Twinkle twinkle little star

[Deleted]

Nemesis snerrede af Loup og sendte ham et isnene koldt morderisk blik. Hun lod for nu til at fokusere al sin vrede mod ham hvilket ville have været ganske forfærdeligt - hvis blikket kunne dræbe. Men alt hun gjorde var at løsne hånden og smide det blodige glasskår på gulvet foran healerens fødder og sende hende et sukkersødt men faretruende smil.
Healeren rynkede brynene lidt og så fra Nemesis til Loup og tilbage igen som om hun forventede at det ikke var sårene de var her for at heale. Nemesis rev hånden til sig og satte sig på stolen igen, denne gang med siden til væggen og til Loup og Healeren.
Healeren begyndte at se på Loup med sin magi og sine remedier og Nemesis fandt en anden måde at underholde sig på. Med blodet fra hendes hånd tegnede hun på væggen makabre tegninger om folk der blev myrdet, tortureret og deslige. Det lod til at holde hende ganske beskæftiget selvom at det tilsyneladende var afskrækkende på de andre i stuen - og snart var de alene.
Healeren så over Loups skulder mod Nemesis og vendte så blikket mod Loup med et spørgende blik, som om hun håbede at finde ud af hvad der var forventet at hun kunne heale, pigens sår eller sind.

[Deleted]

Loup havde besvaret Nemesis’ snerren med en egen knurren, men han havde ladt hende sidde på stolen igen, mens healeren så på hans skulder. Hvor dybt såret virkelig var, var Loup ikke sikker på, men at dømme efter smerten han følte da healeren prøvende stak en lille pind ind i såret, havde kniven gået dybt. Han bandede lavt og undertrykkede nok en knurren, mens han lod healeren fortsætte sit arbejde. Hun rensede såret – igen under nok en tirade af bandeord fra Loups side – før hun smurte noget ildelugtende stads over det, og forbandt det. Det var først da, Loup lagde mærke til hendes blik på Nemesis, som tilsyneladende var travlt optaget med sine vægtegninger. Healerens spørgende blik fik Loup til at skære en grimasse.
”Hun er ikke altid sådan.” mumlede han frustreret. ”Hun er flere personer… Som om der er andre væsner fanget i hendes hoved. Jeg tror ikke det er godt for hendes helbred.” Han fremtrak et dæmpet grin. ”Du kan nok kun gøre noget for hendes sår, men hvis du ved noget der kan gøre hende lidt mindre sindssyg ville det være rart.” Tonen i hans ord indikerede at han mente det som en spøg. Hvis det var i Nemesis’ hoved, var der vel ingenting som healeren kunne gøre. Blikket healeren sendte ham, fortalte ham noget andet.
”Din tur.” kaldte hun på Nemesis. Loup stirrede på konen med et forvirret blik, men trådte alligevel til side, så Nemesis kunne komme til. Han ville se hvad det var healeren indikerede at hun var i stand til.

[Deleted]

Nemesis så op på healeren da hun henvendte sig til hende. Hun smilede let og rejste sig op og gik hen til Loup og kvinden som hun stadig havde lyst til at slå ihjel. "Du skal lige med her ind.." Sagde heaeren og slog ud mod et tilstødende lokale. Nemesis vandrede ind og satte sig på en seng, som var det eneste i rummet.
Healeren vinkede Loup med sig og smilede venligt til Nemesis. "Lad os se på det sår der.." Sagde hun og lagde en hånd på Nemesis skulder. Den anden hånd lagde hun på Nemesis pande, som for at vippe hendes hoved tilbage og se på såret på Nemesis hals. Men i stedet mumlede hun et eller andet utydeligt og Nemesis kollapsede på sengen.
Healeren vendte sig nu mod døren og gik ind i det andet rum for at hente et eller andet. Hun kom tilbage og tændte et sort lys. "Hvormange er der tale om?" Spurgte hun Loup uden at se på ham. Hun dyppede en finger i den sorte stearin og lavede et tegn på Nemesis pande. Der på lagde hun hænderne på hverside af Nemesis hoved og lukkede øjnene. Hun så på Loup. "Jeg kan måske fjerne de overskydende personligheder.. Men hvem er originalen? Og der er risiko for at det ødelægger hende helt, og at hun aldrig bliver fungerende igen.. Men jeg har fuldforståelse for at det er svært for Dem at være gift med en der er så spaltet.. Ved du hvad årsagen er?" Sagde hun og så på Loup

[Deleted]

Det var først da healeren vinkede Nemesis ind i det andet rum, at Loup lagde mærke til de andre genstande i rummet, som ikke ligefrem var hvad han forventede at healere kunne bruge. Det lignede mere genstande man ville se i spåkoners telte – ikke at Loup nogensinde havde troet på den slags ting. Han fulgte alligevel med konen og Nemesis ind i rummet, og betragtede hende da hun lagde Nemesis på sengen, og som med et trylleslag fik hende til at falde i søvn. Han stirrede chokeret, men bevarede alligevel roen. Han kunne se at Nemesis stadig trak vejret, så hun var i det mindste stadig i live. Hans blik faldt på konen ved hendes spørgsmål, og han måtte smile et skævt smil.
”Du er ikke bare en simpel healer.” konkluderede han roligt. ”Jeg er ikke sikker. Jeg har mødt tre forskellige udgaver, men jeg ved ikke om der er flere, eller om jeg har mødt den originale.” Det forundrede ham lidt hvordan han kunne tale så roligt om det, som om det var en normal hændelse. Han betragtede Nemesis’ sovende ansigt, nu med konens mærkelige symboler tegnet over huden. Nemesis, Nika, og barnet… De virkede alle sammen som om de var fanget i ét fast virkningsmønster. Det ville ikke overraske ham hvis der fandtes en side af hende, som han ikke havde set endnu, som faktisk virkede mere ’normal’.
Hans blik faldt hurtigt tilbage på konen, og han rystede hårdt på hovedet. Der var ingen grund til at lade som om de havde et forhold af den kaliber – med måden de allerede havde opført sig overfor hinanden, ville han ikke kunne narre konen. Og hvis Nemesis genvandt bevidstheden mens konen var i nærheden, ville hun alligevel afkræfte det hurtigt. ”Vi er ikke gift.” sagde han afvisende. ”Vi har bare vandret sammen et lille stykke tid. Men jeg er bekymret for hvordan det her påvirker hende.” indrømmede han med blikket ført tilbage på Nemesis.

[Deleted]

Healerens blik vandrede til Nemesis igen og hun lagde atter en hånd på hendes hoved og lukkede øjnene. Sådan sad hun længe og hun nikkede langsomt før hun så på Loup. "Forstå mig ret, jeg ville gerne hjælpe. Men at manipulere med sindet på en pige som du måske ikke engang... Bliver ved. Det går ud over mine moralske grundlag. Jeg kan dog måske hjælpe dig lidt alligevel.. Healeren smilede blot da Loup sagde at hun ikke var normal healer. "Jeg har nogle.. Evner ud over det sædvanlige." Sagde hun og fortrak til det andet rum igen.
Der gik nogle minutter før hun kom tilbage med en stor bog som hun slog op i. "Jeg kan for det første hjælpe dig med at forstå splittelsen. Jeg går ud fra du ved at der findes mørke så vel som lyse individer i denne verden - pigen her er en blanding i af to, en af hver hvilket i sig selv giver et meget ustabilt sind. Hvad der har været årsagen til resultatet ved jeg ikke. Når man snakker om en person der er splittet er splittelsen ikke sket på engang. Det er oplevelser og hændelser der får en ny en til at opstå så i teorien kan hun udvikle en ny i morgen. Jeg tvivler dog.. Ah her." Healeren lagde hånden mod bogen og så på Loup med et alvorligt blik. "Jeg kan.. Oprette en funktion i hende som gør at lige meget hvilken personlighed der har kontrollen vil hun, som nu, falde i søvn hvis man siger en sætning.. Men... Jeg ved ikke om jeg bør hvis du ikke er hendes partner.." Hun så tvivlsom ud.

[Deleted]

Et sted kunne Loup se healerens logik, men tanken havde allerede slået rod i hovedet på ham. At kunne kontrollere Nemesis’ personlighedsskifte ville i den grad gøre tingene lettere for ham, hvis han skulle blive ved med at opholde sig sammen med hende. Hun var stadig en interessant person, frustrationerne hun bragte ham til trods, og selv om at en del af ham så den nemme udvej ved bare at forlade hende der med healeren, var der en anden del som var interesseret i at se hendes andre sider, hvis der nu var flere. At healeren kunne bedømme Nemesis som en blanding af to væsner, overraskede ham ikke. At hun var nymfe var kommet klart og tydeligt frem, men den anden del var han mindre usikker på. Hvis Nika var det tydeligste tegn på nymfen i hende, var han sikker på at Nemesis var tegnet på det andet. Noget som levede for blod, død og smerte. Det begrænsede det, men han kunne stadig ikke sige hvad med sikkerhed. Men det betød ikke så meget.
”Jeg forstår din bekymring.” sagde han roligt, og lagde en hånd på sin skulder. Smerten var dulmet, men ikke helt fraværende. Det var som om nogen stak ham med en tynd nål i tide og utide. ”Vi har ikke hvad man vil kalde et forhold af nogen art… Jeg mødte hende for nogle dage siden, men vi har hjulpet hinanden. Da hun opførte sig som et hjælpeløst barn, forsøgte jeg at beskytte hende. Det var sådan dét her skete.” sagde han med en pegen mod sin skulder. Hans blik faldt på Nemesis igen, som om han overvejede hvad det var healeren tilbød. Det ville være praktisk, på flere plan, men det lagde også et ansvar på hans skuldre. ”Jeg har næsten lige ofret mit liv for at beskytte en jeg næsten lige har mødt. Tolk det på hvilken måde du vil, men jeg tror at jeg kan stoles på når det kommer til hende.” tilføjede han.

[Deleted]

Healeren sad nogen tid, men Loups sidste ord syntes at have overbevist hende om at han kunne håndtere det og ikke ønskede at skade pigen. Desuden var healeren ikke voldsomt begejstret for at have Nemesis i huset efter episoden med glasskåret og ville gerne snart have dem ud af hendes liv igen. Og grundet episoden havde hun også medlidenhed med manden foran hende, det kunne jo umuligt være nemt at håndtere pigens tendenser når alt kom til alt.
"Dette vil tage lidt tid, De er velkommen til at tage en kop te.." Sagde hun og smed en håndfuld urter på bålstedet i enden af rummet hvor der også hang en keddel og dampede. Urterne spredte en mystisk røg i hele huset som syntes at have sit eget liv og bevæge sig som var der en usynlig vind der kommanderede dem.
Healeren lagde atter hænderne på hver sin side af Nemesis hoved og begyndte at messe nogle utydelige ord. På nemesis pande kunne man se sveddråber danne sig som hendes sind blev udsat for Healerens magi og en fure viste sig mellem hendes øjenbryn - men hun sov tungt.
Der gik næsten tredive minutter før Healeren endelig tog hænderne af Nemesis pande og hentede en klud så hun kunne fjerne den sorte stearin. Røgen var væk, indåndet og fordampet."Du kan vække hende nu.." Sagde Healeren og viste ham bogen med de to ord i som han skulle huske på.

//du får lige selv æren af at finde på dem XD

[Deleted]

Loup åndede ud, en smule lettet, da healeren lod til at godtage hans ord. Det var heller ikke fordi det var løgn; han var faktisk bekymret for hvordan de mange personligheder i Nemesis’ hoved ville påvirke hende. Han var overbevist om at hverken Nemesis, Nika eller barnet var den oprindelige person hun engang havde været, før hun gennemgik de traumer healeren havde fortalt om. Han nikkede tavst til healerens tilbud, og begav sig over til bålstedet med kedlen, og lavede sig noget at drikke.
Minutterne gik, mens Loup betragtede hvad healeren gjorde med Nemesis. Han kunne ikke høre hvad der blev sagt, men han var sikker på at selv hvis han kunne høre det, ville han ikke forstå det. Han holdt nøje øje med Nemesis under hele ventetiden, men sveden på hendes pande til trods, så hun ikke ud til at lide noget ubehag. Det føltes som om der gik en evighed før healeren endelig slap Nemesis’ pande, og fjernede stearinen fra hendes ansigt. Først da gik Loup nærmede, overbevist om at hun var færdig.
”Hvord-” Han nåede ikke at fuldføre sit spørgsmål før hun rakte ham bogen, og han kiggede på de to ord, som hver især skulle få hende til at vågne, og falde i søvn igen. Det lød som et mærkeligt sprog Loup ikke havde set før, og han formede ordene på tungen et par gange, før han så på Nemesis. ”Evoco.” sagde han roligt, med blandede følelser. Han var spændt på hvem der ville vågne op, og samtidig bekymret for om healeren havde gjort noget der ville forårsage varige mén for hende.

[Deleted]

Nitka slog øjnene op. Det første indtryk man fik af hende var at hun var umådeligt groggy og absolut ikke anede hvor hun befandt sig. Hun kom langsomt op at sidde og så ned af sig selv før hun så rundt i rummet. Hun blev tiltagende mere og mere forvirret og endte op med at skubbe sig selv helt op i hjørnet i sengen. Hendes hjerte hamrede mens hun desperat forsøgte at danne sig et overblik over situationen. "Hvor er jeg..." Gispede hun og så fra Healeren til Loup. Hendes blik fæstnede sig på Loup og angsten var malet i hendes ansigt.
Healeren bøjede sig ned for at hjælpe hende op af sengen men Nitka slog hendes hånd væk og trak knæende op til sig. Tårene begyndte at vælte ned over hendes kinder og hun hyrperventillerede mere og mere mens hun rystede voldsomt. "Hvorfor er vi her.. Hvorfor er han her.. Hvem er du? Hvad forgår der.." Hendes stemme blev mere og mere desperat og Healeren satte sig langsomt ned på sengen og smilede venligt. "Du var kommet til skade men du er healet nu.. Din ven her er her for at passe på dig.." Nitkas øjne blev større og hun rystede kraftigt på hovedet.
"Nej.. Nej du ved ikke hvad han er.. hvad han har gjort.. Jeg ved.. Jeg har set det.. Hørt det.. Han.. Han er farlig!" Nitka lagde hænderne over sit hoved da hovedpinen begyndte efter som hendes angst begyndte at kalde på en mere velkendt karakter.

[Deleted]

Der gik næsten et chok gennem ham, da hun spærrede øjnene op. Allerede da var Loup overbevist om at det var en anden person end Nemesis, han så på. Selv om hun virkede groggy og halvfjern, havde hun ikke det samme skumle glimt i øjet som Nemesis havde. Ej heller havde hun barnets legende blik, eller Nikas forføriske. Det var nye øjne han så på, og han lagde ansigtet en anelse på sned. Kunne dette være den originale kvinde med de mange stemmer i hovedet?
Han gav hende plads til at sætte sig op, skønt det ikke lod til at være nødvendigt da hun hurtigt rykkede længere ind på sengen, og endte i dens hjørne. Han mærkede hendes blik på sig, og blev øjeblikkelig opmærksom på angsten som greb hende. Han kunne næsten mærke den i luften, så tydelig var den.
Loup lod alligevel healeren tale for sig i første omgang, men det lod ikke til at berolige hende det mindste. Kvindens ord bekymrede ham; hidtil virkede det kun som om det var Nemesis som havde evnen til at ’følge med’ indefra hendes hoved, men det lod til at hun var klar over hvad han var, og hvordan de havde mødt hinanden. Han bed sig let i tungen før han satte sig nærmere, og tøvende lagde hænderne på hendes skuldre, og forsøgte at få hendes opmærksomhed.
”Hør på mig,” sagde han roligt, men fast. Han genkendte måden hun havde lagt hænderne over hovedet, og forventede at Nemesis ville dukke op igen som beskytter, hvis han ikke beroligede hende. Men hvordan skulle han gå frem? ”Vi har været sammen et fuldt døgn uden at jeg har gjort dig noget. Jeg har risikeret mit skind for at beskytte dig, og du reddede mit liv før vi kom hertil, og hun lappede os sammen.” Han nikkede mod healerkonen, før han igen så tilbage på kvinden – hvad han så end skulle kalde hende. ”Jeg er Loup. Jeg er en varulv. Men jeg er ikke farlig.”