i night in the wood

[Deleted]

Det var en lun sommer nat, Chika, var på vej i skoven, hun skulle ud og samle urter til at kunne rede de til skadekommende dyr der allerede var hos hende og ikke mindst dem der kom hen til hende. hun havde sin kurv i hånden. 


At hun ligefrem var taget ud i natten, viste hun egentligt ikke helt, hun havde ligget i sin seng men var ikke faldet i søvn efter lang tid, hvor hun vendte og drejede sig.  Dette var nok derfor hun havde valgt at tage ud i skoven, når hun alligevel ikke kunne sove. Chika gik og nynnede for sig selv, en sang hendes mor altid havde sunget for hende da hun var lille.

 Chik gik så langt ind i skoven som hun nu følte var godt, hun var lidt nervøs for nattens væsner, men prøvede at skjule det. Hun var usikker, og derfor gik hun ikke alt for langt ind. 

Hun havde en kort praktisk kjole på der hjorde hun både kunne side på jorden, og løbe og gå rundt i skoven uden at skulle have ødelagt tøjet mere end højst nødvendigt.

[Marius Amalani Darcy]

Det var ikke ofte, at Marius var ude i disse tider, udelukkende fordi at han var det væsen som han var. Vampyrer var ikke just det mest velsete væsen i Procias, og specielt fordi at det ikke var en race som hørte til i landet oprindeligt. Han var dog ikke en født vampyr, men derimod en skabt - af hans eget barnebarn, som havde gjort det for at redde hans liv, og dertil, var det også det som havde gjort, at de endnu kunne blive i landet. Endnu havde de Herregårde og den store vinproduktion som de kæmpede for at få op, ganske enkelt for at vinde folkets tillid.
I øjeblikket befandt Marius sig på en lille bakke under et træ, hvor han sad og stirrede op mod månen. For ham var det bare rart at komme ud fra tid til anden, også selvom han under normale omstændigheder forsøgte at sikre sig på bedste vis, ved at søge til steder som ikke særlig mange søgte til under den mørke nat. Lyden af en nynnen fangede dog hurtigt hans interesse. Var der virkelig nogen ude på denne tid? Det var ikke noget som han havde oplevet i frygtelig mange tider. Hovedet lod han søge let på sned, mens han egentlig bare lyttet. Selv på trods af vampyren, så var det naturligvis en kamp at holde sulten i sig, dog selvom han virkelig kæmpede og forsøgte med det. For nu gik det jo godt. Han var vant til kun at nære sig på det blod, som slottet sendte til Carino Fattoria - som jo var hans hjem i byen Elanya.

[Deleted]

Chika var ikke den bedste til at synge, men de få venner hun havde tæt ind på sig sagde altid at hun sang rigtig godt, dette var også derfor at hun slog over i sang. Hun elskede at synge og gerne højt, men ikke så højt at det lyd dårligt.  Hun begyndte at kigge ned i jorden, det var svært at se hvad der var, men hun prøvede. det bedste hun kunne, og hvis hun ikke fik noget med hjem var der ikke noget at gøre det dette. Men det var bedre end at ligge i sengen og ikke kunne sjove og blive irreteret over dette.

Hun begyndte at gå over mod det sædvandelig sted hvor hun synes der var flest urter der kunne bruges. 
Hun fik øje på en skikkelse der sad på bakken, hun stoppede op og blev usikker på om hun skulle forsætte der hen. hun skyndte sig hen bag et stort træ og trak vejret dybt, hun var ikke rigtig bange, men usikker, hun viste der var mange forskellige væsner og det var ikke alle var der venlige *bare personen ikke har set mig * tænkte hun stille og blev stående bag træet.

[Marius Amalani Darcy]

Den ensomme og triste tilværelse som enlig mand og kun med selskab af sit barnebarn, var efterhånden en tanke som Marius havde accepteret, selvom det havde været svært. Han søgte derfor sjældent ud, men selv en mand som ham havde brug for luft fra tid til anden. Her om natten var det yderst sjældent at han stødte på nogen. Til tider mødte han kongen af skoven, Thranduil, som blot forsikrede sig, at han ikke var ude på noget, for at trække sig tilbage til sit samfund igen. Han huede efter at blive accepteret ordentligt af folket igen, også selvom det på ingen måder var nemt.
I takt med at kvindens nynnen måtte ophøre, lod Marius blikket glide mod hende, også selvom han blev siddende. Han kunne høre hendes hjerte slå.. Selv på trods af de høje murer og den sikkerhed som var blevet lagt omkring det sted, så var det ikke trygheden som man fandt her i landet. Det var uden tvivl noget som Marius fandt trist. Han rørte sig dog ikke ud af pletten. Kunne han, kunne han slå hende ihjel før hun ville opfatte hvad det overhovedet var der var sket.. Men det var han på ingen måder interesseret i. Hvorfor skulle han dog? Han havde skam set hende. Det var bestemt heller ikke fordi at hans syn fejlede noget på baggrund af racen som han jo var. "Hvorfor gemmer du dig?" Hans stemme var ikke høj, men derimod lige høj nok til at hun ville kunne høre ham.

[Deleted]

Chika's hjerte bankede som ind i noget der ikke var til at tro, hun var virkelig bange. Hun hadede ikke natten, men var bange for nattens væsner, lige nu bandede hun sig selv langt væk over at have taget ud i natten, hun kunne jo alligevel ikke se urterne og sådan noget i denne mørke. 

Da skikkelsen hun havde set talte til hende. stivnede hun helt op bag træet, hvordan kunne personen der måtte være en mand, se hende? hun tænkte så det knagede. Det her kunne måske godt gå hen og blive farligt. Hun viste ikke selv hvad hun gjorde lige nu, da hendes ben bare gjorde hvad de selv ville. Hun trådte ud fra træet og begyndte nervøst og bange og gå hen mod skikkelsen. Hun var på den ene side MEGET nervøs og bange for hvad der kunne ske, men på den anden side var hun faktisk også ret nysgerig, tænk nu hvis det var en der var ked af det? og havde brug for at snakke, eller måske en hjemløs? hvis det var en hjemløs ville hun helt sikkert prøve at hjælpe personen så meget som hun nu kunne. 

Hun kom tættere og tættere på skikkelsen og kunne nu se det var en mand. Han så ikke så farlig ud, af hvad hun kunne se, men det kunne jo være han var en ond mand inden i, men virkede som en god mand uden på for at lokke, ofre til sig .

"Jeg, jeg blev bare forskrækket " sagde hun stille til ham og så nervøst på ham.

[Marius Amalani Darcy]

Marius var en del af natten, og havde derfor ikke noget besvær ved at se om natten. Han kunne jo ikke ligefrem færdes ude om dagen, da det jo faktisk var der han lå og sov. Han passede normalt bare sig selv, men nu hvor han også kunne se at hans tilstedeværelse alene havde skræmt denne kvinde, kunne han jo ikke bare lade det gå. Hans blik hvilede mod hendes skikkelse. Under normale omstændigheder så var han ikke farlig.. Han havde dog stadig lidt problemer med at holde vampyren i skak, men det menneskelige havde han endnu i sig, da det var det som han havde været mesteparten af sit liv, og derfor gjorde det naturligvis også en hel del for hans vedkommende.
Marius rokkede sig ikke en meter, da hun kom tættere på ham. Han kunne høre på hendes hjerteslag at hun var nervøs, så hårdt og hurtigt som det hamrede.. Han drejede blikket væk. Det her krævede uden tvivl sit fra hans side for hans selvkontrol, og det var bestemt heller ikke altid at det var nemt.. slet ikke. "Jeg mente ikke at skræmme dig," sagde han ærligt og igen uden at rokke sig ud af pletten.

Marius ville bestemt ikke kalde sig selv for en hjemløs, da han faktisk boede i grevevillaen i Procias og var med til at stå for det som skabte Procias deres største indkomst - nemlig den store vinproduktion, som de var ved at have god gang i igen, og det var uden tvivl en glædelig tanke. Han vendte igen blikket mod hende. Han var nødt til at lære det. Gik det galt, så måtte han jo trods alt bare søge væk istedet for. "Et mærkværdigt sted på denne tid af aftenen, må jeg sige.. Hvad bringer dig hertil?" spurgte han nysgerrigt.