hun var utrolig køn og en som han meget gerne ville hygge sig med. At hun ikke ønskede ly for regnen gjorde ham ikke spor. Hun så ud til at trives i det våde, måske hun var en race af vandet? Han undrede sig lidt. "Så vil jeg beholde den selv. De synes at trives i det våde. Må jeg spørge indtil deres race, Frøken?" spurgte han nysgerrigt. Han mødte ikke mange der syntes at nyde regnen så meget. Det var spændende og anderledes. Noget som faldt i hans smag og desuden så skulle han jo finde en måde at opholde hende på. Han ville meget gerne tilbringe mere tid sammen med hende. Det vidste han allerede nu. Hendes udseende alene var nok til at vække hans inderste interesse. Han sendte hende endnu et charmerende smil og han ossede af den sensuelle energi der passede til hans mest fremtrædende race.

[Deleted]

Yelena havde det mærkeligt med at være endt direkte overfor hertugen. Enhver kendte ham og hans rygte, og selvom hun vel blot høfligt kunne takke nej, så var det stadigvæk lidt skræmmende at stå overfor en mand, der vidste hvad han ville have. Hun brød sig ikke om at være den udvalgte dog, for hun havde en kæreste. Og hun elskede Caleb meget højt. Hun sendte ham dog et høfligt og venlig smil. Hun gjorde faktisk alt for at virke så venlig og professionel som muligt, da hun jo ikke ville have noget med ham at gøre på denne måde. Hun holdt sit æble i hænderne, da det var uhøfligt at tygge ham lige op i ansigtet, så det ville hun heller ikke. Hun nikkede til ham, da han sagde, at han ville beholde den selv. "Det er min vanddæmoniske race, der gør det, Hr. Jeg trives yderst godt i vand," svarede hun ham med et roligt smil. Hun ville ønske, at hun kunne læse hans tanker lige nu, så hun kunne have en chance for at vide, hvordan hun skulle reagere. Hendes øjne flakkede over hans læber, som han sendte hende et smil og hun tog sin ene fod frem, for at søge nærmere på grund af hans stærke sensuelle energi. Hun stoppede dog sig selv igen og så på ham med sine mørkebrune øjne. Regnen silede stadigvæk ned over hende og hun strøg en tot væk fra hendes ansigt.

[Deleted]

Jayden oplevede ikke mange kvinder som takkede nej til ham og dem som gjorde endte op som trofæ i hans sjæle samling. Han havde det absolut ikke godt med folk som sagde ham imod. På det punkt var han stadig blot et lille barn indvendigt. Han blev sur og hidsig og han havde et temperament som sagde spar to. At hun havde en kæreste var han ligeglad med. Det betød vel ikke noget? De skulle jo bare have det lidt sjovt, hygge sig lidt og så kunne hun tage hjem igen. Andet forlangte han absolut ikke af hende. At hun bl.a. var af Vand Dæmon racen fik ham til at smile. Han identificerede sig uden tvivl mest med dæmonerne i sit indre og langt mindre med Alkymisten. Han nød det at være Sensuel dæmon og kunne tiltrække folk som han ønskede det og det faktum at hvis han havde været i nærheden af folk længe nok kunne han sætte tanker i deres hoveder. Det var dejligt at have den magt. Den pirrede ham og gav ham lyst til mere. "Vand Dæmon siger De. Det lyder spændende. Det lyder dog også på mig som om at De er en blanding som mig selv, har jeg ret?" Spurgte han roligt. Hans blik gled roligt op og ned af hende for derefter at hvile kort på hendes læber. Hun var da utrolig smuk. Det behagede ham utrolig meget. At hun trådte et skridt nærmere fik ham til at smile lidt mere. Hun så ud til at være ved at blive fanget. Det var virkelig en behagelig tanke et sted. "Undskyld min ligefremhed men jeg må indrømme at De er utrolig smuk. Det er længe siden jeg har været i selskab af en med deres udseende." Han skruede charmen lidt ekstra på, dog uden at det blev for meget. Han ville ikke bare tvinge hende, nej det var ikke sjovt. Denne her leg derimod, den behagede ham rigtig meget.

[Deleted]

Yelena var ikke god til at sige nej, slet ikke når det kom til hende selv. Den ene gang hun havde stået op for sig selv, der var hun endt hjemløs og splittet fra sine børn, som hun ikke så mere eller måtte se for hendes uduelige eksmand. Siden var hun dog kommet i bedring, selvom hendes tidligere forhold til Gaspard, faren til hendes børn, stadig hjemsøgte hende af og til. For når faren kom i knibe, så lod han det stadigvæk gå ud over hende. Så hun havde fået en streg i regningen for at stå op for sig selv. Det havde hun heller ikke selvtillid til, for hun var faktisk meget usikker. Hendes øjne flakkede over hans ansigt. Det var uhøfligt ikke at se folk i øjnene, men hun ville ikke skabe en direkte øjenkontakt, for hun kunne jo føle hans sensuelle udstråling rive i hende. Hun vædede flygtigt sine læber og så mod ham, som han blot stod der og så alt for tiltrækkende ud. "Jeg er en blanding af tre dæmoniske racer. Vand, luft og jord - og min tilknytning til dem, er i den rækkefølge. Hvad er De selv en blanding af, nu De hentyder til det?" Hun vidste ikke rigtigt hvor hun skulle se hen, da han lavede et elevatorblik over hende. Kort tænkte hun på, om hendes kjole mon var blevet lidt gennemsigtig? Men nej, den klæbede vist bare ret meget til hendes krop. Hun trak vejret dybt og knugede hænderne om sit æble for at kæmpe imod hans sensuelle energi. Den var meget stærkere end Calebs, men Caleb gjorde også alt for det modsatte af, hvad hertugen gjorde; Han skruede nemlig alt sin charme ned. Hun sænkede blikket lidt genert og bed tænderne sammen. "Er sikker på, der er mange andre... smukkere kvinder... derude," svarede hun og hævede blikket forsigtigt. Hendes hjerte bankede hårdere og hendes vejrtrækning intensiverede.

[Deleted]

Hvad denne kvinde havde haft af prøvelser igennem sit liv vidste han ikke og teknisk set så var han også ligeglad. Han var ikke en som gad lytte på andres problemer end sine egne. Han var fuldt ud egocentreret og tænkte kun på sig selv og sit næste mål. Hans sensuelle side havde altid været den stærkeste. Han hugede efter den følelse det gav ham at kunne få kvinder med sig som de passede ham. Det var noget som passede ham helt perfekt. Hun så ham ikke i øjnene hvilket fik ham til at smile lidt mere. Hun kendte altså til Sensuelle dæmoner og deres kræfter. Da han var blanding var hans tiltrækningskraft klart stærkere hvis deres blikket mødtes. Det forkom ham en smule morsomt at hun et sted strittede så meget imod men på den anden side så var det også denne del af legen som var det sjoveste. Alt andet var bare præmie. Han lyttede roligt til hendes ord. Hun havde da en fin blanding selv, det måtte han sige. "Det lyder som en interessant blanding De har. Det er længe siden jeg har mødt en der har været i så meget kontakt med vores jord. Som sagt er jeg selv en blanding. Jeg har Alkymist og Mental Dæmon i mig. Dog er disse ikke ret stærke. Min stærkeste race har du vidst allerede gættet hvad er hvis jeg ikke tager meget fejl?" spurgte han roligt og hans smil bredte sig lidt. Hun var nu lidt sød som hun stod der og ihærdigt prøvede ikke at se ham i øjnene. Hun kæmpede en brag kamp men hvis det stod til ham så ville hun tabe den. Det var sikkert. Det at hun sænkede blikket fik ham til at reagere en smule. Så let skulle hun ikke slippe. Med en rolig bevægelse lagde han en finger under hendes hage og løftede hendes hoved sådan så han kunne se hende i øjnene. "Måske. Men ligenu har jeg kun øje for Dem. De er i sand den smukkeste kvinde jeg har lagt mine øjne på længe." Han var vel nød til at skrue charmen en smule på. han ville jo heller ikke tabe denne her lille kamp de havde.

[Deleted]

At Yelena skulle endte med at stå nærmere fanget i hertugens klør, var ikke lige det hun havde ventet sig. Hun var jo smuttet for at være alene og nu stod hun i en kattepine, som hun ikke helt vidste hvordan hun skulle smyge sig udenom. Hun blev jo nødt til at afvise ham, men var bare så dårlig til at sige nej, fordi hun var usikker og altid fik en kæmpe lærestreg af at sige nej, så hun var altid den underdanige. Hun undgik hans øjne, eftersom hun udmærket kendte til sensuelle dæmoner, så hun håbede på, at det kunne gøre, at hun ikke blev fanget i hans spind ligeså meget. Hun kunne dog mærke hans påvirkning af hende og specielt fordi han vel gjorde alt for netop at påvirke hende, hvor det var omvendt med Caleb. Hun flyttede øjnene omkring ham og endte med at tage en bid af æblet alligevel, som hun forsigtigt tyggede på og så slugte, for så kunne hun da flytte fokus lidt til det. "De har da ligeså en interessant blanding," svarede hun. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare om, at han faktisk havde regnet ud, at hun kendte til hans sidste race. Den mest dominerende også desværre. Hun bed tænderne sammen og tog en bid mere af sit æble da hun bestemt sig for, at det vel ikke var uhøfligt, når hun ligesom havde købt den før han havde stoppet hende op. At han rørte hende sendte en ubehagelig sitren igennem hendes krop og hun stoppede med at tygge, mens hendes mørkebrune øjne flakkede op til hans øjne. Hun fik endelig taget sig sammen til at tygge færdig og sank så stykket sammen med en klump i hendes hals. "Jeg takker meget for Deres komplimenter, Hr." Hun sænkede øjnene igen, da hun fik sig løsrevet og overvejede hvilken løgn hun kunne stikke ham. "Men faktisk, så må jeg hellere videre," endte hun, selvom det kom lidt for usikkert ud. Hun trådte et skridt til siden og sendte ham et stille smil.

[Deleted]

Han vidste hvad han ville have, han havde altid vidst hvad han ville have og 9 ud af 10 gange fik han det også. Han ville have hende. Hun var hans pris og denne her leg ønskede han virkelig ikke at stoppe på nogen som helst måde. At hun var taget ud for at være alene var han ligeglad med. Hun var simpelthen for smuk til at han kunne lade hende gå forbi. Han vidste at det måtte være svært for hende når hun kendte til hans styrke. han vidste jo godt at han et sted tvang hende men det var ham fuldstændig ligegyldigt. Han kunne ikke lade være med at smile let da han så hvordan hun prøvede at distrahere sig selv med æblet. Det var jo næsten sødt sådan som hun prøvede sig frem. Hovedet søgte let på sned som han betragtede hende. "Her er jeg uenig. Deres blanding forkommer mig langt mere interessant. Det må være behageligt at være i så god forbindelse med naturen. Jeg misunder Dem en smule" sagde han roligt og med en ærlig stemme selvom det var løgn. Snyd og bedrageri var hans kram og han brugte virkelig alle kneb når det kom til kvinder. Om han så skulle lyde dem lige op i ansigtet, det gjorde ham virkelig intet. Den måde hendes krop sitrede på ved hans berøring kunne han nærmest selv fornemme. Han smilede roligt til hende og vædede selv sine læber. han kunne virkelig have blevet stående sådan her hele dagen og dog måtte han indse at det ikke blev sådan. Hun fik løsrevet sig og trådte et skridt forbi ham, irriterende men så måtte han jo bare gå videre til plan B. Han ville virkelig ikke miste denne fangst. Han vendte sig så han stod i samme retning som hende og roligt tog han hende i armen med endnu et charmerende smil. "Hvad siger de ikke til at vi får os en bid mad? Jeg må erkende at jeg ønsker at snakke mere med dem. De facinere mig, Frøken..?" Endte han roligt. Om han ville lade hende gå? Ikke på vilkår! Han sørgede for at paraplyen ikke dækkede hende sådan så vandet stadig kunne ramme hende og på den måde gøre hende en smule tryg. Han ønskede jo heller ikke at hun havde det for ubehageligt.

[Deleted]

Yelena kunne udmærket godt mærke på hertugen, at han faktisk ikke ville lade hende være. Det stod tydeligt ud af ham, at han ønskede hende og det fik hende til at væmmes. Det mindede hende om alle negative oplevelser i hendes liv. Hendes eksmand... Tiden på bordellet i Dvasias. Mænd var nogle svin, undtagen hendes Caleb. I hvert fald indtil modsatte var bevist og det var ikke sket endnu. Hun undgik stadigvæk at se ham i øjnene og distraherede sig selv ved at spise æblet. At han morede sig kunne hun godt se på hans smil, men det gjorde hende intet, for det hjalp hende en smule. Hun bed tænderne sammen og trak en smule på skuldrene. Hun var ganske vist tæt på naturen på en lignende måde som elvere, fordi hun elskede regn, jord og vind, men om ikke andet, så syntes hun ikke det var så interessant igen... var det? "Det er sandt, at jeg er knyttet til naturen, på min egen mærkværdige måde," svarede hun ham med et venligt smil. At han misundte hende forstod hun sig ikke på. Hun havde intet, der var bedre end andres, for hun anså altid sig selv som bunden af bunden. Dog var det da meget sødt... et sted. Hun løsrev sig, selvom det ikke varede længe. Hun vendte om for at gå, men blev grebet fat i og hun knugede æblet mere mellem sine hænder. "Yelena," endte hun, som han nærmest trak lidt på frøken. At hun fascinerede ham, det havde hun fundet ud af, men det var ikke ligefrem til at råbe hurra for. Hvis hun på den anden side så kunne få et bords afstand imellem dem, så ville det da hjælpe betragteligt. "De betaler," afsluttede hun og tog en bid mere af sit æble, som hun tyggede og slugte.

[Deleted]

Jayden var en mand som var god til at lade som om. Han var utrolig god til at få folk til at tro at han var interesseret i dem, i deres liv og i deres følelser. I virkeligheden så var han fuldstændig ligeglad. Han hadede følelser som ikke var hans egne og han tænkte i bund og grund kun på sig selv. Hvad denne kvinde havde været igennem var ham ligegyldigt med mindre han kunne bruge det til egen vinding. Hendes tætte bånd med naturen var kedeligt, banalt og uinteressant og dog så kunne han ikke lade være med at forgive at være interesseret. Det var jo i hans bedste interesse at vise sig fra sin bedste side. "Ingen, jeg finder det facinerende" sagde han roligt og betragtede hende lidt. Denne her kamp var svære end han havde forventet. Kvinden foran ham var en hård nød at knække. Ikke at det gjorde ham det mindste, tvært imod. Han elskede kampen og elskede det at han kunne have det sjovt på denne måde. Indtil nu havde hun jo ikke afvist ham og så var legen stadig i gang. Yelena? Interessant, meget interessant endda. "Yelena, Det er et smukt navn De har. Mit navn er Jayden" Han sendte hende et et charmerende smil før han tog hende under armen. Nej han ville ikke lade hende gå bare sådan. Han havde fundet aftenens underholdning og måske, hvis hun var god nok, også nattens. Et mildt grin kom over hans læber ved hendes kommentar. "Selvfølgelig skal jeg nok betale, Kære Yelena. Jeg er jo en gentleman" sagde han mildt og begyndte at føre hende roligt ned af gaden mod den lidt finere del af byen.

[Deleted]

Yelena kunne godt fornemme på Jayden, at han ikke ville give op og han i den grad ville have sin vilje med hende. Men at hele interessen for hende også var et nærmere skuespil, det kunne hun ikke direkte se igennem. Let vædede hun sine læber, som hun tog endnu en bid af sit æble og tyggede, for hun ville faktisk gerne blive færdigt med det, nu hun ligesom havde betalt for det. Hun havde en mørk fortid og nu skulle hun vist endnu engang ende i en andens klør, som hun ikke selv formåede at komme ud af. Hvorfor skulle hun altid rode sig ud i disse ting? Kunne folk da ikke bare lade hende være... lade hende gå, uden alt det andet bøvl? Hun sendte ham bare et stille og venligt smil, da hun ikke ville lade det gå videre end det, for hun måtte adskille de to ting. Hun turde dog ikke rigtigt afvise ham, for hun kendte ham jo ikke og kendte heller ikke hans styrke. Selvom den sensuelle dæmon var hans dominerende race, så kunne han vel også bruge de andre. Og især den mentale del kunne være farlig, da han kunne sætte tanker i hendes hoved, som ville få det hele til at blive vendt op og ned. "Tak skal De have," svarede hun høfligt til ham, som han komplimenterede hendes navn. Hun havde ikke mere at give ham, for hun nægtede at kalde sig ved hendes ex-mands navn. Hun så afmålt på ham, som han dog stadigvæk stod lidt for tæt på efter hendes mening. "Goddag, Jayden," sagde hun til ham med en tør, næsten professionel tone. Hun måtte finde en facade et sted og ikke ligne en forskræmt lille mus. Hun fulgte med ham og så let rundt i byen, hvor hun rullede sine øjne, da hun så væk fra ham, ved hans 'kære'. Hun var ikke hans kære. Hun spiste det sidste stykke af æblet og smed skroget fra sig på jorden. Hun gned sine hænder mod hinanden eftersom regnen jo stadigvæk stod ned. Mest af alt lignede hun nok en druknet mus. Hun vendte sine mørke øjne mod hende. "Jeg er jo faktisk slet ikke klædt på til en så fin middag," endte hun med en rolig tone. Hun blev vel nødt til at spille hans spil?

[Deleted]

At hun var så betaget af det forbandede æble gjorde ham absolut intet. Hun havde jo betalt for det og det var langt fra alle der som han havde en god sum penge i lommen. Og selvom han havde penge så kunne han heller ikke bare lide at smide væk. Hendes fortid ragede ham. Han var kun interesseret i hendes nærmeste fremtid, den fremtid hvor han ønskede hende ved sig. Det var ikke en lang fremtid men det gjorde vel heller ikke noget? De kunne sagtens nå at have det sjovt inden han blev træt af hende. At hun ikke afviste ham var en smart ting for hende selv. Han var ikke en mand som var god til afvisninger og da slet ikke fra kvinder. Hvis han blev afvist havde han det med at slå folk ihjel. Hans kolde indre spillede virkelig ind når noget gik ham imod. "Hvad er Deres fag, Yelena? Jeg mener en kvinde som Dem har sikkert et arbejde som De finder interessant" spurgte han roligt og lod hovedet søge let på sned. Han havde brug for at vide mere om hende for så var det også nemmere for ham at sætte kløerne mere i hende og det var noget han stræbede efter. Hans øjne hvilede roligt på hendes skikkelse og han nikkede høfligt ved hendes goddag. At hun så måtte mene at hun ikke var klædt ordeligt på til en fin middag fik ham bare til at smile lidt mere. Han havde en plan i tankerne og ikke om han ønskede at afsløre den for hende endnu. Han forsatte med rolige skridt ned mod gaden med hende i armen og rolig vendte han blikket mod hende med et lille smil. "Bare rolig. Jeg skal nok sørge for noget pænt og tørt tøj til Dem" sagde han roligt og førte hende videre. Han var på vej til at føre hende med sig hjem. Selvom han egentlig boede alene så havde han mange tjeneste piger som hjalp ham i dagligdagen og de sørgede også for at der var kvindetøj i huset til lige netop sådan en lejlighed. Man vidste aldrig hvornår man skulle rede en lille mus fra at drukne.